Det bedste forsvar mod stofmisbrug

EN UNG musiker i Canada blev fundet i en miserabel tilstand af nogle politifolk. Han fortalte dem at han havde bestemt sig til at prøve LSD fordi han ikke længere blev „høj“ af marihuana. Følgen blev imidlertid at han fik et „skævt trip“, og herunder pressede han sine fingre langt ind i øjenhulerne fordi han „ikke ville se det der viste sig for hans øjne“. Han kom til at beskadige begge sine øjne alvorligt, og lægerne frygtede at han ville miste synet på det ene.

Beretninger af denne art er ikke ualmindelige i aviserne. Læger, medlemmer af lovgivende forsamlinger og selv stofbrugere indrømmer at de svære „psykedeliske“ stoffer som LSD og heroin samt piller i amfetamin- og barbituratgruppen er farlige. Især heroin og barbituratgruppen er afhængighedsskabende. Få er de heroinafhængige som nogen sinde bliver helbredt.

Ikke desto mindre er der mange marihuanabrugere, deriblandt mange under uddannelse, som kører frem med argumenter til støtte for deres brug af marihuana. De siger at stoffet virker „kontaktfremmende“.

En studerende udtalte at med marihuana „kan meget enkle situationer eller erindringer fylde sindet med overvældende glæde“. Andre gik så langt som til at udtrykke at der var en dybere hensigt bag deres rygning af marihuana: Euforiserende stoffer „er vort eneste middel til at føle kærlighed i dette selvødelæggelsens kaos“. De er „en tilbagevenden til Eden“, „det øjeblikkelige paradis“ eller „en øjeblikkelig selverkendelse“.

Kendsgerninger om marihuanaens virkninger

Der er to spørgsmål man ofte bliver stillet over for: Er der sandsynlighed for at marihuanabrugere vil gå over til stærkere stoffer? Er marihuana i sig selv farlig?

Da sandheden om marihuana har været hyllet i en „tåge“ af uvidenhed og man har iagttaget dens epidemiske udbredelse, har flere regeringer nedsat kommissioner der skal undersøge hele problemet vedrørende euforiserende stoffer. Uafhængigt heraf er der desuden et stort antal videnskabsmænd der har givet sig i lag med lignende undersøgelser. Hvilke resultater er de kommet til? Fører rygning af marihuana til brug af farligere stoffer?

En pjece som er udgivet af De forenede Staters sundhedsvæsen meddeler at „brugere af én slags ulovligt stof kan blive stillet over for en række ulovlige stoffer ved kontakt med stofsælgere og andre stofbrugere“. U.S. News & World Report for 1. februar 1971 kunne under overskriften „Nyeste resultater af marihuanaundersøgelser“ fortælle at „noget tyder på at folk som bliver afhængige af dette stof af psykiske grunde — i den tro at det vil lette nervøsitet og nedtrykthed — sandsynligvis vil gå over til stærkere stoffer“.a

De fysiske farer ved de stærkt virkende euforiserende stoffer er godtgjort. Om marihuana hedder det i en beretning udsendt af staten New Yorks midlertidige kommission til vurdering af narkotikalovene at „tilstrækkelig store doser kan afstedkomme uforudsete, akutte — om end midlertidige — psykotiske tilstande der viser sig ved synsbedrag, falske sanseoplevelser, forfølgelsesideer, angst og panik“. „Forberedende undersøgelser tyder endvidere på at konstant brug af marihuana eller meget store doser kan resultere i leverskader, kromosombeskadigelser, hjerneskader og sygdomme i de øvre luftveje.“ Gives der noget fornuftigt menneske der med vidende og vilje vil udsætte sig selv og sit afkom for en sådan elendighed og for lidelser der kan forkorte livet?

Hvad Bibelen siger

Siger Bibelen noget om euforiserende stoffer? Kan den hjælpe os til at modstå fristelsen til at bruge dem? Kan vi med Bibelens hjælp styrke vore børn til at modstå fristelsen?

