Hvordan Gud dækker menneskets behov

NÆSTEN hver dag mindes vi nu om at mennesket har brug for hjælp til at løse sine problemer. „Det ser i øjeblikket ud til at det overstiger enhver regerings evne at løse dagens problemer,“ skriver tidsskriftet U.S. News & World Report.

Om det håbløse i verdenssituationen siger dr. Frank J. Ayd, der er redaktør med lægevidenskabelige emner som speciale: „Det er skræmmende at så mange fremsynede folk tror at vi måske ikke engang lever så længe at vi vil opleve det 21. århundrede,“ som ligger mindre end tredive år forude.

Menneskeheden er blevet sammenlignet med passagererne på et skib der kastes hid og did på et stormfuldt hav. „Vi har mistet orienteringen og roret, og vi ved ikke præcis hvor vi er på vej hen,“ beklager dr. Wilson Head, en canadisk professor i sociologi. Redaktøren for bladet Intelligence Digest siger: „Kun Gud kan ordne verdensforholdene.“

Men kan vi stole på at Gud vil løse de problemer som mennesker ikke har kunnet klare? Er der grund til at forvente at han vil gøre det?

Hvad Gud har gjort

Hvad ville man forvente af en god Gud, en Gud der har givet os sol og regn og alle de smukke former for liv der gør jorden til så dejligt et sted at være? Ville man ikke forvente at han gjorde noget for at dække menneskets behov for varig fred og lykke? Har han truffet nogen forberedelser hertil?

Det viser Bibelen at han har. Det var Guds oprindelige hensigt at mennesket skulle leve i fuldkommen sundhed og lykke på en paradisisk jord, og han har aldrig ændret denne hensigt. Umiddelbart efter at Satan havde vendt Adam og Eva bort fra Gud, lovede Gud således at tilvejebringe en udfrier, en sæd, der skulle udslette Satan og indføre en retfærdig ny fredsorden til gavn for alle af Adams og Evas efterkommere der ville vælge at være loyale over for Gud. Gud forklarede med profetiske ord hvordan denne udfrier ville udslette Satan: „Den [sæden] skal knuse dit [Satans] hoved.“ — 1 Mos 3:15.

Med tiden åbenbarede Gud hvilken slægtslinje denne „sæd“ ville komme igennem; han sagde til sin trofaste tjener Abraham: „I din sæd skal alle jordens folk velsignes.“ (1 Mos. 22:18) Senere gav Gud følgende løfte angående kong David af Israel: „Jeg vil visselig grundfæste hans sæd for evigt og hans trone som himmelens dage. Hans sæd, den skal vise sig at bestå på ubestemt tid, og hans trone som solen foran mig.“ — Sl. 89:29, 36, New World Translation.

I århundredernes løb nævnte Gud også i sit ord hvilke velsignelser denne lovede sæds retfærdige styre ville bringe menneskeheden. Han forudsagde for eksempel at alle der øver ondt vil blive fjernet, og at kun retfærdige mennesker vil komme til at nyde fred og et fuldkomment helbred i det genoprettede jordiske paradis. (Sl. 37:9-11, 29; Es. 11:1-9; 25:6-8) Gud har altså ikke glemt mennesket, men har op gennem alle disse år været i færd med at forberede evige velsignelser for menneskeheden.

Et vigtigt led i gennemførelsen af Guds hensigter var at den lovede udfrier og hersker blev sendt til jorden. Hvorfor?

Den lovede sæd kommer

Da han kom, blev han med rette kaldt „’din sæd,’ som er Kristus“. (Gal. 3:16, NW; 4:4) Da han blev født, blev følgende meddelelse givet: „Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn; . . . Han skal være konge . . . og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ — Luk. 1:30-33.

Men denne Jesus Kristus begyndte ikke at herske mens han var på jorden. Skulle han have gjort det? Nej, ikke på det tidspunkt. Men ved at dække andres behov ved hjælp af mirakler viste han hvilken ønskværdig hersker han ville blive. Ved to lejligheder mættede han for eksempel tusinder af sultne, blot med nogle få brød og nogle fisk. — Matt. 14:19-21; 15:34-37.

Jesus helbredte også syge på mirakuløs vis. Ja, han helbredte alle der blev bragt til ham! (Matt. 15:30, 31) Endnu mere bemærkelsesværdigt var det at han oprejste døde! Der var for eksempel en enke som græd og sørgede ved sit eneste barns begravelse. Jesus blev tilfældigvis vidne til dette sørgelige optrin, og han sagde til hende: „Græd ikke!“ Så gik han hen til hendes søns døde legeme og sagde: „Unge mand, jeg siger dig: stå op!“ Og den døde kom til live, og Jesus „gav ham til hans moder“. — Luk. 7:11-16.

