Frugtbærende kristne viser gudfrygtig nøjsomhed

„Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det.“ — 1 Tim. 6:8.

 1. (a) Hvilken indstilling bør man som kristen have til materielle besiddelser? (b) Hvilken tydelig vejledning gives der herom i Hebræerbrevet 13:5?

SANDE bibelkristne går ikke bare i kirke engang imellem, mens de ellers lever som resten af verden. Hele deres syn på livet er tydeligt præget af at de er Jesu Kristi disciple; de lægger sig de ting på sinde som Jesus og hans apostle lærte og gjorde. Som Jesus sagde, er de „ikke af verden“, og derfor har de, hvis de er modne kristne, ikke den samme materialistiske indstilling som verden omkring dem. (Joh. 17:16) De sætter ikke materielle besiddelser over åndelige værdier. Hvordan forholder det sig med dig? Har du — hvis du siger du er kristen — rettet dig efter den bibelske formaning i Hebræerbrevet 13:5: „Hold jeres færd fri for kærlighed til penge, nøjes med det, I har“?

 2. (a) Hvordan viste menneskene før Vandfloden at de var ligeglade med Noas budskab, og møder man den samme ligegyldighed i dag? (b) Er det denne ligegyldighed man opfordres til, med formaningen om at være tilfreds med de nuværende ting?

² At ’nøjes med det man har’ eller, som flere bibeloversættelsera siger, at ’være tilfreds med de nuværende ting’, betyder ikke at man er ligeglad med hvordan ens forhold er. Og det betyder i hvert fald ikke at man er tilfreds med forholdene i åndelig henseende. Det vil ikke sige at man er som de der i Noas dage apatisk overhørte den advarsel som Gud udsendte gennem Noa før vandfloden, og som derfor „åd og drak, tog til ægte og gav til ægte“ på en måde der røbede at de ikke tog Noas forkyndelse alvorligt. (Matt. 24:38, 39) Med deres handlinger viste de at de ikke troede på at der ville komme en verdensomspændende ødelæggelse. Jesus sagde at den samme indstilling ville gøre sig gældende i vor tid, og det er sandt. — Det er ikke denne ugudelige ligegyldighed over for åndelige spørgsmål vi opfordres til at lægge for dagen, når der siges at vi skal være tilfredse. — Luk. 17:26-30.

 3. Hvorfor kan ingen sand kristen være tilfreds med den nuværende onde tingenes ordning?

³ Apostelen Paulus inspirerede formaning til at ’nøjes med det man har’ eller at ’være tilfreds med de nuværende ting’ betyder heller ikke at man skal være tilfreds med den nuværende onde tingenes ordning. Denne tingenes ordning er gennemsyret af synd og skæmmet af sygdom, lidelser og død, som er frugterne af synd. Den er præget af mennesker der er „pengekære“ og som gør sig skyldige i den uærlighed som denne egenskab avler. Den er fyldt med mennesker der er „lystens venner snarere end Guds venner“. (2 Tim. 3:1-5) Hvordan kan sande kristne være tilfredse med sådanne tilstande? — Gal. 1:4.

 4. (a) Hvad er det Bibelen opfordrer os til at være tilfredse med? (b) Hvilket spørgsmål bør vi hver især stille os selv i denne forbindelse?

⁴ Men hvad er det så for en tilfredshed Bibelen opfordrer os til at være i besiddelse af? Det er den egenskab at være tilfreds med livets materielle fornødenheder. Det vil ikke sige at man opfordres til at være doven og at man kan forvente at andre sørger for én mens man ikke selv bestiller noget. (2 Tess. 3:10, 12; Ap. G. 20:33, 34) Nej. Det er en indtrængende opfordring til ikke at lade sig indfange af verdens materialistiske levevis og bestandig søge at forøge sine materielle besiddelser, som om selve livet afhang af dette eller som om disse besiddelser var kilden til sand lykke. I vendinger der ikke er til at tage fejl af sagde Paulus til sin kristne broder Timoteus: „Vi har ikke bragt noget med ind i verden og kan heller ikke bringe noget ud fra den. Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det.“ (1 Tim. 6:7, 8; Præd. 5:15) Kan vi, hver især, ærligt sige at vi er i besiddelse af denne nøjsomhed?

