Det slægtsregister der har størst betydning
DER er stor interesse for slægtsregistre i dag. En hel del mennesker kunne godt tænke sig at finde frem til deres eget stamtræs „rødder“. Imidlertid har det ikke så stor praktisk værdi at spore sin familie ud i dens fjerneste forgreninger og finde frem til sine egne aner. Kristne ved at alle er ufuldkomne og at et menneskes afstamning hverken giver grund til at prale eller til at føle sig ydmyget. Apostelen Paulus skrev til den unge Timoteus at han ikke skulle „agte på usande historier og slægtsregistre, der ikke fører til noget, men som snarere fremkalder spørgsmål til granskning end bidrager til at noget af Guds forvaltes i tro“. — 1 Tim. 1:3, 4.
Timoteus opholdt sig dengang i byen Efesus i Lilleasien. I den by var der mange jøder som var blevet kristne, og nogle af dem holdt stadig fast ved jødiske skikke. De yndede at spore deres eget og andres slægtskab langt tilbage og diskutere disse forhold, mere på grund af stolthed over dem selv eller deres kundskab end ud fra praktiske eller opbyggende motiver. Det jødiske opslagsværk The Jewish Encyclopedia siger med henblik på de første århundreder efter vor tidsregning: „Hvor megen slægtsstolthed disse bibelbøger [Krønikebøgerne] kunne fremkalde, fremgår af en udtalelse [i den babyloniske talmud, Pes. 62b] om at der eksisterede 900 kamelladninger kommentarer til 1 Krøn. 8:37 til 9:44. . . . Al denne grublen over herkomst og stamtavler må have forvoldt megen skade.“ — Bd. V, s. 597 (1910).
I juridiske spørgsmål kan det til tider være gavnligt at have kendskab til sin afstamning, men at gøre sit stamtræ til genstand for diskussioner eller omfatte det med særlig stolthed, er spild af tid og virker nedbrydende på troen. Der er kun ét slægtsregister der har virkelig betydning. Det er den slægtslinje der fører frem til Jesus Kristus. Hvorfor har den så stor betydning? Og hvorfor bør vi interessere os for den i dag?
En af de vigtigste årsager er at det kan grundfæste og styrke vor tro. Vi har brug for alt hvad Gud har givet os til dette formål, så troen ikke skal svækkes under trængsler og under angreb fra dem der prøver at ødelægge den. Og vi vil jo også gerne kunne bevise over for andre at Jesus Kristus er Messias — fremlægge et godt grundlag hvorpå andre kan bygge deres tro.
Med hensyn til Jesu slægtslinje er der nogle få vanskeligheder, som dog alle kan løses. Det er for øvrigt en omstændighed som gør slægtsregisteret endnu mere troværdigt. Fortidens hebræere, der omhyggeligt førte slægtsregistre op gennem tiden, var ganske vist klar over at Messias skulle komme i Abrahams slægt, men i begyndelsen vidste de ikke at det skulle begrænses til Abrahams oldesøn Judas slægt, og senere til efterkommerne af kong David. Endvidere var de heller ikke på forhånd klar over at den juridiske ret til kongetronen skulle gå i arv gennem Davids søn Salomon. De vidste heller ikke hvornår og hvordan Messias ville vise sig. Hvis den anførte slægtstavle ikke havde frembudt den mindste vanskelighed, såsom juridiske adoptioner og så videre, ville vi med god grund kunne nære en mistanke om at den var blevet „fabrikeret“ eller i hvert fald forbedret. Men den omstændighed at der er nogle få problemer man må udrede før slægtstavlen forstås helt klart, udgør et stærkere bevis for at den er pålidelig.
Det er derfor gavnligt at betragte dette betydningsfulde slægtsregister og se hvor imponerende det er i sin nøjagtighed og sit omfang, for det er historiens mest detaljerede og omfattende stamtræ. Det vil overbevise os om at Gud omhyggeligt har overvåget denne slægt og sørget for at dens led er blevet registreret, i visse tilfælde af mænd der ikke selv havde nogen anelse om dette arbejdes store betydning.
