„Efter sin sædvane“

„Og på sabbatsdagen gik han efter sin sædvane ind i synagogen. Og han stod op for at forelæse.“ — Luk. 4:16.

 1. Hvilket budskab forkyndte Johannes Døber i det første århundrede?

I DEN romerske kejser Tiberius’ femtende regeringsår kom Guds ord til Johannes, præsten Zakarias’ søn. Han gik til egnen omkring Jordanfloden, hvor han „prædikede omvendelsesdåb til syndernes forladelse“. (Luk. 3:3) Johannes Døber fortalte sine tilhørere hvad der stod i Esajas’ bog (40:3): „Der er en røst af en, som råber i ørkenen: ’Ban Herrens vej, gør hans stier jævne.’“ (Luk. 3:4) Det gjorde han fordi der skulle ske noget ganske særligt. Johannes sagde: „Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær.“ (Matt. 3:2) Hvilken nyhed for det jødiske folk! De skulle forberede sig til deres konges komme. Billedligt talt skulle derfor „hver dal . . . fyldes og hvert bjerg og høj sænkes, og det krogede . . . rettes ud og de knudrede veje jævnes; og alt kød [skulle] se Guds frelse“. — Luk. 3:4-6.

 2. (a) Hvad gjorde mange af dem der hørte Johannes, og hvem troede de at han måske var? (b) Hvad svarede Johannes på spørgsmålet om han var Kristus?

² Skarer af folk kom ud i ørkenen fra „Jerusalem og hele Judæa og hele omegnen om Jordan“ for at se denne profet der bar „klæder af kamelhår og et læderbælte om livet“. Hans føde var „græshopper og vilde biers honning“. Men hvilket budskab han forkyndte! Mange af hans tilhørere efterkom med det samme hans opfordring. „De lod sig døbe af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.“ (Matt. 3:4-6) Mængden var opstemt og forventningsfuld. Da de hørte Johannes tale og lagde mærke til hans oprigtighed spekulerede de på hvem han var. De tænkte „om ikke Johannes skulle være Kristus“. (Luk. 3:15) Johannes svarede: „Jeg døber jer med vand; men han kommer, som er stærkere end jeg; jeg er end ikke værdig til at løse remmen på hans sko; han skal døbe jer med Helligånd og ild.“ (Luk. 3:16) Den som Johannes hentydede til var Jesus, Guds søn, der snart skulle komme for at blive døbt i vand.

 3. Hvilket mirakel skete da Jesus blev døbt af Johannes?

³ Da Johannes Døber udtalte sin profeti om at jøderne skulle døbes med hellig ånd og ild var Messias eller Kristus endnu ikke kommet. Men da tiden var inde, kom han. „Da nu alt folket døbtes, og også Jesus blev døbt, så skete det, at Himmelen åbnedes, mens han bad, og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due, og en røst lød fra Himmelen: ’Du er min Søn, den, elskede, i dig har jeg velbehag.’“ (Luk. 3:21, 22) Jesus var da omkring tredive år gammel. De der kendte Jesus mente at han var Josefs søn. Men Jesus var Guds søn! Det forholdt sig sådan som røsten fra himmelen havde sagt. Enogtredive år før havde en engel sagt til hans moder, der var jomfru: „Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det, som fødes, kaldes helligt, Guds Søn.“ — Luk. 1:35.

Jesus gør Gud ære

 4. Fortæl om de tre fristelser Jesus blev udsat for af Satan.

⁴ Da Jesus steg op af Jordanfloden efter at have været helt nedsænket i dens vand af Johannes Døber var han fyldt med hellig ånd. Guds ånd førte ham ud i ørkenen, hvor han blev i fyrre dage. Her prøvede Djævelen meget ihærdigt på at vende ham bort fra sin himmelske Fader ved at friste ham tre gange. Den ene fristelse gik ud på at Jesus som Guds søn sagtens skulle kunne forvandle en sten til et brød og således bryde sin fyrretyve dages faste. Men Jesus svarede klogt: „Mennesket skal ikke leve af brød alene.“ Så prøvede Djævelen noget andet. På et øjeblik viste han Jesus alle riger på den beboede jord og sagde til ham: „Dig vil jeg give magten over alt dette tillige med dets herlighed; thi til mig er den overgivet, og jeg giver den, til hvem jeg vil. Hvis du altså vil tilbede mig, skal den helt være din.“ Jesus svarede ham: „Der står skrevet: ’Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.’“ Djævelens andet forsøg på at vende Jesus bort fra sin Fader var mislykkedes. Derefter førte Djævelen Jesus op på templets tinde i Jerusalem og sagde til ham: „Hvis du er Guds Søn, så styrt dig ned herfra.“ Men Jesus svarede ham: „Der er sagt: ’Du må ikke friste Herren din Gud.’“ — Luk. 4:1-12.

