Kapitel 16
Se tillidsfuldt frem til belønningen
1. Hvem kan vi takke for at vi har fået lov at leve?
LIVET er en gave fra Gud. Der ville overhovedet ikke være nogen som levede, hvis ikke Gud i sin gavmildhed havde skabt det første menneskepar. (Åbenbaringen 4:11) Syndige som vi er, ville vi heller ikke være til, hvis ikke Gud tålmodigt havde fundet sig i det vi har gjort. „Tog du vare, [Jehova], på misgerning, Herre, hvo kunne da bestå?“ skrev salmisten. — Salme 130:3.
2. Hvad afhænger vor fortsatte eksistens af selv om livet er en fri gave?
2 Livet er i sandhed en gave, en fri gave. Og det er Guds vilje at menneskeslægten skal fortsætte med at leve. (1 Timoteus 2:3, 4) Han har givet os ikke blot livet, men et liv med en hensigt. Gud giver ikke sine fjender evigt liv, for de ville kun bringe uorden i forholdene på jorden og skade andre. Hvis vi vil opnå evigt liv afhænger det derfor af vores tro på Gud, hvilket betyder at vi må være venner af Gud. „Uden tro er det umuligt at have hans velbehag, for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han bliver deres belønner som ivrigt søger ham.“ — Hebræerne 11:6.
3. Hvad er hovedformålet med at studere Bibelen?
3 Ved at vise tro vinder vi således Guds venskab, og dette venskab fører en belønning med sig. Når du undersøger Bibelen, sådan som du gør nu, betyder det faktisk at du søger ham — du søger at lære ham at kende, at behage ham og blive hans ven. Og jo mere du lærer om ham, jo stærkere og mere velfunderet vil din tro blive. — 2 Peter 1:5-8.
4. Hvis du oprigtigt søger Gud ved at studere hans ord, hvad kan du da være sikker på?
4 Måske tænker du: ’Hvordan kan det være at jeg har kunnet forstå alle disse ting om Guds hensigter, når mange af mine venner og bekendte ikke kan?’ Ja, du har i sandhed grund til at være lykkelig fordi Gud har fundet for godt at lade dig, ud af millioner af mennesker, lære hans hensigt at kende. Han knytter dem til sig som han ønsker, men ikke vilkårligt eller uden god grund. Vi kan ikke se hvad Gud ser. Gud åbenbarer sine hemmeligheder for dem der har et oprigtigt søgende sind og gerne vil lære ham at kende, som Jesus påpegede. (Mattæus 13:10-15) Og han ved nøjagtig hvornår omstændighederne netop er de rigtige til at et menneske kan forstå og fatte sandheden om den gode nyhed. (Apostelgerninger 8:25-36) Når Gud vælger sine venner, vælger han rigtigt. Han tager ikke fejl. Du kan derfor være sikker på at en mulighed for at opnå evigt liv står åben for dig. — Apostelgerninger 13:48.
5. Hvilken kærlig værdsættelse viser Gud af dem der oprigtigt søger ham?
5 Jehova Gud ser vore hjerter. Han velsigner dem der gør brug af deres fornuft og oprigtigt søger i hans ord. Han værdsætter og begunstiger dem der yder ham blot den mindste tjeneste, og giver dem yderligere lejlighed til at lære ham at kende. — Mattæus 10:40-42.
6. Hvorfor bør vi ikke undervurdere de lejligheder Gud giver os til at lære ham at kende?
6 Apostelen Paulus gav imidlertid denne advarsel: „Idet vi samarbejder med Gud retter vi også en indtrængende anmodning til jer om ikke at tage imod hans ufortjente godhed og forfejle hensigten med den.“ (2 Korinter 6:1) Den som Gud har begunstiget ved at vise ham venlighed, må selv vise sin værdsættelse af dette og gå fremad så han opnår et sandt og varigt forhold til Ham. (2 Korinter 6:2) Hvor ville det være sørgeligt hvis man, efter at have modtaget Guds gunst, vendte sig bort og mistede den storslåede belønning! — Ordsprogene 4:5-9.
