Livets vej — snæver men fri
1. Hvad betyder ordet „snæver“ i Mattæus 7:14?
JESUS KRISTUS sagde: „Snæver er den port og trang den vej som fører til livet.“ (Matt. 7:14) Det græske ord for „snæver“ som Mattæus brugte da han gengav Jesu ord, „anvendes billedligt i Mattæus 7:13, 14 om den port der danner indgangen til det evige liv og som er snæver fordi den går imod de naturlige tilbøjeligheder“. — Expository Dictionary of New Testament Words af W. E. Vine.
2. Hvorfor er det ikke en begrænsning af sand frihed at ’vejen’ er „snæver“?
2 At ’vejen’ er „snæver“ hentyder altså ikke til en snæversynet eller intolerant livsholdning eller til en isoleret tilværelse, som i et kloster. At den er „snæver“ betyder derimod at den ikke er uden faste rammer, uden afstukne grænser eller uden noget bestemt endemål. Den er „snæver“ i den forstand at den pålægger én begrænsninger med hensyn til det der er skadeligt. Sand frihed er ikke frihed til at gøre hvad som helst man har lyst til, for det ville krænke andres frihed. Det ville hurtigt medføre at der ingen frihed fandtes mere, for det ville føre til strid, had, ja endog mord. Hvis der for eksempel overhovedet ikke var nogen der adlød de love som denne verdens regeringer har vedtaget, ville det føre til anarki, og forholdene ville blive så forfærdelige at ingen ville eje sand frihed eller lykke.
3. Hvorfor må de kristne ’kæmpe energisk’?
3 De kristne er ligesom alle andre, behæftet med fejl og ufuldkommenheder. I deres bestræbelser for at rette disse kan de blive grebet af modløshed over den kamp som de må føre mod kødets skrøbeligheder. (Rom. 7:24) Ifølge Lukas 13:24 sagde Jesus: „Kæmp energisk for at komme ind gennem den snævre dør.“ Det kræver en energisk indsats, ligesom hos løberne i de olympiske lege før og nu, ikke fordi vejen til livet i sig selv er vanskeligt fremkommelig eller på nogen måde anstødelig, men fordi verden og vores egen ufuldkomne personlighed virker som et pres på os. De normer der gælder for ’vejen’ er høje, men hvis vi følger dem vil vi erfare den største glæde, tilfredshed og frihed.
4. Hvorfor kan man stole på sande kristne, sådan som det fremgår af de skriftsteder der er henvist til?
4 Et af de krav der gør ’vejen’ snæver, er ærlighed. Hvordan kan man føle sig virkelig tryg og lykkelig i en verden hvor man ikke kan have tillid til sin næste? Kristne følger derfor ærlighedens vej, ikke blot i ord, men også i handling. (1 Joh. 3:18) Sande kristne vil ikke stjæle eller udbytte andre. De vil ikke benytte ulovlige forretningsmetoder, fordreje kendsgerninger, gå krogveje, eller tage mod bestikkelse. De vil ikke træffe aftaler „underhånden“ eller bestikke andre for at opnå særlige gunstbevisninger eller forrettigheder. (2 Mos. 23:8; Sl. 26:9, 10) Fundne sager vil kristne levere tilbage til ejermanden, når dette er muligt, uden at bede om eller ønske nogen findeløn. — 5 Mos. 22:1-3.
5. Kan en kristen være ærlig i denne verden?
5 Men kan en kristen konsekvent følge denne kurs i en verdensordning der er bygget på uærlige principper og selviskhed? De der lever i overensstemmelse med sand kristendom har været udsat for visse vanskeligheder, idet de endog har mistet deres arbejde fordi de har nægtet at gøre noget der var uærligt. Men i det store og hele har de gjort den erfaring at deres arbejdsgivere respekterer dem, fordi de arbejder flittigt for den løn de får, og de har ofte fået overdraget et større ansvar. De er kendt som pålidelige og samvittighedsfulde mennesker der kommer godt ud af det med andre. Det kræver mod at stå op for ærlighed, men den kristne kan sætte sin lid til Bibelens vejledning og til Guds løfte i Hebræerbrevet 13:5, 6: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden; for han har sagt: ’Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.’ Vi kan derfor være ved godt mod og sige: ’Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?’“
Moralsk retskaffenhed nødvendig for at vandre på livets vej
6. (a) Hvad er frugten af „den nye moral“? (b) Hvordan beskriver apostelen Paulus umoraliteten og dens frugter?