Livet afhænger ikke af det man ejer

 5. Ved hvilken lejlighed fik Jesus god mulighed for at fremhæve den rette indstilling til materielle besiddelser, og hvad var det forkerte ved spørgerens indstilling til livet?

⁵ Engang da Jesus forkyndte i Judæa opstod der en situation der gav ham lejlighed til at fremhæve hvilken indstilling kristne bør have til materielle besiddelser. I skaren var der en mand der sagde: „Mester! sig til min broder, at han skal skifte arven med mig.“ Jesus gik ikke med til at optræde som mellemmand i denne familiestrid om en arv, men han forstod hvor problemet lå, og svarede derfor: „Se til, at I vogter jer for alskens havesyge.“ Jesu advarsel mod havesyge antyder at manden forsøgte at få noget som ikke tilkom ham; øjensynligt var striden opstået fordi man ikke havde rettet sig efter Moselovens krav om at den ældste søn skal have dobbelt del af alt. (5 Mos. 21:17) Men mandens problem bestod ikke blot i at han var begærlig; det stak endnu dybere. Det der gav ham denne indstilling var i første række at han troede at materielle besiddelser er det altafgørende i livet, og Jesus gjorde det klart, både til gavn for manden og for os, at denne indstilling ikke er sund, for han sagde: „Selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer.“ (Luk. 12:13-15) Livet kommer fra Gud. Som apostelen Paulus forklarede athenerne: „Gud, som har skabt verden og alt, hvad der er i den, . . . giver alle liv og ånde og alt andet.“ — Ap. G. 17:24, 25.

 6. (a) Med hvilken lignelse udviklede Jesus nærmere hvad han mente? (b) Hvorfor er det forgæves at handle på samme måde som manden i Jesu lignelse?

⁶ Med en lignelse udviklede Jesus nærmere hvad han mente: „Der var en rig mand; hans mark havde båret godt. Han tænkte ved sig selv: ’Hvad skal jeg gøre? jeg har jo ikke plads til min høst.’ Og så sagde han: ’Sådan vil jeg gøre: jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og dér vil jeg samle alt mit korn og mit gods; og jeg vil sige til min sjæl: sjæl! du har meget gods liggende, nok for mange år; slå dig til ro, spis, drik og vær glad!’“ Men selv om han nu fik alt sit gods opmagasineret, var der så nogen garanti for at han ville leve længe nok til at få glæde af det? Havde han nogen sikkerhed for det? Nej, det havde han ikke, som Jesus videre påpegede: „Gud sagde til ham: ’Du dåre! i denne nat kræves din sjæl af dig; hvem skal så have det, du har samlet dig?“ (Luk. 12:16-20) Og er det ikke netop sådan det ofte går i livet? En mand arbejder hårdt i mange år for at være sikret økonomisk den dag han holder op med at arbejde, og så dør han inden han nogen sinde har fået nogen glæde af det han har sparet sammen! Hvor tomt og nytteløst! — Præd. 2:17-19.

 7. Hvordan viser det sig ofte i dag at folk er som manden i Jesu lignelse?

⁷ Jesus anklagede ikke den mand han talte om, for uærlighed i forretningssager, og han sagde heller ikke at han ikke var interesseret i Gud. Den rige mands store fejltagelse var at han havde en forkert indstilling til livet. Han var travlt optaget af at samle sig materielle besiddelser, men han var ikke „rig hos Gud“. (Luk. 12:21) Hvilken udmærket beskrivelse af de fleste menneskers indstilling i dag! De siger måske at de „tror på Gud“, men inderst inde mener de, når alt kommer til alt, at penge kan gøre mere for dem end tro. Derfor vier de det meste af deres liv til at erhverve sig og nyde materielle besiddelser, men for en sikkerheds skyld tager de lidt religion med i deres liv. De har „gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft“, og Bibelen siger til os: „Dem skal du holde dig fra.“ (2 Tim. 3:5) Vær ikke som dem.

Kommer åndelige interesser først i dit liv?

 8. (a) Hvordan giver mange mennesker til kende at det ikke er de åndelige interesser der kommer først i deres liv? (b) Hvad forhindrer dem i at bære frugt som kristne?

