-
Lær gennem kontraster at værdsætte sande rigdommeVagttårnet – 1967 | 1. juli
-
-
20. Hvilke forskellige undervisningsmetoder gjorde Jesus brug af?
20 For at finde det rette svar på disse spørgsmål vil vi i den efterfølgende artikel betragte noget som Jesus senere sagde om dette samme emne. Han underviste ikke alene ved at tale rent ud og forklare tingene direkte, som i størstedelen af Bjergprædikenen, men han underviste også i vid udstrækning ved at bruge illustrationer eller lignelser, især når han talte til skarerne. „Uden lignelse talte han intet til dem,“ siger Mattæus. (Matt. 13:34; se også Mt 13 versene 10-15) En af disse lignelser drejer sig om de to skarer der nævnes i Lukas 6:20-26 og fortjener vor udelte opmærksomhed.
21. Hvorfor ville de to skarer som vi læser om i Lukas 6:20-26 indtage en fremtrædende plads i Jesu tanker og udtalelser?
21 Ét er sikkert. Disse to skarer som Jesus hentydede til på et så tidligt tidspunkt i sin tjeneste, var i høj grad i hans tanker og på hans læber, for 1) de var tydeligt skildret i De hebraiske Skrifter, 2) de havde allerede vist sig før hans tjeneste begyndte, og fra Skrifterne vidste han at de ville vedblive med at være der, og 3) han vidste at disse samme skrifter samt hans egen lære ville tjene til oplysning og en „påmindelse for os, til hvem de sidste tider er kommet“. Måtte vi være blandt dem „som hører“. — 1 Kor. 10:11; Luk. 6:27.
-
-
De hovmodige kontra de ydmygeVagttårnet – 1967 | 1. juli
-
-
De hovmodige kontra de ydmyge
1. Hvilket betydningsfuldt princip udtrykkes i Anden Samuelsbog 22:28 (NW), og hvordan gælder det?
DENGANG David var blevet udfriet af Jehova fra alle sine fjender, deriblandt Saul, digtede han en gribende lovsang, hvori han blandt andet sagde: „De ydmyge frelser du, men dine øjne er rettet mod de stolte for at ydmyge dem.“ (2 Sam. 22:28, NW) Her udtrykkes et princip der understreges gennem hele Guds ord. Princippet berører to skarer eller grupper af mennesker der sættes i kontrast til hinanden. For en tid behandles de ydmyge, sådan som David oplevede det, som forstødte af de stolte og hovmodige, og må ofte sulte. Så kommer der en besøgelsestid, en inspektions- og domstid fra Jehova. Det fører til en fuldstændig omvæltning for disse to skarer, men — læg mærke til det — de bytter dog ikke fuldstændig roller.
2. Hvordan blev Malakias 3:1, 5 opfyldt ved Jesu første komme?
2 En sådan inspektions- og domsdag blev indledt da Jesus begyndte sin tjeneste i en alder af tredive år. Han kom som Jehovas repræsentant, den „pagtens engel“ der var forudsagt i Malakias’ profeti. Denne profeti forudsagde at Jehova ville komme til sit tempel for at holde dom, som han sagde: „Jeg nærmer mig eder til dom og vidner i hast“ mod de nævnte onde mennesker. Resulterede Jesu tjenestegerning som Jehovas pagtsengel i en forandring for de to skarer, de ydmyge og de hovmodige? Ja. Men forud herfor havde man allerede fået en lille forsmag på denne forandring. Hvordan? Ud over „pagtens engel“ talte Jehova i samme forbindelse om endnu et sendebud, idet han sagde: „Jeg sender min engel [mit sendebud, NW], og han skal bane vej for mit åsyn.“ Jesus sagde at denne engel eller dette sendebud der banede vej for ham som forløber, var Johannes Døber. — Mal. 3:1, 5; Matt. 11:7, 10; Luk. 1:76; 7:24, 27.
3. Hvordan blev det ved Johannes Døbers forkyndelse tydeligt at der var to skarer mennesker?
3 Johannes Døbers tjeneste begyndte cirka seks måneder før Jesu tjeneste, men
-