6 Enhver der læser Bibelen véd at moralsk retskaffenhed og renhed er en absolut nødvendighed for at man som kristen kan vandre på livets vej. I dag er der imidlertid mange der siger at dette syn er gammeldags og at „den nye moral“ med dens løsagtige og letfærdige levevis giver folk frihed til at leve et rigere liv. Er det sandt? Betragt situationen i dag. Hvad er frugterne af „den nye moral“? Hjertesorger, opløste familier, sygdomme og død. Man kan ikke give rum for umoralitet uden at skade sin lykke. Apostelen Paulus beskriver umoralitetens virkninger, og den situation vi har i dag er et uomtvisteligt bevis på at det han sagde var sandt. Han skrev følgende om nogle der fulgte løsagtighedens vej:
„Skønt de kendte Gud, herliggjorde de ham ikke som Gud, og de takkede ham heller ikke, men blev tomhjernede i deres overvejelser, og deres uforstandige hjerte blev formørket. Skønt de hævdede at de var vise, blev de tåbelige . . . Derfor overgav Gud dem, i overensstemmelse med deres hjerters lyster, til urenhed, så deres legemer kunne vanæres iblandt dem, ja, dem der ombyttede Guds sandhed med løgnen og dyrkede skabningen og ydede den hellig tjeneste fremfor Skaberen, . . . Det er grunden til at Gud overgav dem til vanærende seksuelle lidenskaber, for både ombyttede deres kvinder den naturlige omgang med den unaturlige, og ligeledes forlod også mændene den naturlige omgang med kvinden og blev optændt i deres begær efter hinanden, idet mænd med mænd øvede hvad der er uanstændigt og pådrog sig den fulde løn som deres vildfarelse fortjente. Og ligesom de ikke syntes om at holde fast ved Gud i nøjagtig kundskab, sådan overgav Gud dem til en sindstilstand han ikke synes om, til at gøre hvad der ikke sømmer sig.“ — Rom. 1:21-28.
7. Hvilken forandring viser apostelen er nødvendig hos den der bliver kristen?
7 Derefter nævner apostelen de mange fordærvede egenskaber vi ser hos menneskene, og de lovløse handlinger der forekommer overalt i verden i dag. (Rom. 1:29-32) I et andet brev skriver han til de kristne: „I skal derfor gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen, som er afgudsdyrkelse. På grund af disse ting kommer Guds vrede. I dem vandrede I også engang, da I plejede at leve i dem. Men nu skal I virkelig aflægge dem alle: vrede, harme, slethed, spot og skammelig tale af jeres mund.“ (Kol. 3:5-8) De der efter bedste evne har fulgt denne vej, idet de har søgt hjælp fra Gud, har erfaret at de opnår langt større lykke i livet ved at undgå umoralitet og de andre nedbrydende ting Paulus nævnte. — 1 Tim. 4:8.
Kan spiritisme lede én den rette vej?
8. (a) Hvorfor vender mange i vor tid sig til det okkulte, og kan de få åndelig vejledning der? (b) Hvordan ser Gud på spiritismen, ifølge De hebraiske Skrifter?
8 Folk har virkelig behov for hjælp i dag. Rådvildheden er stor, og da de ikke ved hvorhen de skal vende sig, føler de sig draget af de mange „ismer“ der påstår at de kan lede dem på den rette vej. En af disse er okkultismen: spiritisme, spådomskunst og deslige. Kan det okkulte hjælpe én ind på livets vej? Kan man dér få åndelig vejledning? Nej, Bibelen nævner tværtimod spiritismen blandt „kødets gerninger“, fordi den ikke tilfredsstiller åndens men kødets ønsker. (Gal. 5:19-21) Jehova viser i sit ord hvordan hans indstilling er til alle former for spiritisme eller okkultisme og til dem der søger hjælp derfra. Til sit folk Israel sagde han:
„Du [må] ikke lære at efterligne disse folks [kana’anæernes] vederstyggeligheder. Der må ingen findes hos dig, . . . som driver spådomskunst, tager varsler, er sandsiger eller øver trolddom, ingen, som foretager besværgelse eller gør spørgsmål til genfærd [som rådspørger et åndemedium, NW] og sandsigerånder og henvender sig til de døde; thi enhver, der øver sligt, er [Jehova] vederstyggelig.“ — 5 Mos. 18:9-12.
