Samlingerne

26. NOV. TIL 2. DEC.

Samtaleemnet

 1. Repetér samtaleemnet.

 2. Hvilken indledning kan man bruge?

3.-9. DECEMBER

Med de to bøger

 1. Hvorfor tilbyder vi disse ældre bøger?

 2. I hvilke situationer vil du foretrække at tilbyde ’Udviklingsbogen’?

 3. Og Den gode nyhed der gør os lykkelige?

10.-16. DECEMBER

Når folk har svært ved at læse

 1. Hvorfor er det nødvendigt at være taktfuld?

 2. Hvordan kan vi bruge brochuren Evigt liv på jorden?

17.-23. DECEMBER

Hvad vil du sige:

 1. Når du tilbyder de nye blade?

 2. For at aftale at komme igen med de næste numre?

24.-30. DECEMBER

Hvordan vil du i helligdagene

 1. Reagere på særlige hilsener?

 2. Vise hensyn til dem du besøger?

 3. Benytte helligdagsaktiviteterne som en anledning til at få en samtale i gang?

Samtaleemne

Vil jorden blive udslettet i en atomkrig?

Præd. 1:4 — Jorden står til evig tid.

Ordsp. 2:20, 21 — De retfærdige skal leve evigt på jorden.

Ordsp. 2:22 — Gud vil udslette de onde.

Kommer Rigets interesser først i dit liv?

¹ Jesus var villig til at give sit liv for Guds rige. Da han stod anklaget foran Pilatus og man krævede ham henrettet, holdt han fast ved sin opgave. (Joh. 18:37) Selv da han hang døende på marterpælen fremhævede han Guds rige som menneskets håb, idet han sagde til forbryderen: „Du skal være med mig i Paradiset.“ — Luk. 23:43

² Vi forstår hvorfor Jesus tillagde Riget så stor betydning. Han var blevet sendt fra himmelen for at vidne om den sandhed at Guds rige ville styre med retfærdighed og skabe mulighed for at hans Faders vilje kunne ske på jorden som i himmelen. Hvad kunne medføre større glæde end at Jehovas vilje skete — at jorden blev omdannet til det paradis han oprindelig havde i tanke? Jesus fremholdt det vidunderlige håb at alle trofaste lydige mennesker skulle leve i Paradiset, forenet i den rene tilbedelse.

Vi må beregne omkostningerne

³ Det er sjældent nogen let sag at følge Jesu eksempel og give Rigets interesser førstepladsen i sit liv. Jesus forklarede at han var „kommet for at stifte en brand på jorden“ og at familier ville blive splittet på grund af Riget. — Luk. 12:49-53.

⁴ For at kunne efterligne Jesus som en forkæmper for Guds rige må man bære en „marterpæl“ og alt hvad dette indebærer. Man må beregne omkostningerne, ja være parat til at sige „farvel“ til sine materielle ejendele hvis de hindrer én i at tjene Gud. (Luk. 14:27, 28, 33) Samtidig med at Jesus sagde dette, tilskyndede han alle til at følge ham og at dele den gode nyhed med andre. Det evige liv under Rigets herredømme er alle omkostningerne værd. — Matt. 13:44-46.

Hold op med at nære bekymring

⁵ Vi gør vel i at spørge os selv om Rigets interesser virkelig kommer først i vort liv. Jesus forklarede: „Ingen kan trælle for to herrer . . . I kan ikke trælle både for Gud og for Rigdom. . . . Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal drikke, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på.“ (Matt. 6:24, 25) Har vi tilstrækkelig tro på Jesu vejledning om at vi bør søge Riget først? Har vi tillid til at vi vil få ’alle de andre ting’ i tilgift, eller ’nærer vi bekymring for vor sjæl’?

⁶ Svigter du ofte møder eller samlinger på grund af verdsligt arbejde, idet du tager for givet at du er nødt til at opfylde din arbejdsgivers krav? Nogle brødre har sagt nej til bedre betalt arbejde fordi arbejdstiden ville gribe ind i de teokratiske gøremål. Mange har gjort den erfaring at arbejdsgivere er parate til at gøre indrømmelser for at holde på villige og pålidelige ansatte. (Kol. 3:23, 24) Menigheden styrkes når ældste, menighedstjenere og pionerer sætter et godt eksempel i denne henseende.

Planlæg nu

⁷ Mange af jer unge er snart færdige med en grundlæggende uddannelse. Lægger I allerede nu planer om en teokratisk fremtid? Nogle tænker måske på at tjene lidt penge før de bliver pionerer. Men hvorfor udskyde lejligheden til at få en fuld andel i tjenesten for Riget, blot for at kunne samle sig nogle materielle værdier? Hvorfor ikke lade det vigtigste komme først? Hvis Riget er det vigtigste for dig, hvorfor da ikke blive pioner først? Hvis du lader et verdsligt arbejde komme i første række, er der fare for at dit hjerte vil blive tynget af bekymringer som vil hindre dig i at blive pioner. — Matt. 6:26; Luk. 21:34.

