Det levende ord

„Thi Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.“ — Hebræerne 4:12.

 1. Hvad er Bibelen?

JEHOVAS ord, hvad er det? „Bibelen,“ svarer du ganske rigtigt. Hvad er Bibelen? Det er en samling bøger, der indeholder Guds åbenbaring om sig selv, inspireret af ham selv og nedskrevet af mennesker. Den udgør et stort, religiøst dokument. Selve det at eje Bibelen, hvad enten det har været et håndskrevet eller et maskintrykt eksemplar, har altid givet en vis tilfredsstillelse af forskellige grunde. Ligger hele summen af Guds ords betydning deri, at det er en bog, der i en vis udstrækning bliver citeret af indbyrdes modstridende religioner, fordi den er rig på fyndord og velanvendelige sentenser? Nej, takket være dens ophavsmand er der mere ved den end det.

 2. Hvad får mennesker til at handle?

² I al den tid, der har været mennesker på jorden, er der blevet kæmpet en uophørlig kamp om deres sind. Nu som aldrig før er menneskers sind og hjerte udsat for en strøm af propaganda, der har til formål at virke bestemmende for deres handlemåde. Hvad får folk til at handle, som de gør? Ideer. Der opstår ideer hos dem, og disse ideer leder dem enten i den ene eller den anden retning. Mennesker handler ikke rent automatisk, og de lader sig heller ikke udelukkende lede af instinkt. De er skabt med sind og hjerte, hvori fornuften og motiverne har sæde. Sindet og hjertet er grobund for ideer og tanker, og den gamle verden har med sin propaganda til formål at gennemsyre alles sind og tvinge dem ind i deres rækker, som står Jehova Guds rige ved Kristus Jesus imod. — Ordsp. 23:7.

 3. Hvad kan man sige om Djævelens ord?

³ Dragen, Djævelen, er det dæmoniske ophav til al uren lære. Gennem sin dyriske organisation indvirker han på deres hjerter og sind, som profeterer falsk, det vil sige folkenes herskere og ledende mænd, og gennem dem igen på verdens folkemasser i almindelighed. Åbenbaringen siger profetisk: „Og jeg så, at der ud af dragens mund og ud af dyrets mund og ud af den falske profets mund kom tre urene ånder [inspirerede udtalelser, NW], som lignede frøer. De er nemlig dæmoners ånder [inspirerede udtalelser, NW], som gør tegn; og de går ud til kongerne på hele jorderige for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag.“ (Åb. 16:13, 14) Dragens udtalelser eller ord appellerer på mange forskellige måder til menneskers selviskhed og egennytte og tilskynder dem til først og fremmest at se på, hvad der tilsyneladende er deres egne interesser, og lade hånt om retfærdighedens principper. — Joh. 3:20.

 4. Gør rede for forholdet mellem ord og ideer.

⁴ I hele denne strid om menneskesindet er ord tydeligvis det vigtigste redskab til at indpode ideer. Ord er symboler for sindbilleder eller indtryk, og de bruges som tankernes meddelelsesmiddel fornuftbegavede skabninger imellem. Ord har betydning ved, at de vækker forestilling om de ideer, de repræsenterer. Uden denne ideassociation, der er accepteret af og forståelig for alle parter, er et ord kun en uforståelig lyd, et skrevet symbol uden mening. Det ses ganske tydeligt af den omstændighed, at et ord har betydning for den, som forstår det sprog, det er udtrykt i, men er uden betydning for den, som ikke kender spor til dette sprog. På vort eget sprog, hvilket det så end måtte være, vil vi sikkert ofte stå over for et nyt ord og slå det efter for at forvisse os om dets betydning. Forklaringen rummer måske mange andre ord, der giver os en forestilling om den accepterede betydning, og således får vi forståelse af det nye ords betydning. Kort sagt: ord bibringer os ideer, og det er ideer, der får os til at handle.

 5. Hvori ligger ordenes og ideernes magt?

⁵ Ordenes magt ligger i det, de repræsenterer. Ideernes magt ligger i deres evne til at indvirke på menneskers sind og handlinger. De millioner af bøger, mennesker har skrevet, er gavnlige, i samme udstrækning som de indeholder sandfærdig oplysning, der opbygger sindet. I samme udstrækning, som en skreven, talt eller på anden måde meddelt idé bibringer sindet onde og gudløse tanker, der fører til overtrædelse af Guds retfærdige principper, er den djævelsk og modarbejder menneskehedens sande interesser og vanærer Jehovas navn. — Joh. 8:42-47.

