Håbet om tusindårsriget — en kilde til styrke
„Lær følgende af billedet med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær. Således ved I også, når I ser disse ting ske, at han er nær for døren.“ — Mark. 13:28, 29.
1, 2. (a) Hvad har en af verdens ledende mænd sagt om krig og fred? (b) Men hvilket håb fremholdt Jesus? (Jævnfør Lukas 21:29-31.)
„I BRINTBOMBENS tidsalder er der ikke længere nogen mening i at skelne mellem global krig og globalt selvmord.“ Disse ord blev udtalt af De forenede Staters præsident da han vendte hjem efter at have underskrevet SALT-aftalen med Sovjetunionen. Han gav også udtryk for at verden befinder sig i „en tilstand af hverken krig eller fred“, idet den bestandig er stillet over for den dystre udsigt til „en katastrofal kernekrig, en krig der i rædsel, ødelæggelse og død vil få alle de krige der tilsammen har været ført i menneskets lange og blodige historie, til at synes små og ubetydelige“. Men vil det komme til et globalt selvmord? Lad os undersøge hvad „Menneskesønnen“, Jesus Kristus, svarer, ifølge Markus-evangeliet.
2 Da Jesus Kristus forudsagde de ’ting der skulle ske’ i endens tid, i vort tyvende århundrede, sammenlignede han dem med et figentræ hvis „unge gren bliver blød og skyder blade“ – et bevis på at sommeren er nær. (Mark. 13:28, 29) Dette falder sammen med at Jesus kommer for at eksekvere sin dom. Derefter følger „de tusind år“ hvor Djævelen ikke mere vil kunne vildlede nationerne. — Åb. 20:2, 3.
3. (a) Hvordan er menneskeheden blevet berørt af det Jesus sagde der skulle ske? (b) Hvordan skulle Jesu disciple betragte disse begivenheder?
3 ’De ting der er sket’ har imidlertid ikke været behagelige. Da Jesus udtalte sin profeti om dem, opmuntrede han os med disse ord: „Når I hører krige og rygter om krige, så bliv ikke opskræmte; dette må nødvendigvis ske, men enden er der ikke endnu. For nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, der skal være jordskælv det ene sted efter det andet, der skal være tilfælde af hungersnød. Dette er en begyndelse til veer.“ (Mark. 13:4, 7, 8) Jesu disciple er derfor ikke blevet ovenud foruroligede over de frygtindgydende ting der er sket på jorden siden „nationernes fastsatte tider“ udløb i 1914. (Luk. 21:24-28) Det er alt sammen et tegn på at Kristus Jesus, Menneskesønnen, „er nær for døren“, og at hans opstandne disciple om kort tid skal regere som konger sammen med ham „i tusind år“. — Matt. 24:33; Åb. 20:4.
’Giv agt på jer selv’
4. Hvorfor har Jehovas vidner ofte måttet lide mere end andre, og hvad siger Markus 13:9 herom?
4 Sammen med mange andre har Jehovas vidner lidt under disse „veer“. Undertiden har de endog måtte lide mere end andre, for vi oplever nu den tid hvor Djævelen nærer særlig stor vrede mod dem „som holder Guds bud“. (Åb. 12:12, 17) Jesus sagde herom: „Men I, I skal give agt på jer selv; man vil overgive jer til lokale domstole, og I vil blive pryglet i synagoger og blive stillet for landshøvdinger og konger for min skyld, til et vidnesbyrd for dem.“ — Mark. 13:9.
5. Hvad har Jehovas vidner været udsat for siden 1914 på deres vej frem mod tusindårsrigets velsignelser?
5 Den tid der fulgte efter 1914 har i sandhed bekræftet dette. De trofaste bibelstudenter blev jaget og forfulgt af de fleste nationer som deltog i den første verdenskrig. I 1930rne og ind i 1940rne slog den ene bølge af forfølgelse efter den anden ind over Jehovas vidner i Tyskland, uden at det dog lykkedes at udrydde dem. Under den anden verdenskrig deltog de fleste af jordens nationer i en hadkampagne mod Jehovas vidner. Men til trods for de lidelser disse kristne har gennemgået, har de altid holdt sig det lyse håb om det herlige tusindårsrige for øje, og de har fortsat på vejen fremad mod de velsignelser de da vil erfare. — Åb. 20:6.