EN MENING MED LIVET I DAG
7. (a) Hvad kan vi konkludere ud fra det vi har studeret? (b) Hvad vil der ske hvis man forfølger et mål der ikke tager hensyn til Guds vilje?
7 I din undersøgelse af Guds ord indtil nu har du sikkert fået øjnene op for at DER ER EN MENING MED LIVET — også med dit liv. Guds vilje er at vi skal rette vort liv ind efter hans hensigt, for kun Guds visdom og ledelse kan føre os til det attråværdige og lykkelige mål. En mand eller kvinde kan måske med de bedste hensigter begynde at arbejde for et eller andet formål, og for en tid vil det måske se ud til at det lykkes. Men hvis han eller hun ikke tager hensyn til Guds ledelse, vil det kun resultere i skuffelse. Ja, vedkommende vil faktisk arbejde uden at være i overensstemmelse med den øvrige del af Guds skaberværk.
8, 9. Hvad bliver resultatet for den der gennemlever sit liv uden at have et formål eller en hensigt?
8 I et brev til den unge mand Timoteus viste apostelen Paulus hvorfor vi bør gøre det til vort eget livs formål at følge Guds veje. Han skrev: „Nu er der i et stort hus ikke blot kar [redskaber] af guld og sølv, men også af træ og ler, og nogle til et ærefuldt formål, men andre til et ikke ærefuldt formål. Derfor, hvis nogen holder sig fri af de sidstnævnte, vil han være et kar til et ærefuldt formål, helliget, nyttigt for sin herre [Jehova Gud har købt hele menneskeheden ved sin søns offer], beredt til enhver god gerning.“ — 2 Timoteus 2:20, 21.
9 Men uden et formål eller en hensigt i sit liv vil et menneske i denne verden blive et let offer for dårlig påvirkning, ’kastet om som af bølger og ført hid og did af enhver lærdoms vind ved menneskers kneb, ved list i at udtænke vildfarelse’. (Efeserne 4:14) Det vil blive et kar til et ikke-ærefuldt formål.
DÅB, ET ALVORLIGT MEN NØDVENDIGT SKRIDT
10. Hvornår bør man lade sig døbe?
10 Efter at du har lært og er blevet overbevist om hvad der er Guds vilje, og efter at du har indviet dig gennem Kristus til at gøre Guds vilje til evig tid, kan du blive døbt i vand. Det er et meget alvorligt skridt. Du må først være sikker på at det er den vej du ønsker at følge. Ved at gøre det efterligner du Jesu eksempel og adlyder hans bud. Dåben er nødvendig for at man kan blive en discipel af Jesus Kristus. (Hebræerne 10:7; Mattæus 3:13-15; 28:19, 20) Ved at lade dig døbe erklærer du offentligt at du har gjort det til formålet med dit liv at tjene Gud helt og fuldt, sådan som hans vilje og hensigt gøres kendt for dig. Du må selv træffe din beslutning. Du skal ikke lade nogen presse dig til at blive døbt, og du skal heller ikke gøre det blot fordi en anden bliver døbt.
11. Bør en der for nylig er blevet døbt føle at han eller hun ikke har brug for mere hjælp eller vejledning? Hvorfor ikke?
11 Din dåb som symbol på indvielse er kun begyndelsen på din kristne livsvej. Hvilken uddannelse eller stilling du end har haft i verden, er du bibelsk set stadig et åndeligt „spædbarn“. Det er absolut nødvendigt at du bliver ved med at studere og stadig henter hjælp hos dem der tjener Gud. (1 Korinter 14:20) Du har brug for det regelmæssige samvær med den kristne menighed. Prøv ikke at ’køre løbet’ på egen hånd. — Hebræerne 10:24, 25.