Men Jesus gav ikke blot folk materielle goder. Han viste dem også hvordan de kunne leve sammen i fred og lykke, og hvordan de kunne vise ægte kærlighed. Han sagde: „En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre: ligesom jeg har elsket jer, skal også I elske hverandre.“ — Joh. 13:34, 35.

Jesus blev dræbt af modstandere. Men hans død tjente et vitalt formål; den tilvejebragte et middel til at Adams afkom kunne blive udfriet fra døden. Hvordan kunne det gå til?

Vi mennesker dør fordi vi har arvet synd og død fra vores forfader Adam. (Rom. 5:12) Men Jesus havde ikke fået sit liv fra synderen Adam; han havde været en engel i himmelen, og hans liv blev overført derfra til jorden. Således kunne Jesu fuldkomne menneskeliv gives som en genløsning der kunne tilbagekøbe den ret til livet som Adam ved sin synd mod Gud havde tabt for alle sine efterkommere. — Matt. 20:28; Joh. 3:16.

Jesu død kom altså ikke som noget uventet. Guds profeti havde forudsagt at ’sæden’ ville blive hugget i hælen. (1 Mos. 3:15) Som et hug i hælen var Jesu død smertefuld, men betød ingen uoprettelig skade. Gud oprejste ham nemlig til liv igen. Mange øjenvidner bekræftede at han var opstået fra døden. — Matt. 28:1-10; Ap. G. 1:8-11; 2:32.

Hvad det betyder i dag

’Men hvordan kan alle disse ting fra Bibelen hjælpe mig?’ vil nogle måske spørge. ’Selv om Jesus virkelig udførte disse mirakler og Gud oprejste ham, hvordan kan det så være til nogen hjælp for de sultne, de syge og de døende i dag?’

Vi og den øvrige del af menneskeheden kan nyde godt af dette på en meget betydningsfuld måde. Hvordan? Jo, når Jesus i mindre målestok gjorde alle disse vidunderlige ting for folk i fortiden, er dette Guds forsikring til os om at Jesus kan gøre det samme i langt større målestok, ja over hele jorden, nu da han er oprejst til liv i himmelen! Og Gud lover os at han vil gøre alt dette for menneskeheden!

Men hvornår? Hvornår vil den lovede „sæd“ knuse Satan og velsigne den lydige menneskehed? Det er nu næsten 6000 år siden at Satan forledte det første menneskepar til at gøre oprør mod Gud. Hvordan ved vi at tidspunktet hvor Gud vil gøre ende på Satans onde system, nu endelig er nær?

En af grundene er at de uhørt vanskelige forhold der eksisterer nu, ifølge Jesu forudsigelse markerer afslutningen på denne tingenes ordning. Han sagde at der ville være udbredt mangel på fødevarer, foruden pest, krige, lovløshed og andre forhold som i dag er tydelige for enhver. — Matt. 24:3-14.

En anden grund er at der nu er blevet givet tilstrækkelig tid til at alle de stridsspørgsmål der blev rejst ved oprøret, kan blive afgjort. Det er klart blevet vist at Satan ikke har kunnet vende hele menneskeheden bort fra Gud, som han åbenbart hævdede at han kunne. (Job, kapitlerne 1 og 2) De sidste 6000 års historie har også vist at mennesker, uafhængigt af Gud, har været fuldstændig ude af stand til at oprette en regering der kunne give sine undersåtter fred og lykke.

Tiden hvor menneskets behov vil blive dækket

Tiden er altså nu kommet hvor Guds lovede „sæd“ vil rette et knusende slag mod Satans „hoved“, og fjerne hele denne fordærvede tingenes ordning. (1 Mos. 3:15) Er en verden fri for fordærv ikke netop hvad menneskeheden hårdt har brug for? Det er nu almindeligt anerkendt at mennesket ikke kan skabe en sådan regering. Lederskribenten David Lawrence har bemærket: „Jo mere vi søger efter et alibi, jo mere opdager vi at al ulykke på jorden skyldes mennesker. Vores afgørende svaghed er at vi ikke har løst det problem at regere os selv.“

Skulle vi da ikke juble over at Gud vil dække menneskets behov for en regering der opfylder alle vore gode ønsker? Under hans udnævnte konge, Jesus Kristus, vil hele jorden nyde godt af at dens forhold bliver administreret retfærdigt. En profeti om den lovede „sæd“ siger:

„Han dømmer de ringe med retfærd, fælder redelig dom over landets arme. Voldsmanden slår han med mundens ris, gudløse dræber han med læbernes ånde. Og retfærd er bæltet, han har om sin lænd, trofasthed hofternes bælte.“ — Es. 11:1-5.

