Læg praktisk visdom for dagen som lysets børn
1. Hvad har vi pligt til af hensyn til de mennesker som har fårets sindelag, og hvilken handlemåde må vi derfor følge i denne rumtidsalder?
VI HAR pligt til at lægge praktisk visdom for dagen af hensyn til de mennesker som har fårets sindelag og som trænger til trofaste hyrder. Vi vover ikke at være som sjuhitten Bildad i det profetiske drama hvori Job var hovedpersonen. Bildad hjalp ikke den plagede Job med at løse hans problem. I stedet betvivlede han Jobs uangribelighed og rådede kraftigt Job til at ændre sin vandel. Derfor sagde Job til Bildad: „O, hvor har du været til megen hjælp for en som er uden kraft! O, hvor har du frelst en arm som er uden styrke! Hvor har du dog rådet en som er uden visdom, og hvor har du gjort praktisk visdom kendt for mængden!“ Måtte det ikke være nødvendigt at rette sådanne bebrejdende ord til os i denne rumtidsalder. Hvis vi over for nødstedte mennesker med fårets sindelag skal vise os som sande venner og oprigtige trøstere, og ikke som „læger uden værdi“, må vi gøre den praktiske visdoms vej kendt for dem. (Job 26:1-3; 13:4, NW) Det vil sige at vi må gøre dem interesserede, ikke i verdensrummet, men i himlene, hvor de hos Jehova Gud og hans Kristus kan samle sig skatte der ikke vil blive udsat for bombeangreb.
2. Hvad sagde lederen af en afdeling for rumprogrammer under en videnskabelig konference vedrørende det upraktiske ved de planer verden lægger i vore dage?
2 Dr. A. R. J. Grosch, leder af International Business Machines Corporations afdeling for rumprogrammer, vakte sensation da han ved en videnskabelig konference på Kaliforniens Teknologiske Institut kom ind på det upraktiske i de planer verden lægger: „Vort raketprogram er en døende civilisations svanesang. Vi behøver ikke bedre raketter for at kunne tilintetgøre hinanden — det kan de vi har nu sagtens klare. Og det er meningsløst at fare ud i rummet. Pengene ville være langt bedre anvendt hvis vi løste problemerne herhjemme — tog os af de millioner af mennesker der lever i overbefolkede lande og ikke har mad nok. Hvis vi gjorde det ville det ikke være nødvendigt at finde nye verdener at kolonisere.“ Han tilføjede: „Vi er inde på et forkert spor, er jeg bange for, når vi prøver at løse vort problem ved massedrab — eller ved at rejse til en større ø i verdensrummet.“ New York Times, side 2, den 21. marts 1959.
3. (a) Hvordan sørger vi for at afhjælpe det behov der gør sig gældende nu før Harmagedon? (b) Hvad vil langt overgå eventuelle rumrejsendes oplevelser i verdensrummet?
3 Nu da den universelle Harmagedonkrig, som bryder ud hinsides verdensrummet, nærmer sig hastigt, er det menneskers behov her på jorden der må afhjælpes, og det må gøres straks. Vi følger den praktiske visdoms kurs ved ud fra Den hellige Bibel at vise dem der elsker fred og lykke at de må søge fred med hærskarers Jehova; det er langt mere påkrævet end ad elektronisk vej at komme i forbindelse med månen, Venus eller en anden planet som man håber at sende rumskibe til. Det er vigtigere at kende Jehova Gud og hans søn Jesus Kristus end at kende noget til månen og planeterne som Gud skabte, for kundskab om Skaberen og om hans søn, vor frelser, betyder evigt liv. (Joh. 17:1-3) Hvis man virkelig ønskede at komme til at se verdensrummet på en sikker og behagelig måde, skulle man fremfor at lægge planer om at blive rumrejsende i rumskibe hellere være så viis at følge Jesu råd og til stadighed søge Guds rige først. De der arver det himmelske rige vil se langt mere end verdensrummet. De vil komme omkring med større hastighed, med engles hastighed, og på en meget nemmere og mere bekvem måde. Rumrejsende kan aldrig komme til at se Gud, men det vil Rigets arvinger opnå. — Matt. 6:33; 5:8; 2 Mos. 33:20.