Det som vi i dag kalder euforiserende stoffer kendtes i de dage da Bibelen blev skrevet. Hvad var sådanne stoffer især kendt for? For deres tilknytning til spådomskunst, heksekunst, spiritisme. Men sådanne bedøvende plantestoffer bragte ikke brugerne ind i et ’nærmere samfund med Gud’, således som det hævdes af nutidens brugere af euforiserende midler. I Galaterbrevet 5:20 karakteriseres trolddom eller spiritisme ikke som en af Guds ånds frugter men som en af „kødets gerninger“ der vil kunne afskære et menneske fra at komme ind i Guds rige. Det græske ord der her er anvendt for „trolddom“ [„udøvelse af spiritisme“, NW] er farmakei’a, der bogstaveligt betyder „anvendelse eller indgiven af lægemidler, tryllemidler, gift“.

Om dette ord siger Vines Expository Dictionary of New Testament Words: „FARMAKIA (eller -EIA) . . . betegnede hovedsagelig brugen af lægemidler, bedøvende stoffer, trylledrikke; derpå indgiven af gift; og endelig trolddomskunst, . . . se også Åb. 9:21; 18:23. . . . I trolddomskunsten blev anvendelsen af bedøvende stoffer, hvad enten disse var svage eller stærke, ledsaget af besværgelser og anråbelse af mystiske kræfter, under anvendelse af forskellige trylleobjekter, amuletter og så videre, hvilket skulle give det udseende af at befri patienten eller den rådspørgende for dæmoners hjemsøgelse eller magt, men i realiteten skulle forstærke den rådspørgendes indtryk af troldmandens mystiske evner og kræfter.“

Dersom man forføres til at dyrke spiritisme udsættes man for at blive indblandet i alle mulige onde gerninger som kan medføre dæmonpåvirkning og tab af forstanden, og resultatet kan blive at man mister livet for evigt. Gud siger: „Men de . . . afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene [de der udøver spiritisme, NW; græsk: farmakois’, „blandere af medikamenter, bedøvende midler og trylledrikke“], . . . deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl; det er den anden død.“ — Åb. 21:8.

Hash, snigmorderes rusgift

Marihuana fremstilles af hampeplanten Cannabis sativa, af hvilken der også fremstilles hash, et euforiserende stof der ligner marihuana og som hyppigt benyttes af marihuanarygere.

Oprindelsen til det engelske og franske ord „assassin“ (snigmorder) bekræfter hvordan hash kan ægge sine brugere til voldshandlinger. „Assassin“ er nemlig afledt af det arabiske ord hashshashin, navnet på snigmordernes orden, en muhamedansk sekt der blev grundlagt i Persien omkring år 1090 e.v.t. Under korstogene terroriserede disse mænd de kristne og andre fjender ved snigmord, religiøse mord, begået under indflydelse af hash.

Stofbrugere bliver stofslaver

Alle disse euforiserende stoffer, lige fra marihuana til LSD og heroin, skaber enten fysisk eller psykisk afhængighed, om ikke begge dele. Forskere siger: „Videnskabsmænd . . . er enige om at tegn på psykisk afhængighed [af marihuana] er almindelige“. Det er da sandt at visse euforiserende stoffer, der foreskrives og gives af kyndig lægehånd, kan tjene et lægeligt formål. Men marihuanabrugere har ikke en sådan undskyldning, for stoffet bruges ikke medicinsk. De forenede Staters sundhedsvæsen udtaler at „ulig andre euforiserende stoffer vides det ikke at finde anvendelse i moderne lægemidler“.

Den kristne, der konstant må stride for troen, får følgende advarsel: „Vær ved jeres sansers fulde brug, vær årvågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at fortære.“ (1 Pet. 5:8, NW) Den der døver sine sanser, især med det formål at opnå en opstemthedsfølelse ved hjælp af stoffer der berøver ham hans normale tænkeevne og dømmekraft, udsætter sig for Satans og hans dæmoners angreb. Et sådant menneske giver slip på sin selvbestemmelsesret og handler i strid med sin indvielse til Gud og Kristus. Apostelen Paulus udtalte: „Jeg skal ikke lade noget få magten over mig“ (det vil sige, noget der ville stille sig i vejen for hans tjeneste for Gud). — 1 Kor. 6:12; Gal. 5:22, 23.

Kristus undgik virkelighedsflugt og bedøvende midler

Hvordan så Jesus Kristus på virkelighedsflugt og euforiserende stoffer? Da Peter, en af Jesu apostle, fremsatte et forslag som kunne have fristet ham til at flygte fra virkeligheden og et øjeblik vende blikket bort fra den tunge vej til ofringen af sit liv, svarede Jesus prompte: „Vig bag mig, Satan!“ — Mark. 8:32, 33.

