Forkynd Guds rige vidt og bredt
„Lad de døde begrave deres døde, men tag du af sted og forkynd Guds rige vidt og bredt.“ — Lukas 9:60.
1. Hvilke betydningsfulde spørgsmål rejser Jesu udtalelse i Lukas 9:60?
GUDS RIGE var det der havde størst betydning i Jesu Kristi liv. Det samme gælder i dag alle os der søger at efterligne hans eksempel. Som kristne stræber vi efter at følge lige i Jesu fodspor ved at leve i overensstemmelse med Bibelen. (1 Peter 2:21) Men nu da vi går ind i 1986 kan der måske være behov for at vi tager op til fornyet vurdering hvad vi sætter højest i livet, ved for eksempel at overveje betydningen af Jesu ord: „Lad de døde begrave deres døde.“ Har du tænkt over hvorfor Jesus efter disse ord understregede at forkyndelsen af budskabet om Riget har større betydning end det at tage sig af tilsyneladende vigtige familieanliggender?
2. Hvornår grundlagdes Jehovas suverænitet, og hvor længe vil han bevare den?
2 Længe før Jesus anvendte udtrykket „Guds rige“, skrev salmisten David under guddommelig inspiration: „I himmelen har Jehova grundfæstet sin trone; og hans kongedømme behersker alt.“ (Salme 103:19) Jehovas suverænitet grundlagdes da han påbegyndte skaberværket. Hans trones fundament kan aldrig rokkes. Hans ret til den universelle suverænitet kan aldrig tages fra ham. Det er ikke så underligt at en af salmisterne tilskynder os: „Forkynd om hans herlighed blandt nationerne, . . . For Jehova er stor, og han skal lovsynges i rigt mål.“ — Salme 96:3, 4; 109:21; Daniel 4:34, 35.
3. (a) Hvilke begivenheder førte til at retmæssigheden af Jehovas herredømme blev draget i tvivl? (b) Hvordan vil Gud afgøre stridsspørgsmålet om den universelle suverænitet?
3 Nogle er imidlertid holdt op med at lovsynge Jehova. Satan, den første frafaldne, satte spørgsmålstegn ved den måde hvorpå Jehova havde manifesteret og udøvet sin suverænitet over for sine skabninger på jorden. (1 Mosebog 3:1-5; Job 1:6-12; 2:1-5) Som følge deraf skete det, først på jorden og senere i himmelen, at nogle skabninger blev smittet af Satans oprørske holdning. Satan har også fået menneskene til at oprette en række riger på jorden, og ved hjælp af disse har han draget retmæssigheden af Guds herredømme i tvivl. (Åbenbaringen 13:1-6) For at afgøre dette stridsspørgsmål om den universelle suverænitet agtede Jehova at gøre noget uhørt, som forudsagt i Daniel 2:44: „I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. . . . Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“
Jehova bliver konge over Israel
4. Hvordan kunne David sige at ’Jehova var blevet konge’, og hvad resulterede denne begivenhed i?
4 Skønt Jehovas suverænitet går helt tilbage til det tidspunkt da han påbegyndte skaberværket, har han besluttet én gang for alle at afgøre spørgsmålet om dens retmæssighed ved at lade sit herredømme manifestere sig på en særlig måde, nemlig gennem det messianske rige i himmelen. Det jordiske rige som Jehova oprettede over Israels nation, skildrede i lille målestok dette rige „som aldrig vil blive ødelagt“. Da kong David bragte pagtens ark ind i byen Jerusalem kunne han derfor jublende synge: „Lad himmelen fryde sig og lad jorden juble, og lad dem sige blandt nationerne: ’Jehova er blevet konge!’“ (1 Krønikebog 16:31) Ja, Jehova var i en særlig forstand „blevet konge“ over hele Israel. Glæden over dette var meget stor, og David ønskede at forkynde denne vidunderlige begivenhed vidt og bredt!
5, 6. (a) I hvilken forstand var David en enestående konge? (b) Hvem var David et forbillede på, og i hvilken henseende?
5 At kong David engang havde været hyrde skabte grundlag for at han blev en enestående konge. Han var en hyrdekonge. Salmisten beskriver hvordan David blev udvalgt af Gud til denne stilling: „[Jehova] valgte . . . David, sin tjener, og tog ham fra fårefoldene . . . til at være hyrde for sit folk, Jakob, og for sin arvelod, Israel. Han blev da hyrde for dem i sit hjertes uangribelighed og ledte dem med sine kyndige hænder.“ — Salme 78:70-72.
