Vær opmærksom på hvordan du lytter

HAR du nogen sinde oplevet at du ikke kunne huske navnet på den du lige var blevet præsenteret for? Er det hændt at du har givet en kommentar ved et møde og derefter er blevet opmærksom på at du sagde nøjagtig det samme som den der lige havde kommenteret? Har du været ude for, når du gik hjem fra møde, at du ikke kunne komme i tanker om talernes navne og hvilke emner de behandlede? Efter al sandsynlighed har du gjort en af disse eller lignende erfaringer. Hvis det er noget der ofte står på, er det af største betydning for din evige velfærd at du følger Jesu råd: „Vær . . . opmærksomme på hvordan I lytter.“ — Luk. 8:18, NW.

Vor hjernes manglende evne til at fastholde hvad der bliver sagt, slås til tider hen med en spøg, men det er i virkeligheden ikke noget at le ad. En ung ingeniør deltog engang i en konference hvor man drøftede detaljerne ved en byggegrund hvorpå man skulle opføre en ny fabrik for en stor kunde. Pludselig fremsatte han et forslag til en — mente han — fornuftig løsning på problemet. Efter et øjebliks pinlig tavshed bemærkede firmaets chef leende at det samme forslag var blevet fremsat og forkastet for få minutter siden. Episoden vakte morskab dengang; den unge ingeniør huskede den i måneder derefter, men ikke som noget morsomt. Efterhånden blev projektet færdigt; det var vellykket, og de fleste af de unge ingeniører som havde været med til at arbejde på det blev forfremmet, men der var en der ikke blev det: ham der havde latterliggjort sig selv ved ikke at ’være opmærksom på hvordan han lyttede’.

Når Jesus formaner os til at være opmærksomme på hvordan vi lytter, kan vi forstå at der må være en forkert måde at lytte på, en måde som vi bør undgå. Sådanne dårlige lyttevaner kan få alvorlige konsekvenser; ikke alene kan de betyde at man mister sin stilling eller går glip af en forfremmelse, men de kan endog føre til at man mister livet. Mange amerikanske virksomheder og universiteter er begyndt at studere folks lyttevaner for at finde ud af hvordan de kan forbedres.

Sådanne studier har afsløret — hvad vore egne erfaringer i øvrigt kan fortælle — at vi ofte slet ikke koncentrerer os om det der bliver sagt. Eftersom vore tanker kan fare af sted fire til fem gange hurtigere end de fleste mennesker kan tale, begår vi ofte den fejl ikke at dvæle ved det der siges. Vi lader i stedet tankerne flyve — „Huskede jeg nu at lukke for fyret inden jeg gik hjemmefra?“ „Åh, jeg må gøre det eller det efter mødet“ — og når tankerne vender tilbage er vi måske gået glip af noget meget vigtigt der blev sagt. Hvor passende og træffende er ikke Jesu påmindelse når han siger: „Agt på, hvad I hører!“ — Mark. 4:24.

At give agt på hvad man hører, betyder andet og mere end at være opmærksom på de udtalte ord. En dårlig tilhører hører kun ord og får ikke fat i tankerne eller ideerne. Han har ikke lært at spejde efter og at finde ud af hvad der er hovedtanker, og hvilke stærke argumenter og detaljer der benyttes som støtte for disse. Dette kan man naturligvis lettest gøre når man lytter til en dygtig taler hvis disposition er velordnet, men en god tilhører lærer at finde hovedpunkterne og de understøttende argumenter, selv når dispositionen er indviklet og taleren fremfører sit foredrag kedeligt og monotont. Til tider sidder en sådan taler inde med yderst værdifuldt stof, og den der forstår at lytte får udbytte deraf.

I sin tid var der store skarer som lyttede til Jesus. De var slået af forundring over hans ord og de nød at høre ham tale. Alligevel viste Jesus at mange lyttede dårligt, da han sagde: „De skal . . . høre og høre og dog intet fatte.“ En god tilhører lytter med det rette motiv. Det er hans hensigt at tilegne sig kundskab som han kan bruge senere hen, både til gavn for sig selv og for dem han kommer i kontakt med. De fleste af dem der hørte Jesus havde ikke dette sande motiv som kendetegner alle gode tilhørere. Nej, de var som folk på Ezekiels tid, og Jesus var dem „som en, der synger en elskovssang med liflig røst og er dygtig til at spille“. De hørte hans ord, men handlede ikke efter dem. — Mark. 4:12; Ez. 33:32.

Jesu moder Maria var en god tilhører, hun var et eksempel får kristne. Da hyrderne fandt hende og krybben med barnet Jesus og fortalte hvordan englene havde ledet dem dertil, siger beretningen at „Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem“. Mens Jesus endnu var barn talte han visdomsord, og „hans moder gemte alle disse ord i sit hjerte“. En god tilhører er vågen for at opfatte meningen i det der siges. Han mediterer og ræsonnerer over det han hører, og husker det til fremtidig brug. — Luk. 2:19, 51.

En væsentlig fejl mange begår når de skal lytte, er at de lukker sindet for tanker der strider imod de rodfæstede meninger de har i forvejen. Ubevidst er de bange for at komme til at høre noget der kan bringe dem i tvivl om deres synspunkter. Øret har en forbavsende evne til at opfange hvad det ønsker at høre, og udelukke det uønskede. Ja, ordene går måske nok ind ad øret, men de får ikke lov at blive indregistreret i hjernen.

Det der skete i Noas dage er et eksempel herpå. Skriften siger at Noa var en „retfærdighedens forkynder“; folk hørte hvad han sagde, men „de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort“. (2 Pet. 2:5; Matt. 24:39) De lukkede ørerne, for de lod ikke sindet overveje det de hørte. „De ænsede intet“ af hvad de havde hørt. Det var et budskab som stred imod deres tankegang og livsførelse, og derfor lukkede de sindet for det de ikke ønskede at høre, nøjagtig som folk gør i dag. Deres dårlige lyttevaner førte til deres evige udslettelse.

Jesus sagde: „Ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme.“ (Matt. 24:37) Nu under Kristi anden nærværelse er de fleste, ligesom i Noas dage, ikke ’opmærksomme på hvordan de lytter’. Det er et spørgsmål om liv og død! Alle der elsker livet vil ’give agt på, hvad de hører’ når nogen fortæller dem livets ord ud fra Guds eget ord, Bibelen. De vil ’vise det de har hørt mere end almindelig opmærksomhed, for at de aldrig skal glide bort fra det’. — Hebr. 2:1, NW.