⁸ Hvordan er din indstilling til livet? Har du sat dig for at ville skaffe dig materielle ting, eller kommer tjenesten for Gud i første række? Der er utallige mennesker i denne verden der er som manden i Jesu lignelse. Bekymringen for de materielle fornødenheder kommer først i deres liv. De har travlt med at tjene til livets ophold, købe hus eller lave deres hus om, have gæster eller se sig om i verden. De siger måske at de synes godt om budskabet om Guds rige, men det kommer altid i anden række. For dem gælder det — som Jesus sagde — at „timelige bekymringer“, „rigdommens bedrag“ og „livets nydelser“ behersker deres liv og kvæler ordet om Riget, så det ikke kan vokse og bære frugt. (Mark. 4:18, 19; Luk. 8:14) Et sådant liv er ikke til ære for Gud.

 9. Om hvem kan det siges at de „bærer megen frugt“, og hvad er resultatet?

⁹ På den anden side er der nogle som har lagt sig Jesu ord på sinde: „Derved er min Fader herliggjort, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.“ (Joh. 15:8) Det kan være mænd der har verdslig beskæftigelse og som har en familie at forsørge. Det kan være mødre der har børn at passe. Det kan være skoleelever der har lektier at læse. Men de er alle sammen, først og fremmest, Guds tjenere. De viser i deres liv at de bærer Guds ånds frugter, og de bærer også Rigets frugt ved at deltage i forkyndelsen af Guds rige. De skubber ikke de åndelige interesser til side og lader dem komme i anden række, men bringer altid Gud „lovprisnings-offer, det er: frugt af læber, som bekender [offentligt forkynder, NW] hans navn“. (Hebr. 13:15) Kan man sige det om dig? Jesus viste at det er dem der har „et smukt og godt hjerte“ fordi de tager vel imod Guds ord og „gemmer det“ og „bærer frugt i udholdenhed“. (Luk. 8:11, 15) Deres liv er til ære for Gud, og det fører til sidst til evigt liv. — Rom. 6:22.

10. Hvorfor søger nogle unge mennesker der har haft en andel i tjenesten for Jehova, en højere uddannelse, og hvilke snarer kan de her komme ud for?

¹⁰ Nogle af dem som har båret Guds ånds og Rigets frugter bøjer imidlertid af fra denne vej, og det skyldes ofte at de ikke længere ’nøjes med det de har’. Unge mennesker, for eksempel, bliver let påvirket af verdens materialistiske indstilling, og det gælder især hvis deres forældre hælder til den anskuelse at det er godt at have evnen til at tjene en god indtægt. Som følge heraf sætter de alt ind på at få en „højere uddannelse“ ved en af denne verdens læreanstalter. De er ikke tilfredse med blot at lære et fag, så de kan arbejde med deres hænder og ikke ligge nogen til byrde; nej, de vil være i en højere indtægtsklasse. (1 Tess. 4:10-12) Men hvad er der forkert i det? Jesus sagde ligeud at det ville være vanskeligere for en rig mand at komme ind i Riget end for en kamel at gå igennem et nåleøje. (Luk. 18:24, 25) I stedet for at lade sig nøje med „føde og klæder“ ønsker de der sætter sig for at opnå en „højere uddannelse“, som regel at få opfyldt alle de „andre begæringer“ som det er muligt at tilfredsstille ved hjælp af penge. (Mark. 4:19) Hvis det skal lykkes for dem at få den uddannelse som de har sat sig for at opnå, må de arbejde hårdt for den. De må skære ned på studiet af Bibelen, samværet med den kristne menighed og deltagelsen i den kristne tjeneste. De kommer hovedsagelig til at omgås verdslige kammerater, og verdslig filosofi fylder deres sind. Hvad sker der? Måske ikke det de ventede, selv om de burde have vidst det, hvis de havde taget Bibelen alvorligt. (1 Kor. 15:33; Kol. 2:8) Det kommer måske oven i købet som et chok for deres forældre. Der var for ganske nylig en fader der gerne ville have at hans dreng skulle have en „god uddannelse“, så han kunne komme lettere gennem livet, og derfor lod han ham studere. I løbet af kun ét år ved universitetet havde drengen mistet sin tro — noget man ikke kan købe for penge overhovedet.

