Om at så med henblik på Guds rige

 1. Hvilket rige sagde en skolepige at den spørgende kejser tilhørte, og hvad er der at sige om hendes svar?

DET fortælles at kejseren i et mellemeuropæisk land engang besøgte en af landets skoler. Han stillede skolebørnene adskillige spørgsmål. Ifølge beretningen spurgte han en lille pige ud om „planteriget“ og „dyreriget“ og var godt tilfreds med hendes svar. Derefter spurgte han hende: „Hvilket rige tilhører jeg?“ Han havde forventet at hun svarede „dyreriget“, og fik derfor tårer i øjnene da den lille pige svarede: „Guds rige.“ Den kirke som kejseren tilhørte, mente at pigens svar var både korrekt og ærbødigt, men vi spørger: Tilhørte han Guds rige? Havde denne politiske hersker over en af denne verdens riger virkelig fået adgang til „Guds rige“? Her er noget at tænke over!

 2. (a) Hvilken slags regering er Guds rige? (b) Hvordan viste jøderne på Jesu tid at de ikke såede med henblik på dette rige?

² At få adgang til Guds rige er den største ære der kan overgå noget menneske på jorden. Guds rige er det mest betydningsfulde af alle riger. Det var dette rige kristendommens grundlægger, Jesus Kristus, forkyndte i mellemøsten. Bibelens historiske beretning siger om ham: „Efter at Johannes [Døber] var arresteret [i år 30 e.v.t.] gik Jesus til Galilæa, og han forkyndte Guds gode nyhed og sagde: ’Den fastsatte tid er udløbet, og Guds rige er kommet nær. I må ændre sind og I må tro på den gode nyhed.’“ (Markus’ beretning, kapitel 1, vers 14 og 15) Men langt de fleste af jøderne ændrede ikke sind og troede ikke. De fik tværtimod Jesus slået ihjel som en fjende af den romerske kejser. De såede ikke i billedlig forstand med henblik på Guds rige. Men hvem af os gør det i dag? Hvordan kan vi vide om vi gør det? Det skal vi komme ind på.

 3. Hvilken lignelse som Jesus fremholdt for en tilhørerskare ved søbredden, bad disciplene ham om at forklare, og hvad sagde han om øret?

³ De fleste af os kan lide at få tingene belyst ved hjælp af illustrationer. Jesus Kristus var kendt for at benytte illustrationer, lignelser eller billedtaler. Som omvandrende forkynder tiltrak han store tilhørerskarer. Engang sad han i en båd på Galilæas sø og underviste en tilhørerskare inde på land. Han fortalte en lignelse om fire slags landbrugsjord. Da hans nærmeste disciple var blevet alene med ham, spurgte de ham ud angående dens betydning. Efter at have forklaret og yderligere belyst billedtalen sagde han, endda henvendt til dem der stod ham så nær: „Enhver som har ører at høre med, lad ham høre efter.“ (Mark. 4:1-23) Hvor mange blandt folkemængden på søbredden der havde hørende ører, ved vi ikke. Men Jesus forventede at hans disciple, for hvem han forklarede lignelsen, havde det. At de hørte efter betød at hans ord ville slå rod i deres hjerter og oplyse dem. Hvem af os i dag har sådanne hørende ører? Hvis vi har det, vil det hjælpe os til at så på rette måde med henblik på Guds rige.

 4. Hvor vigtigt er det at have et hørende øre, og hvorfor ønsker vi ikke at være ligesom jorden langs vejen?

⁴ Hvis vi ikke har „ører at høre med“ vil vi ikke være opmærksomme på det Jesus lærte. Det er imidlertid vigtigt at vi er opmærksomme, for bibelskribenten Markus beretter videre: „Han sagde yderligere til dem: ’Vær opmærksomme på hvad I hører.’“ (Mark. 4:24) Vi burde aldrig være som den første slags jord i Jesu billedtale. Det var jorden langs vejen. Den var trampet så hårdt at sæden ikke kunne synke ned i den men blev liggende ovenpå, med det resultat at fuglene kunne slå ned på sæden og æde den. (Mark. 4:4, 15) Vi ønsker ikke at Satan Djævelen ved hjælp af sine håndlangere skal rive den kristne sandhed bort fra os fordi vi er uopmærksomme. Det ville vidne om manglende respekt for Jesu Kristi stilling som lærer dengang og for den stilling han nu indtager i Guds ordning.

 5. Hvad sagde Jesus, efter at have opfordret sine disciple til at være opmærksomme, om at udmåle og om at få noget igen?

⁵ Det er ofte blevet sagt at man får udbytte i forhold til hvad man investerer. Jesus tilkendegav hvilket udbytte vi ville få af at vise hans ord den opmærksomhed de fortjente, idet han efter sin formaning til at vise opmærksomhed tilføjede: „Med det mål som I udmåler med, vil I få udmålt, ja, I vil få noget i tilgift. For den der har, ham skal der gives mere; men den der ikke har, fra ham skal endog det tages han har.“ — Mark. 4:24, 25.

