Vær årvågne, I lysets børn!
„Thi se, mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene, men over dig skal [Jehova] oprinde, over dig skal hans herlighed ses.“ — Es. 60:2.
1, 2. Hvorfor er jorden dækket af så stort et åndeligt mørke?
NUTIDENS mennesker er betaget af videnskabens erobring af verdensrummet. Nationerne er blevet klar over hvilke udsigter der åbner sig for den nation som hurtigst gør fremskridt i rumtidsalderens teknologi. Uhyre pengesummer anvendes til at sende et menneske ud i rummet og bringe det levende tilbage til jorden. Og dette er kun begyndelsen, hvis vi skal tro videnskabsmændene.
2 Mens der således åbner sig store videnskabelige perspektiver, er jorden dækket af et tykt mørke der skjuler Guds hensigter. Ligesom ved en formørkelse har en skygge i det sidste slægtled lagt sig over jorden og skjuler for manges øjne universets virkelige fremtid. I kommunistlande har man ikke lov til at vedligeholde kirkebygninger, den religiøse undervisning hæmmes, og et tættere og tættere mørke sænker sig over folkene; i de ikke-kommunistiske lande lader de religiøse samfund folkene famle sig frem i samme dogmemørke og profetiske dunkelhed som herskede i den mørke middelalder. Det er som om hverken sol, måne eller stjerner skinner på jorden.
3. Hvad kan de mennesker der elsker lyset, være forvisset om?
3 I modsætning hertil lader Jehova Gud sandhedens lys skinne klarere og klarere efterhånden som han åbenbarer sine hensigter for oprigtige mænd og kvinder der vender sig til hans ord for at hente oplysning. Med høj røst befaler han sin organisation: „Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet, HERRENS [Jehovas] herlighed er oprundet over dig. Thi se, mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene, men over dig skal [Jehova] oprinde, over dig skal hans herlighed ses.“ Akkurat som solen synes at skinne med større klarhed efter en formørkelse, således skinner sandheden klarere og med større glans for de mennesker der kommer ud af mørket der nu dækker jorden. — Es. 60:1, 2; 2 Kor. 4:4.
Tegnet på Kristi nærværelse
4. Hvilke omstændigheder understreger vigtigheden af nu at gøre Jehovas vilje?
4 Ja, det er på høje tid at vågne op fra det dystre mørke der indhyller den gamle verdensordning, også dens religiøse organisationer, og glæde sig over det opløftende sandhedslys. Det er allerede mere end fyrre år siden at det sammensatte tegn på Jesu andet komme begyndte at blive iagttaget ved den første verdenskrigs udbrud i 1914. Opfyldelsen af Bibelens profetier nærmer sig nu zenit. Vi lever på en dag som endog englene glædede sig til at se — nemlig Jehovas dag, da hans navn skal gøres kendt og han stå som universets evige Gud, da hans vilje skal ske i fuld udstrækning på jorden som den er sket i himmelen. Den tid er forbi da vi kan gøre hedningernes vilje; den tid er kommet da vi skal lære Jehovas vilje at kende og handle efter den. — 1 Pet. 4:3.
5. Hvilke kendsgerninger klargør at vi lever i endens tid?
5 Dette er den mest betydningsfulde periode i menneskets historie. Den begrænsede tid som Gud har tilstået den nuværende tingenes ordning, er hurtigt ved at udløbe, ja, vi lever faktisk i endens tid. Når et sovende menneske hører vækkeurets kimen, ved det at det er tiden at vågne op til en ny dag. Dette gælder i åndelig forstand nu i vor tid. De advarende ord Jesus nævnte i sin profeti i Markus-evangeliet 13:29, 30, lyder nu højt og tydeligt i vore ører: „Således kan I også skønne, når I ser dette ske, at han er nær for døren. Sandelig siger jeg Eder: denne slægt skal ikke forgå, førend alt dette er sket.“ Hvilke ting var det Jesus havde givet en så levende beskrivelse af? „Folk skal rejse sig mod folk“ udtalte han — en begivenhed som er indtruffet ikke én men to gange, idet to verdenskrige har hærget jorden siden 1914. „Der skal være jordskælv“ — også et af vidnesbyrdene, kræfter som mennesker ingen indflydelse har på, men som Jesus forudsagde; og videnskabsmænd har i vort slægtled iagttaget en bemærkelsesværdig stigning både i antallet af jordskælv og i deres ødelæggende kraft. „Og der skal komme hungersnød“; dette er allerede indtruffet, for i de seneste årtier har frygtelige hungersnødsperioder ramt asiatiske landområder, der nu yderligere trues af hungersnød fordi der er sket så stor en befolkningstilvækst i flere lande. Men dette er ikke alt. Som Jesus advarende havde sagt: „Det er kun veernes begyndelse.“ Endog inden for familiens snævre rammer ville der mærkes splittelser, for „børn skal sætte sig op imod forældre og slå dem ihjel“, et af de forfærdende fænomener vi har set i vore dage når børn på statens forlangende har angivet deres frihedselskende forældre og vidnet imod dem. — Mark. 13:8-12.
