Arkæologien og landet støtter sandhedens ord
„Betænk da med hele eders hjerte og hele eders sjæl, at ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] eders Gud talede til eder, faldt til jorden; alle sammen er de gået i opfyldelse for eder; ikke ét ord deraf faldt til jorden.“ — Jos. 23:14.
1. Hvem har Jehova skænket sine gaver, landet og ordet?
DET forjættede land som Jehova Gud gav sit folk, Israel, støtter og bekræfter hans sandhedsord, Bibelen, som han har skænket som en uvurderlig gave, ikke blot til israelitterne men til alle der ønsker at tjene ham. Ordet henviser til landet; landet støtter ordet og især ved hjælp af værdifulde arkæologiske fund er den nedbrydende bibelkritik blevet gjort til skamme. Vi tror at vore læsere vil være interesseret i nogle af disse fund og i de kommentarer som autoriteter på arkæologiens område har udtalt om dem.
2, 3. Citér eksperters udtalelser om hvordan arkæologien har gjort den nedbrydende bibelkritik til skamme.
2 „Det er fuldstændig korrekt at sige at bibelarkæologien har udrettet en hel del med hensyn til at ændre det indtryk der i slutningen af forrige århundrede og i begyndelsen af dette århundrede var fremherskende, nemlig at Bibelens beretning mange steder var af tvivlsom tro værdighed.“ Således siger J. A. Thompson i The Bible and Archaeology.
3 „I Palæstina bliver byer og steder, som ofte er nævnt i Bibelen, draget frem påny. De ser nøjagtig sådan ud og ligger nøjagtig på samme plads, som det er beskrevet i Bibelen.“ Denne udtalelse af Werner Keller findes i hans forord til Bibelen har alligevel Ret, og han fortsætter: „Den sætning [randt] mig gang på gang i sinde: Bibelen har alligevel ret!“
4. Findes der andre vidnesbyrd om Vandfloden end Bibelens beretning?
4 Måske vi har hørt Bibelens beretning om Vandfloden blive draget i tvivl. Denne beretning er blevet latterliggjort af nogle bibelkritikere som derved har vanæret Gud og Kristus Jesus og skadet dem som det er lykkedes dem at påvirke. Arkæologiske udgravninger er imidlertid blevet fortolket som en bekræftelse af Bibelens beretning om Vandfloden, som står at læse i det syvende kapitel i Første Mosebog. Der findes også arkæologiske fund der støtter den sandfærdige bibelske beretning om „et tårn, hvis top når til himmelen“. — 1 Mos. 11:3, 4.
5. Vis på kortet de steder man nu har fundet og som nævnes her.
5 Steder der omtales i det tiende og ellevte kapitel i Første Mosebog og hvis eksistens og beliggenhed er blevet bekræftet af arkæologien, indbefatter steder som Kela, Erek, Ur i Kaldæa og Karan, der alle sammen er byer; og af de personer der omtales i Første Mosebog, kapitel elleve, er flere, for eksempel Peleg, Serug, Nakor, Tara og Haran, omtalt på kileskrifttavler der er blevet fundet i ruinerne af paladset i Mari. Stedet hvor den gamle by Sikem lå og brøndene i Be’ersjeba er ligeledes blevet fundet.
