En ’afskyelighed’ der ikke formår at indføre fred

„Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære . . . Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene.“ — Lukas 21:20, 21.

 1, 2. (a) Hvorfor vil det aldrig lykkes for menneskene at opnå fred ved hjælp af organisationer som De forenede Nationer? (b) Hvordan vil Gud skabe fred på jorden?

HVOR meget mennesker end gør for at opnå fred og sikkerhed gennem institutioner som De forenede Nationer, vil det aldrig lykkes for dem. Hvorfor ikke? Fordi menneskeheden i dag ikke ejer fred med Gud, hvilket er en betingelse for at varig fred kan eksistere på jorden. (Salme 46:1-9; 127:1; Esajas 11:9; 57:21) Hvordan kan dette problem løses? Jehova har lykkeligvis allerede taget hånd i hanke med det. Der vil blive indført fred og sikkerhed på denne jord gennem Guds rige ved hans søn, Jesus, ved hvis fødsel englene sang: „Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje.“ — Lukas 2:14; Salme 72:7.

² I det første århundrede forkyndte Jesus om Guds rige og fortalte fredsstiftende mennesker at de havde mulighed for at blive Guds sønner og medregenter med ham i dette rige. (Mattæus 4:23; 5:9; Lukas 12:32) De begivenheder der derefter fandt sted, minder meget om visse begivenheder i vor tid. Ved at se nærmere på dem kan vi lære meget om hvordan det vil gå den menneskeskabte organisation til indførelse af „fred og sikkerhed“, De forenede Nationer.

Jøderne træffer et valg

 3. Hvem forsøgte på Jesu tid at opretholde international fred og sikkerhed, og hvorfor kunne dette aldrig lykkes fuldt ud?

³ På Jesu tid var det romerriget der herskede over en stor del af jorden, og det havde sine egne ideer om fred og sikkerhed. Ved hjælp af sine hære havde det gennemtvunget Pax Romana (den romerske fred) i store dele af den dakendte verden. Men Pax Romana var ingen varig fred, eftersom det hedenske Rom og dets hære ikke kunne bringe en forsoning i stand mellem mennesker og Gud. Det rige som Jesus forkyndte om, overgik derfor langt romerriget.

 4. Hvordan reagerede de fleste jøder på Jesu forkyndelse? Hvad opstod der alligevel lidt efter lidt i det første århundrede?

⁴ Alligevel forkastede de fleste af Jesu landsmænd Guds rige. (Johannes 1:11; 7:47, 48; 9:22) Folkets ledere betragtede Jesus som en trussel mod landets sikkerhed og overgav ham til at blive henrettet, idet de sagde: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“ (Johannes 11:48; 19:14, 15) Der var dog nogle jøder, og senere mange hedninger, der med glæde forstod at Jesus var Guds udvalgte konge. (Kolossenserne 1:13-20) De forkyndte om ham i mange lande, og Jerusalem blev midtpunktet for et internationalt samfund af kristne. — Apostelgerninger 15:2; 1 Peter 5:9.

 5, 6. (a) Hvordan udviklede forholdet mellem jøderne og Rom sig? (b) Hvilken advarsel havde Jesus givet, og hvordan reddede den de kristnes liv i år 70?

⁵ På trods af at jøderne havde valgt kejseren fremfor Kristus, varede det ikke længe før forholdet mellem jøderne og Rom forringedes. De jødiske zeloter førte guerillakrig mod romerriget, indtil der i år 66 udbrød åben krig. De romerske tropper forsøgte at genoprette Pax Romana, og snart var Jerusalem under belejring. For de kristne havde dette en ganske særlig betydning. Mange år tidligere havde Jesus advarende sagt: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, og lad dem der er i dets midte gå ud.“ (Lukas 21:20, 21) Jerusalem var nu omringet, og de kristne ventede på en lejlighed til at flygte.

⁶ De kom ikke til at vente længe. Romerne nedbrød tempelmuren, og mange jøder var rede til at overgive sig, da den romerske hærfører, Cestius Gallus, ganske uventet trak sine tropper tilbage. Zeloterne benyttede lejligheden til at reorganisere deres forsvar, men de kristne forlod byen. I år 70 var de romerske hære igen tilbage og lejrede sig omkring Jerusalems mure, og denne gang blev byen ødelagt. Hvordan berører denne historiske tragedie os? Jo, den advarsel som Jesus gav og som reddede hans disciples liv, har også betydning for os i dag.

Mere end én opfyldelse

 7-9. (a) Hvordan kan vi vide at Jesu profeti om at Jerusalem skulle omringes af hære, ville få mere end én opfyldelse? (b) Hvordan får vi underbygget denne opfattelse ved at læse i Daniels bog med forståelse?

