Hvorfor bibelen er af særlig praktisk betydning i vor tid

 1. Hvorfor stempler mange modstandere den advarsel, der nu lyder, at vi lever i de sidste tider, som uden praktisk betydning?

VED omtalen af Harmagedon og den kendsgerning, at vi lever i det nuværende tingenes systems sidste dage, vil mange spotte og sige, at det er den mest usandsynlige del af bibelen, der hævder, at Gud vil udkæmpe et Harmagedonslag for at tilintetgøre de onde og indføre et fuldkomment rige, der vil forvandle jorden til et verdensomspændende paradis. Fuldstændig urimeligt og uden praktisk betydning, siger de, er vort budskab om, at vi lever i de sidste dage. De vil gå endnu videre og sige, at den påstand blev også fremholdt på deres faders og bedstefaders tid. Det er måske sandt. Vi ved, der har lydt mange falske advarsler. Ligesom der i dag er mange præster, som mistyder skriften og får den til at tage sig latterlig ud, som var den uden gyldighed, således har der ned igennem slægterne været nogle, som ikke har forstået bibelens profetier vedrørende de sidste dage, og som er fremkommet med forhastede advarsler. Men det, at der har lydt falske alarmer før i tiden, er ikke et bevis for, at de advarsler, Jehovas vidner nu forkynder, er uberettigede. Det er tåbeligt at dømme i en sag, før man har hørt den. — Ordsp. 18:13.

 2. Hvad er „Harmagedon“, og hvorfor skal man advare om dets komme?

² Skriften viser, at Kristus Jesus ikke kommer synlig til stede i kød og blod ved sin anden nærværelse. (Joh. 14:19; 1 Kor. 15:45) Hans rige er i himmelen. Det er der, han er indsat på tronen. Men han retter sin opmærksomhed mod jorden og lader en advarsel lyde inden Harmagedonslaget, den almægtige Guds slag, hvori de onde skal bortryddes fra jordens overflade lige så totalt, som de blev det i Noas dage. Harmagedonslaget er ikke en kamp mellem nationerne, men er Jehovas slag, der udkæmpes af Kristus og hans engle imod Satan og hans dæmoner og deres synlige repræsentanter på jorden. (Åb. 16:14-16; 19:11-21; 20:1-3) Advarselen lyder på forhånd, så at ærlige mennesker, der elsker retfærdighed, er villige til at bruge deres forstand og ikke er blændet af den bestående civilisations glitter og glimmer, kan se, at Harmagedonslaget nærmer sig, og derfor kan tage de nødvendige forholdsregler til at overleve det.

 3. Med hvilken årstid sammenlignes Harmagedon, og hvilke skriftsteder bekræfter dette fuldt ud?

³ I bibelen omtales slaget ved Harmagedon som en vintertid. Kristus Jesus sammenlignede denne den største af alle trængsler på jorden med streng vinter. (Matt. 24:20, 21) Idet salmisten betegner det som en tid, da vinterens elementer vil blive brugt til at udføre Jehovas vilje til undergang, siger han: „Lad pris stige op til Jehova fra jorden, . . . alle dyb, ild og hagl, sne og røg, storm, som gør, hvad han siger.“ (Sl. 148:7, 8) Som en bekræftelse heraf læser vi: „Thi han siger til sneen: Fald ned på jorden! til byger og regnskyl: Bliv stærke! For alle mennesker sætter han segl [lukker dem inde i uvejret, fodnote], at de dødelige alle må kende hans gerning [kraft, KJ] De vilde dyr søger ly og holder sig i deres huler. Fra kammeret kommer der storm, fra nordens stjerner kulde. Ved Guds ånde bliver der is, vandfladen lægges i fængsel. Så fylder han skyen med væde, skylaget spreder hans lys [lynet, fodnote]; det farer hid og did og bugter sig efter hans tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide jord. Har du været, hvor sneen gemmes, og skuet, hvor hagelen vogtes, den, jeg gemmer til trængselens tid, til kampens og krigens dag?“ (Job 37:6-12; 38:22, 23) Disse vinterlige elementer vil blive brugt af Jehova i Harmagedon til udførelsen af hans vilje, at bringe uigenkaldelig undergang over hele denne onde verden.