9. Hvem henvender man sig i virkeligheden til når man vender sig til spiritismen?
9 Eftersom Gud fordømmer spiritisme siger det sig selv at den der vender sig til spiritisme efter viden eller hjælp ikke kan have Guds godkendelse. Vedkommende har vendt sig til en kilde der modstår Gud, og Bibelen viser hvem denne kilde er. Apostelen Paulus skrev til de kristne: „Det som folk fra nationerne ofrer, ofrer de til dæmoner og ikke til Gud; og jeg ønsker ikke at I skal være parthavere med dæmonerne . . . I kan ikke have andel i ’Jehovas bord’ og i dæmoners bord. Eller ’ægger vi Jehova til skinsyge’? Vi er ikke stærkere end han, vel?“ — 1 Kor. 10:20-22.
10. Hvilken stor fare befinder man sig i hvis man ser hen til spiritismen?
10 Når nogle ignorerer Guds ord og ser hen til andres vejledning i livets spørgsmål fornægter de altså Gud og falder i hænderne på Guds og menneskers værste fjender, de onde dæmoner, de engle der gjorde oprør og som virker under „dæmonernes hersker“, Satan Djævelen. — Luk. 11:15; 1 Pet. 3:19, 20; 2 Pet. 2:4; Jud. 6; Ef. 6:11, 12; 2 Kor. 4:4.
Astrologi ingen pålidelig rettesnor
11. (a) Hvilken egenskab hos mennesket fornægtes af astrologien? (b) Hvilken bibelsk vejledning bør vi følge fremfor at rådspørge stjernerne? (c) Hvad medførte de forskellige former for spiritisme for fortidens Babylon?
11 Hvad astrologien angår, fornægter den også Gud og hans suveræne herredømme over menneskeheden. Den fornægter desuden at mennesket har sin egen frie vilje. Ifølge astrologien er mennesket ikke moralsk frit stillet; alle livets aspekter bestemmes af stjernernes og planeternes stilling, så mennesket i realiteten blot er en robot. Men mennesket blev skabt i Guds billede og lighed. Det har sin frie vilje. Det kan vælge hvilken kurs det vil følge, og således selv bestemme sin skæbne. Bibelen nævner gentagne gange denne frihed til at vælge og opfordrer menneskene til at vælge den vej Gud har afstukket, såfremt de ønsker at opnå evigt liv i lykke. (5 Mos. 30:19, 20; Matt. 6:33; Apg. 17:26, 27; Åb. 22:17) Gud advarer os desuden imod at ’frygte himmelens tegn’. (Jer. 10:2) Fortidens Babylon var en fjende af Gud, og det blev tilintetgjort på grund af dets forskellige former for astrologi, spiritisme og dæmondyrkelse. Gud sagde til Babylon:
„Kom med din trolddom og med dine mange trylleord, med hvilke du umaged dig fra din ungdom, om du kan bøde derpå og skræmme det bort. Med rådgiverhoben sled du dig træt, lad dem møde, lad himmelgranskerne frelse dig, stjernekiggerne, som måned for måned kundgør, hvad dig skal ske! Se, de er blevet som strå, de fortæres af ild, de frelser ikke deres liv fra luens magt. . . . dig frelser ingen.“ — Es. 47:12-15.
Den kristne menigheds pligt når nogen øver synd
12. (a) Hvorfor må den kristne menighed holde sig fri af en uret adfærd, og hvad gøres der for at sikre at det sker? (b) Hvordan gør de skridt der tages over for overtrædere, det til en glæde at være i den kristne menighed?