6. Forklar hvad man har fået bekræftet om Jeriko, og find stedet på et af kortene.
6 Ødelæggelsen af den gamle by Jeriko, der lå på den vestlige side af den store gravsænkning, omtales i Josua 6:20, 24, der viser hvordan Jerikos mure mirakuløst styrtede sammen og hvordan hebræerne under Josuas ledelse indtog byen. Dengang man ingen arkæologisk bekræftelse havde på denne bibelske beretning, var man ikke sen til at betvivle dens sandfærdighed. Dette er ikke længere muligt. Arkæologien bekræfter den bibelske beretning om byens ødelæggelse. Udgravningerne af Jeriko begyndte i 1930. Udgraverne fandt at de dobbelte mure der omgav byen var faldet ned ad skråningen som om de var væltet ved et jordskælv eller af en usynlig kraft. Der havde været bygget huse oven på spær der forbandt de to mure; ét sted var en del af muren blevet stående, og det kan have været her Rahabs hus blev bevaret under den katastrofe Bibelen omtaler. Udgraverne fandt tydelige spor af en vældig brand. Byen var blevet brændt af. Dette skyldtes ikke nogen almindelig brand, for askelagene var usædvanlig tykke, og det så ud til at alt tilgængeligt brændsel var blevet samlet, så byen kunne blive fuldstændig tilintetgjort. Byen var ikke blevet plyndret og der havde heller ikke fundet en egentlig genopbyggelse af byen sted før flere hundrede år efter, omkring kong Akabs tid, hvor Bibelen fortæller at den blev genopbygget. I dag kan man rejse til Jordandalen, til stedet hvor ruinerne af den gamle by Jeriko er blevet udgravet, og se dette arkæologiske fund der støtter Bibelens beretning.
7. Hvilke andre steder henledes vor opmærksomhed på, og hvor findes de på det store kort?
7 I lighed med Jeriko er der også en anden by der blev indtaget af israelitterne under Josuas ledelse, byen Hazor, hvis ruiner man har udgravet og hvor man har fundet beviser for Josuas ødelæggelse af byen. Blandt de mange vidnesbyrd foruden Bibelen der omtaler israelitternes tilstedeværelse i Kana’ans land, kan nævnes Neftoamonumentet. (Jos. 15:9) I rækken af arkæologiske fund kan også nævnes ruinerne af Betel (Dom. 1:22-25), resterne af visse filisterbyer (Jer. 25:17, 20), ruinerne af Gibea (1 Sam. 10:20-26), ruinerne af Mikmas (1 Sam. 13:5, 23), stedet hvor David besejrede Goliat (1 Sam. 17:2, 3), ruinerne af Bet-Sjan og Astartes tempel (1 Sam. 31:10), Megiddo på Jizre’elsletten mod nord med dens store stalde (1 Kong. 9:15), Ezjongeber med dens kobberminer og skibsbyggeri (1 Kong. 9:26), ruinerne af Gebal (Ez. 27:9), Mizpas fæstning (1 Kong. 15:16, 22) og paladserne i Samaria med deres elfenbensudstyr og andet luksuriøst inventar (1 Kong. 22:39).
8. Gengiv Bibelens beretning om kong Mesja.
8 I Bibelen hedder det i Anden Kongebog 1:1: „Efter Akabs død faldt Moab fra Israel.“ I Anden Kongebog 3:4, 5 bekræftes dette: „Kong Mesja af Moab drev kvægavl og svarede Israels konge en afgift på 100.000 lam og ulden af 100.000 væddere. Men efter Akabs død faldt Moabs konge fra Israels konge.“ Kapitlet fortsætter med at berette hvordan kong Joram greb ind over for kong Mesja af Moab. Moabitterne blev slået og led et ydmygende nederlag.
9. Hvordan støtter arkæologien Bibelens beretning om Mesja?
9 Arkæologien har fremdraget en beretning om dette oprør, skrevet af kong Mesja på en sten der kaldes Mesjastenen. Inskriptionen er affattet i en dialekt der kun adskiller sig lidt fra Bibelens hebraisk, og den blev rejst af kong Mesja til minde om hans oprør. I 1868 blev denne sten fundet inden for Moabs område, omtrent midt på østsiden af Det døde Hav. Kongen af Moab viser her at han tilbad guden Kemosj. I sin beretning omtaler han Israels Guds navn, Jehova. Den falske gud Kemosj kunne ikke frelse Moab. Mesjas indskrift på Mesjastenen kunne ikke skjule Jehovas sejr over Moab. Jeremias sagde: „Ve dig, Moab, det er ude med dig, Kemosj’ folk.“ Og Zefanias profeterede: „Moab skal blive som Sodoma, ammonitterne som Gomorra.“ (Jer. 48:46; Zef. 2:9) Det er det der er sket med Mesja og hans folk, moabitterne. Mesjastenen bruger ikke alene tetragrammatonet skrevet med hebraisk-fønikiske skrifttegn, men den nævner også fjorten steder som omtales i Bibelens beretning. Denne sten har længe været tilgængelig for bibelforskere.