4. Hvordan ser praktisk visdom på fremtiden, og hvorfor vover vi følgelig ikke at have Gud og Kristus til fjender nu?
4 Praktisk visdom ser fornuftigt på fremtiden, hvilket vil sige i overensstemmelse med det Gud har fortalt os i sin hellige bibel. Det er Guds vilje og hensigt at der skal oprettes en retfærdig ny verden. Han vil være den ene Gud der skal tilbedes i den nye verden, og hans herliggjorte søn Jesus Kristus vil være den ene konge der skal herske ved Guds nåde over hele jorden og rummet omkring den. Vil Jehova Gud og hans regerende konge lade os leve i den fuldkomne nye verden og glæde os over den til evig tid? Vi kan ikke være Guds og Kristi fjender og samtidig vente at få lov til det. Vi må derfor slutte et evigt venskab med Gud og hans konge, og ikke med denne dømte verden der kun har kort tid tilbage.
5. Hvilken lignelse fortalte Jesus os for at vi kunne lære at sørge for vor fremtid?
5 Vi må sørge for vor fremtid med praktisk visdom. Jesus fortalte os en lignelse for at lære os hvordan. En østerlandsk godsforvalter stod over for at skulle afskediges af sin herre fordi han havde ødslet med dennes gods: „Men godsforvalteren tænkte ved sig selv: ’Hvad skal jeg dog gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Jo, nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal modtage mig i deres hjem, når jeg bliver afsat fra min stilling.“ Så kaldte han én efter én sin herres skyldnere til sig, og lod dem ændre deres skyldbrev så det kom til at lyde på et mindre beløb, i ét tilfælde blev det sat ned så det kun lød på 50 procent, i et andet på 80 procent af gælden. Hvad gjorde herren da han fik nys om at godsforvalteren på denne måde skaffede sig venner på hans bekostning? Selvfølgelig afskedigede han godsforvalteren. Jesus lader dette usagt; men Jesus fremhævede ideen med lignelsen i følgende ord: „Og herren roste forvalteren, selv om han var uretfærdig, fordi han handlede med praktisk visdom; for denne tingenes ordnings børn er på en praktisk måde klogere over for deres egen slægt end lysets børn er.“ — Luk. 16:1-8, NW.
6. Hvordan kan vi bedst omsætte ideen i Jesu lignelse i handling?
6 Praktisk visdom er anbefalelsesværdig, for den bringer resultater som gavner den der lægger den for dagen. Derfor fortalte Jesus os hvordan vi bedst kunne omsætte lignelsens idé i handling, ved at efterligne, ikke godsforvalterens uretfærdighed, men hans praktiske visdom. Jesus ønskede ikke at lysets børn skulle være mindre kloge på en praktisk måde end denne verdens børn er over for deres slægt. Jesus ønsker at vi skal være kloge på en praktisk måde over for Gud og hans salvede konge.
7. Hvordan sagde Jesus at vi skulle benytte den uretfærdige mammon, og skulle vi være trælle af mammon?
7 I overensstemmelse hermed sagde Jesus til sandhedslysets børn: „Og jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige mammon, for at de, når det er forbi med den, kan tage imod jer i de evige boliger. Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store. Hvis I altså ikke har været tro med den uretfærdige mammon, hvem vil så betro jer den rette? Og hvis I ikke har været tro med det, som tilhørte andre, hvem vil så give jer noget at eje selv? Ingen slave kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kan ikke tjene både Gud og mammon.“ — Luk. 16:9-13.
8. Hvem er de venner vi kan nære ubetinget tillid til og må stå på god fod med, og hvorfor må vi det?
8 Vi kan ikke indvi os til Gud gennem Kristus og samtidig trælle for rigdom, den uretfærdige mammon, materiel rigdom. Vi må vise os som herrer over den uretfærdige mammon, lade den tjene vor hensigt, mens vi selv tjener Gud som trælle. Det er ikke sådanne uretfærdige rigdomme vi kan samle os som skatte i himmelen hos Gud, men det er klogt at bruge dem til at vinde sig venner med. Vi kan ikke altid bevare denne verden som vor ven. Den er bestemt til at forgå i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. I betragtning af den usikkerhed der præger det nuværende liv er Jehova Gud og Jesus Kristus de eneste venner vi kan nære ubetinget tillid til. De er de eneste der kan tage imod os i „de evige boliger“, for de er udødelige, evige. De kan give os fuldkomne boliger i den evigvarende nye verden, enten i det himmelske rige hos Jesus Kristus eller på den paradisiske jord sammen med alle de opstandne, trofaste, hellige mænd der levede på jorden længe før Kristus. Det er absolut nødvendigt at vi gør Jehova Gud og Jesus Kristus til vore venner; de vil i sandhed have noget de kan modtage os i med glæde når denne „rumtidsalder“-verden er tilintetgjort i Harmagedon og vi løses fra enhver forbindelse vi måtte have haft med den.