6 Davids omsorg som „hyrde“ for sit folk, hans hjertes uangribelighed over for Gud og hans gode lederevner betød at han var et glimrende billede på den kommende Messias, der skulle spille en særlig rolle i forbindelse med Jehovas universelle kongedømme og være som en kærlig hyrdekonge. Denne udvikling i Jehovas hensigter blev forudsagt af profeten Ezekiel: „Jeg vil sætte én hyrde over [Israel], og han skal være hyrde for dem, nemlig min tjener David. . . . Og jeg, Jehova, skal være deres Gud, og min tjener David skal være høvding midt iblandt dem. Jeg, Jehova, har talt.“ — Ezekiel 34:22-24.
Den forudsagte hyrdekonge fremstår
7, 8. (a) Hvem var den forudsagte hyrdekonge, og hvad fortjente hans fremståen? (b) Til hvad blev Jesus ’godkendt’ af Jehova?
7 Den hvis komme Jehova havde forudsagt var hans egen søn, Jesus. Om ham sagde engelen Gabriel til den unge jomfru, Maria: „Se, du skal undfange i dit moderliv og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ (Lukas 1:31-33) Hvilken vidunderlig manifestation af Jehovas kongedømme ville det ikke blive! En sådan fremtidig begivenhed fortjente afgjort at blive forkyndt i hele verden: „Jehova er blevet konge!“
8 Efter at Jesus ved et mirakel var blevet født som et jordisk menneske og var blevet voksen, fremstillede han sig til dåb i Jordanflodens vand. Ved den lejlighed anerkendte Gud Jesus som sin søn ved at lade sin ånd komme over ham, og sige: „Du er min søn, den elskede; jeg har godkendt dig.“ (Lukas 3:22) Til hvad blev Jesus „godkendt“? Lukas fortæller i sin beretning: „Jesus [var] omkring tredive år gammel da han begyndte sin gerning.“ (Lukas 3:23; fodnote i studieudgaven af New World Translation: „Eller: ’begyndte [at undervise].’“) Oversættelserne Revised Standard Version og New International Version siger: „Da han påbegyndte sin tjeneste.“ Hvad gik Jesu „gerning“ eller „tjeneste“ da ud på? Hvad ’underviste’ han i? Evangelieskribenten Mattæus giver os svaret: „[Jesus] gik . . . rundt i hele Galilæa, underviste i deres synagoger og forkyndte den gode nyhed om riget og kurerede enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed blandt folket.“ — Mattæus 4:23.
9. I hvilke henseender var Jesus som sin forfader David?
9 Jesus viede sit liv til det ’at forkynde Guds rige vidt og bredt’. Som sin forfader David viste han sit hjertes uangribelighed ved altid at være tro mod Jehovas rige. (Lukas 9:60; 4:3-13; Johannes 16:33) Jesus viste sig at være den „hyrde“ som Jehova havde lovet at lade fremstå. Han glædede sig over at kunne give åndelig føde til dem der på grund af de religiøse ledere var „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Mattæus 9:36) Om sit arbejde med at vogte „fårene“ og hvordan det gradvis skulle blive mere omfattende i de kommende år, sagde Jesus: „Jeg er den rigtige hyrde, og jeg kender mine får, og mine får kender mig. . . . Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre min stemme, og de skal blive én hjord, én hyrde.“ — Johannes 10:14, 16.
10. Hvordan kan vi lære noget af jødernes reaktioner på den opfordring Jesus gav dem til at følge ham?
10 Hvordan reagerede jøderne på den opfordring Jesus gav dem til at blive hans symbolske får, hans disciple? Deres reaktioner varierede meget. Når vi nu ser nærmere på hvordan nogle af dem reagerede, vil det være passende at tænke på hvordan vi selv har reageret siden vi hørte budskabet om Guds rige.
„Følg mig“ — hvordan reagerer du?
11. Beskriv hvordan Simon, Andreas, Jakob, Johannes og Mattæus reagerede på Jesu opfordring: „Følg mig.“
11 Da Jesus en dag gik langs Galilæas sø, fik han øje på Simon og hans broder Andreas der var ved at fiske. „Jesus sagde til dem: ’Kom, følg mig, og jeg vil gøre jer til menneskefiskere.’ Og straks forlod de nettene og fulgte ham. Da han var gået lidt videre så han Zebedæus’ søn Jakob og hans broder Johannes . . . og uden tøven kaldte han på dem. Og så forlod de deres fader Zebedæus i båden med de lejede folk, og gik efter ham.“ (Markus 1:16-20) Også skatteopkræveren Levi eller Mattæus fulgte Jesu opfordring. „[Jesus] sagde til ham: ’Følg mig.’ Og idet han forlod alt, rejste han sig og fulgte ham.“ — Lukas 5:27, 28.