⁸ Denne verden har for vane at kræve meget af dem der er villige til at trælle for den. Giver man efter for fristelsen til at anskaffe sig materielle goder, betyder det ofte at man sætter sig i stor gæld — med det resultat at man også må have en stor indtægt for at kunne betale den. Hvor langt bedre er det ikke at stole på Jehova, som kender vore behov og har lovet at dække dem. Hvis vi lader Rigets interesser komme i første række vil vort liv få sand mening som forstærkes af udsigten til evige velsignelser i fremtiden. — Matt. 6:32; 1 Tim. 6:18, 19.

Jehova arbejder — gør DU?

¹ Jehovas skaberværk arbejder. Selv livløse himmellegemer arbejder. Solen tilfører jorden energi og medvirker til vigtige kredsløb. Med energi fra solen fordamper der således, hvert sekund 11 millioner tons vand, som senere bliver til værdifuld, frugtbringende regn. (Es. 55:10) Alt det skabte har en hensigt som er planlagt og udtænkt i forvejen.

² Jehova arbejder nu på gennemførelsen af sin frelsesgerning. Vi er indbudt til at arbejde sammen med ham, og vi betragter det som en stor ære, et privilegium. (1 Kor. 3:9; Rom. 11:13) Dette arbejde har stor fremgang, og alt tyder på en storslået opfyldelse af Esajas 60:22. Planlægger du en større andel i dette arbejde i de kommende måneder?

³ Vi har brug for flere forkyndere og flere heltidstjenere, både pionerer og hjælpepionerer. I marts og april 1985 har vi planlagt en kampagne med Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter (hele Bibelen) for et bidrag på 30,00 kr. Kan du være med som hjælpepioner i disse måneder? Hvor vil det være godt hvis vi kan nå at tilbyde den i hele vort distrikt i løbet af foråret. Vi har særlige blade der fortjener en stor udbredelse, og et målbevidst genbesøgsarbejde vil give os flere bibelstudier. Dette arbejde må planlægges.

⁴ Allerede nu vil de ældste begynde planlægningen af særlige tjenestearrangementer, praktiske forberedelser vedrørende mindehøjtiden og lignende. (Se Huskeliste for forårskampagnen i Rigets Tjeneste for januar 1983. Denne huskeliste vil danne grundlag for forberedelserne i år. Husk tjenestearrangementer på fridage og i skoleferier.)

⁵ Hvilke forberedelser kan der allerede nu gøres i familierne? Hold et familieråd i løbet af januar måned. Drøft åbenhjertigt mulighederne for at være hjælpepioner; måske kunne hele familien prøve heltidstjenesten, enten i én måned sammen eller på skift gennem flere måneder. I marts måned er der 5 weekender og i april er der mange fridage. Maj har oftest noget bedre vejr end marts og april. Marts, april og maj giver os således gode lejligheder til udvidet arbejde i Jehovas tjeneste.

⁶ Mange enlige, unge som ældre, kan planlægge en udvidet tjeneste idet de finder nogen at arbejde sammen med. Andre planlægger at samarbejde med forskellige blandt de mange der udvider deres tjeneste. Vi har hørt om en broder, nær de tres, der begynder et pionersamarbejde med en broder der er 20 år.

⁷ Nogle føler at de ikke kan gøre noget ekstra. Alder, sygdom eller familieforhold sætter en begrænsning. Jehova kender vor situation. Han er barmhjertig og ikke uretfærdig. (He. 6:10; Luk. 21:1-3) Vi kan dog alle gøre noget. Bed for den særlige tjeneste. (2 Tess. 3:4; Ef. 6:18, 19) Det er Jehovas ånd der udvirker fremgang. Forbøn er derfor en vigtig del af arbejdet.

⁸ Med en god planlægning vil arbejdet i vore distrikter have fremgang. Det er Jehovas arbejde, han har givet os de nødvendige hjælpemidler og velsigner vore anstrengelser ved at give os af sin hellige ånd. Lad os arbejde flittigt så vi efterligner Jehova og Jesus Kristus. — Joh. 5:17.

Den teokratiske skoles skriftlige repetition

Repetition med lukkede bøger af den teokratiske skoles pensum for ugen fra 12. november til og med ugen fra 24. december 1984. Stoffet er fra Hjælp til forståelse af Bibelen (ad), „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“ [si], Håndbog for den teokratiske skole [sg], Bibelske samtaleemner [td] og den ugentlige bibellæsning.

[Bemærk: Henvisningerne efter hvert spørgsmål skal først bruges efter repetitionen; men Bibelen må benyttes ved besvarelsen af spørgsmålene.]

Skriv rigtigt (R) eller forkert (F) ud for følgende ti udtalelser:

 1. En taler forventer at tilhørerne svarer på de retoriske spørgsmål han stiller. [sg 52, § 13] [Forkert. Retoriske spørgsmål stilles for at sætte tankerne i sving, uden at det forventes at tilhørerne skal svare højt.]