Senere hen, da Jesus skulle nagles til marterpælen, tilbød man ham „vin med myrra i; men han tog den ikke“. (Mark. 15:23) Hvorfor afslog Jesus at tage imod det? Vines Dictionary forklarer: „[Udsagnsordet] SMURNIZO . . . benyttes transitivt i N.T. i betydningen at blande med myrra, Markus 15:23; blandingen blev uden tvivl tilbudt i den hensigt at dulme smerten (Mattæus’ ord ’galde’ [27:34, NW] antyder at myrra ikke var den eneste bestanddel). Kristus afslog at indtage sådanne dulmende midler; han ønskede at være ved sine sansers fulde brug så han helt kunne opfylde sin Faders vilje“ Lige før Kristus døde var han villig til at tage imod sur vin for at stille tørsten. Dette viser i øvrigt at Jesus skelnede mellem bedøvende midler og vin. — Joh. 19:28-30.

Forældre, hjælp jeres børn

Forældre kan advare deres børn og bør på forhånd advare dem og styrke dem til at modstå fristelser. Forældre bør tage emnet op og behandle det med den rette indstilling. Unge mennesker synes måske at de har gode grunde til at bruge euforiserende stoffer, for de kommer i berøring med udenforstående der argumenterer for brugen. Børn tænker sædvanligvis logisk; de er ikke tilfredse med et ideligt „nej“ men vil have saglige grunde. Forældre der optræder kærligt, hensynsfuldt og venligt og som i samtale kan begrunde deres synspunkter med kendsgerninger og bibelsk vejledning, kan styrke deres børn til at modstå stofbrugets farer. — 2 Tim. 2:24-26.

Det som forældrene stærkest skal understrege er at børnene må bevare deres forhold til Gud. Hvis Gud holdes udenfor, kan drøftelserne „gå i ring“ og ende med at barnet synes at der egentlig ikke var ret megen saglig og myndig vejledning det kunne gøre brug af. Desuden må forældrene selv foregå børnene med det rette eksempel ved ikke at være „forfaldne til megen vin“ eller at tage deres tilflugt til „ferietabletter“ (amfetaminer) eller beroligende midler (barbiturater) til erstatning for selvbeherskelse når de har følelsesmæssige problemer, problemer med deres vægt (fordi de ikke kan udvise selvbeherskelse når de spiser), og så videre. — 1 Tim. 3:8; Ordsp. 23:20.

Forældre bør over for deres børn påpege at der gives meget strenge straffe for ulovlig stofhandel og ulovligt stofbrug, ja i visse lande er der dødsstraf derfor. En kristen der indlader sig på handel med eller brug af forbudte euforiserende stoffer er lovovertræder, kriminel; han vil ikke adlyde Gud, han vil ikke ’give kejseren, hvad kejserens er’, og underordner sig ikke på rette måde de foresatte myndigheder, således som Gud befaler. — Matt. 22:21; Rom. 13:1.

Desuden må den der føler sig fristet til brug af euforiserende stoffer forstå at stofbrugere meget ofte må give sig til at stjæle og endda begå voldsforbrydelser for at kunne købe stof. En oversigt udarbejdet af Toronto universitets kriminologi-center omfattende 967 mennesker i alderen fra atten år og opefter, anfører euforiserende stoffer som hovedårsagen til kriminalitet, mens manglende opdragelse i hjemmet nævnes som en tætfølgende årsag nummer to.

Euforiserende stoffer svækker et menneskes helhjertede tillid til og trofasthed over for Gud. I en brochure der er udsendt af De forenede Staters regering hedder det: „Marihuanabrugeren har vanskeligt ved at træffe beslutninger der forudsætter klar tænkning. Og han opdager at han meget lettere giver efter for andres forslag.“ Dersom Daniels tre hebraiske venner havde været forfaldne til at ryge marihuana i et forsøg på at flygte fra virkeligheden, mon de så ville have kunnet stå fast på deres afgjorte beslutning, således som de gjorde, ansigt til ansigt med døden i den glødende ildovn? — Dan. 3:1-25.