 6. Hvorom er det, at kampen om menneskesindet står?

⁶ Det er naturligvis ikke først og fremmest i forbindelse med de blotte kendsgerninger, at kampen om menneskesindet raser, men snarere med henblik på de læresætninger, der er bestemmende for menneskets forhold til Gud. Hvad stofmængde angår, er der ingen sammenligning mellem alle de bøger, mennesker har udgivet, og Guds ord, Bibelen. Det siges, at der alene i den amerikanske rigsdags bibliotek findes syv millioner bogbind, hvilket minder os om ordene: „Der er ingen ende på, som der skrives bøger, og megen gransken trætter legemet.“ (Præd. 12:12) I den „lille“ Bibel er der en rigdom af kendsgerninger, som er almindelig viden, for eksempel den megen omtale af naturens skønhed.

 7. Hvordan ser folk i almindelighed på Bibelens handleregler?

⁷ Bibelen rummer ikke bare accepterede kendsgerninger, men også handleregler. I almindelighed er folk enige om, at Bibelens principper er gode, og bifalder, at mange af disse principper er blevet indlemmet i nationernes love. For eksempel fordømmer Bibelen løgn, tyveri og mord. I anerkendelse af disse gode principper forbyder landets love sådanne ting og fastsætter straffe for overtrædelsen deraf under visse omstændigheder. Men det er sværere for mennesker at følge Guds ords retfærdige principper, end det er at acceptere dets velkendte fakta. Mange hævder i skrift og tale, at de bibelske handleregler er gode, men en virkelig konsekvent og konstant omsætten af disse principper i praksis er meget sjælden hos sådanne mennesker. Principper, der ikke følges, er ikke levende principper.

 8. Hvilket tredje karakteristisk træk indeholder Bibelen foruden almindelige velkendte fakta og gode principper?

⁸ Guds ord nøjes ikke med at omtale velkendte fakta og gode principper. Det rummer også profetier. Skønt profetierne, hvis fortolkning og opfyldelse ligger i Jehova Guds hånd, er en af Bibelens forunderligste og stærkeste sider, er hele det profetiske element som dødt for verden i almindelighed. Både den såkaldte kristne og den ikke-kristne verden står uforstående og som død over for det. I al almindelighed bliver Bibelens profetier ikke forstået og heller ikke troet; der fæstes ingen lid til dem, og de bliver ignoreret.

 9. Hvori består Bibelens allervigtigste element?

⁹ Guds ord har andre karakteristiske træk end de foran nævnte, for Bibelens allervigtigste element er dens åbenbaring af den sande Gud. Den nævner også hans mange titler og identificerer ham ved hans navn JEHOVA. Bibelens fakta, principper og profetier har deres sande værdi deri, at de peger hen til den levende Gud. — Jer. 10:10.

10. På hvilken måde åbenbarer Jehova Gud nogle af sine storslåede tanker for mennesker?

¹⁰ Bibelen er den levende Guds ord og er derfor levende og fuld af kraft. Den er som et bolværk mod denne verdens flodbølge af skadelig propaganda, den alene kan stå som et værn for menneskers sind og hjerter. Den er en åbenbaring af Skaberens, Jehova Guds, eget sind, og den er det middel, han bruger til at gøre sine egne storslåede tanker forståelige for menneskesindet. Den består af ord, Jehova Guds ord, og den kan fås på et hvilket som helst sprog, oversat fra originalsprogene. Disse ord repræsenterer ideer, Guds tanker. Lige så sikkert som at dette ords store giver er den levende Gud, lige så sikkert er det, at hans inspirerede sandhedsord er det levende ord.

11. Hvad er det stærkeste, Guds ord eller menneskers ord og fysiske vold?

¹¹ Et velkendt ord siger, at pennen er et mægtigere våben end sværdet. Det er en anerkendelse af, at de ideer, der indpodes i menneskesindet, har større styrke end fysisk magt. (Hebr. 11:34) Ikke alene er Guds ord stærkere end fysisk vold og magt, men det er mægtigere end de skrevne og talte ord, som den ugudelige, gamle verden udspyr gennem alle sine propagandaredskaber. Guds ord er levende. Den gamle verden er døende, og dens ord er dødbringende. „Handling taler bedre end ord“, er et andet kendt mundheld. Dette mundheld giver til kende, at det er muligt at sige eet og gøre noget andet. Hvad et menneske under visse omstændigheder gør, viser, hvad der bor i hans hjerte, selv om han kan bedrage med sine ord. — Matt. 23:3.