12. Hvad var problemet for den mand der sagde til Jesus: „Jeg vil følge dig hvor du end tager hen“?
12 Det var dog ikke alle der reagerede positivt på Jesu opfordring: „Følg mig.“ Tænk på den mand der nævnes i Lukas, kapitel 9, og som Jesus havde mødt på rejse fra én landsby til en anden. Han sagde til Jesus: „Jeg vil følge dig hvor du end tager hen.“ Af Mattæus’ beretning fremgår det at denne mand var en af de skriftlærde. Disse skriftlærde stod der stor respekt om blandt folket og de blev kaldt „Rabbi“. Læg nu mærke til Jesu svar: „Ræve har huler og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved.“ (Lukas 9:57, 58) Indirekte sagde Jesus til denne mand at han måtte være parat til at udholde nogle strabadser hvis han ville være en af hans disciple. Det ligger i ordene at denne mand var for stolt til at acceptere denne livsform. Usikkerheden ved ikke at vide hvor han skulle sove den næste nat var mere end han følte han kunne klare.
13. Hvad var baggrunden for Jesu svar til en anden der kunne være blevet en discipel?
13 Også til en anden af de tilstedeværende sagde Jesus: „Følg mig.“ Men som svar sagde denne til Jesus: „Giv mig lov til først at tage hen og begrave min fader.“ Bemærk hvad Jesus svarede: „Lad de døde begrave deres døde, men tag du af sted og forkynd Guds rige vidt og bredt.“ (Lukas 9:59, 60) Denne mands undskyldning indebar ikke at faderen allerede var død. Hvis han var det, var det meget usandsynligt at sønnen skulle stå dér på vejen og lytte til Jesus. Nej, efter mandens ord at dømme ville han gerne have lov til at vente med at følge Jesus indtil hans fader var død. Han var ikke rede til straks at sætte Guds rige først i sit liv. — Mattæus 6:33.
14, 15. (a) Hvad ligger der i den tredje mands ord til Jesus? (b) Hvad kan vi i dag lære af Jesu svar til denne mand?
14 Beretningen fortæller om en tredje mand, der sagde: „Jeg vil følge dig, Herre; men giv mig først lov til at tage afsked med dem der er i min husstand.“ Denne mand stillede altså nogle betingelser der skulle opfyldes før han ville være en Jesu discipel. Han sagde i virkeligheden til Jesus: ’Hør! Jeg vil kun være en af dine disciple, hvis . . .’ Hvad svarede Jesus? „Ingen som har lagt sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er velegnet for Guds rige.“ (Lukas 9:61, 62) Hvis en landmand ønsker at plovfurerne skal blive lige, må han holde blikket rettet fremad. Hvis han vender sig om for at se sig tilbage, vil plovfurerne sandsynligvis blive skæve, og måske vil landmanden endda køre galt. Det samme er tilfældet med dem der ønsker at følge i Jesu fodspor: Hvis de vender sig om for at se tilbage på denne gamle tingenes ordning, blot et øjeblik, skaber de problemer for sig selv og vil måske snuble og komme bort fra ’den trange vej som fører til livet’. — Mattæus 7:14; se også Lukas 17:31-35.
15 Har du hørt Jesu opfordring: „Følg mig“? Hvordan har du reageret? Har du reageret på samme positive måde som disciplene Simon, Andreas, Jakob, Johannes og Mattæus? Er du ligesom disse mænd rede til at bringe ethvert offer der måtte være nødvendigt for at følge i Herrens fodspor? Hvis du kan svare ja på disse spørgsmål, hører du til dem der nyder det uvurderlige privilegium at forkynde den gode nyhed om Guds rige vidt og bredt.
16. Hvordan satte Jesus sine disciple i stand til sammen med ham at forkynde den gode nyhed?
16 Før Jesus sendte sine disciple ud for at forkynde Riget, lærte han dem med stor dygtighed og ved sit eget eksempel hvordan de skulle gøre det. Dernæst gav han dem en detaljeret oplæring i at finde de symbolske får i et distrikt. Jesu anvisninger er stadig brugbare nu i det tyvende århundrede. Lad os nu drøfte nogle af disse anvisninger, der er nedskrevet i det tiende kapitel i Mattæus’ beretning.