Advarsel om vinterens komme

 4. Hvilke beviser har vi på vinterens komme, og hvorledes reagerer dyrene til deres egen selvopholdelse?

⁴ Lagde du mærke til udtalelsen i det førnævnte skriftsted, at de vilde dyr søger ly og holder sig i deres huler? På denne måde overlever mange af jordens dyr hvert år vinterens strenghed og kulde. Tænk også på, hvorledes de synlige tegn tilkendegiver, når den bogstavelige vinter er nær. Den blå sommerhimmel bliver overtrukket af grå efterårsskyer. Temperaturen falder, vinden går fra syd om i nord og bringer isnende kulde, der går gennem marv og ben, og de første snefald. Træernes safter går under jorden, livsstrømmen rinder langsomt, bladene falder, dagene bliver kortere. Kalenderen viser, at vi er nået til vinterens årstid. Instinktmæssigt forstår dyrene betydningen af disse forandringer. Fuglene samles i flokke for at drage sydpå. Nogle land- og havdyr og visse insekter tager også til andre egne. Andre insekter samler sig føde, som for eksempel bien, der i sommerens gunstige tid fylder sin kube med honning for om vinteren at søge ly derinde i det velforsynede spisekammer. Mange andre dyr træffer forberedelser, når de ser tegnene på vinterens komme, ikke ved at drage sydpå eller samle sig føde, men ved at forandre deres spisevaner og oplagre fedme i deres egen krop og ved at udvikle en tykkere pels for at holde vinterkulden ude.

 5. Hvad har Jehova nedlagt i dem til deres vejledning? Hvad ville det ikke være godt for dem at gøre?

⁵ Det ville ikke være videre godt eller praktisk for dyr, insekter eller fugle at nægte at spille deres tildelte roller i forberedelserne til at flyve bort, gå i hi eller lægge sig i dvale for at kunne overleve vinterens strenghed. At ignorere tegnene på den kommende vinter ville være ensbetydende med død. Dyrene er ikke begavet med fornuft, så de kan forstå tegnene på, at vinter er nær, men Jehova har udstyret dem med et instinkt, der driver dem til disse forberedelser til selvopholdelse. Det ville være i højeste grad upraktisk, ja selvmord for dem, at ignorere eller undlade at adlyde deres instinkters tilskyndelse til at træffe de nødvendige forberedelser, alt efter deres art.

 6. Hvilken egenskab har Gud skænket mennesket i stedet for instinkt? Hvordan bør han bruge denne egenskab, i betragtning af det, der her er blevet sagt?

⁶ Mennesket kan tyde vejrligets tegn og ud fra sin kalender vide, at tiden er inde til vinterens komme. Han kan se forandringen på himmelen, at bladene falder, at dagene bliver kortere, at temperaturen falder, at vinden skifter, at trækfuglene flyver bort, og dyrene forbereder sig til at gå i hi. Takket være sin fornuftbegavelse kan mennesket forstå, at vinteren står for døren. Takket være sin fornuftbegavelse behøver mennesket ikke at stole på instinkter, og han er ikke i besiddelse af sådanne instinkter, der kan vejlede ham. Jesus talte om menneskets evne til at tyde himmelens udseende og tilføjede som en irettesættelse, at mange ikke evnede at tyde tidernes tegn, tegnet på hans nærværelse og verdens ende. Takket være sin fornuftbegavelse forstår mennesket, når vinteren er på vej. Den samme fornuftbegavelse skulle sætte ham i stand til at se Harmagedonvinterens komme. (Matt. 16:1-4) Der gives et lige så sikkert tegn på dens komme, et tegn, der er synligt for mennesker, og som de ved hjælp af deres fornuft kan fatte, og som ikke opfattes ved noget instinkt, nogen intuition eller fornemmelse. Hvad er det for et tegn, der således er givet?