12. Vis, hvorledes man kan bruge skønne ord, men ikke leve op til dem.

¹² „Jeg er din tjener, giv mig indsigt, at jeg må kende dine vidnesbyrd! Det er tid for Jehova at gribe ind, de har krænket din lov. Derfor elsker jeg dine bud fremfor guld og skatte. Derfor følger jeg oprigtigt alle dine befalinger og hader hver løgnens sti. Underfulde er dine vidnesbyrd, derfor agted min sjæl på dem.“ (Sl. 119:125-129) Man kan gentage disse skønne og vidunderlige ord fra salmen, uden at man selv eller den, der lytter til dem, virkelig tror dem. Et menneske kan sige til Gud: Jeg er din tjener, og dog undlade at tjene Jehova. Han kan bede om indsigt, men undlade at studere Guds ord, hvorigennem han alene kan opnå indsigt. Et menneske kan påstå, at han elsker Guds befalinger fremfor guld, og dog ringeagte Guds bud ved ikke at følge det, han læser i Bibelen, men tværtimod bruge al sin tid og energi på at samle sig guld. Hvis en Jehovas tjener mener, at Guds forskrifter er rette og rigtige, af stor værdi og værd at overholde, vil han, når han får forståelse af, hvad Jehova råder til i en given sag, følge Jehovas råd og rent bogstaveligt sky al løgn, fordi han hader løgn, og netop fryde sig i sit allerinderste over at holde Guds underfulde vidnesbyrd.

13. Hvad er det, der giver Jehovas ord så stor magt?

¹³ Guds ord er mægtige, levende og virkningsfulde, for det første, fordi de kommer fra universets Skaber, Jehova Gud, den Almægtige, og støttes af hans kraft og almagt og er rette, for det andet, fordi de, hvis de bliver modtaget i et godt og oprigtigt hjerte og sind, vil retlede en Guds tjener i hans handlemåde, og dette vil igen føre til evigt liv for ham og til ophøjelse af Gud, hvis bud han adlyder, og budene vil således vise sig at være berettigede. Det kan ikke understreges for kraftigt, at ord symboliserer ideer. Guds ideer eller tanker må finde grobund i dit sind, og skal de få magt, må de indvirke på din tænkemåde og livsførelse. Deri ligger hele deres kraft. At den enkelte eller nationerne ejer den bog, der hedder Bibelen, gavner dem intet, hvis de ikke omsætter det i praksis, som Gud har ladet nedskrive i denne bog. Følger man Guds ord, vil man tilbede Jehova, og det vil føre til liv. Tro på Skriften, en tro, der bygger på forståelse og værdsættelse af den og på kærlighed til Gud og til, hvad ret er, er det store krav, der fremholdes i Guds ord.

14. Forklar med egne ord det modsætningsforhold, der skildres i Salme 1:1-6.

¹⁴ I den første af Salmerne fremsættes to hinanden modsatte leve- og tænkemåder i følgende ord: „Salig [lykkelig] den mand, som ikke går efter gudløses råd, står på synderes vej eller sidder i spotteres lag.“ Det vil sige, at selv om det menneske, som Jehova velsigner, udsættes aldrig så meget for påvirkning af gudløses råd, synderes vej og spotteres foragt for Gud og hans ord, vil han vise al den slags fra sig. „Men har lyst til Jehovas lov, og som grunder på hans lov både dag og nat.“ I symbolske vendinger, der dog ganske tydeligt lader den rette tanke skinne frem, skildres hans fremtid således: „Han er som et træ, der, plantet ved bække, bærer sin frugt til rette tid, og bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han lykke til.“ Onde rådgivere, deriblandt også de religionsdyrkere, som vedholdende råder dig fra at studere Guds ord sammen med Jehovas vidner, er ikke frugtbare træer, der har lykken med sig. Nej, „de gudløse derimod er som avner, vinden bortvejrer. Derfor består de gudløse ikke i dommen og syndere ej i retfærdiges menighed. Thi Jehova kender retfærdiges vej, men gudløses vej brydes af.“ — Sl. 1:1-6.