12. Betyder dét at man har været længe ’i sandheden’ i sig selv at man er en moden kristen? Hvorfor ikke?
12 Hvor stor åndelighed man har nået, afhænger ikke blot af hvor længe man har været ’i sandheden’. For at kunne frembringe de frugter som er et tegn på modenhed, er det nødvendigt fortsat at studere og bringe Bibelens principper i anvendelse. (Hebræerne 5:14; Romerne 12:1, 2) Dette gjorde apostelen Paulus klart da han skrev til de kristne hebræere: „Skønt I burde være lærere i betragtning af tiden, trænger I på ny til at nogen underviser jer fra begyndelsen i de elementære ting i Guds hellige udsagn; og I er blevet sådanne som trænger til mælk, ikke til fast føde.“ Han gav dem dette råd: „Lad os . . . skynde os frem til modenhed.“ — Hebræerne 5:12; 6:1.
IKKE SELVISK AT SE HEN TIL BELØNNINGEN
13. Er det selvisk at se hen til en belønning mens man tjener Gud? Begrund svaret.
13 Når vi som disciple af Jesus Kristus lever vort liv med et formål og en hensigt, er det helt på sin plads, og ikke selvisk af os, at vi ser hen til at Gud vil belønne os for at være trofaste mod ham. (Kolossenserne 3:24) Jehova ønsker at vi skal kende ham som en Gud der belønner dem der elsker ham. Han er ikke sådan som mange mennesker i verden, der ikke har nogen særlig agtelse for dem som gør noget af kærlighed eller loyalitet. En Gud som ikke værdsatte loyalitet og som aldrig belønnede sine tjenere, ville heller ikke være værdig at tilbede. Men Jehova Gud er loyal; han har hjertevarme, og han knytter sig nært til sine venner. (Jeremias 3:12) Hvis du skulle begå en alvorlig fejl, så anråb ham om tilgivelse i bøn. (1 Johannes 1:9; 2:1, 2; Lukas 18:1-8) Søg hjælp hos dine medkristne. (Jakob 5:16-18) Hvis du fastholder din tro på ham, vil han „ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig“. — Hebræerne 13:5, 6.
14. Hvilken indstilling bør vi have, selv om vi sætter alt ind på at tjene Gud?
14 Jesus sagde imidlertid at vi ikke skulle føle at vi gjorde Gud „en tjeneste“, eller at vi gjorde os fortjent til at få livet som løn ved at tjene ham. Han sagde til sine disciple: „Således skal I også, når I har gjort alt det I har fået besked på, sige: ’Vi er uduelige trælle. Vi har blot gjort hvad vi var skyldige at gøre.’“ (Lukas 17:10) Dog ved vi at Gud elsker os og ikke føler at vore bestræbelser er uden værdi for ham.
15. Hvilken løn vil man få nu og i fremtiden for at tjene trofast?
15 Vi har altså en stor løn at se frem til, en løn som langt overstiger alt hvad vi kan fatte. Hvis vi er trofaste mod Gud, vil vi først og fremmest få et bedre liv nu, et liv med en hensigt. (1 Timoteus 4:8) Dertil kommer udsigten til at vi kan være med til at danne ’grundvolden’ for ’den nye jord’. Hvor vil det blive en glæde at være med allerede fra første færd når jorden skal gøres til et paradis! Hvor vil det blive en stor oplevelse at være med til at tage imod dem der kommer frem i opstandelsen og hjælpe, oplære og undervise dem! Ja, der venter os en spændende fremtid — et liv med en dyb mening!
16. Hvorfor er det så stor en forret at tjene Gud nu?
16 Men vi må ikke undervurdere den vidunderlige mulighed vi har for at tjene Gud nu. Det er sidste gang mennesker vil få lejlighed til at stille sig på Guds side i stridsspørgsmålet om det universelle herredømme midt i en hel verden fuld af mennesker som ikke kender Guds foranstaltninger. Det er også den sidste lejlighed til at forkynde den gode nyhed for andre under forhold hvor der er modstand. Vi har altså en storslået mulighed for at bevise vor loyalitet mod Gud! (Mattæus 24:14) At gøre dette vil føre den største belønning med sig. Vi har nu i tiden lejlighed til at arbejde sammen med „Guds husstand, som er den levende Guds menighed, en sandhedens søjle og støtte“ — ved at forkynde den gode nyhed om Riget for andre. — 1 Timoteus 3:15.