 2. I stedet for at tale til klippen i Kadesj, slog Moses på den to gange, efter at have henledt opmærksomheden på sig selv og kaldt sine landsmænd „genstridige“. Denne handling mishagede Jehova fordi Moses ubeskedent tog æren og ikke helligede Jehova for folkets øjne. (4 Mos. 20:8, 10-12) [Bibellæsning] [Rigtigt. Se w78 1/8, s. 18.]

 3. Jehova kan bryde dæmonernes magt, og han beskytter sine tjenere mod dæmonisme. (4 Mos. 23:23) [Bibellæsning] [Rigtigt. Se w65, s. 144.]

 4. Bileam, der var villig til at forbande og fordærve Israel for personlig vindings skyld, led til sidst en voldsom død da han faldt i hænderne på dem han havde planlagt at forbande. (4 Mos. 31:8) [Bibellæsning] [Rigtigt. Se w66, s. 37.]

 5. Moses skrev hele Femte Mosebog. [si 37, § 5] [Forkert. Det sidste kapitel blev føjet til efter hans død, højst sandsynligt af Josua eller ypperstepræsten Eleazar.]

 6. Selv verdens nationer har anerkendt Jehovas lov som enestående og ophøjet, og har taget mange af bestemmelserne i Femte Mosebog med i deres egne lovbøger. [si 41, § 33] [Rigtigt.]

 7. I det gamle Israel kunne en der havde begået overlagt mord ikke „slå en handel af“ med dommeren for derved at få en mildere straf. (4 Mos. 35:31) [Bibellæsning] [Rigtigt. Se g77 22/11, s. 7.]

 8. Når israelitterne som straf for deres ulydighed blev ført i fangenskab, ville også deres børn og børnebørn komme til at lide på grund af deres forfædres synder. (5 Mos. 5:9) [Bibellæsning] [Rigtigt. Se g65 8/6, s. 22.]

 9. Ordet „Amen“ anvendes som en titel på Jesus Kristus, „det trofaste og sande vidne“. [ad 46, § 4] [Rigtigt. Åb. 3:14]

10. Titlen „Alfa og Omega“ har samme betydning som udtrykket „den første og den sidste“. [ad 40, § 3] [Rigtigt.]

Besvar følgende spørgsmål:

11. Hvilket formål tjener indledningen til et foredrag? [sg 46, § 9] [Formålet med det første man siger er at vække tilhørernes interesse.]

12. Hvordan kan man tilskynde den man studerer med, til at svare med sine egne ord? [sg 51, § 9] [Man kan stille ekstra spørgsmål, der får eleven til at udtrykke tankerne med sine egne ord.]

13. Hvor kom Moses hen da han ’samledes til sin slægt’. (4 Mos. 27:13) [Bibellæsning] [Han kom i Sheol, menneskehedens fælles grav. Se w65, s. 224.]

14. I hvilket år efter israelitternes udgang af Ægypten indtraf de begivenheder der omtales i Femte Mosebog? [si 37, § 6] [I det 40. år.]

15. Om hvem anvendes titlen „Alfa og Omega“ i Åbenbaringen 1:8; 21:6; 22:13? [ad 39, § 9; 40, § 1, 2] [Jehova Gud.]

16. Hvad er den oprindelige betydning af det hebraiske ord der translittereres „amen“? [ad 46, § 2] [Sikker, visselig, lad det være sådan, sandhed. (Ét svar er nok.)]

17. Hvordan stillede kong Akaz sig til afgudsdyrkelsen? [ad 35, § 1, 4] [Han deltog jævnlig i hedenske offerceremonier, ja ofrede endog sin egen søn i ilden. I stedet for kobberalteret ved Jehovas tempel byggede han et hedensk alter. (2 Kong. 16:3, 4, 10-16)]

18. Hvordan gik profetien om de „femogtresindstyve år“ i Esajas 7:8 i opfyldelse? [ad 35, § 3] [Efraim blev knust inden for de forudsagte 65 år ved at tre assyrerkonger, nemlig Tiglat-Pileser, Salmanassar og Asarhaddon, deporterede indbyggerne til assyriske områder. (Tanken er nok.)]

19. Hvad er „aloe“, der omtales i Salme 45:9, Ordsprogene 7:17 og Højsangen 4:14? [ad 40, § 11] [Det er navnet på en træsort hvis ved indeholdt et vellugtende eller aromatisk stof der på Bibelens tid blev anvendt som parfume. (Tanken er nok.)]

20. Fra hvem nedstammede ammonitterne, og hvordan forholdt de sig normalt til Israels folk? [ad 47, § 4] [De nedstammede fra Ammon, Lots søn med den yngste af sine to døtre, og med få undtagelser var de hårdnakkede fjender af Israels folk.]