 7. Hvilke begivenheder, erklærede Jesus, ville være en del af tegnet på dette tingenes systems ophør?

⁷ Jesu disciple stillede det samme spørgsmål: „Sig os, hvornår skal disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og på tingenes systems samtidige afslutning?“ Som svar sagde Jesus, at folk skulle rejse sig imod folk og rige imod rige i verdenskrige, i hvis kølvand der ville følge epidemier, mangel på levnedsmidler og jordskælv mange steder. Hans efterfølgere ville blive hadet af alle nationer, forfulgt og nogle slået ihjel, selv blandt hans efterfølgere ville nogle tage anstød, og de ville hade dem, som stod urokkeligt fast, og forråde dem. Til trods for al denne modstand ville disse trofaste holde ud indtil enden og forkynde de gode nyheder om det oprettede rige på hele den beboede jord, inden Harmagedon ville komme. „På jorden skal folkene ængstes i rådvildhed over havets brusen og larmen, mens mennesker lammes af frygt og forventning om de ting, der kommer over den beboede jord.“ De hvileløse menneskehave ville brydes imod hinanden i skummende vrede, og i forgæves bestræbelser for at gyde olie på de oprørte bølger vil mennesker danne internationale regeringsenheder og ophøje dem til det hellige sted, der er forbeholdt Kristi rige, idet de vil påstå, at disse politiske surrogater kan bringe den fred og fremgang, bibelen forudsiger udelukkende vil komme gennem Riget. Når man ser alt dette, sagde Jesus, er det på høje tid at flygte til Jehovas tilflugtssted. — Matt. 24; Mark. 13; Luk. 21, NW.

 8. Hvad sker der med folk i al almindelighed? Hvad ville spotterne gøre? og de rige?

⁸ Kristus erklærede også, at forkyndelsen af budskabet om Riget ville skille jordens folkeslag, ligesom en hyrde skiller fårene og bukkene, idet „fårene“ ville tage standpunkt for Riget og vinde det evige liv, mens „bukkene“, der går imod, ville blive gennet sammen til undergangen i Harmagedon. (Matt. 25:31-46) Andre profetier viser andre sider til dette tegn på Harmagedons nærhed. Peter talte om spotterne, der ville vandre efter deres egne lyster og håne advarselen og spørge: „Hvad bliver det til med hans lovede komme? Fra den dag, vore fædre sov hen, er alt jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.“ (2 Pet. 3:3, 4, NW) Jakob forudsagde, at der ville findes meget rige mennesker, som havde samlet sig rigdom til de sidste dage, og at de i begærlighed ville forholde arbejderne deres løn, men at intet af alt dette ville gavne dem i mindste måde, når Guds vrede skulle udgydes i Harmagedon. (Jak. 5:1-6) 2 Timoteus 3:1-5, 12, 13 (NW) fuldstændiggør denne beskrivelse.

 9. Hvilken oversigt over forholdene blandt mennesker gives der i 2 Timoteus 3:1-5, 12, 13?

⁹ „Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, hensynsløse, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, uden selvbeherskelse, rå, uden kærlighed til det gode, forrædere, egensindige, opblæste af indbildskhed, lystens venner snarere end Guds venner, de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft. Dem skal du holde dig fra . . . Sådan skal også alle de, som ønsker at leve et gudfrygtigt liv i fællesskab med Kristus Jesus, blive forfulgt. På den anden side skal onde mennesker og bedragere gå fra ondt til værre, idet de vildleder og ledes vild.“

10. Kan man se nogen bogstavelig opfyldelse af disse profetier nu i vor tid? Hvad kan denne generation forvente at opleve?