6. I hvor vidt et omfang bliver den gode nyhed forkyndt?
6 Der er imidlertid også gode sider ved tegnet som vi ikke må overse: „Og evangeliet skal først prædikes for alle folkeslagene.“ Evangeliet er den gode nyhed om Jesu tronbestigelse i himmelen i 1914, og om afslutningen på rumtidsalderens vanskeligheder, der hastigt nærmer sig fordi Gud er ved at indføre nye himle og en ny jord. I året 1960 har mere end 900.000 Jehovas vidner anvendt over 131 millioner timer til i 179 lande at forkynde denne gode nyhed og lede bibelstudier med retsindige mennesker, hvorved Jesu ord umiskendeligt er blevet opfyldt.
7. Hvordan vil Jehovas dag bryde frem?
7 I betragtning af den udførlige profeti hvormed Bibelen beskriver vore dage, er der ingen grund til at oprigtige mennesker spekulerer på hvad Gud vil gøre eller hvad fremtiden vil bringe. Som Paulus skrev: „Hvad nu tider og stunder angår, brødre, har I ikke nødig at der skrives til jer om dette. For I ved selv ganske udmærket at Jehovas dag kommer nøjagtig som en tyv om natten. Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil pludselig undergang komme over dem . . . Så lad os da ikke sove videre som de øvrige gør, men lad os holde os vågne og være ved vore sansers fulde brug.“ (1 Tess. 5:1-6, NW) Selv om intet menneske på jorden ved hvornår Kristus vil lade undergangen ramme den nuværende tingenes ordning, kan der ikke herske tvivl om at vi lever i det slægtled hvorom han talte. Nationerne fører en særdeles kraftig fredskampagne. Russerne har foreslået total afrustning, og Dwight Eisenhower blev mens han var præsident hyldet som „Fredsfyrsten“. Dette skulle være os et varsko om hvor nær undergangen er, ligesom det skulle vise os hvor forstandigt det er at tjene Kristus Jesus, den sande „Fredsfyrste“. Eftersom ingen nøjagtigt ved hvornår Harmagedons orkan bryder løs, er tiden nu inde til at gøre sig beredt.
8. Hvorfor er det påkrævet at være vågen og på vagt?
8 Som Jesus sagde: „Pas på, vær årvågne! thi I ved ikke, når tiden er der. Det er som med en mand, der drog udenlands; han forlod sit hus og overgav styret til sine tjenere; han gav enhver sin gerning, og dørvogteren bød han at våge. Våg derfor! thi I ved ikke, når husets herre kommer, om det bliver ved aften eller ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry. Lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer! Hvad jeg siger til jer, det siger jeg til alle: våg!“ (Mark. 13:33-37) I de dage kendte folk ikke til tog og flyvemaskiner eller fartplaner der på minutter angav afgangs og ankomsttider. Den mand der begav sig ud på rejse, kunne derfor ikke fortælle sine tjenere at han ville ankomme med aftentoget kl. 17.35. Hvis alt gik vel, kunne han være hjemme engang i løbet af aftenen, eller måske først næste dag eller ugen efter. Tjenerne måtte være rede og være vågne. Således bør det også være med Herrens tjenere i vore dage. Vi skal nu være vågne og på vagt, rede til at modtage Herren når han for sidste gang kommer for at inspicere denne gamle verden i Harmagedon.
Træf dit valg — vælg livet
9. Hvilket valg må hvert menneske træffe?
9 Oprigtige mennesker har igennem århundreder studeret Bibelen og set frem til denne tid. De begivenheder som Bibelens profetier har forudsagt og som nu opfyldes for vore øjne, er langt mere livsnære end dramaet der opføres på scenen eller bringes i fjernsynet, for hvert eneste menneske kan spille en rolle i de begivenheder. Og den rolle vi spiller, kan bringe os selv, vor familie og interesserede mennesker livet. Hvert enkelt menneske må selv afgøre hvordan det vil leve sit liv, og hvilken rolle det vil spille ved at holde sig vågent nu og være aktivt i tjenesten for Kongen, Kristus Jesus. Vort liv er ikke forudbestemt, så det må følge et givet mønster eller slutte på en dag som skæbnen har fastsat. Josua fortalte israelitterne at de selv kunne afgøre hvem de ville vælge at tjene, og selv kunne bestemme den handlemåde de ville følge. „Men jeg og mit hus, vi vil tjene HERREN [Jehova]!“ erklærede han. — Jos. 24:15.