⁷ Denne advarsel var en del af en omfattende profeti som Jesus udtalte som svar på et betydningsfuldt spørgsmål. Hans disciple havde spurgt ham: „Hvornår vil disse ting [ødelæggelsen af det jødiske tempel] ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Som svar fremholdt Jesus et tegn der var sammensat af mange dele, deriblandt belejringen af Jerusalem. (Mattæus 24; Markus 13; Lukas 21) I årene efter Jesu død gik mange dele af denne profeti i opfyldelse, og kulminationen kom i år 70 da Jerusalem blev ødelagt og den jødiske tingenes ordning ophørte. — Mattæus 24:7, 14; Apostelgerninger 11:28; Kolossenserne 1:23.

⁸ Disciplene havde imidlertid også spurgt om Jesu „nærværelse“, der i Bibelen forbindes med afslutningen på en verdensomspændende tingenes ordning. (Daniel 2:44; Mattæus 24:3, 21) Eftersom Jesu nærværelse i ånden og afslutningen på den verdensomspændende tingenes ordning ikke indtraf i det første århundrede, kunne man forvente at der kom en fremtidig, større opfyldelse af Jesu profeti og at begivenhederne i det første århundrede dannede et mønster for denne større opfyldelse. Dette måtte indbefatte en større opfyldelse af Jesu advarsel om Jerusalems ødelæggelse.

⁹ Dette bliver tydeligere når vi betragter med hvilke ord denne advarsel er beskrevet i de to andre bibelske bøger hvori den er nævnt. I Mattæus beskrives de belejrende tropper som „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse og som er omtalt ved profeten Daniel, idet den står på et helligt sted“. (Mattæus 24:15) Ifølge Markus’ beretning ’står afskyeligheden hvor den ikke bør stå’. (Markus 13:14) Mattæus oplyser i sin beretning at „afskyeligheden“ også er nævnt i Daniels bog. Udtrykket „afskyeligheden“ forekommer faktisk tre gange i Daniels bog: første gang (i flertal) i Daniel 9:27, som en del af en profeti der gik i opfyldelse da Jerusalem blev ødelagt i år 70, og desuden i Daniel 11:31 og 12:11. Ifølge de to sidstnævnte skriftsteder skulle der opstilles ’en afskyelighed’ i løbet af „den fastsatte tid“ eller „endens tid“. (Daniel 11:29; 12:9) Vi har siden 1914 befundet os i „endens tid“; derfor er Jesu advarsel også aktuel for os. — Mattæus 24:15.

Kristenhedens valg

10, 11. Hvilke begivenheder i vor tid svarer til dem der fandt sted i det første århundrede?

¹⁰ I vort århundrede har begivenhederne fulgt et mønster der minder om begivenhederne i det første århundrede. Ligesom dengang findes der i dag et rige der dominerer verdensskuepladsen. Det er den anglo-amerikanske verdensmagt, der gør sig store anstrengelser for at påtvinge hele menneskeheden sine ideer om fred og sikkerhed. I det første århundrede forkastede det kødelige Israel Jesus som Guds salvede Konge. I 1914 begyndte Jesu „nærværelse“ som Jehovas indsatte Konge. (Salme 2:6; Åbenbaringen 11:15-18) Men nationerne, deriblandt kristenhedens lande, nægtede at anerkende ham. (Salme 2:2, 3, 10, 11) De kastede sig i stedet ud i en grusom verdenskrig om internationalt overherredømme. Kristenhedens religiøse ledere er gået foran med hensyn til at forkaste Jesus, ligesom de jødiske ledere gjorde det i fortiden. Siden 1914 har de været travlt optaget af at gøre sig gældende på den politiske skueplads og har modstået forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. — Markus 13:9.

¹¹ Ligesom på Jesu tid er der dog også i dag mange enkeltpersoner der med glæde anerkender Jehovas konge og forkynder den gode nyhed om hans rige i hele verden. (Mattæus 24:14) Der er nu næsten tre millioner Jehovas vidner som ønsker at vise deres loyalitet mod Guds rige. (Åbenbaringen 7:9, 10) De er neutrale med hensyn til denne verdens politik, og har fuld tillid til de foranstaltninger Jehova har truffet til indførelse af fred og sikkerhed. — Johannes 17:15, 16; Efeserne 1:10.

„Afskyeligheden“ i dag

12. Hvad er „afskyeligheden“ i vor tid?

¹² Hvad er den nutidige ’afskyelighed der forårsager ødelæggelse’? I det første århundrede var det de romerske hære der blev sendt til Jerusalem for at genindføre Pax Romana. I nutiden har de nationer der udkæmpede den første verdenskrig mistet illusionen om at freden opnås ved en total krig, og de har eksperimenteret med noget nyt: en international organisation der skal bevare verdensfreden. Denne organisation blev oprettet i 1919 som Folkeforbundet og findes stadig som De forenede Nationer. Det er den nutidige ’afskyelighed der forårsager ødelæggelse’.