¹⁰ Bibelens profetier viser, at mens denne trængselstid, der ikke har haft sin mage, står på, og mens forkyndergerningen og adskillelsen af folkene finder sted, ville Kristus regere midt iblandt sine fjender, og at Harmagedonslaget ville bryde ud ved højdepunktet af denne tidsperiode. (Sl. 110:1, 2; Åb. 11:15-18) Jesus slutter med at sige om denne række synlige begivenheder: „Tag figentræet som et billede og lær heraf følgende: Så snart I ser de unge grene blive friske og få blade, så ved I, at sommeren er nær. Ligeledes kan I vide, når I ser alle disse ting, at han er for døren. I sandhed siger jeg jer, at denne generation skal ikke forsvinde, før alt dette sker.“ (Matt. 24:32-34, NW) Har ikke vor generation siden 1914 oplevet verdenskrige, mangel på levnedsmidler, epidemier, jordskælv, forfølgelse og mord på Jehovas vidner og alligevel set de gode nyheder om, at Kristus er blevet indsat på tronen i himmelen og iklædt kongemagt, blive forkyndt i hele verden? Ser vi ikke også nationerne ængstes, og mennesker lammes af frygt for de ting, der sker, de tiltagende forbrydelser blandt voksne og ganske unge, de millioner af mennesker, der elsker vellyst mere end Gud, men som smykker sig med et hyklerisk skær af gudsfrygt, og til sidst Folkeforbundet og de Forenede Nationer, der søger at få magten i verden, og som religiøse og politiske ledere har udråbt som det eneste fredshåb og „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“? Disse ting begyndte at indtræffe lige til tiden, for ligesom vor kalender fortæller os, når vinter kan ventes, således fortalte bibelens kronologi os, at disse begivenheder skulle begynde i året 1914. Vagttaarnet har gentagne gange fastslået dette årstal med støtte fra bibelen, første gang i 1880, fire og tredive år før det indtraf. Derfor er vor generation den generation, som vil opleve disse tings begyndelse og afslutning, indbefattende Harmagedon.

Det sammensatte tegn

11. Hvilket vigtigt punkt bør ikke overses? Hvorledes ses det i forbindelse med bogstavelige vintre?

¹¹ Her er et punkt, som vi ikke bør overse. Alle disse begivenheder udgør tilsammen tegnet. Hver enkelt af dem er ikke et tegn i sig selv. De er kun en del af det sammensatte tegn. Det er ligesom med den bogstavelige vinter. Den omstændighed alene, at dagene bliver kortere, er ikke et bevis for vinterens snarlige komme. Dagene bliver kortere allerede i juli måned. At bladene falder af træerne er heller ikke tilstrækkeligt til at bevise noget. Der er træer, der mister blade hele året rundt, og andre træer, som mister dem som følge af sygdom eller tørke. Selv sommerhimmelen kan blive blygrå og uventede stormvejr rase, eller det kan falde ind med kulde tidlig på efteråret. Ingen af disse ting beviser, når de tages hver for sig, at vinteren står for døren. Men når alle de førnævnte forhold indtræffer samtidig, så er de et tegn på vinterens sikre komme.

12. Hvorfor har der lydt falske advarsler om de sidste tider i vore fædres og bedstefædres tid?

¹² Således forholder det sig også med begivenhederne i de sidste dage. Når det siges, at disse begivenheder er tegn på, at vi lever i de sidste tider, hævder mange, at disse ting er sket før, det er blot historien, der gentager sig, og at vore fædre sagde, at disse ting også skete på deres tid, og at de også fik fortalt, at de sidste tider var kommet. Men nu ved vi, at de ikke levede i de sidste dage. Sagen er den, at mennesker har mistydet begivenhederne. De har ikke forstået, at det ikke var nok, at man erfarede een eller to eller et halvt dusin af disse ting, de måtte alle være til stede. Tegnet er ikke krig eller hungersnød eller epidemier eller jordskælv eller forfølgelse eller forkyndelse af evangeliet eller frygt, forvirring og forbrydelser. Ingen af disse begivenheder udgør enkeltvis tegnet på, at vi er i de sidste tider. Men når alle disse begivenheder finder sted i een generation og i den forudsagte rækkefølge, uden at der mangler en eneste af dem, så udgør alle disse ting tilsammen tegnet.