I dag, under menneskers uretfærdige styre, får hundreder af millioner af mennesker ikke engang deres mest elementære behov dækket. Visse regeringer betaler endda landmændene for at pløje afgrøden ned og gemme høstudbyttet af vejen i store siloer, mens tusinder samtidig dør af sult. Situationen er så kritisk at dr G. Borgstrom, en fødevareekspert fra Michigan State University, har sagt: „Vi har simpelt hen ikke gjort os klart hvilket omfang vore vanskeligheder har. På grund af vores egen indstilling — over halvdelen af menneskeslægten lider af desperat mangel på livsfornødenheder tror jeg at vi allerede er midt i en katastrofe.“

Samtidig har folk jorden over et desperat behov for at få et ordentligt sted at bo. Dette gælder også i de mest ’fremskredne’ lande. Angående situationen i U.S.A. skriver tidsskriftet Saturday Review: „I 1972 bor ti millioner amerikanske familier — hver sjette i landet — stadig i boliger der er i slemt forfald, groft usunde eller ligefrem uhumske.“

Desuden plages menneskeslægten stadig af sygdom, alderdom og død. Vi står fuldstændig magtesløse når det drejer sig om at give alle et godt helbred og ungdommens styrke. Dr. Nathan W. Shock har indrømmet: „Vi har ikke den ringeste idé om hvad alderdomsprocessen skyldes.“ Og det er en endnu større gåde for mennesket hvordan alderdom og død skulle kunne forhindres.

Er det da ikke indlysende at det moderne menneske har brug for Gud? Vi er afhængige af at han holder vort legemes livsprocesser i gang og at de grønne planter stadig på mirakuløs vis frembringer føde, og vi kan takke ham for alle jordens andre ressourcer. Men vi har også brug for at Gud vejleder os med hensyn til den rette brug af disse ting. Og vi har i særdeleshed brug for at Gud bringer vort legeme i en sådan stand at det ikke er underlagt sygdom, alderdom og død.

Men kan vi da være sikre på at Gud vil gøre dette for mennesket? Ja, hvad ville man forvente af en god Gud? Hvis det stod i Deres magt, ville De da ikke dække menneskets behov og velsigne alle med et liv i fred og lykke? Skulle vi da forvente noget mindre af menneskets kærlige Skaber?

Gud lover i sit ord at skabe „en ny himmel“, det vil sige en retfærdig regering med Kristus som hoved, og „en ny jord“, nemlig et nyt, fuldstændig retfærdigt samfund på jorden. Efter at have omtalt dette nye system som om det allerede fungerede, siger Guds talsmand:

„Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.“

Det lyder måske for godt til at være sandt. Men vi kan stole på disse løfter. Det forsikrer den almægtige Gud os at vi kan, for han siger videre: „’Se, jeg gør alting nyt.’ . . . ’Skriv; thi disse ord er troværdige og sande.’“ — Åb. 21:1-5.

Er det ikke herligt at Gud har til hensigt at dække menneskets behov for virkelig fred, sundhed og lykke? Er De taknemmelig for at han vil sørge for dette? Jesus viste hvordan vi kan vise vor taknemmelighed over for Gud. I sin bjergprædiken sagde han: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed.“ — Matt. 6:33.

Guds rige er regeringen i hænderne på hans lovede „sæd“. Det er Guds redskab til at dække menneskets behov. Vi kan søge Guds rige ved at gøre alt for at finde oplysninger om denne regering. Det kan give os større tillid til at den er en realitet. Og desuden kan vi tale til gunst for dette rige over for andre, idet vi forkynder det som menneskets eneste håb om fred og lykke, ganske som Jesus gjorde da han var på jorden.

Det er det arbejde Jehovas vidner udfører ved at besøge folk i deres hjem og drøfte Bibelen med dem. De mødes også regelmæssigt i deres rigssale for at lære om Guds foranstaltninger. Der taler de om emner som opbygger deres tro på Gud og hans rige. Også De er hjertelig velkommen til at overvære disse møder og få gavn af denne værdifulde oplæring.

[Illustration på side 16]

Gud vil snart indføre fuldstændig retfærdige samfundsforhold for menneskene