12 For at være i overensstemmelse med den måde hvorpå Gud ser på tingene og med de normer han har fastsat i sit skrevne ord, og for at bevare Guds gunst, må Jehovas Vidners menigheder bevare sig fri af enhver uret adfærd så de kan være uangribelige. De må være rene i Guds øjne. Derfor kræver menighederne at deres medlemmer holder fast ved den kristne livsform eller livsførelse. De der fortsat overtræder Bibelens principper vedrørende sandhed, moral og ærlighed, såvel som de der giver sig af med spiritisme, må udstødes af menighederne. (1 Kor. 5:11) Det fordærv og det forfald der har ødelagt kristenhedens kirker og religionssamfund, kan således ikke vinde fodfæste i den sande kristne menighed. Det er en virkelig glæde at være tilsluttet et åndeligt rent folk og være med i den rene tilbedelse af Jehova Gud.
13. Hvilke fordele nu og i fremtiden er der ved at adlyde „den gode nyhed“?
13 Når vi er lydige mod Guds „gode nyhed“, idet vi søger Riget og Guds retfærdighed først, opnår vi allerede nu en tilfreds og lykkelig tilværelse. Gud vil ikke skænke evigt liv på jorden under sin rigsregering til nogle der vil ødelægge renheden og freden. I forbindelse med apostelen Johannes’ syn, der omtales i Bibelens sidste bog, siges der:
„Jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet, og havet er ikke mere. Jeg så også den hellige by, det ny Jerusalem, komme ned fra himmelen fra Gud, beredt som en brud smykket for sin ægtemand. Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.’“ — Åb. 21:1-4.
14. I betragtning af den beskrivelse af ’den nye jord’ der findes i Åbenbaringen, vil de der er umoralske, som øver spiritisme, udbytter andre, og så videre, da være at finde der?
14 Ville der være plads for løgn, ægteskabsbrud, utugt, homoseksualitet, drukkenskab, stofmisbrug, spiritisme, astrologi, okkulte handlinger, hasardspil, udbytning, strid og mord i et sådant samfund? Ville en jord der var gennemsyret af sådanne ting være uden tårer og død? Afgjort ikke. Gud selv forsikrer os om at hans nye ordning vil være fri for al ondskab, idet han siger: „Men de feje og de uden tro og de som er afskyelige i deres snavs, og mordere og utugtige og sådanne som øver spiritisme, og afgudsdyrkere og alle løgnerne, deres lod er i søen som brænder med ild og svovl. Dette er ensbetydende med den anden død.“ — Åb. 21:8.
15. Hvilken hjælp yder Gud dem der oprigtigt ønsker at gøre det der er ret?
15 Jehova Gud har ikke ladet dem hvis hjerte er ret indstillet og som virkelig ønsker at leve i fred med deres næste, være uden hjælp. Han har kærligt sørget for at de får det mod, den styrke og den hjælp fra deres kristne trosfæller som er nødvendig for at de kan vandre på livets vej og opnå Guds godkendelse. Den inspirerede skribent siger: „Da vi altså har en stor ypperstepræst, som er gået gennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved vor bekendelse af ham. For vi har ikke en ypperstepræst som ikke kan føle med vore svagheder, men en som er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd. Lad os derfor med frimodighed i tale træde frem for den ufortjente godheds trone, for at vi kan opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid.“ — Hebr. 4:14-16; jævnfør Første Korinterbrev 10:13.
16. Hvis man hører „den gode nyhed“, begynder at vandre på ’vejen’ og fortsætter dermed, kan man da være sikker på at blive rigt belønnet?
16 Hvilken storslået ordning har Gud ikke truffet for at menneskene kan nærme sig ham, opnå hans gunst og vandre på lydighedens vej! Og mens de der har valgt at adlyde ham vandrer på livets vej, hjælper han dem kærligt ved at give dem den kraft som er ud over det normale. De der oprigtigt vandrer på ’vejen’ kan derfor være sikre på at blive rigt belønnet. (2 Kor. 4:7; Es. 40:10, 11, 29-31) De kan også glæde sig over sand frihed — fred i sindet, en meningsfyldt tilværelse og frihed for frygt for økonomiske problemer, krige og død. Sande kristne har således store muligheder for at hjælpe andre, for det budskab de forkynder er en virkelig hjælp og trøst.
[Illustration på side 15]
Alle vegne trænger folk til vejledning. Mange vender sig til spiritismen. Kan den virkelig hjælpe dem?