9. Hvad må vi efter vor indvielse vise at vi er når det gælder den uretfærdige rigdom, og hvordan bliver vi belønnet derfor?
9 Selv om det aldeles ikke er nødvendigt at eje denne verdens materielle rigdomme for at indvi sig til Gud som hans træl under vor leder Jesus Kristus, kan vi bruge materiel rigdom til at bevare det venskab med Gud som en indvielse til ham gennem Kristus fører os ind i. Vi må efter vor indvielse tage os meget i agt for ikke at bruge vor uretfærdige rigdom sådan at Gud og Kristus bliver vore fjender. På den måde handlede Judas Iskariot, den af Jesu oprindelige tolv apostle der var utro. Vi ønsker at vise os „tro med den uretfærdige mammon“; det gør vi ved at bruge de materielle ejendele vi har nu, ikke til at berige denne verden eller mammons (rigdoms) trælle med, men til at tjene Guds riges interesser med. Vi vil bruge dem på en måde så den gode nyhed om Guds oprettede rige kan forkyndes i større omfang på hele den beboede jord, til et endeligt vidnesbyrd for alle nationerne før deres absolutte ende kommer. Eftersom vi har indviet os selv og vort alt til vor bedste ven, Jehova Gud, er den materielle rigdom vi ejer i denne verden i virkeligheden kun betroet gods. Derfor må vi vise os trofaste når det gælder brugen af sådanne jordiske rigdomme, ligesom vi må være trofaste når det gælder hele den uvurderlige åndelige velstand som Gud har skænket os ved Kristus. Så vil Gud og Kristus efter Harmagedonslaget give os plads i evige boliger, fordi vi i forholdet til dem, vore venner, handlede med praktisk visdom.
Hvordan man får visdom til at lykkes
10. Med hvilket billede viste Salomon hvordan vi skal få visdom til at lykkes, og hvor varige fordele lærer vi at vi vil opnå ved at få den praktiske visdom til at lykkes?
10 Den kongelige samler af Jehovas folk, den vise kong Salomon, skrev: „Hvis et jernredskab er blevet sløvt og nogen ikke har hvæsset dets æg, så må han opbyde alle sine kræfter. Og at få visdom til at lykkes bringer fordel.“ (Præd. 10:10, NW) Hvor er det sandt! Hvis en mand skal udføre et stykke arbejde der kræver et skarpt værktøj, er det en fordel for ham at værktøjet virkelig har en skarp æg. Hvis det er sløvt og han ikke bemærker det og sliber æggen op, må han arbejde så meget desto hårdere. Han må bruge flere kræfter og mere tid, og arbejdet bliver ikke så smukt når det endelig er gjort færdigt med slid og slæb. I virkeligheden er der tale om manglende dygtighed og om spild. Manden der arbejder med værktøjet lægger ikke praktisk visdom for dagen. Det samme gør sig gældende for lysets børn i forhold til praktisk visdom. De må få den til at lykkes. Det vil sige, de må anvende den praktiske visdom til at opnå succes med, bruge den så den resulterer i succes. Hvis de gør det vil deres praktiske visdom, hvis den bringes i anvendelse, være til fordel for dem. Som den utro godsforvalter anvendte sin praktiske visdom bragte det ham kun en øjeblikkelig og midlertidig fordel. Vi lysets børn lærer at bruge praktisk visdom som kommer fra Gud på en måde som er til evig fordel for os.
11. (a) Hvorfor er det ufornuftigt at gøre tingene sværere for os selv end nødvendigt? (b) Hvorfor blev der sagt til Timoteus at han skulle anvende sandhedsordet på rette måde?