Slægtsregistre der fastslår at Jesus var Messias
Fortegnelsen over den slægt der førte frem til Jesus Kristus findes hovedsagelig fire steder i Bibelen; tre af disse steder begyndes der med Adam. De fire lister findes i: (1) Første Mosebog og Ruts bog; (2) Første Krønikebog, kapitlerne 1-3; (3) Mattæus-evangeliet, kapitel 1; og (4) Lukas-evangeliet, kapitel 3 (Lukas fører slægten fra Jesus helt tilbage til Adam). Med en enkelt undtagelsea stemmer fortegnelserne overens fra Adam frem til Salomon, Davids søn. Parallelt med Salomon nævner Lukas dér Natan, en anden søn af David. Til dette led følger Lukas Jesu oprindelse tilbage fra Eli, som var fader til Maria, Josefs hustru, og derved giver han bevis for Jesu bogstavelige, kødelige ret til Messias-værdigheden som søn af David; for Jesus havde ingen jordisk fader, men var ved et mirakel i virkeligheden Guds søn og således Josefs fostersøn. — Luk. 1:34, 35.
Årsager til forskelle i slægtstavlerne
Mattæus’ beretning følger Jesu afstamning gennem Salomons slægt; i denne slægt gik den juridiske ret til Davids trone i arv. Der er derfor en forsætlig forskel mellem de slægtslinjer Mattæus og Lukas angiver fra David frem til Jesus. Men det er værd at lægge mærke til at begge skribenter lægger vægt på at Jesus ikke virkelig var Josefs søn, men at han var kødelig søn af Maria. Mattæus siger: „Jakob blev fader til Josef, Marias mand; af hende fødtes Jesus, som kaldes Kristus.“ (Matt. 1:16) Lukas siger: „I øvrigt var Jesus selv omkring tredive år gammel da han begyndte sin gerning, og han var, sådan mente man, søn af Josef.“ — Luk. 3:23.
Der forekommer andre navne i Krønikebøgernes skildring end dem man finder hos Mattæus, som følger Salomons linje, hvilket Krønikebøgerne også gør. Disse navne finder vi efter Zerubbabel, den nittende i rækken efter Salomon. Forskellen kan let forklares med at mange bibelske slægtsregistre udelader nogle led. Et godt eksempel på dette er fortegnelsen over Ezras slægt, hvormed han beviste at han var præst. (Ezra 7:1-5) I listen udelader han adskillige navne som findes i en parallel fortegnelse i Første Krønikebog 6:3-14. Hvorfor udelod Ezra disse navne? Sandsynligvis for at undgå unødige gentagelser og for at listen ikke skulle blive for lang. Måske har han blot anført de bedst kendte navne. Hvis man i dag vil bevise at man nedstammer fra en berømt person der levede for et par hundrede år siden, kan man også nøjes med at nævne nogle af mandens anerkendte efterkommere og for eksempel påvise at ens egen fader, farfader eller morfader var en af dem. Ezra nævnte det der var mest nødvendigt for at tjene hans formål, og han opnåede det han ønskede. Noget lignende gælder flere andre slægtsregistre i Bibelen.