10. Hvor ligger Sodomas og Gomorras ruiner, og hvilken autoritet stemmer dette med?
10 „Moab skal blive som Sodoma, ammonitterne som Gomorra,“ sagde Zefanias. Men hvordan var det da gået Sodoma og Gomorra og de omliggende byer? „Vi kan i dag med sikkerhed sige, at al søgen efter Sodoma og Gomorra også i fremtiden vil være forgæves. Der fandtes nemlig en løsning på gåden om de to byers undergang,“ erklærer Werner Keller. Denne løsning går ud på at disse fordærvede byer ligger i ruiner i et område der nu er oversvømmet af den sydlige del af Det døde Hav, hvis vandoverflade ligger højere end før ødelæggelsen af disse byer. Det kan i sandhed siges at „fra det øjeblik . . . da Israel befæstede sin besættelse af . . . Palæstina . . . er vi inde i en periode der afgiver arkæologisk og dokumentarisk materiale, som i stigende grad belyser den bibelske tradition“. „Som en, opsummering kan vi sige at vi nu atter kan behandle Bibelen fra begyndelsen til enden som et autentisk religionshistorisk dokument,“ siger arkæologen W. F. Albright.
11. Nævn de byer og folk der her opregnes og find dem der er anført på kortene.
11 Opfyldelsen af Jehovas profetiske udtalelser om ødelæggelsen af hans fjender, der var koncentreret i de forskellige byer der fandtes dengang, fremgår af disse byers ruiner. Disse ruiner bekræfter på en vidunderlig måde nøjagtigheden af Guds profeters udtalelser. Disse „undere“ opregnes af et arkæologisk værk og indbefatter ødelæggelsen af Tyrus, Zidon, Betel, Samaria, Jerusalem, Babylon og af folkeslag som Ægypten, Edom og filisterne. De steder der har været genstand for arkæologiske udgravninger indbefatter: Hazor, Korazin, Nazaret, Kæsarea, Samaria, Sikem, Silo, Betel, Jeriko, Gibeon, Gibea, Jerusalem, Qumran, Bet-Zur, Lakisj, Debir og Ezjongeber. Og så er listen endda ikke komplet.
12. Hvad er Lakisj og Azeka, hvor ligger de, og hvordan støtter de nu Guds ord?
12 På det store kort i dette nummer kan vi i Sjefela finde byen Lakisj, der ligger i nærheden af Azeka. Ruinerne af begge disse byer er blevet udgravet. Resultatet af disse udgravninger er blevet nogle arkæologiske skatte der indeholder en mængde detaljer som bekræfter Bibelens beretning. I 1935 fandt man i ruinerne af en vagtstue i den dobbelte portbygning atten potteskår forsynet med skrifttegn. Det viste sig at være nogle breve, og denne samling er nu kendt som „Lakisj-brevene“. De bekræfter Bibelens omtale af ildsignaler i Jeremias 6:1 (NW) og af Lakisj som naboby til Azeka, hvilket nævnes i Jeremias 34:7. De bekræfter Bibelens omtale af Lakisj og Azeka som de to sidste befæstede byer der var tilbage. De bekræfter at Juda søgte hjælp hos Ægypten, hvilket var en overtrædelse af Jehovas påbud. I „Lakisj-brevene“ har vi beretningen fra denne militærforpost der holdt stand imod Nebukadnezar. De viser desuden at jøderne på den tid ikke havde noget imod at bruge navnet Jehova. De fire hebraiske bogstaver, tetragrammatonet, Guds navn Jehova, forekommer i „Lakisj-brevene“.
13. (a) Hvilke steder som bekræfter Bibelen har man i vor tid fundet i Samaria? (b) Hvilke andre steder kan rejsende nu se? Hvor findes de på kortet?