10. Hvilket forudsagt arbejde bliver nu udført?
10 Hvilken vej vil du vælge at følge? Vil det være den upopulære, trange sti som troende mennesker har fulgt? Eller vil det være den brede, mørke vej som flertallet i den gamle verden har vandret på? Sig ikke: „Jeg kan hverken gøre til eller fra; hvad gør det så om vi lever i endens tid?“ Der er imidlertid noget man kan gøre, og de mennesker som er lysets børn behøver ikke at være i tvivl om hvad det er, for Amos 3:7, 8 siger: „Den herre HERREN [Jehova] gør intet uden at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere, profeterne. . . . Den Herre [Jehova] taler, hvo profeterer da ej?“ At profetere vil sige at udtale sig om fremtiden. Når vi i fadervor siger: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen,“ gentager vi blot en profetisk bøn. Dette er den gode nyhed som Jesus sagde at hans tjenere skulle profetere om på hele den beboede jord i vore dage.
11, 12. Skal vi i religiøs henseende lade andre mennesker tage standpunkt for os?
11 Vil du tage del i det arbejde som Jesus forudsagde skulle udføres? Hvert enkelt menneske har pligt til at træffe sit valg. Ingen kan skubbe det fra sig ved at sige: „Alt det med religion lader jeg min præst tage sig af.“ På Jesu tid vidste præsterne mere om vejrliget end de vidste om det tegn der godtgjorde at Jesus var Messias. De nægtede at tro på de mirakler han udførte. Ligeledes kunne Jesus i dag med rette sige til mennesker af samme kategori: „Himmelens udseende forstår I at tyde, tidernes tegn derimod ikke.“ (Matt. 16:3) Derfor gør hvert eneste menneske vel i at være vågent for at følge den rette handlemåde og ikke gøre sig afhængigt af andre mennesker. Livet står på spil. — Joh. 3:9-15.
12 Nogle påstår at når de ikke selv har studeret religion, må de lade sig lede af og stole på mennesker der har, ganske som de er afhængige af en læge når de spørger ham til råds. Dette holder imidlertid ikke stik når det drejer sig om studiet af Guds ord. Bibelen er skrevet således at alle mennesker kan læse og forstå den. Jesus sagde: „Dette betyder evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den du udsendte, Jesus Kristus.“ (Joh. 17:3, NW) Han sagde ikke at vi kunne vinde livet ved at få andre til at tilegne sig kundskab for os; hvert enkelt menneske må selv lære hvad Gud forlanger. Jehova underviser sit folk gennem sin organisation. Han siger: „Hør mig, . . . bøj Eders øre, kom til mig, hør, og Eders sjæle skal leve!“ (Es. 55:2, 3) Selve det at den gamle tingenes ordnings tilmålte tid hastigt er ved at udrinde, hindrer os i at udskyde tilegnelsen af denne livgivende kundskab til et tidspunkt langt ude i fremtiden. Tiden er inde til at lære hvilke hensigter Gud har med jorden, og hvilke krav han stiller til os.
13. Hvorfor er det så betydningsfuldt at få den uddannelse der hører den nye verden til?
13 Hvert enkelt menneske burde arbejde ihærdigt for at tilegne sig personlig kundskab om Jehova Gud. Vi kan selv vælge hvilken uddannelse vi vil lade få størst betydning i vort liv, den der hører den gamle verden til, eller den der hører den nye verden til. Hvis vi søger Rigets interesser først, således som Jesus tilrådede det, vil vi studere Bibelen og følge med den fremadskridende forståelse af sandheden, hvis lys stråler klarere og klarere. Nationerne understreger i vore dage uddannelsen som hører den gamle verden til, i den hensigt at sikre de politiske systemers beståen og bevare den nuværende magtbalance. Men kun uddannelsen der hører den nye verden til, gør det muligt for troende mennesker at bestå og opnå evigt liv.