Jesu modstandere kunne ikke bestride hvad arkiverne beviste
Med hensyn til navnene i Mattæus’ og Lukas’ fortegnelser, så stammer disse sikkert fra offentlige arkiver i byen Betlehem i Juda, hvor Jesus blev født. (Luk. 2:1-5; Mika 5:1; Matt. 2:1-6) Der er en bemærkelsesværdig kendsgerning som burde gøre ende på enhver tvivl om at Jesus både var Davids kødelige arving og den der havde den juridiske ret til Davids trone som den førstefødte søn (egentlig fostersøn) af en mand der nedstammede fra kong Salomon. Det er denne kendsgerning: Ingen af Jesu fjender blandt jøderne vovede nogen sinde at bestride at han nedstammede fra David, det være sig på mødrene side eller gennem hans fosterfader. Vi ved at farisæerne og saddukæerne var som en flok glubske ulve, parate til at kaste sig over Jesus og bringe ham i miskredit. Men de kunne ikke bestride de offentlige fødselsregistre, som var velkendte af alle og kunne undersøges af enhver. Jesu fjender blandt hedningerne betvivlede heller ikke Jesu afstamning før de jødiske optegnelser var blevet ødelagt under romernes invasion og ødelæggelse af Jerusalem. Derefter var der naturligvis ingen der kunne korrigere deres løgnagtige påstande ved hjælp af offentlige optegnelser.
Jesus, som var den længe ventede Messias, fuldbyrdede og afsluttede dette bibelske slægtsregister. Han fik Davids trone, som han skulle beklæde uden efterfølgere. (Luk. 1:31-33) Gud lod ham indstifte et nyt præsteskab, og han er nu i himmelen „ypperstepræst på Melkisedeks måde for evigt“, ikke inden for rammerne af jødernes levitiske præsteskab. (Hebr. 6:20; 7:11-14, 23, 24) Oplysningerne om Jesu afstamning står stadig at læse i Bibelen, hvor de er med til at befæste grundvolden for vores tro og udgøre et vidnesbyrd om Guds ords og hans løfters pålidelighed.
[Fodnote]
a Lukas nævner en Kenan nummer 2 mellem Arpaksjad og Sjela. (Luk. 3:36) Dette regnes af de fleste sagkyndige for at være en afskriverfejl. Navnet findes ikke på dette sted i slægtsregistrene i de hebraiske og samaritanske tekster, ej heller i nogen af targumerne eller oversættelserne, bortset fra Septuaginta, og muligvis findes det heller ikke i de tidligste afskrifter af denne, for Josefus, der sædvanligvis følger Septuaginta, nævner Sela (Sjela) lige efter Arpaksjad som dennes søn. (Jødernes Oldtidshistorie, bog 1, kap. VI, afsn. 7) Tidlige skribenter som Africanus, Eusebios og Hieronymus afviste det som et indskud i teksten. En anden mulighed er at „Kenan“ er en variant af „kaldæer“. Muligvis har der altså i den græske tekst stået: „Søn af kaldæeren Arpaksjad.“
[Oversigt på side 8, 9]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Jesu slægtstavle i Bibelen
Adam — 1 Mosebog og Ruts bog
Adam — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Adam — Lukas, kap. 3
Set — 1 Mosebog og Ruts bog
Set — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Set — Lukas, kap. 3
Enosj — 1 Mosebog og Ruts bog
Enosj — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Enosj — Lukas, kap. 3
Kenan — 1 Mosebog og Ruts bog
Kenan — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Kenan — Lukas, kap. 3
Mahalal’el — 1 Mosebog og Ruts bog
Mahalal’el — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Mahalal’el — Lukas, kap. 3
Jered — 1 Mosebog og Ruts bog
Jered — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Jered — Lukas, kap. 3
Enok — 1 Mosebog og Ruts bog
Enok — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Enok — Lukas, kap. 3
Metusalem — 1 Mosebog og Ruts bog
Metusalem — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Metusalem — Lukas, kap. 3
Lemek — 1 Mosebog og Ruts bog
Lemek — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Lemek — Lukas, kap. 3
Noa — 1 Mosebog og Ruts bog
Noa — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Noa — Lukas, kap. 3