11 Det er ikke fornuftigt at gøre tingene sværere for os selv end nødvendigt og at give os selv grund til ærgrelse fordi vi ikke er dygtige nok, og ikke når tilfredsstillende resultater. I forbindelse hermed fik den kristne tilsynsmand Timoteus følgende vejledning angående den hjord af Guds folk der var betroet i hans varetægt: „Vedbliv med at minde dem om disse ting, og forman dem med Gud som vidne til ikke at strides om ord, hvilket er aldeles nytteløst fordi det bringer dem som lytter til fald. Gør dit yderste for at fremstille dig som godkendt af Gud, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som anvender sandhedsordet på rette måde. Men hold dig fra tom snak der overtræder hvad helligt er; for [sådan snak] vil føre længere og længere ud i ugudelighed, og ordene vil æde om sig som koldbrand.“ (2 Tim. 2:14-17, NW) „Sandhedens ord,“ De hellige Skrifter, er det værktøj vi har fået bemyndigelse og befaling til at arbejde med, ikke ord eller læresætninger som er Guds ord fremmede og som volder meningsstrid, en strid der ikke fører til noget, men skader dem der hører på den. Denne verdens snak, der er vanhellig fordi den krænker det der er helligt i Guds øjne, er kun tom tale uden kraft og virkeligt indhold; den fører ud i ugudelighed og bevirker et koldbrandlignende fordærv der æder om sig indtil døden indtræffer. Det er ikke praktisk visdom at have at gøre med sådanne ord, læresætninger, og tom, gudsbespottelig snak.
12. (a) Hvilket værktøj skulle vi derfor bruge, og hvordan anvender man det rigtigt? (b) Hvordan holder vi det skarpt og brugbart, og hvilken gavn har vi deraf?
12 Brug det værktøj der duer til Guds arbejde, hans hellige ord. Når man bruger det må man være sikker på at man anvender det rigtigt, ikke alene således at Guds ord bringes i harmoni med sig selv, men man må også anvende det med det rette motiv og i den rigtige hensigt. Motivet bør være kærlighed til Gud og hans får. Hensigten bør være at ophøje Gud og indsamle alle hans får til den ene fold under hans rette Hyrde, Jesus Kristus. Arbejdet indbefatter også at vi forkynder Guds sandhedsord. Vi må omhyggeligt undersøge om vort værktøj er skarpt. Det er Guds ord naturligvis i sig selv; men vi må holde vor forståelse af det og vor evne til at forkynde det skarp og sleben; vor forståelse og vore evner må ikke være sløve, ikke mangle overbevisning så det kræver ekstra tid og anstrengelser at komme til sagen og argumentere virkningsfuldt. Hvis vi ikke bruger vort værktøj vil det synes at blive sådan. Det presserende behov der er for at indsamle og opbygge fårene nu før Harmagedon, kræver at vi gør vort yderste for at anvende sandhedens ord på rette vis. Vi må forberede os så det er så skarpt som overhovedet muligt. Det vil i sandhed spare os for mange anstrengelser mens vi arbejder, og vi vil opnå de bedste resultater derved.
13. Hvorfor vil vi som arbejdere da intet have at skamme os over?
13 Så vil vi få praktisk visdom til at lykkes. Vi vil bruge praktisk visdom og opnå succes, hvilket vil være til evig fordel for os. Som arbejdere vil vi intet have at skamme os over, men vi vil kunne stå godkendte af Gud.
Det praktiske grundlag
14. Hvordan undlader kristenhedens religiøse mennesker at anvende sandhedens ord på rette måde, og hvorfor kan et navn alene ikke være garanti for at det man udretter er rigtigt?
14 I denne rumtidsalder er kristenheden fyldt med religiøse mennesker der gør meget i Herren Jesu navn. De anvender imidlertid ikke sandhedens ord på rette vis. De gør sig til en del af denne verden; de slutter venskab med den, og for at få det til at vare påtager de sig at gøre meget som er i harmoni med dens hensigter. Til disse forehavender, som de har påtaget sig i overensstemmelse med denne verdens normer og mål, knytter de så Kristi navn. De kalder sådanne forehavender kristne og hævder at Kristus foregik dem med et eksempel ved at gøre den slags gerninger. Helbredte Kristus og hans apostle ikke? Hvorfor så ikke blive lægemissionærer? Det navn man udfører et arbejde i, gør imidlertid ikke arbejdet rigtigt. Navnet er ikke tilstrækkeligt. Arbejdet må også føre til det rette resultat.
15. Hvad sagde Jesus som bevis herpå, og hvorfor kan man følgelig sige at de der øver lovløshed ikke handler med praktisk visdom?