 6. Lovede Jesus at han blot ville belønne os i forhold til det mål af interesse og opmærksomhed vi skænker ham?

⁶ Hvis vi kun skænker Jesus ringe interesse og opmærksomhed, kan vi altså ikke forvente at få meget af ham, i hvert fald ikke i form af vejledning som kan gavne os. Men hvis vi viser at vi virkelig værdsætter ham som Lærer og ofrer ham vor fulde opmærksomhed, vil han belønne os ved at give os et tilsvarende mål af kundskab og oplysning. Ja, ikke nok med det, for han vogter ikke nøje på om regnskabet nu også kommer til at balancere. I sin gavmildhed vil han tværtimod give os mere end vi har forventet. På denne måde bliver vi beriget og bedre i stand til at dele ud af vor egen overflod til andre, idet vi også hjælper dem til at få forståelse.

 7, 8. Hvordan viste Jesu ord om at udmåle og at få igen, sig at være sande i disciplenes tilfælde, og hvorfor?

⁷ For at opnå lærerens gunst må en elev være ydmyg og villig til at lære, ja have stor agtelse for sin lærer og værdsætte hans undervisning. Hvis eleven har denne indstilling vil der blive givet ham mere. Tænk for eksempel på Jesu nærmeste disciple. Efter den tale Jesus holdt fra båden glemte de ikke det han havde sagt, som om det var noget der blot havde forbigående interesse. De huskede hans lignelse. Senere, da de var blevet alene med ham, bad de ham om at forklare den. Fordi de gjorde sig denne ekstra anstrengelse for at forstå hans lære, blev der givet dem mere end der blev givet folkemængden ved søbredden. De lod sig ikke afskrække af at Jesus sagde: „I fatter ikke dette billede, så hvordan vil I forstå alle de andre billeder?“ (Mark. 4:13) De fleste i tilhørerskaren ved søen forblev i denne uvidende tilstand. Men Jesu apostle havde en stærk trang til at lære og forstå. Derfor gjorde de sig den ulejlighed at bede om flere detaljer, og derfor fik de mere end de forventede. Jesus talte sandt da han sagde til dem:

⁸ „Jer er Guds riges hellige hemmelighed blevet givet, men for dem udenfor fremstilles alt i billeder.“ — Mark. 4:11.

 9, 10. Hvordan gik det dem udenfor, og hvorfor?

⁹ De der var udenfor var tilfredse med blot at forstå de store træk i Jesu lignelser. De manglede den brændende trang til at lære hvad der lå bag lignelserne. Derfor fik de ingen forståelse. De ønskede ikke at handle efter den lære der kunne udledes af lignelserne. De unddrog sig altså det større ansvar der ville følge med forståelse. De brød sig ikke om at søge Guds rige først men satte det materielle over det åndelige, over „Guds riges hellige hemmelighed“.

¹⁰ Fordi de ikke var indstillet på at gøre brug af den mulighed som Jesu lignelser åbnede for dem, mistede de faktisk alt. Det de havde af kendskab til Jesu lignelser eller billedtaler blev taget fra dem. Ved hjælp af sine jordiske håndlangere eller ved hjælp af okkulte kunster rev Satan Djævelen det bort fra dem. Det lys de måtte have fået ved at høre Jesu lignelser, blev fortrængt af mørke. Efterhånden som sandhedens lys voksede og skred fremad, blev de ladt tilbage i et vist mørke, idet de nøjedes med den smule de havde fattet af Jesu lignelser og det ufuldstændige kendskab til Bibelen de havde fået. De famlede omkring som blinde.

Lignelsen om manden der kaster såsæden

11. Hvilken lignelse fortalte Jesus derefter, ifølge Markus 4:26-29?

¹¹ Dette belyses yderligere i Markus 4:26-29, hvor vi læser: „Så fortsatte han [Jesus] med at sige: ’Således er det med Guds rige som når et menneske kaster såsæden ud over jorden, og han sover om natten og står op når det bliver dag, og sæden spirer og bliver høj, men han ved ikke hvordan. Af sig selv bærer jorden lidt efter lidt frugt, først strå, så aks, til sidst fuld kerne i akset. Men så snart frugten tillader det, går han i gang med seglen, for så er det høsttid.’“a

12. Hvad mener nogle bibellæsere at denne lignelse skildrer angående Guds rige?

¹² I sin lignelse tidligere på dagen havde Jesus fortalt om en sædemand hvis sæd faldt i fire slags jord. (Mark. 4:1-9) Er denne sædemand et billede på det samme som den der kaster såsæden i denne sidste lignelse? Det mener mange bibellæsere. De mener at manden der kaster såsæden ud over jorden, også er et billede på den ypperste forkynder af Guds rige, Jesus Kristus. Ud fra dette slutter de at „såsæden“ er et billede på medlemmerne af den himmelske rigsskare. Det indebærer at hele lignelsen skildrer rigsskarens vækst fra de 3000 på pinsedagen år 33 til det endelige og fuldstændige antal på 144.000 (Åb. 14:1), og at vi nu må befinde os i den „høsttid“ hvor de sidste medlemmer af dem der skal arve Guds rige indhøstes. Denne forklaring af Jesu lignelse støder imidlertid på uoverstigelige vanskeligheder. Hvilke, for eksempel?