Sem — 1 Mosebog og Ruts bog
Sem — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Sem — Lukas, kap. 3
Arpaksjad — 1 Mosebog og Ruts bog
Arpaksjad — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Arpaksjad — Lukas, kap. 3
Sjela — 1 Mosebog og Ruts bog
Sjela — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Sjela — Lukas, kap. 3
Eber — 1 Mosebog og Ruts bog
Eber — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Eber — Lukas, kap. 3
Peleg — 1 Mosebog og Ruts bog
Peleg — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Peleg — Lukas, kap. 3
Re’u — 1 Mosebog og Ruts bog
Re’u — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Re’u — Lukas, kap. 3
Serug — 1 Mosebog og Ruts bog
Serug — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Serug — Lukas, kap. 3
Nakor — 1 Mosebog og Ruts bog
Nakor — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Nakor — Lukas, kap. 3
Tara — 1 Mosebog og Ruts bog
Tara — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Tara — Lukas, kap. 3
Abram (Abraham) — 1 Mosebog og Ruts bog
Abram (Abraham) — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Abraham — Lukas, kap. 3
Abraham — Mattæus, kap. 1
Isak — 1 Mosebog og Ruts bog
Isak — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Isak — Lukas, kap. 3
Isak — Mattæus, kap. 1
Jakob (Israel) — 1 Mosebog og Ruts bog
Jakob — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Jakob — Lukas, kap. 3
Jakob — Mattæus, kap. 1
Juda (og Tamar) — 1 Mosebog og Ruts bog
Juda — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Juda — Lukas, kap. 3
Juda (og Tamar) — Mattæus, kap. 1
Perez — 1 Mosebog og Ruts bog
Perez — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Perez — Lukas, kap. 3
Perez — Mattæus, kap. 1
Hezron — 1 Mosebog og Ruts bog
Hezron — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Hezron — Lukas, kap. 3
Hezron — Mattæus, kap. 1
Ram — 1 Mosebog og Ruts bog
Ram — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Arni (Ram?) — Lukas, kap. 3
Ram — Mattæus, kap. 1
Amminadab — 1 Mosebog og Ruts bog
Amminadab — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Amminadab — Lukas, kap. 3
Amminadab — Mattæus, kap. 1
Nahasjon — 1 Mosebog og Ruts bog
Nahasjon — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Nahasjon — Lukas, kap. 3
Nahasjon — Mattæus, kap. 1
Salmon — 1 Mosebog og Ruts bog
Salmon (Salma, 1 Krøn. 2:11) — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Salmon — Lukas, kap. 3
Salmon (og Rahab) — Mattæus, kap. 1
Boaz (og Rut) — 1 Mosebog og Ruts bog
Boaz — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Boaz — Lukas, kap. 3
Boaz (og Rut) — Mattæus, kap. 1
Obed — 1 Mosebog og Ruts bog
Obed — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Obed — Lukas, kap. 3
Obed — Mattæus, kap. 1
Isaj — 1 Mosebog og Ruts bog
Isaj — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Isaj — Lukas, kap. 3
Isaj — Mattæus, kap. 1
David — 1 Mosebog og Ruts bog
David — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
David — Lukas, kap. 3
David (og Batseba) — Mattæus, kap. 1
Salomo — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Natanb — Lukas, kap. 3
Salomon — Mattæus, kap. 1
Rehabeam — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Mattata — Lukas, kap. 3
Rehabeam — Mattæus, kap. 1
Abija — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Menna — Lukas, kap. 3
Abija — Mattæus, kap. 1
Asa — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Melea — Lukas, kap. 3
Asa — Mattæus, kap. 1
Josafat — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Eljakim — Lukas, kap. 3
Josafat — Mattæus, kap. 1
Jonam — Lukas, kap. 3
Joram — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Josef — Lukas, kap. 3
Joram — Mattæus, kap. 1
Ahazja — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Juda — Lukas, kap. 3