13, 14. (a) Hvilke smigrende udtalelser har kristenheden fremsat om „afskyeligheden“? (b) Hvorfor var dette afgudsdyrkelse, og hvor placerede det „afskyeligheden“?

¹³ Det hebraiske ord der i Daniels bog oversættes med „afskyeligheden“, er sjiqqutsʹ. I Bibelen anvendes dette ord hovedsagelig om afguder og afgudsdyrkelse. (1 Kongebog 11:5, 7) Lad os med dette i tanke læse hvad religiøse ledere har sagt om Folkeforbundet:

„Hvad er denne vision om en menneskehedens verdensføderation . . . hvis det ikke er Guds rige?“ „Folkeforbundet har sin rod i evangeliet.“ (Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika) „Alle [Folkeforbundets] mål og handlinger kan siges at opfylde Guds vilje som den udtrykkes i Jesu Kristi lære.“ (Biskopper fra den engelske statskirke) „Forsamlingen anbefaler derfor at alle kristne går i forbøn for og støtter Folkeforbundet som det eneste til rådighed stående middel til opnåelse af [fred på jorden].“ (En generalforsamling af baptister, kongregationalister, og presbyterianere i Storbritannien) „[Folkeforbundet] repræsenterer den eneste organiserede bestræbelse der er blevet gjort for at efterkomme pavestolens gentagne ønsker.“ — Kardinal Bourne, ærkebiskop af Westminster.

¹⁴ Da nationerne ikke blot forkastede Guds rige men også oprettede deres egen organisation til indførelse af fred, var det i virkeligheden oprør. Da kristenhedens religiøse ledere identificerede denne organisation med Guds rige og med evangeliet, og erklærede at den var „det eneste til rådighed stående middel“ til indførelse af fred, gjorde de sig skyldige i afgudsdyrkelse. De satte denne organisation i stedet for Guds rige, og placerede den derved „på et helligt sted“. Ja, den stod ’hvor den ikke burde stå’. (Mattæus 24:15; Markus 13:14) De religiøse ledere støtter nu Folkeforbundets efterfølger, De forenede Nationer, i stedet for at henvise folk til Guds oprettede rige.

Den fare der truer kristenheden

15, 16. Hvordan udvikler forholdet sig mellem kristenheden og de lande der støtter „afskyeligheden“?

¹⁵ Skønt kristenhedens trossamfund valgte Folkeforbundet og dets efterfølger fremfor Guds rige, er deres forhold til disse organisationers medlemslande blevet stadig ringere. Dette svarer til det der skete med forholdet mellem jøderne og Rom. Siden 1945 er flere og flere lande der enten er ukristne eller ligefrem antikristne, blevet medlemmer af De forenede Nationer. Dette varsler intet godt for kristenheden.

¹⁶ Dertil kommer at der i mange lande er visse gnidninger mellem kristenhedens trossamfund og staten. I Polen betragtes den katolske kirke som modstander af regimet. I Nordirland og Libanon har kristenhedens trossamfund forringet mulighederne for at skabe fred og sikkerhed. Desuden findes der inden for kristenhedens trossamfund nogle der, ligesom de jødiske zeloter, tilskynder til vold. Det protestantiske Kirkernes Verdensråd har ydet bidrag til terroristorganisationer, og katolske præster kæmper i junglerne som guerillasoldater og tjener revolutionære regeringer.

17. (a) Hvad er det nutidige Jerusalem? (b) Hvad vil der til sidst ske med det?

¹⁷ Tiden vil vise hvor spændt forholdet vil blive mellem kristenhedens trossamfund og nationerne, men det endelige udfald blev forudskildret ved begivenhederne i det første århundrede. Som Jesus havde forudsagt, blev Jerusalem dengang, under mange trængsler, ødelagt af de romerske hære. I overensstemmelse med dette profetiske mønster vil nationerne sammen med De forenede Nationer angribe og ødelægge det nutidige „Jerusalem“, det vil sige kristenhedens religiøse struktur. — Lukas 21:20, 23.

Flygt til bjergene

18. Hvad bør ydmyge mennesker gøre når de forstår at „afskyeligheden“ står „på et helligt sted“?

¹⁸ I det første århundrede havde de kristne lejlighed til at flygte efter at „afskyeligheden“ havde vist sig. Jesus rådede dem til at gøre det med det samme, for de kunne ikke vide hvor længe muligheden ville være til stede. (Markus 13:15, 16) Det samme gælder i dag: Når mennesker der er ydmyge af hjertet forstår at „afskyeligheden“ står „på et helligt sted“, bør de omgående flygte fra kristenhedens religiøse domæne. Åndeligt set er deres liv i fare hvert eneste sekund de bliver inden for det, og hvem ved hvor længe de vil have mulighed for at flygte?

