En kærlig Faders tilgivelse
Hvem trænger til Guds tilgivelse? Hvordan får man den?
HVEM er så retfærdig at han ikke behøver tilgivelse? Ingen, for „alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud“. Den der er viis vil derfor erkende at han har tilgivelse behov, og i overensstemmelse med Herren Jesu belæring vil han ydmygt bede til Gud: „Forlad os vore synder.“ — Rom. 3:23; Luk. 11:4.
Men vil Gud lytte til en angrende synder der er dybt ulykkelig over det onde han har gjort og som af hele sit hjerte ønsker at gøre det rette? Ja, det vil han ganske afgjort! David, der vidste at Jehova er en tilgivende Gud, sang: „Thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på nåde mod alle, der påkalder dig.“ Adskillige år senere bekendte en forsamling af levitter: „Du er forladelsens Gud, nådig og barmhjertig, langmodig og rig på miskundhed.“ — Sl. 86:5; Neh. 9:17; Dan. 9:9.
Guds storslåede villighed til at tilgive er en indbydelse til alle der er kommet ind på syndens vej. Tænk derfor ikke at du er kommet så langt ud at der ikke mere er nogen tilgivelse, at dine synder afskærer dig fra Guds barmhjertighed. Fat mod og tænk på at Jehovas tilgivelse rækker meget langt. Følg denne opfordring: „Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til [Jehova], at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.“ — Es. 55:7.
Da Jesus var her på jorden lovpriste han sin Faders storladne villighed til at tilgive. Han gjorde det især ved den lejlighed da de selvretfærdige skriftkloge og farisæere spottende sagde: „Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.“ Jesus gendrev deres spot med en række lignelser, i hvilke han godtgjorde at det var rigtigt af ham at komme sammen med skatteopkrævere og syndere, eftersom Gud elskede sådanne mennesker når de omvendte sig. — Luk. 15:2.
Det mistede får og drakmen
Først spurgte han hvem af disse farisæere der ikke ville gå ud at lede efter et får der var blevet borte, selv om han måtte forlade de nioghalvfems andre. Han forklarede at ligesom der ville være glæde når fåret blev fundet, således ville der også være glæde i himmelen når en synder omvendte sig, ja der ville være større glæde over denne ene omvendte synder end over nioghalvfems selvretfærdige mennesker der ikke fandt det nødvendigt at omvende sig. Ja, de der erkender at de er syndere og som gerne vil ændre deres veje, glæder Guds himmelske familie. — Luk. 15:3-7.
For yderligere at illustrere sagens kerne, spurgte Jesus: „Hvis en kvinde har ti drakmer og taber én drakme, tænder hun så ikke lys og fejer huset og leder ivrigt, lige til hun finder den?“ Han forklarede at ligesom kvindens glæde over at finde denne ene mønt var stor, ville det også bringe stor glæde hos Guds himmelske familie hver gang en ydmyg synder omvendte sig og begyndte at tjene Gud. — Luk. 15:8-10.
Den fortabte søn
For at lovprise sin himmelske Faders kærlige tilgivelse i vendinger der ville appellere til tilhørernes hjerter og opmuntre dem til at tjene Gud, fortalte Jesus til sidst lignelsen om den fortabte søn. Den er blevet kaldt den bedste fortælling man nogen sinde har hørt af et menneskes mund.
„Der var en mand, som havde to sønner,“ begyndte Jesus. „Den yngste af dem sagde til faderen: ’Fader! giv mig den del af formuen, som tilkommer mig.’ Så skiftede han ejendommen imellem dem. Og ikke mange dage derefter samlede den yngste søn alt sit og rejste langt bort til et fremmed land og ødte dér sin formue i et udsvævende liv. Men da han havde sat alt til, blev der en svær hungersnød i det land; og han begyndte at lide nød. Så gik han hen og holdt sig til hos en af borgerne dér i landet, og han sendte ham ud på sine marker for at vogte svin. Og han ønskede at fylde sig med de bønner, som svinene åd; og ingen gav ham noget.
Men han gik i sig selv og sagde: ’Hvor mange daglejere hjemme hos min fader har ikke fuldt op af mad? og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, lad mig gå som en af dine daglejere!’ Og han stod op og gik til sin fader. Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt og kom løbende og faldt ham om halsen og kyssede ham. Og sønnen sagde til ham: ’Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn.’ Men faderen sagde til sine tjenere: ’Skynd jer at komme med den bedste klædning og giv ham den på og sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne; og hent fedekalven og slagt den, og lad os spise og være glade! Thi min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er fundet igen.’ Og de begyndte at være glade.