Joas — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Simeon — Lukas, kap. 3
Amazja — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Levi — Lukas, kap. 3
Azarja (Uzzija) — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Mattat — Lukas, kap. 3
Uzzija (Azarja) — Mattæus, kap. 1
Jotam — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Jorim — Lukas, kap. 3
Jotam — Mattæus, kap. 1
Akaz — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Eliezer — Lukas, kap. 3
Akaz — Mattæus, kap. 1
Ezekias — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Jesus — Lukas, kap. 3
Ezekias — Mattæus, kap. 1
Manasse — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Er — Lukas, kap. 3
Manasse — Mattæus, kap. 1
Amon — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Elmadam — Lukas, kap. 3
Amon — Mattæus, kap. 1
Kosam — Lukas, kap. 3
Josias — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Addi — Lukas, kap. 3
Josias — Mattæus, kap. 1
Jojakim — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Melki — Lukas, kap. 3
Jekonja (Jojakin) — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Neri — Lukas, kap. 3
Jekonja — Mattæus, kap. 1
Sjealtielc (Pedaja) — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Sjealtield — Lukas, kap. 3
Sjealtiel — Mattæus, kap. 1
Zerubbabele — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Zerubbabel — Lukas, kap. 3
Zerubbabel — Mattæus, kap. 1
Resa — Lukas, kap. 3
Hananja — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Johanan — Lukas, kap. 3
Abiud — Mattæus, kap. 1
Jesja’ja — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Joda — Lukas, kap. 3
Josek — Lukas, kap. 3
Eljakim — Mattæus, kap. 1
Refajaf — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Semein — Lukas, kap. 3
Arnan — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Mattatias — Lukas, kap. 3
Azor — Mattæus, kap. 1
Mahat — Lukas, kap. 3
Obadja — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Naggaj — Lukas, kap. 3
Zadok — Mattæus, kap. 1
Esli — Lukas, kap. 3
Sjekanja — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Nahum — Lukas, kap. 3
Akim — Mattæus, kap. 1
Sjemaja — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Amos — Lukas, kap. 3
Eliud — Mattæus, kap. 1
Mattatias — Lukas, kap. 3
Nearja — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Josef — Lukas, kap. 3
Jannaj — Lukas, kap. 3
Eleazar — Mattæus, kap. 1
Eljoenaj — 1 Krønikebog, kap. 1, 2, 3
Melki — Lukas, kap. 3
Levi — Lukas, kap. 3
Mattan — Mattæus, kap. 1
Mattat — Lukas, kap. 3
Eli (Marias fader) — Lukas, kap. 3
Jakob — Mattæus, kap. 1
Josef (svigersøn) — Lukas, kap. 3
Josef — Mattæus, kap. 1
Jesus (Marias søn) — Lukas, kap. 3
Jesus (fostersøn) — Mattæus, kap. 1
[Fodnoter]
b Fra Natan begynder Lukas at følge Jesu afstamning på mødrende side, mens Mattæus fortsætter på fædrende side.
c Zerubbabel var åbenbart kødelig søn af Pedaja, men i juridisk forstand søn af Sjealtiel ved svogerægteskab; eller måske blev han opdraget af Sjealtiel efter sin fader Pedajas død og blev på den måde juridisk anerkendt som Sjealtiels søn. — 1 Krøn. 3:17-19; Ezra 3:2; Luk. 3:27.
d Sjealtiel, Jekonjas søn, var åbenbart svigersøn af Neri. — 1 Krøn. 3:17; Luk. 3:27.
e Linjerne mødes i Sjealtiel og Zerubbabel, hvorefter de går i forskellige retninger. Måske gør de det gennem to forskellige efterkommere af Zerubbabel, eller måske var den ene af dem der nævnes i de tre fortegnelser, en svigersøn.
f Fra dette led følger vi inddelingen i New World Translation. (1 Krøn. 3:21-24) I den danske autoriserede oversættelse af 1931 opfattes slægtskabsforholdene lidt afvigendes.
[Illustration på side 8]
Adam
[Illustration på side 8]
Abraham
[Illustration på side 9]
Slægtsregistrene bekræfter tydeligt at JESUS var Messias