19, 20. (a) Hvad gjorde de kristne i det første århundrede da de så Jerusalem omringet af de romerske hære? (b) Hvad skildres i dag ved „bjergene“, og hvad bør i dag tilskynde ydmyge mennesker til at flygte dertil?

¹⁹ Ifølge Lukas-evangeliet blev datidens kristne rådet til at flygte når de så „Jerusalem omringet af lejrede hære“. Som tidligere nævnt viste disse hære sig i år 66, og muligheden for at flygte kom i selv samme år da Cestius Gallus trak sine tropper tilbage. Efter at de kristne var flygtet fortsatte krigen mellem jøderne og romerne — dog ikke i nærheden af Jerusalem. Vespasian blev af kejser Nero sendt til Palæstina, hvor der i år 67 og 68 blev ført nogle vellykkede felttog. Så døde Nero, og Vespasian blev involveret i striden om hvem der skulle være hans efterfølger. Efter at han i år 69 var blevet udråbt til kejser, sendte han imidlertid sin søn Titus, for at denne kunne fuldføre krigen mod jøderne. I år 70 blev Jerusalem ødelagt.

²⁰ De kristne blev dog ikke så længe i Jerusalem at de oplevede alt dette. Så snart de så de belejrende hære vidste de at byen stod i fare for at blive udslettet. Det samme gælder i dag: Det middel som vil blive benyttet ved kristenhedens udslettelse har vist sig. Derfor bør vi, så snart vi forstår hvilken fare kristenheden befinder sig i, ’flygte til bjergene’, det tilflugtssted Jehova har tilvejebragt inden for sin teokratiske organisation. Andre profetier giver ikke noget grundlag for at tro at der vil blive et pusterum mellem de indledende angreb på kristenheden og dens endelige ødelæggelse. Der vil heller ikke være behov for en sådan pause i fjendtlighederne. De der er ydmyge af hjertet forstår at de må flygte fra kristenheden allerede nu.

Jerusalem og kristenheden

21. Hvorfor viste „afskyeligheden“ sig ved slutningen af endens tid for Jerusalem, mens den i vort århundrede viste sig ved begyndelsen af endens tid for denne tingenes ordning?

²¹ Bør det overraske os at „afskyeligheden“ i det første århundrede viste sig umiddelbart før Jerusalems ødelæggelse, mens den i vor tid viste sig allerede ved begyndelsen af endens tid for denne verden? Nej. I begge tilfælde viste „afskyeligheden“ sig på det tidspunkt Jehova ønskede at hans folk skulle flygte. I det første århundrede var det nødvendigt at de kristne for en tid blev i Jerusalem for at forkynde der. (Apostelgerninger 1:8) Først i år 66, da ødelæggelsen var umiddelbart forestående, viste „afskyeligheden“ sig som en advarsel om at de skulle flygte. Men at være „i“ det nutidige „Jerusalem“ vil sige at være en del af kristenhedens religiøse domæne.a I så fordærvede og frafaldne omgivelser er det ikke muligt at tjene Gud på en måde som han kan godkende. Derfor fremstod „afskyeligheden“ allerede i begyndelsen af endens tid for denne verden, som et tegn for de kristne til at flygte. Flugten fra kristenheden fortsætter stadig, idet den enkelte kristne følger Jesu advarsel og flygter så snart han ser at „afskyeligheden“ står „på et helligt sted“.

22. Hvilke spørgsmål melder sig nu?

²² Vi kunne nu spørge hvad der fører til denne overraskende handling, at kristenheden udslettes af militariserede elementer inden for De forenede Nationer? Hvornår vil det ske? Og hvordan kan dette på nogen måde bidrage til fred og sikkerhed på jorden? Disse spørgsmål vil vi behandle i den følgende artikel.

[Fodnote]

Husker du?

■ Hvorfor må Jesu profeti om „afskyeligheden“ få en opfyldelse i vor tid?

■ Hvad er „afskyeligheden“ i dag, og siden hvornår har den stået „på et helligt sted“?

■ Hvad er det nutidige Jerusalem i Jesu profeti?

■ Hvordan hjælper ordene i Lukas 21:20, 21 os til at forstå at vi ikke må tøve med at flygte?

■ Hvad er de ’bjerge’ som de ydmyge flygter til?

[Tekstcitat på side 11]

Da kristenhedens religiøse ledere identificerede De forenede Nationer med Guds rige og evangeliet, gjorde de sig skyldige i afgudsdyrkelse