6. (a) Hvilket vidnesbyrd har Jehovas folk måttet aflægge? (b) I hvilken udstrækning er Markus 13:10 blevet opfyldt i vor tid?
6 Den dag i dag bliver Jehovas folk stillet for dommere og herskere i mange lande, som „et vidnesbyrd for dem“. Det skyldes at Guds tjenere i første række støtter Kristi rige, det rige om hvilket Jesus selv sagde at det ’ikke var en del af denne verden’. (Joh. 18:36) Det skyldes også deres nidkære forkyndelse som en opfyldelse af ordene i Jesu profeti: „Og det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes blandt alle nationerne.“ (Mark. 13:10) Er dette sket siden 1914? Ja afgjort! Ikke i egen styrke, men ved Guds ånds kraft er Jehovas vidner nået ud over hele jorden med deres forkyndelse og deres arbejde med at gøre disciple. I dag forkynder mere end to millioner Jehovas vidner håbet om tusindårsriget „til den beboede jords fjerneste egne“. — Zak. 4:6; Rom. 10:18.
7. På hvilke måder har Guds dynamiske kraft styrket Jehovas vidner? (Es. 40:28-31)
7 Ved sin dynamiske kraft opretholder Gud på vidunderlig vis sine tjenere, mens de gang på gang kommer ud for sådanne situationer som Jesus videre beskrev: „Men når de fører jer af sted for at overgive jer, så vær ikke forud bekymrede for hvad I skal sige, men sig det der bliver jer givet i den time, for det er ikke jer der taler, men den hellige ånd. Endvidere vil broder overgive broder til døden, og en fader sit barn, og børn vil sætte sig op mod forældre og bringe død over dem; og I vil blive genstand for alles had på grund af mit navn.“ — Mark. 13:11-13.
8. Hvordan har den hellige ånd ofte hjulpet Guds folk under prøvelser?
8 Mens Jesu ’tegn’ opfyldes nu i tiden, har der været mange situationer hvor Jehova har givet sine tjenere sin „hellige ånd“ og har vejledt dem når de har haft mest behov for det. (Mark. 13:4) Et af Jehovas vidner, en trofast rejsende tilsynsmand, blev for nylig arresteret fordi han forkyndte „den gode nyhed“, og de der havde taget ham til fange traf forberedelser til at henrette ham. Han protesterede imidlertid og sagde at de måtte give ham en retfærdig behandling og stille ham for en domstol. Da dette blev ham tilstået, bad han om at der måtte være en retsstenograf til stede. Ved Jehovas ånds hjælp var tilsynsmanden i stand til at aflægge et glimrende vidnesbyrd om Riget, idet han citerede mange skriftsteder. Alt dette blev skrevet i retsprotokollen. Men han blev alligevel dømt til døden. Han oplyste så retten om at loven gav ham lov til at appellere. Han fik derefter lov til at appellere sin sag på grundlag af det der var skrevet i retsprotokollen. Appelretten omstødte kendelsen og løslod den rejsende tilsynsmand så han kunne fortsætte sin forkyndelse af Guds rige. Guds hellige ånd havde hjulpet ham til at vinde denne sejr! — Jævnfør Apostelgerninger 4:13, 31; 5:32.
9. Hvilke problemer i forbindelse med familiemedlemmer har kristne været ude for og overvundet?
9 Som Jesus forudsagde er kristne blevet forfulgt af ikke-troende familiemedlemmer. Det er også forekommet at nogle er blevet forrådt af deres egne oprørske børn, sådan som det er sket i en flygtningelejr i Afrika. I forholdsvis fredelige lande har Jehovas vidner også af og til måttet kæmpe med bitter modstand fra ægtefæller eller andre familiemedlemmer. Når de taktfuldt forkynder for sådanne modstandere og kærligt prøver at hjælpe dem, bliver de styrket til at fortsætte i forvisning om at „det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst“. — Mark. 13:13; jævnfør Markus 10:28-30; Første Petersbrev 3:1-4.