LAD DIG IKKE SLÅ UD AF MODSTAND
17. Hvorfor kan vi forvente modstand, og hvordan bør vi betragte den?
17 Du kan altså søge sammen med denne menighed som Gud har betroet sandheden om sig selv og om sine hensigter. Men når du i dit eget liv prøver at leve efter sandheden i Guds ord og søger at tale med andre om den, skal du ikke blive forbavset eller nedslået hvis du møder modstand. Apostelen Peter skrev disse trøstende ord: „I elskede, I skal ikke finde det mærkeligt at der til jeres prøvelse brænder en ild iblandt jer, som om der hændte jer noget mærkeligt. Tværtimod, bliv ved med at fryde jer, da I jo er delagtige i Messias’ lidelser, så I også kan fryde jer og juble ved hans herligheds åbenbarelse. Hvis I bliver skældt ud for Kristi navns skyld, er I lykkelige, for herlighedens ånd, ja Guds ånd, hviler over jer.“ — 1 Peter 4:12-14.
18. (a) Hvordan kan du øge din forståelse for dem der modstår dig? (b) Bør du føle at de der modstår dig absolut må være „onde“? (c) Hvordan bør du reagere selv om du bliver behandlet med hårdhed?
18 Når man stilles over for modstand er det godt at tænke tilbage på sin egen tilværelse — at tænke på hvordan ens liv og indstilling var før man fik kendskab til Guds hensigter. Hvis du gør det, vil det hjælpe dig til at forstå de mennesker der modstår dig, til at sætte dig ind i deres situation og have medfølelse med dem. Du vil måske kunne se at du selv, dengang du ikke kendte til Guds veje, gjorde mange af de forkerte ting som de gør i dag. Du har måske endda haft en dårlig indstilling til Gud, til Bibelen og til dem der er vidner for Jehova Gud. (Se Kolossenserbrevet 3:5-7.) Når du tænker på hvad du selv følte dengang, kan du undgå den opfattelse at disse mennesker absolut må være „onde“ fordi de ikke vil lytte. Så vil du ikke fordømme dem eller opgive dem som håbløse. Når en eller anden udfordrer din tro, også hvis han gør det på en hård måde, vil du kunne følge vejledningen: „[Vær] altid . . . rede til at forsvare jer over for enhver som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer, men gør det med mildhed og dyb respekt“. — 1 Peter 3:15.
VÆR IKKE „ALT FOR RETFÆRDIG“
19. (a) Hvordan kunne man falde i den snare at blive „alt for retfærdig“? (b) Hvad bør man forstå og hvad bør man gøre i stedet for at føle at man er bedre end de der ikke tjener Gud?
19 Den der har fundet den rette vej til livet, kunne måske falde for fristelsen til at blive „overretfærdig“. Han bliver måske tilbøjelig til at være „perfektionist“. Så begynder han at kritisere andre, se ned på dem og opstille sig som dommer over sine medmennesker. (Prædikeren 7:16; Mattæus 7:1, 2) Efterhånden får han måske en følelse af at han er bare en lille smule bedre end de der endnu ikke kender sandheden. Man må imidlertid huske at Kristus døde for alle mennesker. Du er et af dem, og uden hans hjælp ville du være som de andre. Jesus Kristus viser dem alle medfølelse. Han ved at omstændighederne og ånden i denne verden under dens gud, Satan, har tvunget mange ud i en forkert levevis. Profetisk blev der sagt: „Mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene.“ Sådan er det i dag. (Esajas 60:2) Derfor er det nødvendigt at vise forståelse og medfølelse; det må være vort mål at hjælpe snarere end at anklage eller fordømme. — 1 Tessaloniker 2:7, 8.
20, 21. Hvilket princip og hvilken handlemåde bør man følge over for dem man har nært samkvem med?