Anvisninger for forkyndelsen
17. Sammenlign indholdet af det budskab om Riget der forkyndtes i det første århundrede med det der forkyndes i dag.
17 Disciplene skulle forkynde over samme tema som Jesus: „Mens I nu går, skal I forkynde og sige: ’Himlenes rige er kommet nær.’“ (Mattæus 10:7) Nu er dette rige imidlertid blevet oprettet i himmelen. Jehovas hyrdekonge, Jesus Kristus, regerer nu! Davids ord har derfor nu fået en udvidet betydning: „Lad himmelen fryde sig og lad jorden juble, og lad dem sige blandt nationerne: ’Jehova er blevet konge!’“ (1 Krønikebog 16:31) I dag har vi ikke blot det privilegium at kunne støtte denne særlige manifestation af Jehovas universelle kongedømme — vi kan også glæde os over at leve på en tid hvor stridsspørgsmålet om Jehovas suverænitet vil blive afgjort for al evighed.
18. Hvad understregede Jesus for sine disciple i Mattæus 10:8-10, og hvem kan i dag navnlig vurdere værdien af dette?
18 I Mattæus 10:8-10 beskrives hvilken holdning de der forkynder bør have til deres gerning. Guds rige må komme først i deres liv, idet de fysiske behov kommer i anden række. Hvorfor? Jesus sagde: „Den der arbejder, er sin føde værd.“ Vor himmelske Fader vil altid sørge for dem der stoler på ham. Dette kan flere hundrede tusind heltidsforkyndere blandt Jehovas vidner bekræfte. — 4 Mosebog 18:30, 31; 5 Mosebog 25:4.
19. Hvordan og under hvis ledelse finder man i dag frem til ’dem der fortjener det’?
19 Jesus giver dernæst denne vejledning: „Hvor I kommer ind i en by eller landsby, dér skal I finde frem til hvem i den der fortjener det, og dér skal I blive indtil I tager videre.“ (Mattæus 10:11) De der fortjente hvad? De der fortjente det privilegium at huse en tjener for Jehova og lytte til budskabet om Guds rige. Dengang boede disciplene sandsynligvis hos de interesserede mens de gennemgik resten af distriktet for at finde andre der ’fortjente det’. I dag gør Jehovas vidner noget lignende. De bruger millioner af timer og mange kræfter på at finde frem til dem der fortjener det i forskellige distrikter. Når forkynderne så har fundet nogle interesserede, besøger de dem med glæde igen og forklarer Guds ord nærmere for dem. På denne måde leder Jesus også i dag de symbolske får, dem der har hans gunst, ind på vejen til livet, idet han ’stiller dem ved sin højre side’. — Mattæus 25:31-33.
20. Hvordan erfarer et hus der fortjener det den fred som en forkynder af Riget ønsker over det?
20 „Når I går ind i huset, så hils på beboerne; og hvis huset fortjener det, så lad den fred I ønsker det, komme over det.“ (Mattæus 10:12, 13) „Måtte dette hus have fred“ var en almindelig hilsen på Jesu tid. (Lukas 10:5) Da Jesus blev født sang englene: „Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje.“ (Lukas 2:14) En husstand der fortjente det oplevede denne fred når dens medlemmer tog imod disciplenes budskab om Riget. I dag har den gode nyhed om Riget den samme virkning. Den fører folk ind i et fredfyldt forhold til Gud gennem Jesus Kristus, og den skaber også fred blandt de kristne indbyrdes. — 2 Korinther 5:20, 21; Filipperne 4:7; Efeserne 4:3.
21. Hvorfor er årsteksten for 1986 meget aktuel for os alle?
21 I kalenderåret 1986 vil man i alle Jehovas Vidners rigssale over hele jorden kunne læse en årstekst der er hentet fra Lukas 9:60: „Forkynd Guds rige vidt og bredt.“ Disse ord vil tilskynde og opmuntre alle Guds sande tjenere til regelmæssigt at være med til at forkynde Guds rige! Ja, Riget har været oprettet siden 1914! Det er Guds redskab som han har lagt i hænderne på sin messianske konge, og hvormed han vil knuse alle Satans verdslige riger. Det er derfor logisk at Guds rige bør være det der har størst betydning i ethvert Jehovas vidnes liv. Vi ved at dette kan betyde at vi vil opnå frelse til liv! — 1 Timoteus 4:16.
Hvad vil du svare?
■ Hvor varigt og stabilt er Jehovas kongedømme?
■ Hvilket universelt stridsspørgsmål skal nu afgøres?
■ Hvad må alle Jesu disciple være parate til at gøre?
■ Hvorfor har ordene „Jehova er blevet konge“ større betydning i dag end de havde da de oprindelig blev nedskrevet?
■ Hvilken hensigt vil årsteksten for 1986 tjene?
[Illustration på side 12]
Mattæus forlod alt og fulgte Jesus