14. Hvordan kan et menneske nå frem til kristen modenhed?
14 Til at begynde med kan vi med hensyn til forståelsen af de dybe ting i Guds ord føle os som små børn, selv om vi målt med den gamle verdens uddannelsesnorm regnes for at være forstandige og intelligente. Vi må, for at blive i billedet med børnene, søge sammen med mennesker der kan tale sandhedens rene sprog, besvare vore bibelske spørgsmål og vise os hvordan vi skal studere og selv lære at finde svarene. Dette er Jehovas vidner villige til at hjælpe alle mennesker med, uanset hvilken tro disse har. Sidste år ledede Jehovas vidner vederlagsfrit mere end 646.108 bibelstudier af en times længde hver uge. Men bibelstudiet er ikke målet i sig selv, lige så lidt som et barn kan siges at have nået sit livsmål når det begynder at gå i skole. Den tid kommer da barnet må anvende sin uddannelse og blive et produktivt medlem af samfundet så det kan forsørge sig selv og sin familie. På samme måde forholder det sig med eleven der studerer Bibelen og kommer til tro på Gud; han må tage del i forkyndelsen som et medlem af den nye verdens samfund, og lære andre hvad han selv har lært. Han anerkender Jehova som sin fader og betragter Jehovas organisation som sin moder. Han bliver vågen for lyset der stråler fra Guds lov, og indser at han er kommet ind på livets vej. (Ordsp. 6:20) Han ved at en skoleelev ikke vil kunne rykke op i næste klasse medmindre han overværer timerne regelmæssigt og hjemme læser godt på lektierne. Hvis et menneske derfor hurtigt skal gøre fremskridt i bibelkundskab, er det nødt til at studere det stof som skal behandles ved Jehovas vidners gratis bibelstudier, og desuden overvære møderne regelmæssigt. På denne måde viser man at man stiler efter at nå til kristen modenhed. Dertil kan man ikke nå ved egen hjælp, for det ville være som at famle sig frem gennem de religiøse overleveringers mørke labyrint for at finde lyset; men Jehova viser vejen og sørger gennem den nye verdens samfund for at de mennesker der ønsker at blive lysets børn, får det oplysende studiekursus de behøver. Efterhånden som de vokser til kristen modenhed, bliver de vågne for hvordan de skal bruge de modtagne oplysninger til gavn for andre, og hvordan de skal gøre fremskridt i tjenesten for Gud. For med kundskaben følger et ansvar, og et ansvar skal man stå til regnskab for.
15. Hvilken handlemåde må vi følge hvis vi vil stå godkendte i Jehovas øjne?
15 Hvert enkelt menneske står og falder for Jehova. Hvis vi er vågne for de pligter der påhviler os og er stærkt interesserede i de anvisninger han har givet os i sit ord, kan vi blive stående og stadig eje hans gunst. (Rom. 14:4) Mange mennesker indser at det er sandheden når den fremstilles for dem, men de ønsker ikke at påtage sig de pligter der følger med. De mener at det vil være dem umuligt at tale til deres medmennesker om Bibelen, eller at undervise andre ved et hjemmebibelstudium. De har faktisk ingen tillid til Jehova som lærer, og de giver ikke sig selv en chance for at prøve om de kan. Selv myren er, skønt uden fyrste, foged og styrer, som ordsproget siger, travlt optaget af at sanke sin føde i høst. Dernæst spørger ordsprogets forfatter: „Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din søvn?“ (Ordsp. 6:9) Har du helt lukket dine øjne for dine forrettigheder, når du dog kunne dele sandheden med andre; lader du dine pligter ligge, i stedet for at sanke den åndelige føde som du kunne bruge i tjenesten? Vi kan ikke i en uendelighed vente og se hvad der vil ske. Det var der nogle mennesker som prøvede i Vandflodens dage, men de mistede livet fordi de ikke gav agt på advarselen, og fordi de ikke tog del i det arbejde som Gud havde bestemt skulle udføres på den tid.
16. Hvordan kan man vise at man hører til „lysets børn“?
16 Når vi har opnået nøjagtig kundskab om sandheden, indser vi at der er et arbejde som vi må være med til at udføre. Naturligvis kan vi ikke gøre arbejdet medmindre vi er vågne, klart ser situationen og ved hvad der skal gøres. „Men I, brødre! lever ikke i mørke, . . . Thi alle er I lysets børn og dagens børn.“ (1 Tess. 5:4, 5) Sådan viste Paulus at mens mennesker i almindelighed ville befinde sig i det mørke der sænker sig henimod slutningen på denne gamle ordnings dag, ville Guds tjenere genspejle lyset fra Kristi riges nye dag. De ville ikke være i mørke med hensyn til Guds hensigter eller forståelsen af Guds ord. De ville være årvågne og ligevægtigt bevare deres sansers fulde brug ved at lade tjenesten komme i første række i deres liv. Det er mennesker som erkender at kundskaben om sandheden pålægger dem en pligt til at hjælpe andre; den gør dem ansvarlige over for Gud, idet de må aflægge ham regnskab for den kundskab de har modtaget. Alle skal svare Gud regnskab for hvordan de anvender deres liv, hvad enten det leves til Guds ære og skænker dem selv og dem de forkynder for velsignelser og glæde, eller de dåragtigt lever deres liv uden mål og med.