17. (a) Hvilken værdsættelse må vi i lighed med salmisten eje? (b) Hvilken indbydelse bør mennesker fra alle nationer som har denne bøn på læben, nu hurtigt efterkomme?

¹⁷ Måtte du nu værdsætte Jehovas menighed på lignende måde som salmisten gjorde det: „Én ting har jeg bedt Jehova om . . . at jeg må bo i Jehovas hus alle mit livs dage, for at skue Jehovas liflighed og med værdsættelse betragte hans tempel.“ Hvis det er den bøn der ligger læserne på læberne, da „kom, I folk, og lad os drage op til Jehovas bjerg, til Jakobs Guds hus, han vil belære os om sine veje og vi vil vandre på hans stier“. — Sl. 27:4; Es. 2:3, NW.

Den kristnes gode hjerteforråd

„Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd . . . thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.“ — Luk. 6:45.

 1. Hvad er Lukas 6:45 en forsikring om, og hvem gælder denne?

ET KRISTENT hjerte, „et godt menneskes“ hjerte, rummer et godt forråd af evige rigdomme. Dette gode forråd i en kristens hjerte fornys og øges til stadighed, der deles ud af dets overflod men det tømmes dog aldrig, mindskes end ikke. Jesu ord forsikrer dig om at du kan opnå et sådant godt forråd hvis blot du inderligt ønsker at være „et godt menneske“: „Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd; thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.“ — Luk. 6:45.

 2. (a) Af hvilken slags rigdomme består hjertets gode forråd? (b) Hvad er det nøjagtig bibelkundskab forlener en kristen med? (c) Hvad beviste Jesus at der boede i ham? (d) Hvad viser at der findes et godt forråd i hjertet?

² Hvad består dette hjertets gode forråd af? I betragtning af at munden løber over med hvad hjertet er fuldt af, af hjertets overflod, må det gode forråd bestå af sindets, hjertets og åndens rigdomme — åndelige rigdomme. Nøjagtig kundskab fra Jehovas ord forlener en kristen med de åndelige egenskaber og evner som ejedes af den Lærer hvis ord står skrevet i Lukas-evangeliets sjette kapitel, Kristus Jesus. Hans liv og udtalelser beviste at der i hans hjerte boede kærlighed, sandhed, forståelse, visdom, glæde, fred, tro, håb, tillid, vished, og taknemmelighed mod Jehova Gud. Det er de sande rigdomme, og de eksisterer også i dag. De har deres oprindelse i Guds ord, i tro på og i hengivenhed for Gud, og det kristne hjerte er fuldt af dem. Når de egenskaber og evner som prægede Kristus gør sig synligt gældende i den kristnes liv og færden, beviser de at hjertets gode forråd er en realitet. Hjertets overflod sætter munden i stand til at tale. Alle de åndelige rigdomme som hjertets gode forråd består af, øver indflydelse på og øger evnen til at tale gode ting.

 3, 4. Hvad skal man lægge mærke til i betragtning af hvad vers 40 i Lukas-evangeliets kapitel 6 siger?

³ Når man skal forklare og definere den kristnes gode hjerteforråd er der, i betragtning af det som kristendommens Lærer ifølge Lukas-evangeliets sjette kapitel har udtalt om undervisning, en del mere at sige. Man bør lægge mærke til følgende:

⁴ Af det der til overflod fyldte Kristi Jesu hjerte, som var helt overgivet til Jehova, kunne han undervise til Guds ære og bringe velsignelser til dem han lærte. Han underviste dem til fuldkommenhed, og de fattede til fulde hvad han lærte dem. Dette fremgik af en ganske særlig omstændighed, i harmoni med Jesu egne ord: „En elev står ikke over sin lærer, men enhver som er fuldkomment undervist vil blive ligesom sin lærer.“ (Luk. 6:40, NW) Det der skulle kendetegne den der blev undervist, eleven, var at han blev ligesom sin lærer. Heraf ser vi hvad det er Jesus viser skal være beviset på at læreren har held med sin undervisning: Har undervisningen været grundig og har den underviste forstået stoffet godt, vil eleven blive som læreren. Om undervisningen er lykkedes fremgår af om eleven taler og handler som var han læreren. Af Lukas-evangeliet 6:45 har vi lært at tilstedeværelsen af et godt forråd i den kristnes hjerte giver sig udslag i at munden taler af hjertets overflod.

