Nyheder på nært hold
Er dommedag på vej?
● I november sidste år gengav Weekendavisen en artikel af Malcolm W. Browne, New York, hvori der stod: „Af samtaler med astronomer, geofysikere, biologer og sundhedseksperter fremgår det, at menneskets udryddelse efter deres opfattelse ikke nødvendigvis er en så fjerntliggende mulighed, som de fleste af os foretrækker at tro.“ Blandt de „potentielle katastrofer“ nævnes at Jorden kan kollidere med større himmellegemer som kometer eller asteroider, eller at der kan indtræffe en supernova (en usædvanlig massiv stjernes eksplosion) mindre end 60 lysår fra vor jord. Det siges at en supernova så tæt på Jorden ville udslukke alt liv i løbet af få minutter og sprænge Jorden i stumper og stykker.
Men behøver man virkelig at frygte en sådan „dommedag“? Det kunne man måske tro, indtil man undersøger sagen lidt grundigere — ved at granske i Guds ufejlbarlige ord, Bibelen.
Bibelen forsikrer os om at Jehova Gud ’ikke skabte jorden øde, men dannede den til at bebos’. (Es. 45:18) Hvor længe skulle den være beboet? Til evig tid, for vi læser: „Du [Gud] fæsted jorden på dens grundvolde, aldrig i evighed rokkes den.“ (Sl. 104:5) Desuden fremgår det klart af de ord Jesus Kristus henvendte til en forbryder der blev pælfæstet ved siden af ham, at Jorden, fremfor at møde en sådan „dommedag“, skal blive et paradisisk hjem til menneskeheden. — Luk. 23:43.
Er selvmord løsningen?
● For nylig meddelte nyhedsbureauet UPI fra Tokyo: „I fortvivlelse over milliongæld kvalte en forretningsmand og hans søn syv familiemedlemmer og satte ild til sig selv i en mord- og selvmordspagt omfattende tre generationer.“ Mandens forretning var gået fallit med et underskud på omkring 13,5 millioner kroner. I en besked til den stedlige borgmester — det var i byen Yoshida i provinsen Shizuoka — skrev han: „De må undskylde de vanskeligheder vi har voldt Dem. Vi ni, mine børnebørn indbefattet, begår selvmord fordi vores forretning er krakket.“
Mange er bekymrede, ja endog fortvivlede, over stor gæld, uheld i forretning eller andre problemer i tilværelsen. Nogle føler sig måske vanærede på grund af visse ugunstige forhold. Men er „en mord- og selvmordspagt“ løsningen?
Før man påbegynder noget, opfordres man i Bibelen til at beregne omkostningerne. Jesus Kristus sagde meget rammende: „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt? Ellers får han måske lagt grunden men kan ikke fuldføre det, og alle der ser det begynder måske at gøre nar af ham idet de siger: ’Denne mand begyndte at bygge men kunne ikke fuldføre det.’“ — Luk. 14:28-30.
Følger man dette princip vil man som regel undgå at give sig i kast med et usikkert forretningsforetagende. Imidlertid må man erkende at der kan komme økonomisk modgang, selv om man har været forsigtig og vist god dømmekraft. Hvis en forretning krakker bør skyldneren under alle omstændigheder gøre hvad han kan for at betale sine kreditorer. (Rom. 13:8) Men hverken under disse eller andre ulyksalige forhold har den fortvivlede eller tilsyneladende vanærede ret til at tage liv — hverken sit eget eller andres. Guds bud lyder: „Du må ikke myrde.“ (2 Mos. 20:13, NW) Dette omfatter også selvmord.
En høj pris
● Dr. Paul J. Weisner, der er leder af afdelingen for kønssygdomme ved Centeret for Sygdomskontrol i De forenede Stater, har betegnet gonorré som „et utroligt problem“. Han citeres for denne udtalelse: „Vi anslår at mellem 50.000 og 80.000 unge piger og unge kvinder hvert år bliver sterile på grund af gonorré. Sygdommen berøver dem i virkeligheden muligheden for at sætte børn i verden.“ Der er også eksempler på at sygdommen har forårsaget ufrugtbarhed hos mænd.
Mange hævder at de har ret til seksuel frihed og ikke behøver at bekymre sig om moralske begrænsninger. Men i det lange løb ’høster de hvad de sår’, som det hedder i Bibelen. Ofte betaler de en meget høj pris for de løse forhold, undertiden ved at de pådrager sig en svækkende kønssygdom. Som den kristne apostel Paulus sagde: ’De pådrager sig den fulde løn som deres vildfarelse fortjener.’ (Rom. 1:26, 27; Gal. 6:7, 8) Hvor langt klogere er det ikke at undgå løse forhold!