15 Jesus sagde: „Altså: af deres frugter skal I kende dem. Ikke enhver, der siger til mig: ’Herre, Herre!’ skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: ’Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?’ Og da vil jeg sige dem rent ud: ’Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret [lovløshed, NW].’“ (Matt. 7:20-23) Jesus Kristus gjorde altid sin himmelske Faders vilje. Han foretog sig aldrig noget som i Guds øjne var lovløst. Hans navn kan ikke forbindes med noget der ikke er Guds vilje, med noget lovløst. Det er forkert at øve lovløshed i Jesu navn, uanset om en sådan lovløshed synes at kunne føre til storslåede gerninger. Jesus har intet samkvem med dem der øver lovløshed og som ved hyklerisk at bruge hans navn giver et forkert og bedragerisk indtryk af deres gerninger. Følgelig handler sådanne der øver lovløshed ikke med praktisk visdom.
16. Hvordan viser kapitel otte i Ordsprogenes bog at Jesus Kristus står himmelsk, praktisk visdom nær?
16 Jesus Kristus står himmelsk visdom og praktisk visdom nær. Han har altid lagt disse lykkebringende egenskaber for dagen. I kong Salomons ordsprog fremstilles Guds førstefødte søn mens han var i himlene og endnu ikke var blevet et fuldkomment menneske her på jorden som legemliggørelsen af den guddommelige visdom. Som sådan siger han: „Jeg, visdom, har boet hos kløgt og jeg finder endog kundskaben om tænkeevnerne. Jehovas frygt betyder had til det onde. Selvforherligelse og stolthed og den onde vej og den fordærvede mund har jeg hadet. Jeg ejer råd og praktisk visdom. Jeg — forstand; jeg har styrke.“ — Ordsp. 8:12-14, NW.
17. Hvordan var det til fordel for Jesus at få praktisk visdom til at lykkes, og hvilket billede benyttede han for at advare mod at falde i lovløshedens snare?
17 Det var til fordel for Jesus at få praktisk visdom til at lykkes mens han var på jorden, ja til så stor fordel at han opnåede evig, himmelsk herlighed. Hør nu hans ord der rummer praktisk visdom til gavn for os som ikke ønsker at falde i lovløshedens snare: „Derfor: enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og handler efter dem, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på klippegrund. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og kastedes mod det hus, men det faldt ikke; thi dets grundvold var lagt på klippen. Men enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og ikke handler efter dem, ligner en dåre, som byggede sit hus på sand. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og slog imod det hus; og det faldt, og dets fald var stort.“ — Matt. 7:24-27.
18. Hvad bygger den dåragtige kristne sin bygning på, og hvad bliver udfaldet?
18 Både den dåragtige kristne og den kloge kristne hører Jesu ord, ligesom den dåragtige jomfruskare og den kloge jomfruskare gjorde. (Matt. 25:1-13, NW) Men den dåragtige kristne giver ikke agt på Jesu ord og omsætter dem ikke i praksis. Han er skødesløs, tankeløs, kortsynet og ulydig. Derfor bygger han sin religiøse bygning på ulydighed mod Jesu ord. Ulydighed udgør ikke en fast og pålidelig grundvold. Ulydighed er som sand. Når dommens vandstrømme kommer i Harmagedon vil den dåragtige, ulydige kristnes religiøse bygning falde sammen. Dens fald vil blive stort. Det vil betyde evig tilintetgørelse for den der bor i bygningen.
19. (a) Beskriv den kristne der er sikker på at få succes. (b) Hvad bygger han sin bygning på, og hvilken fordel vil han derfor opnå?
19 Den kristne der er sikker på at få succes ejer himmelsk, praktisk visdom, er klog, betænksom og forudseende; han arbejder for noget permanent, noget vedvarende, noget der ikke rives om af ødelæggende kræfter. Han er lydig mod autoritative udtalelser. Hans kristne grundvold hviler på lydighed mod Guds vise søns ord. Lydighed mod disse ord tjener som en klippegrund, en klippegrund som når så dybt ned at den ikke kan skylles bort, undergraves eller rokkes. Når Harmagedons storm kommer, vil den bygning som den kloge discipel bebor i denne rumtidsalder ikke blive ødelagt. Han vil bo der for evigt, for han har handlet i praktisk visdom i harmoni med Guds fuldkomne vilje. At han får praktisk visdom til at lykkes, at han anvender praktisk visdom for at opnå succes, vil være en evig fordel for ham i Jehovas endeløse nye verden.