Jesu offentlige tjeneste

 5. Hvad fortæller alle fire evangelister om Jesus?

⁵ Efter at Jesus havde modstået Djævelens tre fristelser og således overvundet ham vendte han tilbage til Galilæa. Her begyndte han at undervise i synagogerne og blev agtet af alle. Med tiden kom han til byen Nazaret. „Så kom han til Nazaret, hvor han var vokset op. Og på sabbatsdagen gik han efter sin sædvane ind i synagogen. Og han stod op for at forelæse.“ (Luk. 4:16) Ikke blot Lukas men også Mattæus, Markus og Johannes fortæller at det var Jesu sædvane, så længe han levede på jorden, at gå til synagogen i de byer han besøgte i Palæstina. Han forsømte aldrig at samles med jøderne på sabbaten i synagogen eller i templet i Jerusalem, hverken som barn, hvor han fulgtes med sine forældre, som tømrer i Nazaret eller efter sin dåb i Jordanfloden. Synagogen eller templet var stedet hvor han måtte hen for at tilbede Jehova og høre hvad der var skrevet i Guds sandhedsord.

 6, 7. (a) Hvordan beskriver Lukas et besøg Jesus aflagde i synagogen i Nazaret på en sabbatsdag? (b) Hvordan var reaktionen hos dem der var i synagogen på denne sabbatsdag? (c) Hvorfor burde de have vidst at Jesus var et usædvanligt menneske?

⁶ Lukas fortæller os om en sabbatsdag da Jesus var i synagogen i Nazaret. Tjeneren rakte ham bogrullen med Esajas’ profeti, og Jesus åbnede den og fandt det sted der i vore bibler er kapitel 61, hvorefter han læste: „’Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed og udråbe et nådeår fra Herren.’ Så lukkede han bogen og gav tjeneren den tilbage og satte sig; og alles øjne i synagogen var spændt rettede mod ham. Da begyndte han med at sige til dem: ’I dag er dette skriftord, som lød i jeres øren, gået i opfyldelse.’“ (Luk. 4:18-21) De der var inden for hørevidde må have spærret øjnene op da de hørte Jesus sige dette. Alle der havde hørt oplæsningen fra Esajas’ bog troede på at disse sandheder før eller senere ville få deres opfyldelse. Men de troede da ikke de ville blive opfyldt på denne mand! Denne Jesus havde jo boet i Nazaret til han var tredive år, og de fleste af dem der var til stede i synagogen kendte ham. Nu hørte de ham sige: „I dag er dette skriftord . . . gået i opfyldelse.“ Det må have fået dem til at tænke. Her var en mand de måtte holde øje med.

⁷ Til trods herfor „gav de ham deres bifald, og de undrede sig over de livsalige ord, som udgik af hans mund. Da sagde de: ’Er det ikke Josefs søn?’“ (Luk. 4:22) De jøder som var forsamlet her i synagogen i Nazaret burde have vidst at Jesus var et usædvanligt menneske, for kun ti kilometer derfra, i byen Kana i Galilæa, havde han gjort sit første mirakel. Jesus havde været inviteret til en bryllupsfest. Den mængde vin man havde skaffet til lejligheden slap op, og Jesus sagde til mændene: „Fyld karrene med vand.“ Og de fyldte seks vandkar til randen. „Så siger han til dem: ’Øs nu og bring det til skafferen.’ . . . Men da skafferen smagte på vandet, som var blevet til vin, og han ikke vidste, hvorfra det kom . . . kalder han på brudgommen og siger til ham: ’Man plejer ellers først at sætte den gode vin frem, og når gæsterne er blevet berusede, da den ringere; du har gemt den gode vin indtil nu.’ Således gjorde Jesus i Kana i Galilæa begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed; og hans disciple troede på ham.“ — Joh. 2:7-11.

 8. Hvilke andre ting må de der var til stede i synagogen på denne dag have vidst om Jesus?

⁸ De der var til stede i synagogen i Nazaret må også have vidst at Jesus ved den foregående påskehøjtid i Jerusalem havde uddrevet de handlende af templet. „[Han] drev dem alle ud af helligdommen, både fårene og okserne, og han spredte vekselerernes pengestykker og væltede deres borde, og til dem, der solgte duer, sagde han: ’Tag dette bort herfra; gør ikke min Faders hus til en kræmmerbod!’“ (Joh. 2:15-17) De må have hørt om dette optrin, for Bibelen beretter at „galilæerne . . . havde set alt det, han havde gjort i Jerusalem på højtiden“. (Joh. 4:45) De må også have hørt Jesus tale om at Himmeriget var kommet nær. (Matt. 4:17; Mark. 1:14, 15) Højst sandsynligt havde de også hørt om det andet mirakel Jesus havde gjort i Kana: Han havde helbredt en dreng efter at faderen, en kongelig embedsmand, havde henvendt sig til ham. I samme øjeblik Jesus havde sagt til faderen i Kana: „Din søn lever,“ var drengen, der befandt sig i Kapernaum, blevet rask. På grund af dette mirakel var embedsmanden og hele hans husstand kommet til troen. (Joh. 4:46-54) Nyheder af den art ville hurtigt spredes og også nå til Nazaret.