13. Hvornår begyndte Jesus at indsamle sin åndsavlede menighed, og hvad var han på dette tidspunkt?

¹³ I lignelsen siges der at det menneske der kaster såsæden „sover om natten og står op når det bliver dag“. Passer denne beskrivelse på den herliggjorte Jesus Kristus efter at han på Pinsedagen begyndte at indsamle sin åndsavlede menighed? Nej. I Første Petersbrev 3:18 siges der at Jesus „blev overgivet til døden i kødet, men blev gjort levende i ånden“. Han er altså ikke længere et menneske, sådan som han var på jorden. Lige siden den almægtige Gud søndag den 16. nisan år 33 oprejste Jesus fra de døde, har denne ophøjede søn af Gud været „genskæret af [Guds] herlighed og det nøjagtige udtryk for selve hans væsen“. — Hebr. 1:3.

14. Hvorfor kunne den mand der kaster såsæden ud over jorden ikke være et billede på den herliggjorte Jesus Kristus, alene af den grund at der siges at han sover om natten?

¹⁴ Hvad følger heraf? I Salme 121:1-4 står der: „Fra [Jehova] kommer min hjælp, fra himlens og jordens skaber. Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig; nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel.“ (Se også Jeremias 1:12.) Hvordan skulle den herliggjorte Jesus Kristus, der sidder ved Guds højre hånd, da kunne lægge sig til at sove hver aften når solen går ned i mellemøsten? Han er ikke længere et menneske der må have sin nattesøvn for at kunne klare dagens arbejde. Tusind år for os mennesker er blot som én dag for Jesus Kristus, der er genskæret af Guds herlighed! (Sl. 90:4; 2 Pet. 3:8) Alene af den grund kan mennesker der kaster såsæden ud over jorden umuligt være et billede på den herliggjorte, udødelige Jesus Kristus.b

15. Hvoraf fremgår det om Guds søn i sin førmenneskelige tilværelse havde kendskab til hvordan sæd vokser og hvordan jorden bærer frugt af sig selv?

¹⁵ Det er også værd at lægge mærke til de næste ord i Jesu lignelse: „Og sæden spirer og bliver høj, men han ved ikke hvordan. Af sig selv bærer jorden lidt efter lidt frugt.“ (Mark. 4:27, 28) Hvis den sæd der spirer og bliver høj er et billede på den kristne menighed i dens vækst fra et lille til et stort antal medlemmer, vil det sige at sædemanden ikke ved hvordan menigheden vokser til i alt 144.000 medlemmer. Men i sin førmenneskelige tilværelse arbejdede Jesus Kristus sammen med Jehova Gud på den tredje skabelsesdag, da „jorden frembragte grønne urter, der bar frø, efter deres arter, og træer, der bar frugt med kerne, efter deres arter“. (1 Mos. 1:12) Guds søn havde således et indgående kendskab til hvordan planter vokser og hvordan jorden af sig selv bærer frugt lidt efter lidt.

16. Hvilket syn i Bibelens sidste bog viser om den herliggjorte Jesus Kristus døser eller sover med hensyn til de kristne menigheders vækst?

¹⁶ Hvad menighedens vækst angår, skildrer Bibelens sidste bog, Åbenbaringen — der blev skrevet omkring 63 år efter at Jesus torsdag den 25. ijar år 33 (12. maj år 33) var steget op til himmelen — Jesus Kristus som vandrede midt iblandt de syv lampestandere der står for de syv menigheder i Lilleasien. Eftersom hans øjne beskrives som „en ildflamme“ må han være lysvågen mens han inspicerer den åndelige tilstand i disse syv fremtrædende menigheder. Han skildres altså ikke som slumrende eller sovende med hensyn til menighedernes vækst. Han må have vidst hvordan disse menigheder var vokset til det åndelige stade de befandt sig på og som han beskriver. — Åb. 1:14; 2:18.

17. Hvilket syn i Åbenbaringen 5:6 viser om det kan være den herliggjorte Jesus Kristus der skildres ved den mand der kaster såsæden ud over jorden og som sover om natten?