Ordets magt

15. a) Hvor stor magt har Guds ord i vort liv? b) Hvad vil det sige, at man „fatter meningen“ i Guds ord?

¹⁵ Hvor stor magt har Guds ord i vort liv? For den enkeltes vedkommende er det i høj grad afhængigt af, hvorvidt han fatter dets mening eller ej. Det var, hvad Jesus påpegede mange gange, og ved een lejlighed sagde han: „Ham, der hører ordet og forstår det [fatter meningen deri, NW], og som bærer frugt, hundrede, tresindstyve eller tredive fold.“ (Matt. 13:23) Hvad vil det sige at fatte meningen i Guds ord? I en lignende beretning siger Jesus som forklaring: „Det er dem, som hører ordet og gemmer det i et smukt og godt hjerte og bærer frugt i udholdenhed.“ (Luk. 8:15) At fatte meningen i Guds ord vil sige, at man virkelig erkender og værdsætter det, påskønner dets betydning, dets hensigt, hvad det indebærer, meningen med hver en del, der er fornuftig og forståelig og i harmoni med resten af Guds ord og med Jehovas retfærdighed. Det kræver et ret og et godt hjerte at erkende dette, og et sådant hjerte vil gemme på ordet. At Guds levende ord har fået magt i et sådant menneskes hjerte, fremgår af den kendsgerning, at dette menneske bærer frugt og er udholdende i sin tjeneste til Jehovas pris. „Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og holde stand efter at have besejret alt.“ — Ef. 6:13.

16. Vis, hvilken kolossal kraft det levende ord har både som værn og som angrebsvåben.

¹⁶ Det sjette kapitel i Efeserne, hvor Guds foranstaltning omtales som en rustning, viser, at Guds ord er mægtigt til at beskytte den kristne i hans kamp, men også til at tjene ham som angrebsvåben. (Ef. 6:17) Apostelen Paulus fremholder den samme sandhed på denne måde: „Natten lider, dagen er nær. Så lad os da aflægge mørkets gerninger og iføre os lysets våben.“ (Rom. 13:12) Nedskriverne af de kristne Græske Skrifter har sikkert hentet dette billede med kampudrustningen hos Guds hebraiske profeter, for hos Esajas kunne de læse: „Han tog retfærds brynje på, satte frelsens hjelm på sit hoved, tog hævnens kjortel og hylled sig i nidkærheds kappe.“ (Es. 59:17) Videre siger profeten: „Til et skarpt sværd gjorde han min mund og skjulte mig i skyggen af sin hånd, til en sleben pil har han gjort mig og gemt mig i sit kogger.“ (Es. 49:2) Sandhedens evne til at beskytte sindet, en beskyttelse, der er af livsvigtig betydning, ses også af den fornyelsesproces, den udvirker i den kristnes sindelag: „Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje, det gode, velbehagelige og fuldkomne.“ (Rom. 12:2) Jehovas ord er en kolossal magtfaktor i hans folks liv.

17. Hvad har magt til at opbygge de kristne?

¹⁷ Paulus forklarede dem, som han havde forkyndt Guds rige for, at han måtte forlade dem, og at de ikke skulle se ham mere. Han advarede dem mod symbolske ulve, der skulle komme ind i den kristne hjord og lære dem ting, der var i modstrid med den sandhed, apostelen Paulus havde gjort dem bekendt med, og som havde været til så stor velsignelse for dem. Paulus sagde: „Jeg ved, at efter min bortgang skal der iblandt jer komme glubske ulve, som ikke vil spare hjorden. Og af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig. Vær derfor årvågne og kom i hu, at jeg i tre år, nat og dag, er blevet ved med at påminde hver enkelt med tårer. Så overgiver jeg jer nu til Herren og til hans nådes ord, som formår at opbygge og at give arven til alle de hellige.“ (Ap. G. 20:29-32) Paulus viser her, at Guds ord har magt til at opbygge den kristne menighed. Der er intet andet, der kan gøre, det eller føre dem frem til den arv, der er at vinde gennem modenhed og trofasthed.