„Afskyeligheden“ ses nu tydeligt
10. Hvilket spørgsmål opstår i forbindelse med Markus 13:14?
10 Alle som længes efter det kommende tusindårsrige, er dybt interesseret i opfyldelsen af Jesu næste ord: „Men når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse, idet den står hvor den ikke bør stå (lad læseren bruge dømmekraft), så lad dem der er i Judæa begynde at flygte til bjergene.“ (Mark. 13:14) Hvad er denne ’afskyelighed’?
11. (a) Hvilket modsætningsforhold er der mellem Guds rige og „afskyeligheden“? (b) Hvorfor er De forenede Nationer afskyelig i Jehovas øjne?
11 „Afskyeligheden“ står som en modsætning til ’vor Herres [Jehova Guds] og hans Messias’ rige’, der blev født i himmelen i 1914. (Åb. 11:15 til 12:12) Om dette rige siges der profetisk at det ’løfter sig smukt’ og at det er „skønhedens krone“. (Sl. 48:3; 50:2) Men nationerne begyndte straks at rejse sig i oprør mod Riget. (Sl. 2:1-6) Inden længe oprettede de Folkeforbundet, der senere fremstod på ny som De forenede Nationer. I Åbenbaringens bog skildres denne internationale organisation som noget virkelig ’afskyeligt’ — „et skarlagenrødt vilddyr som var fuldt af gudsbespottelige navne og som havde syv hoveder og ti horn“. (Åb. 17:3, 8) Denne organisation er afgjort afskyelig i Jehovas øjne, for den er blevet hyldet som det redskab der skal skabe „fred og sikkerhed“ — noget som kun Kristi herlige rige kan gøre for menneskeheden! — Es. 9:6, 7; jævnfør Første Tessalonikerbrev 5:3.
12. Hvordan er Babylon den Store blevet genstand for Guds mishag, og hvad vil det føre til?
12 Hvem er det der har brugt sådanne pralende ord om dette jordiske redskab? Kristenhedens gejstlighed! I december 1918 hyldede Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika det da foreslåede Folkeforbund som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. Senere, i 1965, hyldede pave Paul VI De forenede Nationer som „det sidste håb for harmoni og fred“. Ja, indtil dette år, 1980, har paver og prælater fortsat bejlet til De forenede Nationers gunst. Men hvilket tilhørsforhold har disse gejstlige? De er tilknyttet en religiøs „skøge“, der i Åbenbaringen beskrives som „Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder“. (Åb. 17:1, 3-6) Som den falske religions verdensimperium driver denne „skøge“ handel med nationernes politiske ledere, idet hun erklærer sin tro på „vilddyret“, De forenede Nationer, og endog har tiltaget sig den ret at ’sidde som dronning’ oven på dette „vilddyr“ ved at styre det. (Åb. 18:7) Men netop som hun synes at have det bedste forhold til sine politiske ’elskere’, vil FNs radikale „ti horn“ begynde at „hade skøgen og gøre hende øde og nøgen“, og fuldstændig ødelægge hende. — Åb. 17:16.
13, 14. (a) Hvorfor bør vi nu forvisse os om at vi helt er ’flygtet til bjergene’? (b) Hvad vidner om at der stadig er mange som adlyder befalingen i Åbenbaringen 18:4?
13 Med troens øjne kan kristne nu se denne ’afskyelighed’ — FN — ’stå hvor den ikke bør stå’, med ’hornene’ truende rettet mod kristenhedens såkaldte ’hellige domæne’. (Mark. 13:14; Matt. 24:15) Ødelæggelsen af falsk religion er kommet nær! Den falske religion har forregnet sig ved at sætte sin lid til dette afskyelige vilddyr! Hvad bør læseren der ser alt dette, gøre? Jesus svarer: ’Begynd at flygte til bjergene.’