11. Hvordan har andre som engang var aktive i Guds tjeneste, mistet deres åndelighed?

¹¹ Andre har måske også på et vist tidspunkt sat pris på sandheden i Guds ord og sat tid til side til at forkynde den for andre. De rettede sig efter Bibelens ord i Kolossenserbrevet 4:5: „Omgås med visdom dem, der er udenfor, så I udnytter det gunstige øjeblik [idet I køber den belejlige tid til jer selv, NW].“ Men de passede ikke på deres hjerter. Med deres forstand vidste de hvad der var sandhed, men i hjertet begyndte de lidt efter lidt at længes efter flere materielle besiddelser. Tid som de havde købt fra verden, begyndte de igen at bruge til materialistiske interesser. Først forsømte de nogle få møder i menigheden, derefter mange. Deres deltagelse i tjenesten på arbejdsmarken blev uregelmæssig, og til sidst standsede den helt. På denne måde er nogle „faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte“. (1 Tim. 6:10) Det var ikke noget de havde planlagt, men det skete alligevel. De blev materielt rige men åndeligt forarmede. (Åb. 3:15-17) Dette understreger sandheden i Jesu ord: „I kan ikke tjene både Gud og mammon.“ — Matt. 6:24.

12. (a) Hvordan røber nogle at de ikke virkelig er „rige hos Gud“? (b) Hvorfor er det en alvorlig sag som man må tage op til overvejelse nu?

¹² Der er mange som endog lader deres bestræbelser for at erhverve sig det man i almindelighed kalder livets fornødenheder, hindre dem i at bære frugt til Guds ære. De kommer sammen med Jehovas folk, men de er ikke virkelig „rige hos Gud“. Overarbejde forhindrer dem hyppigt i at overvære menighedens møder, fordi deres frygt for at mishage deres arbejdsgiver er stærkere end frygten for at mishage Gud. De tager måske nok del i tjenesten på arbejdsmarken, for de ved at det er et krav til kristne, men deres indsats er kun symbolsk, og de fleste af deres kræfter bruges på andre interesser. Hvordan vil det gå dem når Harmagedon kommer? Vil Jehova, der ransager hjertet, finde at de har elsket ham af hele deres hjerte, sind, sjæl og styrke? (Luk. 10:25-28) Vil han bevare dem og føre dem ind i sin nye tingenes ordning? Det er et spørgsmål der er værd at tage op til alvorlig overvejelse. Ikke i næste måned eller til næste år, men i dag, mens vi endnu er i live og i stand til at gøre noget, er tiden inde til at vise at vi vil lovprise Jehova helhjertet „fra nu og til evig tid“. — Sl. 115:17, 18.

Tillid til at Gud vil sørge for os

13. Hvilken indstilling til livets fornødenheder opfordrede Jesus sine disciple til at have, og hvordan adskiller den sig fra den indstilling som verdens mennesker har?

¹³ Det er klart at det går ud over åndeligheden når man sætter de materielle interesser først. Man kan ikke bære frugt til Guds ære hvis man ikke ser tingene på Guds måde. Hvordan bør vor indstilling være til det materielle? Da Jesus Kristus var her på jorden, gav han til kende at han aldrig talte af sig selv, men at han udtrykte sin himmelske Faders vilje. (Joh. 14:10) Det er derfor med interesse vi læser hans ord om dette spørgsmål. Umiddelbart efter at Jesus havde fortalt den lignelse der understreger at livet ikke afhænger af det man ejer, vendte han sig til sine disciple og viste dem hvordan dette princip gjaldt dem. Han talte ikke om at samle sig store rigdomme men om at skaffe sig livets fornødenheder. Han sagde: „Derfor siger jeg jer: I må ikke være bekymrede for jeres liv, hvad I skal spise; heller ikke for jeres legeme, hvad I skal klæde jer med.“ Sørger Gud ikke for føde til fuglene? Klæder han ikke ’græsset på marken’? Hvor meget mere vil han da ikke sørge for dem der er hans tjenere! Derfor: „Spørg ikke efter, hvad I skal spise, og hvad I skal drikke, og vær ikke ængstelige! Thi efter alt det søger hedningerne i verden.“ De kristne skal ikke være som „hedningerne i verden“. Deres liv skal ikke blot være en kamp for de materielle fornødenheder. (Præd. 6:7) Det er ikke fordi de har mindre brug for disse ting end de der ikke tror. Som Jesus videre sagde: „Jeres Fader ved, at I trænger til disse ting. Men søg hans rige, så skal disse ting gives jer i tilgift.“ — Luk. 12:22-31.

