ham og om hans søn, for det betyder „det evige liv“. (Joh. 17:3) Det betyder at vi må gøre en indsats. Men koster det ikke altid energi og kræfter at få noget der er noget værd? Hvordan kan nogen der er for doven til at studere de ord Gud har inspireret eller som ikke giver sig tid til at læse livets ord, behage Gud? Hvordan kan man finde ’hvile for sin sjæl’ hvis man undlader regelmæssigt at studere Guds ord, både privat og sammen med Guds folk? Foranstaltningen er der, og i samme grad som vi personligt benytter os af den, vil vi blive forfriskede og vederkvægede.

Ja, alt hvad der er noget værd koster en indsats. Hvis man gerne vil være en dygtig pianist kan man ikke nøjes med blot at øve sig én gang om ugen eller én gang om måneden og så forvente at nå sit mål. Hvis man gerne vil være en dygtig maler koster det også en indsats. Det samme gælder hvis vi skal leve op til de krav Gud stiller; vi må gøre en indsats. Er det, i betragtning af at mennesket er født i synd og under fordømmelse, for meget af Gud at forlange at vi skal gå ind på hans betingelser dersom vi skal opnå et evigt liv? Nej, naturligvis ikke. Ved en lejlighed spurgte en mand Jesus: „’Herre! er det kun få, som bliver frelst?’ Da sagde han til dem: ’Kæmp I for at komme igennem den snævre port; thi mange, siger jeg jer, skal søge at komme ind og ikke formå det.’“ (Luk. 13:23, 24) Dersom mennesker må anstrenge sig og kæmpe for at opnå noget i denne verden — det gælder både sport, hobbies, karriere, fornøjelser og andre ting — hvor meget mere skulle vi så ikke anstrenge os når det drejer sig om den mest værdifulde tjeneste i verden, at gøre Guds vilje! Det vil betyde evigt liv, „thi Gud er ikke uretfærdig, så han skulle glemme jeres arbejde“. — Hebr. 6:10.

De mennesker der i fortiden vandt Guds godkendelse, arbejdede og anstrengte sig for at gøre den guddommelige vilje, men de følte ikke at Gud krævede for meget af dem. Tag for eksempel Noa. Han havde en familie som han måtte sørge for, men han fik alligevel befaling om at bygge arken. Det var en stor ark med tre etager, næsten halvt så lang som oceandamperen Queen Mary! Det ville koste en stor indsats at bygge den. Alligevel sagde Noa

denne kunne fuldbyrde hans guddommelige råd mod det. (Jer. 25:11) Men Babylon var en stærkt befæstet by der blev betragtet som uindtagelig. Kunne Babylons guder, der fandtes bag dets mægtige forsvarsmure, holde ud i årevis og på denne måde forhindre Jehova i at fuldbyrde sit råd til sin fastsatte tid? Ville to år være tilstrækkelig lang tid til at Kyros kunne udvirke Babylons fald og til at han kunne tage sig af jødernes udfrielse?

22. Hvad var det egentlige stridsspørgsmål i kampen mod Babylon, og hvad ville kampens udfald være en forsmag på?

²² Jehovas ord og navn stod på spil. Det ville ikke blot blive en kamp mellem Jehova og Babylon for hans folk Israels skyld. Det ville blive en kamp mellem guder. Jehova ville vise sin overhøjhed over disse guder som ikke var guder, og kaste dem til jorden til stor forsmædelse for dem. Det ville blive et knusende nederlag for Satan og hans onde dæmoner, en forsmag på det nederlag og den tilintetgørelse som venter disse modstandere af Gud, og på den fuldstændige hævdelse af Jehovas navn over alle folkeslagenes guder. Babylons fald måtte derfor indtræffe til Guds bestemte tid. I næste nummer af dette blad skal vi drøfte nogle af de begivenheder der indtraf den skæbnesvangre nat da Babylon faldt.