14 ’De der er i Judæa’ har lykkeligvis ikke udsat deres flugt til Jehovas beskyttende ’bjerge’ uden for kristenhedens domæne. Derfor er Jehovas vidner i vor tid, i 205 lande og områder rundt omkring på jorden, travlt optaget af at advare om den snarlige afslutning på denne tingenes ordning. De har adlydt den stemme fra himmelen der siger: „Gå ud fra hende [Babylon den Store], mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager. For hendes synder har hobet sig op, helt op til himmelen, og Gud har husket hendes uretfærdigheder.“ (Åb. 18:4, 5) Jehovas folk har ikke gjort sig til „en del af verden“. (Joh. 15:19) Tusinder fortsætter med at flygte, som det ses af at 529.839 er blevet døbt i de fire år efter 1975.
En alvorlig situation
15. Hvordan kan vi følge den vejledning der er givet i Markus 13:15, 16?
15 Idet Jesus understreger hvor alvorlig situationen ville være ved afslutningen på tingenes ordning, siger han videre: „Lad ikke den der er på taget stige ned eller gå ind for at hente noget i sit hus; og lad ikke den der er på marken vende hjem for at hente sin yderklædning.“ (Mark. 13:15, 16) På Bibelens tid ville det, når ulykken truede, have været tåbeligt af en mand at stige ned ad den udvendige trappe fra sin stue på taget og gå ind i huset for at hente sine ejendele. Den hurtigste flugtvej ville ofte være over de tilstødende tage. En landmand der kun var iført det nødvendigste til arbejdet på marken, ville ligeledes sætte sine chancer for at undslippe på spil hvis han vendte tilbage for at hente en smuk yderklædning. I dag forholder det sig på samme måde; vi kan opnå frelsen ved at flygte til Guds rige og ved stadig at sætte Rigets interesser først — ikke ved at forsøge at bjærge materielle ting fra en dødsdømt verden. — Jævnfør Lukas 9:62; 12:22-31; 17:31, 32.
16. (a) Hvem vil få det meget svært når den endelige „trængsel“ bryder løs? (b) Hvad kan gudfrygtige forældre derimod fortrøstningsfuldt se frem til?
16 Derefter siger Jesus: „Ve de gravide kvinder og dem der har et barn at give bryst i de dage!“ (Mark. 13:17) Det var hårdt — meget hårdt — for sådanne mennesker da romerrigets hære i år 70 ødelagde Jerusalem. Det vil også blive en vanskelig tid for de familier der har ignoreret Jehovas foranstaltning til at undslippe, når den endelige „trængsel“ går over jorden. De gudfrygtige forældre der stræber efter at opdrage deres børn „i Jehovas tugt og formaning“, kan lykkeligvis forvente at deres lydige børn vil komme ind under familieansvaret, og det kan betyde frelse for dem. (Ef. 6:4; jævnfør Første Korinterbrev 7:14.) Men som det fremgår af Jesu næste ord, vil det ikke blive let at overleve:
17. (a) Hvad kan vi forvente i forbindelse med trængselens „vinter“? (b) Hvordan kan vi handle klogt nu, og hvilket håb har vi angående fremtiden? (Es. 26:20, 21)
17 „Bliv ved med at bede om at [jeres flugt] ikke sker om vinteren; for de dage vil være trængselsdage af en sådan art som der ikke har været fra begyndelsen af skabningen som Gud skabte, frem til den tid, og som ikke vil indtræffe igen. Ja, hvis Jehova ikke afkortede dagene, ville intet kød blive frelst. Men på grund af de udvalgte, som han har udvalgt, har han afkortet dagene.“ (Mark. 13:18-20) Som enkeltpersoner vil vi muligvis ikke kunne klare det hvis vi undlader at flygte på et gunstigt tidspunkt, svarende til sommeren, og udsætter det til trængselens „vinter“. I disse unormale tider kan ingen forvente at blive ved med at leve en normal tilværelse. Hvis vi vil følge visdommens vej i dag, må vi flygte til Guds riges side, og forblive dér, idet vi ofrer os selv i tjenesten for Rigets interesser. (Mark. 8:34-36; Matt. 6:33) Da vi står over for den største af alle trængsler kan vi være taknemmelige for Jesu forsikring om at Jehova vil ’afkorte dagene’ for at redde det „kød“ der er viet til ham, nemlig „de udvalgte“ der senere skal herske med Kristus, og ’den store skare’ som udgør kernen af dem der skal leve på jorden i tusindårsriget. — Åb. 5:9, 10; 7:4, 9-17.