 5. (a) Hvordan kommer hjertets gode forråd til udtryk? (b) Hvorfor er det en kunst af stor værdi?

⁵ Derfor vil den som ejer et kristent hjertes gode forråd vise det ved som sin lærer at have en aktiv færdighed i og evne til at undervise. I hjertets gode forråd indgår denne aktive færdighed i og evne til at undervise, og er derfor en kunst af stor værdi, en fornem kunst, „undervisningens kunst“. — 2 Tim. 4:1, 2, NW; Parkhurst.

 6. På hvilke to felter vil et „godt menneske“ være beskæftiget?

⁶ Et „godt menneske“ er altid elev og lærer altid noget. På samme tid vil det i lighed med sin lærer altid selv lære fra sig. Jehovas vidner erkender hvor vigtigt det er at være lærere, idet de er opmærksomme på hvordan Bibelen nævner at Jesus underviste, for eksempel i Mattæus-evangeliet 5:2, ifølge hvilket Jesus „tog . . . til orde, lærte dem“. Jesus „begyndte igen at lære ved søen. . . . Og han lærte dem mange ting i lignelser, og han sagde, mens han lærte dem . . .“ (Mark. 4:1, 2) I Markus-evangeliet 9:31 står at „han lærte sine disciple“.

 7. Hvilken befaling understreges her?

⁷ Denne kærlige Lærer befalede direkte de kristne at undervise: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, . . . idet I lærer dem at holde alt det som jeg har befalet jer.“ — Matt. 28:19, NW.

 8. Nævn nogle af de ting som kendetegnede apostlenes lærergerning.

⁸ Apostlene var blandt dem Jesus lærte og underviste, og de følte det bydende nødvendigt at de personligt var med til at undervise andre. De forkyndte, „og de holdt ikke op med hver dag at lære i helligdommen og i hjemmene og at forkynde evangeliet om, at Jesus er Kristus“. (Ap. G. 5:42) Apostelen gav denne lærergerningens skat en særskilt placering i forhold til den almindelige forkyndelse da han skrev: „Jeg blev sat til at tjene som forkynder og apostel og lærer.“ — 2 Tim. 1:11.

 9. Forklar hvordan du forstår de ord med hvilke Paulus vurderer forkyndelsen.

⁹ Hjertets gode forråd af forkyndelsens skønne skat, evnen til at forkynde og undervise, må kristne taksere højere end alt andet. Paulus udtrykker det således: „Som mønster på sund forkyndelse skal du holde fast ved det, du har hørt af mig, i tro og kærlighed i Kristus Jesus. Bevar ved Helligånden, som bor i os, den skønne skat, der er dig betroet.“ (2 Tim. 1:13, 14) Hvor findes denne „skønne skat“? Mon ikke i den kristnes hjerte?

10. Vis hvilken forskel der er på at forkynde og at undervise.

¹⁰ Allerede i nogen tid har vi forstået at der er forskel på at forkynde og at undervise. Vi indser mere og mere at kristne ikke alene skal være forkyndere men også være lærere, akkurat som Paulus, de andre apostle og, i særlig grad, Kristus Jesus var det. At forkynde sandheden vil sige at underrette andre mennesker om Guds ord, om Jehova, og om hans vidunderlige egenskaber og hensigter. At undervise folk om disse ting er ensbetydende med i deres hjerter og sind at indpode kundskab og forståelse, så de selv kan tale af hjertets overflod.

11. (a) Hvornår er et menneske blevet undervist? (b) Hvoraf fremgår det at det er blevet undervist med et godt resultat? (c) Forklar hvordan elever bliver ligesom deres lærere.

¹¹ Et menneske er undervist når det selv kan fortælle sin lærer, eller en anden, hvad der bor i dets hjerte og sind, ting som er i harmoni med Jehovas ord og principper. Du kan godt udtrykke dig når du taler om disse ting, ikke sandt? Når du