14. Hvem sagde Jesus at Gud ville sørge for, og hvad ville de få?

¹⁴ Læg mærke til at Jesus ikke sagde at ingen på jorden skulle sulte. Tværtimod forudsagde han at der skulle komme hungersnød i vor tid. (Mark. 13:8) Han udtalte heller ingen forsikring om at mennesker der kaldte sig kristne og som ikke kunne lide at arbejde eller som ikke ville arbejde med noget som de mente lå under deres værdighed, kunne regne med at blive forsørget. (2 Tess. 3:10) De tvivlende og skeptisk indstillede har heller ikke fået nogen grund til at tro at de, med deres mangel på tro, vil blive begunstiget af Gud. (Jak. 1:6-8; Hebr. 11:6) Nej, dem Gud sørger for, er ’arbejderne’, dem der ’søger hans rige’, dem der ’søger Guds rige først’. (Matt. 10:9, 10; 6:33) Han har ikke givet løfte om materiel luksus — kun om „føde og klæder“. — 1 Tim. 6:8; Luk. 12:22, 31.

15. Hvordan har den himmelske Fader velsignet mange kristne tilsynsmænd fordi de har søgt Riget først, og hvem kan med fordel efterfølge deres eksempel?

¹⁵ Der er mange tusinde i hele verden som mærker at deres bestræbelser for at skaffe sig livets fornødenheder bliver velsignet når de sætter Rigets interesser først. For eksempel var der en menighedstjener i Brasilien der blev indbudt til at gennemgå Vagttårnsselskabets særlige kursus for tilsynsmænd. Han havde kone og fire børn og arbejdede for at forsørge sin familie, men da hans midler var begrænsede, kunne han ikke forsørge dem mens han var på skole. Kort før han skulle af sted, fremlagde han sagen for Gud i bøn. Denne bøn blev besvaret, for flere i menigheden tilbød af sig selv at sørge for familien mens han var på skole for at uddanne sig til at sørge for dem alle i åndelig henseende. Vi har mange eksempler på at troen er blevet sat på prøve hos sådanne tilsynsmænd. Når de har bedt deres verdslige arbejdsgiver om at få fri, så de kunne deltage i kursuset, har de fået afslag, men senere har de alligevel fået orlov — hyppigt med løn — når det har vist sig at de om nødvendigt ville sige op og se sig om efter et andet arbejde. De ’søgte Riget først’. Sådanne tilsynsmænd har i sandhed en tro som andre der tilbeder Jehova med fordel kan efterfølge. — Hebr. 13:7.

16. Hvad har pionerer erfaret når de har ladet tjenesten gå forud for deres bestræbelser for at tilfredsstille deres materielle fornødenheder?

¹⁶ Især har de der er i heltidstjenesten som pionerer erfaret sandheden i løftet om at der ville blive sørget for deres materielle fornødenheder hvis de satte tjenesten for Gud først. Som eksempel kan nævnes en pioner der vendte tilbage til sit distrikt efter at have overværet et kristent stævne. Han havde meget få penge og intet sted at bo. Da han skulle bestemme sig til hvordan han ville tilbringe den første dag efter at han var kommet tilbage, huskede han på Jesu ord i Mattæus 6:33. Hele dagen arbejdede han i tjenesten på arbejdsmarken, og under arbejdet nævnede han over for nogle af dem han traf på, at han ledte efter et værelse der var til leje, men han fik ikke tilbud om noget. Sent på eftermiddagen, da han havde aflagt vidnesbyrd for en velvillig dame, nævnte han igen at han søgte et sted at bo. En pensionær som havde lyttet til samtalen fra værelset ved siden af, råbte til værtinden og sagde: „Sørg for at denne mand får et sted at sove, og indbyd ham til at spise sammen med os. Hvis han ikke kan betale, vil jeg gøre det. Han gør Guds gerning.“ Dette er ikke et isoleret tilfælde; mange tilsvarende oplevelser kan berettes af dem der har forladt hjem og ejendom for at vie hele deres liv til tjenesten for Gud. — Ap. G. 16:14, 15; Mark. 10:29, 30.

17. (a) Hvilken indstilling satte apostelen Paulus i stand til at bære frugt under vanskelige forhold? (b) Hvilken tillid vil sætte os i stand til fortsat at bære frugt til Guds ære, også under økonomisk vanskelige forhold?