 9, 10. Beskriv hvad der derefter fandt sted i synagogen. Afholdt det Jesus fra senere at besøge denne synagoge?

⁹ På denne sabbatsdag har alle de tilstedeværende i synagogen i Nazaret uden tvivl tænkt på alle disse hændelser mens Jesus talte, og så hørte de ham sige: „I vil sikkert bruge det ordsprog om mig: ’Læge, læg dig selv!’ Vi har hørt om de store ting, som er sket i Kapernaum; gør også sådanne her i din fædreneby.“ (Luk. 4:23) Men Jesus sagde til dem: „Sandelig siger jeg eder: ingen profet er anerkendt i sin fædreneby.“ (Luk. 4:24) Efter at Jesus så havde henvist til det der var sket i Elias’ og Elisas dage, blev de der var i synagogen „fulde af harme, og de stod op og drev ham ud af byen og førte ham hen til randen af det bjerg, deres by var bygget på; dér ville de styrte ham ned. Men han gik sin vej midt imellem dem og drog bort.“ (Luk. 4:28-30) Selv om jøderne i Nazaret havde forsøgt at slå Jesus ihjel, afholdt det ham ikke fra at vende tilbage til Nazaret. Omkring et år senere gik han efter sin sædvane til synagogen i Nazaret på sabbaten. Mattæus skriver: „Og han kom til sin fædreneby og lærte dem i deres synagoge, så de blev slået af forundring og sagde: ’Hvorfra har han denne visdom og de undergørende kræfter?’ . . . Men Jesus sagde til dem: ’Intetsteds er en profet så ringeagtet som i sin egen fædreneby og i sit hjem.’ Og på grund af deres vantro gjorde han ikke mange undergerninger dér.“ (Matt. 13:54-58) Læg mærke til at selv om jøderne i Nazaret havde forsøgt at slå Jesus ihjel vendte han alligevel tilbage og gik „efter sin sædvane“ ind i synagogen og praktiserede således hvad han selv havde prædiket: „Elsk jeres fjender.“ — Matt. 5:44.

¹⁰ På Jesu tid var synagogen det sted hvor man samledes én gang om ugen for at tilbede Gud, og det var her man kunne finde Jesus undervise på sabbaten. Når han var i Jerusalem gik han til templet og underviste der. Jesus talte til store folkeskarer, og hans disciple var sammen med ham for at lære af ham. Han holdt sig heller ikke tilbage fra at fortælle de jødiske religiøse ledere sandheden, og han viste at de var hyklere.

11. Hvilke andre steder forkyndte Jesus, og hvilket svar gav han ypperstepræsten der spurgte ham ud om hans lære?

¹¹ Naturligvis prædikede Jesus mange andre steder foruden i synagogerne. Han underviste store skarer af mennesker på skråningen ved Galilæas sø, og ved dens bredder. Han underviste sine disciple på Oliebjerget, i private hjem og i templet. Men på sabbatsdagen kunne man finde Jesus undervise i „vor Guds hus“. (Neh. 10:39) Til bekræftelse heraf kan vi henvise til det svar Jesus gav ypperstepræsten kort før sin henrettelse på marterpælen. Da ypperstepræsten spurgte ham ud om hans disciple og om hans lære svarede han uden tøven: „Jeg har talt frit ud til verden; jeg har stadig lært i synagoger og i helligdommen, dér, hvor alle jøderne kommer sammen, og i det skjulte har jeg intet talt. Hvorfor spørger du så mig? Spørg dem, der har hørt det, om hvad jeg har talt til dem; se, de ved, hvad jeg har sagt.“ — Joh. 18:19-21.

12. (a) Hvordan udfører Jehovas vidner i dag deres forkyndelsesarbejde? (b) Hvordan beskriver en historiker de første kristnes organisation?