13 I det ottende kapitel i Josuas bog siger beretningen at Josua byggede Jehova et alter på Ebals bjerg og at Israels folk, dets ældste, tilsynsmænd, dommere, præster, levitter, fremmede og indfødte, alle samledes der foran Ebals bjerg og Garizims bjerg. Der blev velsignelsen og forbandelsen læst op for Israel. Garizims bjerg og Ebals bjerg ligger der den dag i dag. Vi kan besøge dem. I 1963 rejste hundreder af Jehovas vidner til dette geografiske område og til andre steder i det forjættede land, og der i den sydlige del af Samarias land, i nærheden af Garizims bjerg og Ebals bjerg, drak mange af dem, i lighed med Jesus, vand fra Jakobsbrønden nær landsbyen Sykar, hvor den kølige og forfriskende underjordiske kilde stadig løber. Jordanfloden, Galilæas sø, byerne Betlehem og Hebron, Hinnoms dal og utallige andre geografiske steder eksisterer stadig så vi kan se dem, ja enhver kan se dem endnu i vor tid, og derfor tjener de som støtte for sandhedens ord.
14. Hvilken udsigt havde Jesus da han sad på Oliebjerget, og hvad vil man i dag se fra det samme sted?
14 Disse sidstnævnte eksempler taler for sig selv, og det samme gælder det følgende, der bekræfter nøjagtigheden af den bibelske baggrund for Jesu store profeti. Markus 13:3 siger at Jesus „sad på Oliebjerget, lige over for helligdommen“. Oliebjerget ligger der den dag i dag. Derfra kan man se mod vest, forbi Getsemane have, over Kedrons dal til de østlige mure af det nuværende Jerusalem og det sted hvor det strålende tempel lå på Jesu tid, som skildret på Vagttårnsselskabets kalender for 1968. På det sted hvor templet tidligere lå, ligger nu en muhamedansk moské, Klippemoskeen. Stedet er der, landskabet er der, og geografien bekræfter således Markus 13:3. Da Jesus sad på Oliebjerget kunne han se templet, og det sted hvor templet lå kan også i vor tid ses fra Oliebjerget.
15. Hvilket andet bevis foruden Bibelens har vi på Pontius Pilatus’ eksistens? Hvor blev det fundet?
15 Pontius Pilatus nævnes i forbindelse med Jesu tjeneste da denne tjeneste nærmede sig sin afslutning, og for nylig har kystbyen Kæsarea bidraget med et værdifuldt arkæologisk fund der nævner Pontius Pilatus, Jerusalems romerske landshøvding på Kristi Jesu tid. Man kendte kun Pilatus fra beretningen om ham i Bibelen og fra gamle historikeres skrifter, især Josefus’, mens arkæologiske vidnesbyrd om ham var ukendte. I 1961 fandt en italiensk arkæologisk ekspedition fra universitetet i Milano imidlertid i nærheden af Kæsarea en stentavle der var 78 centimeter gange 58 centimeter stor og som bar en inskription med de latinske navne Pontius Pilatus og Tiberius. Dette er et arkæologisk bevis på Pilatus’ eksistens. Pilatus har virkelig levet; det ved Jehovas vidner fordi Bibelen siger det, men hvad vil de der forkaster Bibelen gøre ved Pontius Pilatus-indskriften?
16. Hvordan kan den støtte som arkæologien er for Bibelen, være til gavn for os?
16 Beretningen om hvordan landet støtter sandhedens ord, er ikke fuldført, og vi har her blot fremført nogle få eksempler. Hvilken virkning bør det vi her har fået kendskab til, have på os? Hvordan kan det gavne os? Hvordan kan vi drage nytte af den støtte som arkæologien giver Bibelen? Hvordan kan den vidunderlige gave fra Jehova som det forjættede land er, være os en hjælp på dette fremskredne tidspunkt? Kendskabet til Bibelen og landet, og til den måde hvorpå arkæologien og selve landet støtter Bibelen, bør øge vor værdsættelse af sandhedens ord. På samme måde som fundet af gamle manuskripter har været en hjælp til at rekonstruere Bibelens ægte, oprindelige tekst, har fundet af de mange kulturgenstande på overbevisende måde bekræftet at de beretninger Bibelen meddeler, er pålidelige lige til den allermindste detalje, både historisk, kronologisk og geografisk.