¹⁷ Det betyder ikke at den der søger Riget først, altid vil have overflod; det betyder at man vil få det man har brug for. Om sine erfaringer skrev apostelen Paulus til menigheden i Filippi i Makedonien da han var i fængsel i Rom. „Jeg har lært at nøjes med det, jeg har. Jeg ved, hvad det er at have trange kår, og jeg ved, hvad det er at have overflod; . . . Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft.“ (Fil. 4:11-13) Paulus var ikke den der holdt op når vanskelighederne satte ind. Selv i fængselet blev han ved med at søge Guds riges interesser. Han prædikede for vagten og for dem som kom og besøgte ham. (Ap. G. 28:16, 30, 31; Fil. 1:13) I den tid han var i fængselet, skrev han seks breve som indeholdt uforlignelig åndelig vejledning, og de findes nu i Bibelen. Ja, selv i modgang, enten den skyldes forfølgelse eller økonomiske vanskeligheder, kan man bære frugt til Guds ære. Som der siges i Jeremias 17:7, 8: „Velsignet være den mand, som stoler på [Jehova], og hvis tillid [Jehova] er. Han bliver som et træ, der er plantet ved vand og strækker sine rødder til bækken, ej ængstes, når heden kommer, hvis løv er frodiggrønt, som ej ængstes i tørkens år eller ophører med at bære frugt.“ I fuld tillid til Jehova fortsætter han med at sætte de åndelige interesser først. — Hebr. 13:5, 6.

Ser frem til noget bedre

18. Hvordan kan vi i dag vise at vi har en tro som Abrahams, Isaks og Jakobs, og hvorfor skulle vi ønske at have den samme indstilling?

¹⁸ Ved at leve på denne måde viser vor tids kristne vidner for Jehova at de har en tro som de mænd og kvinder i fortiden der nævnes med anerkendelse i Guds ord. Abraham drog på Guds befaling ud fra den materielt rige by Ur i det gamle Kaldæa og slog sig ned som fremmed i Kana’ans land. „I tro bosatte han sig i det forjættede land som i et fremmed land og boede i telte med Isak og Jakob, medarvingerne til den samme forjættelse; thi han ventede på staden med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud.“ Der tilbage i det tyvende århundrede før vor tidsregning var de villige til at undvære mange af de bekvemmeligheder som verden tilbød, fordi de så frem til en varig stad som Gud ville bygge, en himmelsk regering som de kunne leve under. Hvis de var blevet ved med at tænke på det sted de var draget ud fra, kunne de have vendt tilbage til det. Men det gjorde de ikke. „Derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud.“ (Hebr. 11:8-16) Kan Gud være lige så tilfreds med den løbebane du har valgt dig?

19. (a) Hvorfor er det en alvorlig tid vi lever i? (b) Hvad kan bevirke at nogle som er klar over dette, vil gå glip af velsignelserne under Guds nye tingenes ordning, og hvilken betimelig advarsel har Jesus udtalt?

¹⁹ Vi lever i kritiske tider. Det er de „sidste dage“ for denne onde tingenes ordning. Der er allerede gået tooghalvtreds år siden Riget blev oprettet i himmelen i 1914, og der er snart gået seks tusind år af menneskehedens historie. De fysiske kendsgerninger der markerer vor tid som „verdens ende“ er ikke til at tage fejl af. (Matt. 24:3) Det er en meget alvorlig tid. Tror vi det? Det er muligt at nogle af dem der siger de tror på det, vil gå glip af velsignelserne under Guds nye tingenes ordning fordi de ikke har deres sind og hjerter fæstet ved det håb der ligger foran dem. I stedet for at nøjes med „føde og klæder“, er de ved at blive suget ned af verdens materialistiske malstrøm. De går mere op i at søge denne verdens glæder end i tjenesten for Gud. Derfor sagde Jesus advarende: „Vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer. Thi som en snare skal den komme over alle dem, der bor på hele jordens flade. Men våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen.“ — Luk. 21:34-36.

20. Hvordan kan vi fortsat vise at vi er kristne der bærer frugt?

²⁰ Hvis vi er rige på kærlighed til Gud, og vi har nøjagtig kundskab fra hans ord, vil vi ikke lade os selv drage med af det som verden søger, men vi vil lade vort liv dreje sig om „det væsentlige“. På denne måde vil vi vise at vi er kristne der bærer frugt, idet vi er „fyldte med retfærdigheds frugt, som skyldes Jesus Kristus, Gud til ære og pris“. — Fil. 1:9-11.

[Fodnote]