„Dit ord er sandhed“

Hvem var Jesus Kristus?

MANGE tror i dag at Jesus Kristus ikke var andet end en klog mand. Andre hævder at han var Gud selv, iklædt kød. Stemmer nogen af disse synspunkter overens med det Bibelen siger om Kristus?

Den opfattelse at Jesus blot var et menneske som enhver anden, er ikke ny. På hans egen tid var der mange der så sådan på ham. For eksempel mente befolkningen i Nazaret at han bare var en lokal tømrer, og ikke andet. De kunne simpelt hen ikke forstå hvorfor han, fremfor nogen anden, skulle være velsignet med så stor visdom og være i stand til at gøre undergerninger. Vi læser følgende om deres reaktion på det han havde lært dem i synagogen en sabbatsdag: „De mange, som hørte ham, blev slået af forundring og sagde: ’Hvorfra har han dog alt dette, og hvad er det for en visdom, han har fået? og hvilke undergerninger der dog sker ved hans hænder! Er han ikke tømmermanden, søn af Maria og broder til Jakob og Joses og Judas og Simon? Og bor ikke hans søstre her hos os?’“ — Mark. 6:2, 3.

Selv mange af Jesu egne slægtninge anså ham, i det mindste for en tid, blot for at være et almindeligt menneske. De veg ikke tilbage for at prøve at irettesætte ham eller give ham råd. Der var en lejlighed hvor der samledes så mange mennesker ved det hus hvor Jesus var, at det simpelt hen blev umuligt at spise et måltid. „Da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at få fat på ham; thi de sagde: ’Han er ude af sig selv.’“ — Mark. 3:20, 21; Joh. 7:3, 4.

Både Jesu slægtninge og folkene i Nazaret betragtede tingene fra et menneskeligt synspunkt. De indså ikke at Jesu visdom og hans mirakler støttede hans påstand om at han havde haft en førmenneskelig tilværelse i himlene og at han direkte repræsenterede sin Fader. Han havde givet afkald på himmelsk ære, og hans himmelske Fader havde overført hans liv til den jødiske jomfru Marias moderskød. På denne måde blev Jesus født som et fuldkomment menneske, en søn af Gud. (Fil. 2:5-7) I Kapernaum i Galilæa hentydede Jesus til dette da han sagde: „Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort. Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min vilje, men hans vilje, som sendte mig. Og dette er hans vilje, som sendte mig, at jeg ikke skal miste noget af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste dag.“ — Joh. 6:37-39.

Selv om tilhørerne kendte til hans visdom og hans undergerninger, begyndte de at knurre over ham, „fordi han sagde: ’Jeg er det brød, som er kommet ned fra Himmelen,’ og de sagde: ’Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis fader og moder vi kender? Hvordan kan han da sige: „Jeg er kommen ned fra Himmelen?“’“ (Joh. 6:41, 42) I virkeligheden sagde de hermed at Jesus fremsatte en falsk påstand. Men deres konklusion stemte overhovedet ikke med hans mirakler og ophøjede visdom, som uimodsigeligt beviste at han støttedes af Gud. Dette blev rammende udtrykt af en blind som blev helbredt af Jesus: „Vi ved, at syndere bønhører Gud ikke; men hvis nogen er gudfrygtig og gør hans vilje, så hører han ham. Aldrig nogen sinde er det hørt, at nogen har åbnet øjnene på en blindfødt. Hvis han ikke var fra Gud, kunne han intet gøre.“ — Joh. 9:31-33.

Jesu udtalelse om at han havde haft en førmenneskelig tilværelse støttedes ikke alene af hans mirakler, men også af de inspirerede hebraiske skrifter. Den profeti der henviste til Betlehem som det sted hvor Messias eller Kristus skulle fødes, omtalte også hans førmenneskelige tilværelse: „Og du, du Betlehem-Efrata, liden til at være blandt Judas tusinder! Af dig skal udgå mig én til at være hersker i Israel. Hans udspring er fra fordum, fra evigheds dage.“ (Mika 5:1) Jødernes øverste præster og skriftkloge i det første århundrede forstod udmærket disse ord af profeten Mika. Da de blev spurgt hvor Kristus skulle fødes, svarede de „i Betlehem“ og citerede Mikas profeti som bevis. — Matt. 2:5, 6.

Der var altså tilstrækkeligt med vidnesbyrd til at fastslå at Jesus Kristus var mere end blot et almindeligt menneske. De der hårdnakket afviste dette vidnesbyrd, mistede det privilegium at komme til at herske sammen med Jesus. De religiøse ledere som lukkede øjnene for alt det der viste at Guds ånd virkede i Jesus, forspildte enhver mulighed for fremtidigt liv. Jesus advarede dem med disse ord: „I slanger, I øgleunger! hvordan kan I undgå at dømmes til Helvede [Gehenna, New World Translation]?“ (Matt. 23:33) Det kan altså få alvorlige konsekvenser hvis man blot betragter Jesus som et menneske. Det kan medføre at man ikke ser behovet for at gøre det der kan vinde én Guds godkendelse.

Men skal vi da forstå det sådan at Jesus var Gud selv, iklædt kød? For at få et pålideligt svar må vi lytte til hvad Jesus selv sagde. Vi finder intet sted at Jesus omtalte sig selv som Gud. Da han blev beskyldt for at gøre sig selv lig med Gud, svarede han: „Står der ikke skrevet i jeres lov: ’Jeg har sagt, at I er guder?’ Når nu loven har kaldt dem guder, som Guds ord kom til (og skriften kan ikke omstødes), hvordan kan I så sige til den, som Faderen har helliget og sendt til verden: ’Du taler gudsbespotteligt!’ fordi jeg sagde: jeg er Guds Søn?“ — Joh. 10:34-36.

Som det passer sig for en søn tilskrev Jesus sin Fader større myndighed, kundskab og vælde. Han sagde: „Sædet ved min højre og ved min venstre side står det ikke til mig at bortgive; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.“ (Matt. 20:23) „Den dag eller time kende ingen, ikke engang englene i Himmelen, ja ikke engang Sønnen, kun Faderen.“ (Mark. 13:32) „Hvorfor kalder du mig god? ingen er god uden én, nemlig Gud.“ (Mark. 10:18) „Faderen er større end jeg.“ (Joh. 14:28) Jesus anerkendte sin Fader som sin Gud. Lige før han døde udbrød han: „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ (Matt. 27:46) Og efter sin opstandelse sagde han til Maria Magdalene: „Jeg farer op til min Fader og jeres Fader, til min Gud og jeres Gud.“ (Joh. 20:17) Og endelig, i en åbenbaring til apostelen Johannes, sagde Jesus Kristus om sig selv at han var den første af alt hvad Gud skabte: „Dette siger han, som er Amen, det troværdige og sanddru Vidne, Guds Skabnings Begyndelse.“ — Åb. 3:14, oversættelsen af 1871; Joh. 1:14; Kol. 1:15, 1871-overs.

Det vidnesbyrd Jesus Kristus aflagde om sig selv mens han var på jorden, viser altså at han ikke blot var en klog mand, og at han heller ikke var Gud selv, men at han var Guds egen søn som et fuldkomment menneske. Beretningen om Jesu ord og gerninger befæster denne sandhed. Apostelen Johannes skrev: „Endnu mange andre tegn, som ikke er nedskrevet i denne bog, gjorde Jesus for øjnene af sine disciple. Men disse er nedskrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have livet i hans navn.“ — Joh. 20:30, 31.