Men hans ældste søn var ude på marken. Da han nu kom og nærmede sig huset, hørte han musik og dans. Så kaldte han en af karlene til sig og spurgte, hvad der var på færde. Han sagde til ham: ’Din broder er kommen, og din fader har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold.’ Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans fader gik så ud og bad ham. Men han svarede og sagde til sin fader: ’Se, nu har jeg tjent dig så mange år, og jeg har aldrig overtrådt noget af dine bud, og mig har du aldrig givet et kid, så jeg kunne være glad sammen med mine venner. Men da denne din søn kom, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger, så slagtede du fedekalven til ham.’ Da sagde faderen til ham: ’Mit barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi glæde og fryde os, fordi din broder var død, men er blevet levende, og var fortabt, men er fundet igen.’“ — Luk. 15:11-32.
Den tilgivende Fader
Så smukt beskrev Jesus sin himmelske Faders villighed til at tilgive. At tænke sig at universets store Skaber ville tage imod en angrende synder på en så kærlig og medfølende måde! Jesus, den der bedst af alle kendte Faderen, viste med denne rørende lignelse at det netop er sådan Faderen behandler dem der ændrer sind og kommer „hjem“ for at tjene ham.
Men denne opfattelse af Gud som en Fader der er rede til at tilgive var ikke ny. Længe før havde Jehova selv fortalt at han boede hos de ydmyge, hos dem der sørgede over deres syndighed. Han sagde: „I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede.“ — Es. 57:15.
Hvordan opnår man Faderens tilgivelse?
Det var netop sådan den fortabte søn følte sig da han først var kommet til fornuft, ’knust, i ånden bøjet’. Han var virkelig bedrøvet over sin dåragtige opførsel og følte sig uværdig til endog at blive kaldt søn af sin fader. Med en angrende, ydmyg indstilling vendte han derfor hjem for frivilligt at blive sin faders træl.
Også i det første århundrede var der mange blandt Guds folk, israelitterne, der havde vendt sig bort fra deres himmelske Fader og nu lagde en slet adfærd for dagen. Imidlertid hørte de Johannes Døber og Jesus forkynde budskabet om Riget og det virkede så stærkt på dem at de kom til fornuft. De var bedrøvede over at de havde handlet syndigt, og ligesom den fortabte søn vendte de nu tilbage og blev Guds frivillige trælle. Deres ydmyge indstilling og oprigtige anger fik Jesus til at tage hjerteligt imod dem, ligesom han med sine lignelser fortalte dem at hans himmelske Fader havde taget imod dem i åndelig forstand. De blev Jesu disciple og han sendte dem ud for at forkynde Guds rige.
Forholdene er næsten de samme i vor tid da Kristus atter er nærværende. I særdeleshed var der forud for 1931 nogle der blev bekendt med Guds ords sandheder og sluttede sig til Kristi brødres salvede rest, men som i stedet for at forblive dér og tjene den himmelske Fader, ligesom den fortabte søn lod sig drive af ønsket om at nyde de glæder som den nuværende verdensordning kunne byde på. De var ikke villige til at vente på de velsignelser Riget kunne bringe, nej de ville nyde livets materielle goder straks.
Disse, den fortabte søns modbilleder i nutiden, kom imidlertid meget hurtigt til at føle den åndelige hungersnød der havde ramt kristenheden. Der skete en forandring i deres hjerter. Derfor ydmygede de sig og vendte tilbage idet de bekendte deres synder og frivilligt gik ind på at være Guds trælle. Tog Gud imod dem? Ja, sandelig. Akkurat som den kærlige fader tog hjerteligt imod sin fortabte søn og gav en fest til hans ære, således er disse Herrens „andre får“ som omvendte sig blevet beæret med et åndeligt festmåltid og mange tjenesteforrettigheder. Også de er blevet aktive forkyndere af Guds rige. Hvilken kærlighed og barmhjertighed viser Faderen ikke dem der erkender deres behov for tilgivelse og atter vender sig til ham!
Eftersom alle har syndet, kan alle drage nytte af at læse lignelsen om den fortabte søn der viste ydmyghed og anger. Ikke alene var han bedrøvet over sine synder, men han beviste også sin omvendelse ved at bekende sin urette færd og anmode om at måtte tjene sin fader. Hvis du vil opnå den himmelske Faders gunst og tilgivelse må du gøre det samme. Hold dig ikke tilbage! Lad ikke en følelse af uværdighed afholde dig fra at vende dig til Gud for at tjene ham. Fat mod, for Jehova er „god og rund til at forlade, rig på nåde mod alle, der påkalder [ham]“. — Sl. 86:5.