-familien er stadig underkastet indgående forskning, og nu kendes omkring femten særskilte ’medlemmer’. Der er almindelig enighed om at de forskellige slags B-vitaminer arbejder bedst ’i hold’; dette er for eksempel tilfældet i bekæmpelsen af pellagra.

K-vitaminets lynsucces

Det var imidlertid ikke alle vitaminer der blev opdaget som ’medicin’ mod en sygdom. I de senere år har vitaminforskningen taget en drejning. Den har beskæftiget sig med hvordan ethvert nyopdaget vitamin kan medvirke til at bekæmpe flere forskellige sygdomme eller trusler mod helbredet.

K-vitaminet er et godt eksempel på dette. Først i 1929 anede man dets eksistens, men snart blev det udskilt, og det har været brugt i vid udstrækning siden 1939. Det tog altså kun ti år. Sammenlignet med andre vitaminer må vi kalde det for en lynsucces.

K-vitaminet blev opdaget gennem forsøg med kyllinger. Man fandt at blodet fra disse mistede evnen til at koagulere når der benyttedes bestemte foderblandinger. Derefter observerede man at blod fra kyllinger hvis foder indeholdt spirede soyabønner koagulerede hurtigere. Til sidst blev det klarlagt at K-vitaminet spiller en vigtig rolle for normal blodstørkningsevne. Dette vitamin har blandt andet hjulpet mange nyfødte hvis blod har haft en lav koaguleringsevne, til en sund start i livet.

Kan vi forvente mere?

Da kemikeren Funk første gang dannede ordet vitamin, var det ud fra den tanke at det stof man havde fundet, hørte til aminerne (indeholdende kvælstof). Vita betyder liv eller livsvigtig. Selv om ikke alle vitaminer indeholder kvælstof, har tiden vist at han havde ret med hensyn til det mest betydningsfulde aspekt. Skønt et typisk vitamin som tiamin kun udgør 0,001 procent af en passende kost, er det livsvigtigt.

Selv om dette er anerkendt, betyder det ikke at striden om vitaminerne er en overstået historie; debatten fortsætter. I dag samler uenigheden sig om de foreskrevne doseringer og kombinationer. For eksempel kan man i aviserne læse modstridende rapporter om fordelene ved vitaminindsprøjtninger (injektioner af store mængder vitaminer mod bestemte svækkelsestilstande).

Det er dog almindeligt anerkendt at vitaminerne er værdifulde venner af menneskeheden. Videnskabsmænd indrømmer gerne at listen med omkring femogtyve forskellige isolerede vitaminer godt kan tænkes længere. Men de advarer mod at betragte vitaminerne som universalmidler mod alle menneskets skavanker. I virkeligheden kan overdoser af nogle være skadelige.

Vi befinder os altså i en situation meget lig den som den efterladte britiske sømand befandt sig i. Han fandt ikke ’kilden til evig ungdom’ på sin øde ø. Men hvor taknemmelig må han ikke have været over de fornyede kræfter som det vitaminrige græs gav ham! På lignende måde skulle vi være taknemmelige over vor relativt begrænsede viden om disse ganske små byggesten som er uundværlige for livets opretholdelse — vitaminerne.

Om at ’bære redskaber gennem templet’

● På Jesu tid var det øjensynlig almindeligt at skyde genvej gennem tempelområdet. I forbindelse med at Jesus rensede templet kort før påsken i år 33, læser vi: „Han tillod ikke nogen at bære noget redskab gennem templet.“ (Mark. 11:16) Hvorfor ikke? Jesus Kristus ønskede tilsyneladende ikke at jøderne underkendte templets hellighed ved at bruge det hellige område som en offentlig vej når de skulle bære forskellige ting fra én del af Jerusalem til en anden.