13. Hvad er det magtpåliggende for os at gøre, når vi ser det sammensatte tegn?

¹³ Når vi ser dette sammensatte tegn, er det på tide at give agt på Jesu advarsel om at fly til Guds organisation for at være i sikkerhed under Harmagedon. Det vil være skæbnesvangert for os at tøve, og derfor sagde Jesus med tanke på Harmagedons vintertid: „Vedbliv med at bede om, at jeres flugt ikke skal ske ved vintertid eller på sabbatsdagen; thi da skal der komme en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme igen.“ (Matt. 24:20, 21, NW) Det vil være for sent at flygte i den vintertid og for sent at arbejde på vor frelse i den sabbatsperiode. Da bliver det Jehova, som vil udføre sit værk gennem Kristus i Harmagedon til ophøjelse af sit navn. Dersom vi skal udrette det nødvendige arbejde og den nødvendige flugt som forberedelse til at kunne overleve Harmagedon, så må vi se tegnet nu og forstå det og finde ud af hvilke krav, Jehova stiller til os, og træffe de nødvendige forsigtighedsforanstaltninger ved nu at adlyde hans råd om, hvorledes vi kan klare os gennem Harmagedons uvejr.

14. Hvilken hensigt ville det tjene for os at ignorere dette sammensatte tegn?

¹⁴ Hvad ville det gavne fuglene at nægte at flyve mod syd ved vinterens komme? Det ville gavne dem lige så lidt som det ville gavne os at ignorere tegnet på Harmagedons nærhed. Hvad ville det gavne bierne at nægte at samle honning i deres kuber til føde for vinteren? Hvad ville det gavne murmeldyret at nægte at følge sit instinkt og træffe forberedelser til at gå i hi? Eller bjørnen ikke at forandre sine spisevaner eller sætte sig selv på fedekur eller udvikle en tyk pels, så den kunne overleve den lange vintersøvn? Det ville aldeles ikke gavne noget, tværtimod ville det medføre døden. Dersom vi ville ignorere det sammensatte tegn på, at Harmagedonslaget nærmer sig, ville det være lige så skæbnesvangert for os, som hvis svalen ville nægte at flyve mod syd eller murmeldyret at gå i hi eller bien at indsamle honning til vinteren. Da ville det gå os, som det siges i Jeremias 8:20: „Høsten er omme, og sommeren er forbi, og vi er ikke frelst.“ (KJ)

15. Hvorfor ville det være skæbnesvangert at udsætte sin flugt til Guds organisation til Harmagedon er begyndt?

¹⁵ Nu er den gunstige høst- og sommertid inde, hvori vi kan studere Guds ord, forkynde evangeliet, advare andre, bære retfærdighedens frugter og samle os skatte i himmelen, der vil sikre os Guds beskyttelse i Harmagedon. Nogle af os må måske forandre vore spisevaner nu og gå over til god åndelig føde, der kan opbygge os og gøre os stærke i kristent arbejde. Nu, inden Harmagedon begynder, er tiden inde hertil. Når vinterens undergang sætter ind, vil den gunstige tid til at arbejde være forbi, høsten vil være overstået og sommeren gået, og mange vil se, at de ikke er frelst. I lighed med fuglen, bien eller bjørnen, der ville vente med at lade sig overbevise om vinterens komme, til den første snestorm raser, således vil disse nølere blive overrumplet og fejet bort til undergang. Når vinteren begynder, er det for sent for dyrene at træffe deres forberedelser, så de kan overleve den. Det vil det også være for de mennesker, som venter med deres flugt, til Harmagedon er begyndt.

Af største praktiske betydning inden Harmagedon

16. Hvorfor er bibelen af praktisk betydning, og især nu?

¹⁶ Når Harmagedon vil indtræffe i denne generations levetid, kan vi forstå, hvorfor bibelen er af særlig praktisk betydning i vor tid. Ikke alene kan den stå for de samvittighedsløse beskyldninger, videnskabsmænd og ateister retter imod den; ikke alene beviser den, at Gud er sanddru og mennesker løgnere, der ønsker at latterliggøre den og sætte den ud af kraft; ikke alene ville anvendelsen af dens principper fjerne største delen af de ulykker, der plager denne verdens sociale, økonomiske, politiske og militære forhold; ikke alene ville dens forskrifter, anvendt i dagliglivet, ophæve den nervøse spænding og indføre et behageligt samarbejde mennesker imellem; ikke bare af alle disse grunde er bibelen så hensigtsmæssig og af så stor praktisk betydning for os nu, men den er det først og fremmest, fordi den vil føre os gennem Harmagedonvinterens farlige storme og lede os gennem portene til den nye verden, en verden friskere og varigere end det skønneste forår. — Es. 2:2-4; 11:6-9; Åb. 21:1, 4.