17, 18. (a) Hvilket syn har en chefbibliotekar ved British Museum givet udtryk for? (b) Hvad har arkæologen Nelson Glueck udtalt?
17 Arkæologien har således gjort bibelkritikerne til skamme. En berømt engelsk forsker som i mange år var leder af og chefbibliotekar ved British Museum, har sagt følgende om Bibelen: „Arkæologiens vidnesbyrd har fastslået dens autoritet, og ligeledes øget dens værdi ved at give os et større kendskab til dens baggrund og miljø og således gjort den mere forståelig. Arkæologien har endnu ikke sagt det sidste ord; men de allerede opnåede resultater bekræfter hvad troen ville lade formode: at Bibelen ikke kan andet end vinde ved forøget viden.“
18 Arkæologen Nelson Glueck siger i sin bog Rivers in the Desert (1959, side 31): „Det er imidlertid en kendsgerning at det kategorisk kan hævdes at intet arkæologisk fund nogen sinde har været i modstrid med en bibelsk udtalelse.“
19. (a) Hvad tjener arkæologien til? (b) Hvordan kan vi gøre os bekendt med det forjættede land?
19 Lad os opregne eller atter opregne de goder som de arkæologiske fund har udvirket for sandhedens sag og Guds ord. Arkæologien: bekræfter de patriarkalske beretninger, Sauls og Davids styre, hjælper til at finde geografiske steder og fastslå tidspunktet for bibelske begivenheder, oplyser os om folks skikke og kultur på Bibelens tid, giver den historiske baggrund for Bibelen og hjælper os til at forstå betydningen af visse bibelske ord. Det kan ikke bestrides at Bibelens land eksisterer; det er der. Ønsker vi at blive så godt kendt med det som vi kan? Da må vi, når vi i Bibelen eller under vort studium af Guds ord støder på steder og områder; rådføre os med de kort vi har i Bibelen eller med andre kort og finde disse steder. Ønsker vi at få en bedre forståelse af det vi læser i Bibelen? Ja naturligvis. Ved at tage geografien til hjælp kan vi få en bedre forståelse af det skrevne ord. Vi kan lidt efter lidt få kendskab til det forjættede land og derved få større kendskab til selve Bibelen.
20. Hvordan bør vi se på Jehovas gaver, landet og ordet?
20 Landet ophøjer dets Skaber. Vi er lykkelige for at han bliver ophøjet. Gaven ærer Giveren. Vi glæder os over at Jehova bliver æret. Vi elsker og værdsætter gaven, Guds ord. Vi siger med Salme 119:130, 140: „Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt. Dit ord er fuldkommen rent, din tjener elsker det.“ Vi er Jehovas tjenere. Vi elsker hans sandhedsord!
21. Hvilken betydning har Josua 23:14 for os?
21 Bibelkritikerne og de der modstår Guds ord har intet andet at byde på end falskhed, tvivl, forvirring og forvanskning. Det er ikke noget for os. Jehovas vidner anerkender i stedet den sandhed som Josua gav udtryk for, og siger sammen med ham: ’Vi har betænkt med hele vort hjerte og hele vor sjæl, at ikke ét af alle de gode ord, Jehova vor Gud talede til os; faldt til jorden; alle sammen er de gået i opfyldelse for os; ikke ét ord deraf faldt til jorden.’ — Jos. 23:14.
[Kort på side 12]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
N
S
MESOPOTAMIEN
SINEAR
Karan
Nineve
Kela
Mari
Eufrat
Tigris
Babylon
Erek
Ur
Den persiske Bugt
[Illustration på side 13]
Mesjastenen, hvis tekst indeholder Guds navn
[Illustration på side 14]
Et af „Lakisj-brevene“ med de gamle hebraiske bogstaver for „Jehova“
[Illustration på side 15]
Del af en inskription fundet i Kæsarea. Den anden linje bærer navnet „[Pon]tius Pilatus“