¹² De vidste — og Jehovas vidner i dag véd — at det var Jesu sædvane i de tre og et halvt år hans jordiske tjeneste varede, regelmæssigt at samles med Guds folk ved deres møder og lære dem Guds ord dér. Det er grunden til at Jehovas vidner i dag regelmæssigt kommer sammen i deres rigssale og forkynder og lærer Guds ord, Bibelen, dér og gør det til deres sædvane. De har også „talt frit ud til verden“, og det véd vor tids religiøse ledere. Mere end 1.034.268 Jehovas vidner går efter deres sædvane hver måned fra hus til hus og forkynder den gode nyhed om Guds rige. Man kan se dem gå fra hus til hus, og finde dem i deres rigssale og i private hjem, hvor de studerer Bibelen sammen med interesserede. Fra det øjeblik et menneske indvier sig til at gøre Jehovas vilje og bliver døbt, sådan som Jesus blev det, må det vise at det er en Guds tjener på samme måde som de første kristne. I et historisk værka siges der: „Hvad der er klart og tydeligt er at Jesus af Nazarets lære var en profetisk lære af den nye type som begyndte med de hebraiske profeter. Den havde intet med præster at gøre, den havde ikke noget indviet tempel og ikke noget alter. Den havde ingen ritualer og ceremonier. Dens offer var ’et sønderbrudt og sønderknust hjerte’. Dens eneste organisation var en organisation af prædikanter, og dens hovedfunktion var prædikenen.“

En god sædvane for os

13. Hvilket eksempel satte Jesus for os i sin tjeneste?

¹³ Fra det øjeblik Jesus begyndte sin tjeneste efter sin dåb i efteråret 29 svigtede han ikke på noget tidspunkt forkyndergerningen, og han holdt mange prædikener i Guds hus og på andre offentlige steder. Han er et ypperligt eksempel for kristne i dag med hensyn til ’ikke at svigte Guds hus’. (Neh. 10:39) Vi har også brug for undervisning og for at undervise. Det er i Guds hus vi lærer sandheden i Guds skrevne ord at kende, og dette udruster os til at holde bedre prædikener når vi gør folk af alle nationer til den sande kristne tros disciple. — Matt. 28:19.

14. Hvordan udnytter Jehovas vidner i dag den tid de tilbringer sammen ved menighedens møder?

¹⁴ I hver eneste menighed i Jehovas vidners verdensomspændende organisation er der oprettet en skole. Den kaldes Den teokratiske Skole. Alle Jehovas vidner kan tilmelde sig denne skole, og andre som måtte ønske det, er også velkomne. I denne skole lærer man at udtrykke sig, så man kan undervise andre. Alle, både mænd og kvinder, skiftes til at tage deres opgaver på podiet i rigssalen, og de holder en kort prædiken over et skriftsted. Undertiden demonstrerer man på podiet en bibelsk drøftelse mellem to eller tre personer, sådan som man kunne tænke sig den foregå i et privathjem. Alle bibelprædikener, både de der holdes offentligt og de der holdes privat, er baseret på Guds ord. Ved hjælp af denne undervisningsmetode kan man gøre disciple af folk af alle nationer. Det var på denne måde Jesus fik sine disciple. I dag benytter Jehovas vidner den samme metode til at vende menneskers hjerte til Skaberen.

15, 16. Hvad gør Jehovas vidner når de har lært at prædike og undervise?

¹⁵ Jehovas vidner véd at troen kommer af det som høres. Hvis nogen skal høre, må der være nogen der prædiker. Jehovas vidner lærer at undervise og prædike når de regelmæssigt samles i Guds hus. Fra rigssalene sendes de ud for at undervise og prædike. Som apostelen Paulus sagde: „Hvorledes skulle nogen kunne prædike, hvis ingen sendes ud?“ (Rom. 10:10-15) Paulus understregede her hvad Jesus selv havde sagt få dage før han steg til himmelen: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem.“ — Matt. 28:19, NW.

¹⁶ At være en kristen forkynder i dag vil ikke sige at man må stå på en prædikestol og prædike for en forsamling i en eller anden kirkebygning. Hver enkelt kristen må lade sit lys skinne ved at tale Guds ord ved enhver lejlighed. Hans lys skinner ikke blot når han udtaler sig på menighedens sædvanlige mødested, „vor Guds hus“, men også når han holder en bibelprædiken for en enkelt tilhører eller en lille gruppe tilhørere et hvilket som helst andet sted. Lader du ’dit lys skinne for menneskene, for at de må se dine gode gerninger og prise din Fader, som er i himlene’? — Matt. 5:16.

17. Hvad indbyder Jehovas vidner mennesker af alle nationaliteter til?

¹⁷ Mennesker af alle nationaliteter er velkomne til at samles med Jehovas vidner i deres rigssale og deltage i deres fem bibelstudiemøder og melde sig til Den teokratiske Skole. Disse belærende møder holdes hver uge for at det menneskelige sind kan opbygges ved nøjagtig kundskab fra Guds ord. Husk at Jesus aldrig svigtede „vor Guds hus“. Det var „hans sædvane“ at være til stede der for selv at lære noget og for at undervise. Det vil være godt for os om vi også gør det til vor sædvane. Vi må heller ikke „svigte vor Guds hus“. Vi har brug for at kende sandheden. Lad os gå hen hvor vi kan finde den!

[Fodnote]