17. Hvad vil de overlevende fra Harmagedon komme til at se? Hvilken blindhed bør vi undgå?

¹⁷ Dersom vi anerkender og følger bibelen som vor praktiske vejleder nu, så vil vi efter Harmagedon se ud over den ødelæggelse, som udløsningen af Jehovas vrede vil have bragt med sig. Vi vil se denne såkaldte mekaniserede civilisations totale ruin, denne civilisation, der var for stolt og indbildsk og blasert til at underlægge sig, hvad den anså for at være en kamelkaravane-filosofi. Som gødning på marken vil de, som ikke gav agt på Gud, ligge ubegravet hen. Strøet hen over jorden og uden at der holdes klage over dem, siger Jeremias. (25:33) Der vil disse superrealister ligge døde, disse selvkloge, der mente, at bibelen er uvidenskabelig, disse gudløse, der anså bibelen for selvmodsigende, disse religiøse filosoffer, der troede, at bibelen blot var myter og legender, disse snæversynede fanatikere, der stillede bibelen i et latterligt lys og ophævede dens kraft, og de blinde masser, der fulgte disse blinde vejledere, og som betragtede bibelen som værende uden praktisk betydning i denne gamle verdens atomtidsalder. Alle er de slået med blindhed af Satan, Djævelen, der selv er den store blinde vejleder for det nuværende onde tingenes system. (Matt. 15:14; 23:16-26; 2 Kor. 4:4) Vi ønsker ikke at høste frugterne af denne blindhed. Vi ønsker ikke at være blinde som disse, så hvidt tager sig ud som sort, og sort som hvidt, så det, der har praktisk betydning, tager sig formålsløst ud, og det, der er formålsløst, tager sig praktisk ud. Lad denne gamle verden spotte os og kalde os tåber. Det kommer ikke som nogen overraskelse, for det er også blevet forudsagt:

18. Hvorledes vurderer Guds ord verdens visdom og guddommelig visdom? og de verdsligvise og Jehovas vidner?

¹⁸ „Talen om marterpælen er dårskab for dem, som fortabes, men for os, som er ved at blive frelst, er det Guds kraft. For der er skrevet: Jeg vil lægge vismændenes visdom øde, og jeg vil feje de intellektuelles klogskab til side. Hvor er der en viis? Hvor er der en skriftklog? Hvor en ordkæmper for dette tingenes system? Gjorde ikke Gud verdens visdom til dårskab? Thi eftersom, i Guds visdom, verden ved sin visdom ikke kom til at kende Gud, fandt Gud det for godt gennem prædikenens dårskab at frelse dem, som tror. Thi jøder kræver tegn, og grækere søger visdom; men vi forkynder den pælfæstede Kristus, en årsag til anstød for jøderne, men for nationerne dårskab, dog for dem, som er de kaldede, både jøder og grækere, Kristus som Guds kraft og Guds visdom. Fordi en dårskab hos Gud er visere end mennesker, og en svaghed hos Gud er stærkere end mennesker, I ser, brødre, ved hans kaldelse af jer, at ikke mange vise i kødet blev kaldet, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme; men Gud udvalgte det dåragtige for at gøre de vise til skamme, og Gud udvalgte det svage i verden, for at han kunne gøre det stærke til skamme; og Gud udvalgte det ringe i verden og det foragtede, det som intet er, for at gøre det, som var noget, til intet, så intet kød kan rose sig for Gud. . . . Hvis nogen iblandt jer mener, at han er viis i dette tingenes system, lad ham blive en dåre, for at han kan blive viis. Thi denne verdens visdom er dårskab for Gud, for der er skrevet: Han fanger de vise i deres egen list. Og atter: Jehova ved, at de vise mænds tanker er tomhed. Derfor skal ingen rose sig af mennesker.“ — 1 Kor. 1:18-29; 3:18-21, NW.

19. Hvad bør vi nu sætte os selv for, og hvilken slutning kan vi drage med hensyn til bibelens praktiske værdi i vor tid?