18. Hvad formår alene Guds ord?

¹⁸ Guds ord er endvidere i stand til at identificere Jehovas tjenere som dem, der tilbeder ham, nemlig ved at de til stadighed taler dette ord. Det modsatte er også tilfældet med dem, hvis tale ikke er i harmoni med Bibelen. Den store lærer brugte et billede, der klart understreger dette: „Der er jo ikke noget godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt. Thi ethvert træ kendes på sin frugt; man samler jo ikke figener af tjørn, plukker heller ikke druer af en tornebusk. Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd; thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.“ — Luk. 6:43-45.

19. Hvad andet formår alene Guds ord?

¹⁹ Guds levende ords virkekraft siges at være skarpere end noget tveægget sværd og at trænge så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd og er dommer over, hvad der bor i et menneskes hjerte. (Hebr. 4:12) Intet andet ord formår dette. Intet andet end Guds levende ord ejer denne skelneevne og dømmekraft. Jesus talte sin himmelske Faders ord og sagde: „Den, der ringeagter mig og ikke tager imod mine ord, har sin dommer: det ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag.“ (Joh. 12:48) Apostelen Paulus så frem til den „yderste dag“, den store dommens dag, på hvilken vi lever, og samtidig med at han dengang formanede menigheden i Korint, talte han også profetisk og sagde: „Døm derfor ikke noget før tiden, før Herren kommer, han, som skal bringe for lyset, hvad der er skjult i mørket, og åbenbare, hvad hjerterne vil; da skal enhver få sin ros af Gud.“ — 1 Kor. 4:5.

20. Hvad vil det sige, at ordet „sønderdeler sjæl og ånd“?

²⁰ I forbindelse med denne Guds ords dømmekraft husker vi, at „det sønderdeler sjæl og ånd“. (Hebr. 4:12) Sjælen og ånden er ikke eet og det samme. Den levende skabning er sjælen, mens ånden er sæde for motiverne. Den driver ham til handling. Et menneske kan huse en god ånd eller en dårlig ånd. Af og til bruger vi udtrykket: „Jeg kan ikke komme personlig til stede, men jeg vil være der i ånden.“ Det er et korrekt udtryk, og brugen deraf bekræftes i Bibelen. Paulus siger for eksempel til kolossenserne: „Thi selv om jeg også legemligt er fraværende, er jeg dog i ånden hos jer og glæder mig ved at se den orden, som findes hos jer, og fastheden i jeres tro på Kristus.“ (Kol. 2:5) Så ransagende og gennemtrængende er Guds ord i hans folks liv, at det skelner og sætter den enkelte i stand til at skelne mellem selve sine handlinger, der også ses af andre, og ånden, hvori han handler, det vil sige motivet, drivkraften. Selvransagelse i lyset af Guds ord gør det muligt for os at afgøre, om vi gør det, vi gør, af kærlighed til Gud.

21. Hvorfor og hvordan må vi tjene Jehova, og hvad sætter os i stand dertil?

²¹ Jehovas ord har så stor magt, at det sætter os i stand til at tjene Gud med udholdenhed og trofasthed, år ud og år ind, og stadig gøre fremskridt i sandheden, bevare vor glæde og lykke, ganske uden hensyn til hvad nogen anden skabning gør eller tilsyneladende gør, hvad enten han er i Guds folks organisation eller uden for den nye verdens samfund. Vi må tjene Jehova Gud på grundlag af vort personlige forhold til ham og leve vort eget liv på sømmelig måde og i harmoni med Guds ord og lade andre leve deres liv og selv bære ansvarsbyrden for deres handlinger ind for Gud. (Gal. 6:5) Vi kan bedrage andre, og andre kan bedrage os. Hvis vi nægter at lade Guds ord trænge ind i os og sondre mellem vor sjæl og ånd, kan vi bedrage os selv, men vi kan ikke rokke ved Guds ord eller dets dom, ved Jehova selv eller ved Kristus Jesus, hans udvalgte dommer. Guds ord forkynder hans domme, der er uforanderlige, og har derfor magt til at brænde og knuse, som han selv siger: „Er ikke mit ord som ild, lyder det fra Jehova, og som en hammer, der knuser fjelde?“ (Jer. 23:29) Vi må aldrig trække os tilbage fra hans hellige tjeneste.

(The Watchtower, 1. november 1953)