¹⁷ I Åbenbaringen omtales Jesus, efter at han er steget op til himmelen og er trådt frem for Gud, også billedligt som et lam der lige er blevet slagtet, men som igen er kommet til live og som har „syv øjne“, og der siges at „disse øjne er ensbetydende med Guds syv ånder som er blevet sendt ud over hele jorden“. (Åb. 5:6) Dette vækker ingen forestilling om døsighed eller søvnighed; at Guds lam har syv øjne, et syvfoldigt syn, peger tværtimod på at det hele tiden er lysvågent og ser alt. Det står således klart at det ikke kan være den herliggjorte Jesus Kristus der skildres ved den mand som kaster såsæden ud over jorden og som sover om natten og ikke ved hvordan det går til at det han har sået vokser.

18. Hvem er manden i lignelsen da et billede på?

¹⁸ Hvem er manden i lignelsen da et billede på? Evangelieskribenten Markus omtaler denne sædemand umiddelbart efter Jesu opfordring til sine nærmeste disciple om at være opmærksomme på det de hører. Den viste opmærksomhed ville blive gengældt med en tilsvarende belønning, ja endda med noget i tilgift. Det er derfor rimeligt at antage at manden i lignelsen er et billede på hver enkelt som hævder at være en discipel eller elev af Jesus Kristus, den ypperste forkynder af Guds rige.

Et fingerpeg om hvad lignelsen skildrer

19, 20. Hvilke to hovedpunkter er der i lignelsen, og hvad er derfor pointen i lignelsen? Er det i forbindelse med høsten et spørgsmål om kvantitet eller kvalitet?

¹⁹ Jesus indledte lignelsen med at sige: „Således er det med Guds rige som når et menneske kaster såsæden ud over jorden.“ — Mark. 4:26.

²⁰ Vi lægger mærke til to hovedpunkter i lignelsen. For det første er der tale om en sæd der sås i forbindelse med Guds rige, og for det andet foregår der en indhøstning af den afgrøde der er et resultat af den såede sæd. Pointen er at lige så sikkert som der blev sået en sæd, lige så sikkert kunne der forventes en høst. Det ene er en uundgåelig følge af det andet. Den vigtige sandhed der bliver understreget, er altså at det man sår med henblik på Guds rige bliver afgørende for hvad man høster. Det der har betydning er ikke hvor meget man høster, men hvor god den indhøstede afgrøde er!

21. Beskrev Jesus hvilken slags sæd eller hvilken slags jord der var tale om, og hvilket spørgsmål stiller vi angående sæden?

²¹ Jesus beskrev ikke nærmere hvilken slags sæd eller hvilken slags jord der var tale om. Han sagde: „Men så snart frugten tillader det, går han i gang med seglen [et lille håndredskab], for så er det høsttid.“ (Mark. 4:29) De jøder som Jesus fortalte lignelsen til, høstede tre gange i løbet af landbrugsåret. Den første høst fandt sted lige efter påskefesten om foråret, hvor ypperstepræsten den 16. nisan frembar et neg af byghøsten i templet i Jerusalem. Halvtreds dage senere frembar ypperstepræsten førstegrøden af hvedehøsten i templet, hvorefter denne høst fortsatte. Den tredje høst fandt sted ved slutningen af sommeren og blev fejret med indsamlingsfesten eller løvhyttefesten, der begyndte den 15. dag i den syvende månemåned, tisjri. (2 Mos. 23:14-17) Det fremgår ikke af lignelsen hvilken af disse tre høsttider Jesus hentydede til. Men uanset hvilken sæd der blev sået, spørger vi: Hvad er sæden et billede på?

22. Hvis sæden ikke er et billede på medlemmerne af den kristne menighed, hvad er den så et billede på, og har vi nogen indflydelse på denne ’sæds’ vækst?

²² Jesus sagde at den sæd der blev sået, spirede og blev høj og fortsatte væksten til der var fuld kerne i akset. Vi har allerede været inde på at denne sæd ikke er et billede på medlemmerne af den kristne menighed. Som det vil fremgå af den følgende artikel, er denne sæd der blev kastet ud over jorden et billede på en sæd der sås i form af sædemandens personlige egenskaber, indstilling og evner til at tjene i forbindelse med Guds rige. Ligesom såsæd næres af jorden må sædemanden sørge for at disse personlige egenskaber får næring, så de lidt efter lidt modnes og bliver tjenlige til at blive høstet. Dette er noget vi kan iagttage og som vi har indflydelse på.

[Fodnoter]

[Illustration på side 13]

„Således er det med Guds rige som når et menneske kaster såsæden ud over jorden, og han sover om natten og står op når det bliver dag, og sæden spirer og bliver høj.“ — Mark. 4:26, 27.

[Illustration på side 15]

Alle som hævder at være disciple af Jesus Kristus sår en sæd i form af deres personlige egenskaber, indstilling og evner til at tjene i forbindelse med Guds rige