20 En mand eller hustru der lærer sandheden at kende, bør derfor lægge vægt på at blive en bedre mand eller hustru. Et barn bør blive en bedre og mere lydig søn eller datter. Dette kan få langt større indflydelse på andre end vore ord. Alle der modtager sandheden bør selvfølgelig vise begejstring og nidkærhed, men de må samtidig forstå at ethvert forsøg på at presse en ikke-troende ægtefælle, en slægtning eller en ven, kan betyde at vedkommende stødes bort og ikke ønsker at lytte. Man skal ikke konstant være „efter“ en anden eller stikke til vedkommende fordi han eller hun har en vane eller en opfattelse man ikke bryder sig om. Vær hellere tålmodig, og vis mere end almindelig venlighed. Selv over for dem der stiller sig fjendtligt bør vi være „forsigtige som slanger og dog uskyldige som duer“, idet vi i kærlighed på enhver mulig måde prøver at hjælpe dem til at se sandheden. (Mattæus 10:16; 1 Korinter 9:20, 23) Hvad enten du er hustru, ægtemand eller barn, følg da det princip apostelen Peter udtrykte i Første Petersbrev 3:1, 2:
21 „På samme måde skal I hustruer underordne jer under jeres egne mænd, for at, hvis nogen af dem ikke er lydige mod ordet, de kan blive vundet uden et ord ved deres hustruers adfærd efter at have været øjenvidner til jeres rene adfærd og dybe respekt.“
FASTHOLD DIN INTEGRITET OG BEVAR LYKKEN
22. (a) Vil dine bestræbelser for at følge Bibelens principper fjerne alle problemer? (b) Hvis du ikke får alting til at gå gnidningsløst, hvilken indstilling bør du da undgå?
22 I dit liv som kristen vil tingene sikkert ikke altid forløbe gnidningsløst for dig, for vi er endnu ikke i Guds nye tingenes ordning. Dine bestræbelser for at følge Bibelens principper vil ikke altid løse eller fjerne dine problemer fuldstændig. Men de vil medvirke stærkt til at du alligevel kan klare dig trods disse problemer. De vil hjælpe dig til at gøre alt hvad der er muligt for at problemerne kan volde dig færre vanskeligheder. Så hvis der sker noget der bekymrer dig, skal du ikke vise en klagende ånd. Vær glad. Fryd dig over sandheden. Forstå at problemerne skyldes Adams synd og påvirkningen fra Satan, „denne tingenes ordnings gud“; Jehova er ikke skyld i dem. — 2 Korinter 4:4.
23. Hvis der sker noget uheldigt i Guds folks menighed, er der så grund til at blive nedslået, misfornøjet eller fornærmet?
23 I stedet for at klage over dine trængsler eller over uheldige ting som du ikke troede kunne finde sted blandt Guds folk, skal du hellere benytte dig af lejligheden til at vise at du, ligesom Kristus, bevarer din integritet. Ophøj Jehovas navn ved at vise at der virkelig findes mennesker som ikke vender sig bort fra Gud når de møder vanskeligheder, som Djævelen påstod at de ville gøre, men bevarer deres integritet.
24. (a) På hvilken måde giver tjenesten for Gud os et tilfredsstillende formål med livet? (b) Kan vi regne med at livet stadig vil have et formål og en mening for os, og at det aldrig vil blive kedeligt eller ensformigt?
24 Hvilken berigende mening er der ikke med livet! Med alle de meningsfyldte ting vi kan foretage os nu, idet vi bruger vore evner og anlæg til ære for Gud og til gavn for vore medmennesker, kan vi finde sand tilfredshed i livet — vi kan finde vores plads i livet. Og mens Gud benytter os som redskaber, forlanger han ikke at vi skal give afkald på at føre et normalt, virksomt liv, og blive asketer og fanatikere. Nej, han gør livet bedre og mere udbytterigt for os hvad angår det der har varig værdi. Dertil kommer at vi for evigt fra Guds hånd vil modtage nye og spændende opgaver at arbejde med, så livet bliver mere og mere meningsfyldt og aldrig ensformigt. Det er som apostelen Paulus skrev til sine medkristne: „Min Gud [vil] fuldt ud give jer alt hvad I trænger til, svarende til hans rigdom på herlighed ved Kristus Jesus.“ — Filipperne 4:19; Salme 145:16; Romerne 8:38, 39.