At klare sig fri af „gruppepres“

Forældre må gøre sig klart at det der sandsynligvis fremmer stofbruget allerstærkest er frygten for ikke at være jævnbyrdig med gruppen. Den ytrer sig ved at man gerne vil være accepteret af og høre med til gruppen og nødig vil kaldes kujon. Almindeligvis er det en „ven“ der leverer den første portion stof. „Stofsælgeren kan være naboens dreng“ hed det i New York Times. Ikke sjældent vil en stofsælger forære en marihuanacigaret eller et stærkere stof bort, således at modtageren nu er godt på vej til at blive en indbringende kunde. I et tydeligt forsøg på at skabe større afhængighed af stof har nogle forhandlere sørget for at give marihuana et heroinovertræk inden de solgte det.

Hvordan vil unge mennesker så kunne klare sig i kampen mod stofbruget, når de uafladeligt udsættes for pres fra kammeraternes side, i skolen, på arbejdspladsen og andre steder? Bibelen formaner: „Slet omgang fordærver gode sæder“, og: „Fly ungdomslysterne og jag efter retfærdighed, troskab, kærlighed og fred sammen med dem, der påkalder Herren af et rent hjerte.“ (1 Kor. 15:33; 2 Tim. 2:22) De der lærer at respektere Guds love er derfor i besiddelse af „et rent hjerte“, og det er sådanne menneskers selskab det er værd at søge.

Dersom det unge menneske er et kristent vidne for Jehova ejer det det stærkeste våben der kan tænkes. Det er kundskaben om Guds sandhedsord og evnen til at vidne om Guds rige. (Ef. 6:17) Dersom han fortæller de mennesker han omgås at han er et af Jehovas vidner og at han ikke kan være med i deres brug af euforiserende stoffer, vil man ofte lade ham være. Hvis han, når som helst lejlighed byder sig, taler om Bibelens principper og alle de goder som Guds rige vil bringe, vil han opnå manges respekt fordi han ikke giver sig af med at bruge euforiserende midler. Dertil kommer at han måske kan være medvirkende til at nogle af hans omgangsfæller undgår eller holder op med at bruge euforiserende stoffer.

Lev nu med virkeligheden

„Psykedelisk“ betyder „sinds- (eller sjæls)-åbenbarende“. Men et menneske finder ikke frem til det gode ved en erkendelse af sit eget ufuldkomne sind eller hjerte. (Rom. 7:18; Jer. 17:9, 10) Det gør man derimod ved at opnå en forståelse af Guds og hans søn Jesu Kristi sind, og disse uvurderlige goder åbenbares for os af Guds ord og af Guds ånd. (1 Kor. 2:9-13) Bibelen sætter os også i stand til at ransage hvad der virkelig bor i vort eget hjerte, således at vi kan foretage de ændringer der bringer det i harmoni med Guds retfærdige vilje; det gøres ikke ved et „trip“ ind i sanselighedens verden, hvorfra man blot vender tilbage mere forvirret og nedtrykt end før. — Hebr. 4:12.

Stofbrugere hævder at de oplever „Eden“, „paradiset“ og „kærligheden“; men de der vedkender sig gudhengivenhedens princip har „forjættelse både for det liv, som nu er, og for det, som kommer“. (1 Tim. 4:8) De lever nu sammen med virkeligheden og glæder sig over livet, er travlt beskæftigede og keder sig ikke eller er desillusionerede, for deres liv har en hensigt. (1 Kor. 15:58) I modsætning hertil lyder en universitetsstuderendes bekendelse: „Jeg er holdt op med at indtage euforiserende stoffer . . . det blev alt for let at ’ruge’ over et eller andet . . . uden nogen sinde virkelig at komme til bunds i de egentlige problemer, uden nogen sinde virkelig at tænke. Uvirkelighedens og virkelighedens verden gled umærkeligt over i hinanden.“

Verden i sin nuværende skikkelse er i sandhed et forstemmende syn, men apostelen Paulus trøster os: „Verden i sin nuværende skikkelse går mod sin undergang.“ (1 Kor. 7:31) Krige, had, fordomme og død skal ophøre, for et virkeligt glædens paradis er umiddelbart forestående, og her skal Gud „tørre hver tåre af [menneskenes] øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet“. (Åb. 21:4) Enhver der nærer ønske om at lære Gud at kende kan ved at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner opnå fred i sindet og — ikke fantasiens og drømmeverdenens „øjeblikkelige paradis“, men — et virkeligt, varigt paradis. Såfremt vi søger Gud vil han lade sig finde af os, „så sandt han ikke er langt fra en eneste af os“. — Ap. G. 17:27; 2 Krøn. 15:2.

[Fodnote]