18. Hvordan kan vi forvente at ’angsten blandt nationerne’ vil kulminere? (Es. 45:18)
18 Efter at have advaret om „falske messias’er og falske profeter“, af hvilke der er fremstået mange i disse sidste dage, omtaler Jesus nogle frygtindgydende tegn på himmelen og sit komme som „Menneskesønnen“ med „stor magt og herlighed“, når han eksekverer dommen og samler dem der hører ham til, for at frelse dem. (Matt. 24:24; Mark. 13:26) Efterhånden som forsyningen af fødevarer, brændstof og andre ting slipper op, mens lagrene af masseødelæggelsesvåben stadig vokser, vil der uden tvivl opstå en forstærket „angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind . . ., mens mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord“. (Luk. 21:25, 26) Om disse nationer vil forsøge sig med en selvmorderisk, altomfattende kernevåbenkrig må tiden vise. Men de kan ikke og vil ikke få lov at udslette menneskeheden af jordens flade! Det løfte „de udvalgte“ og deres medarbejdere har fået om at blive udfriet, står fast. — Luk. 21:28; Matt. 24:21, 22.
19. Hvad kan vi forvente at se i den nærmeste fremtid?
19 Disse „veer“ har bragt megen sorg og smerte over menneskeheden siden ’nation begyndte at rejse sig mod nation’ i form af verdenskrig. (Mark. 13:8) Men Jesus forsikrer os om at ligesom vi ved at sommeren er nær når de unge blade på figentræet springer ud, således ved vi også når vi „ser disse ting ske“, at alt dette snart vil nå sit højdepunkt idet Kristus kommer for at eksekvere dommen. Han siger: „Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker. Himmelen og jorden skal forsvinde, men mine ord skal ikke forsvinde.“ (Mark. 13:21-27, 30, 31) I den åbenbaring Jesus senere gav apostelen Johannes, forsikres vi desuden om at Guds tusindårsrige ved Kristus vil følge efter tilintetgørelsen af Djævelen og alle hans gerninger. — Åb. 20:2, 3; 1 Joh. 3:8.
„Hold jer vågne“
20. (a) Hvorfor er det farligt at blive døsig nu? (b) Hvordan kan vi, ifølge Markus 13:34, 35, vise loyalitet mod vor Herre?
20 De sidste ord i Jesu store profeti indeholder en kraftig advarsel til os alle. Nogle af os er måske blevet døsige eller har endog ladet sig lulle i søvn, fordi „Menneskesønnen“ ikke er kommet for at gøre regnskabet op med nationerne på det tidspunkt vi forventede. Hvor farligt! Jesus giver os følgende vejledning: „Om den dag eller timen ved ingen noget, hverken englene i himmelen eller Sønnen, kun Faderen. Vær agtpågivende, våg, for I ved ikke hvornår den fastsatte tid er inde.“ Dét at vi ikke kender tidspunktet, understreger hvor vigtigt det er at vi holder os lysvågne. For at være loyale mod vor Herre og nidkært forkynde „den gode nyhed“ om hans komme, må vi også hele tiden være årvågne. „Det er som en mand der rejste udenlands, som forlod sit hus og overgav myndigheden til sine trælle, gav enhver sit arbejde og befalede dørvogteren at holde sig vågen. Hold jer derfor vågne; I ved jo ikke hvornår husets herre kommer.“ — Mark. 13:32-35.
21. Hvilke løfter burde få os til at ’holde os vågne’?
21 Måtte „Menneskesønnen“, når han pludselig kommer for at eksekvere dommen, da ikke finde os sovende men travlt optaget af at gøre Faderens vilje. For hvis vi har adlydt Jesu ord vil vi blive velsignet: „Hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Hold jer vågne.“ (Mark. 13:37) Måtte Jehovas dyrebare løfter være os en kilde til styrke både nu, under ’trængselen’ og i den vidunderlige tid med fred der skal vare i 1000 år under Guds rige ved Kristus! — Åb. 20:1-6; 21:1-5.
[Illustration på side 15]
’Veerne’ over menneskeheden begyndte i 1914 og er taget til siden da