Kapitel 22
Manden som glemte Gud
EN DAG kom en mand hen til Jesus for at tale med ham. Han vidste at Jesus var meget klog. Han bad Jesus hjælpe ham med at få nogle af de ting hans bror havde. Manden mente han havde ret til dem.
Hvis du havde været Jesus, hvad ville du så have sagt? — Jesus kunne se at manden havde et problem. Men problemet var ikke at han behøvede det hans bror havde, men at han ikke forstod hvad der havde størst betydning i livet.
Derfor fortalte Jesus ham en historie. Den handlede om en mand som glemte Gud. Vil du høre den? —
Der var engang en meget rig mand. Han havde både jord og gods. Hans marker havde båret særdeles godt, så han havde ikke plads i sine lader til hele afgrøden. Hvad skulle han gøre?
Den rige mand sagde til sig selv: „Jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og dér vil jeg samle alt mit korn og mit gods.“
Den rige mand tænkte at det var det bedste han kunne gøre. Han syntes selv det var en vældig god idé at samle sit gods sammen. Han sagde til sig selv: ’Jeg har meget gods liggende, nok til mange år. Så nu vil jeg slå mig til ro, spise, drikke og være glad.’
Men der var noget forkert ved den rige mands tankegang. Hvad var det? — Jo, han tænkte kun på sig selv og sin egen fornøjelse. Men han glemte Gud.
Derfor talte Gud til den rige mand. Han sagde til ham: ’Din tåbe. I nat skal du dø. Hvem skal så have det du har samlet dig?’
Kunne den rige mand bruge alle sine ting når han først var død? — Nej. Det ville andre komme til. Jesus sagde: „Således går det den, som samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.“ — Lukas 12:13-21.
Du ønsker sikkert ikke at være ligesom denne rige mand, vel? — Hans store mål i livet var at samle sig ting, materielle ejendele. Her begik han en fejl. Han ville hele tiden have mere.
Mange er som denne rige mand. De vil altid have mere. Men det kan skabe vanskeligheder.
Du har sikkert nogle legesager, har du ikke? — Fortæl mig engang hvad du har. —
Hvis nu en af dine legekammerater har en bil, en dukke eller noget andet legetøj som du ikke har, ville det da være rigtigt af dig at prøve at tage det? —
Legetøj kan selvfølgelig være meget rart at have. Men hvad sker der med det når der er gået et stykke tid? — Det bliver gammelt. Det går måske i stykker, og så bryder du dig slet ikke om det mere. Men du har noget der er meget mere værdifuldt end legetøj. Ved du hvad det er? — Det er selve livet. Og livet afhænger af at man gør det der behager Gud, ikke? — Vær derfor ikke som denne tåbelige rige mand.
Det er ikke kun børn der handler som denne rige mand. Mange voksne gør det også. Nogle af dem vil altid have mere end de har. De har måske det daglige brød, tøj at gå med og et sted at bo. Men de vil have mere. De vil have masser af tøj. Og de vil have større huse. Disse ting koster penge. Derfor arbejder de hårdt for at tjene masser af penge. Og jo flere penge de tjener, jo flere vil de have.
Nogle voksne har så travlt med at skaffe penge at de ikke har tid til at være sammen med deres familie. Og de har ingen tid til Gud. Kan deres penge holde dem i live? — Nej, det kan kun Gud. Kan de bruge deres penge når de er døde? — Nej, for de døde kan slet ingenting.
Vil det sige at det er forkert at have penge? — Nej. Vi kan købe mad for dem. Vi kan købe tøj for dem. Bibelen siger at det er en beskyttelse at have penge. Men hvis vi „elsker“ penge, vil vi komme i vanskeligheder. Vi vil blive som den rige mand der samlede sig skatte men ikke var rig hos Gud. — Prædikeren 7:12.
Den store Lærer sagde at den rige mand var en tåbe fordi han ikke var „rig hos Gud“. Hvad vil det nu sige at være „rig hos Gud“? — Det vil sige at man sætter Gud først i livet. Nogle siger at de tror på Gud. De læser måske endda i Bibelen af og til, og de tror at det er nok. Men er de virkelig ’rige’ hos Gud? —
En der er rig har mere end blot en lille smule. Han har meget. Hvis han er „rig hos Gud“, er hans liv fyldt med tanker om Gud. Han kan lide at tale om Gud. Han gør altid det Gud siger han skal. Og han tilbringer sin tid sammen med folk der elsker Gud.
Er vi også sådan? Er vi ’rige hos Gud’? — Hvis, vi virkelig lader os undervise af den store Lærer, vil vi være det.
[Her er nogle flere skriftsteder som viser hvordan man bør se på det materielle: 1 Timoteus 6:6-10; Ordsprogene 23:4; 28:20; Hebræerne 13:5.]