„Giv os mere tro“
„Den retfærdige skal leve af tro.“ — Rom. 1:17.
1. Hvad har mennesker brug for, og hvordan ser mange ofte på denne sag?
DET ER menneskets natur at tro på noget, om det så kun er på sig selv. Skønt problemerne og spændingen i verden stadig øges, nærer mennesker stadig håb om at alt nok skal udvikle sig til det bedre. Men er det muligt at have en sikker tro på fremtiden? Hvor kan man finde en sådan tro? I århundreder har folk lært at sætte deres lid til religion. Selv om kirkerne stadig har stor søgning i nogle af Vestens lande er det ikke fordi man føler at kirkens lære har nogen løsning at tilbyde på de daglige problemer. I virkeligheden undser selv præsterne sig ikke for at erklære fundamentale bibelske lærepunkter og beretninger for overtro og gamle sagn. I ateistiske lande fremholdes videnskab og militærmagt som folkets frelser, mens man betragter religion som gamle ammestuefortællinger.
2. Hvor stærk en tro har mange i dag?
2 Vor tids religiøse „tro“ synes snarere at være en tilbedelsesform end et egentligt tegn på en sikker forvisning. Således beder man i kristenheden om at Guds rige må komme, men afviser tanken herom ved at sige at det kun er noget der foregår i et menneskes hjerte, eller, hvis det virkelig er noget der vil finde sted, så sker det ikke i vor tid. Folk taler om at de tror på Gud og citerer bjergprædikenen, hvori Jesus forklarede at Gud giver himmelens fugle føde og markens blomster deres klædedragt og derfor også vil sørge for sit folk; men alligevel er de ikke rolige før deres forsikringspolice er betalt og de har penge i banken. Denne form for tro er kun en fernis, ikke den tro der kan flytte bjerge eller som kan få et menneske til at gå på vandet.
3. Hvordan er nogle blevet rystet i deres tro, og hvad bør troen være grundlagt på?
3 Men måske spørger du: Gives der noget gyldigt grundlag for den religiøse tro i vor oplyste tid? Er tro ikke beslægtet med lettroenhed, blind tillid? Tro er ikke blot et spørgsmål om at tro det vi er blevet opdraget til at anerkende i religiøs henseende, for så kunne vi let blive skuffet. I Japan lærte en generation at betragte kejseren som en gud. Men i 1946 meddelte kejser Hirohito offentligt at denne tro kun var „en myte og et sagn“, og folket måtte ændre sit syn herpå. Da folk i Italien under Vesuvs udbrud stillede deres helgenbilleder op foran lavaen for at standse dens strøm, var der uden tvivl mange der kom til at tænke på om ikke deres tro var forkert, da det viste sig at lavastrømmen rullede videre og opslugte de landsbyer der lå på dens vej. Er din tro en fast tro der er grundlagt på dine egne undersøgelser; eller tror du kun som du gør, fordi du er blevet opdraget til at tro sådan? — Matt. 15:14.
4. Er det nødvendigt at se noget for at tro på det?
4 Det er så let at sige: Det vil jeg tro når jeg ser det. I en udsendelse over Moskva radio blev det således ifølge Reader’s Digest sagt: „Vor raket har passeret månen. Den nærmer sig solen, og vi har ikke opdaget Gud . . . Lad os fortsætte sådan, og Kristus vil være forvist til mytologien.“ Er denne konklusion i stand til at rokke vor tro? Nej. Som videnskabsmanden Lecomte du Noüy udtalte: „Enhver anstrengelse for at danne sig et billede af Gud afslører en forbavsende barnagtighed. Vi kan lige så lidt opfatte ham som vi kan opfatte en elektron. Dog er der mange mennesker der ikke tror på Gud, simpelt hen fordi de ikke kan se ham. De glemmer at dette i sig selv ikke er et bevis på at han ikke eksisterer, eftersom de er fast overbeviste om elektronernes eksistens.“
5. Er det uvidenskabeligt at tro på Gud?
5 Det kræver en indsats at opbygge et sundt og fornuftigt grundlag for troen på noget man ikke kan se. Mange kendte videnskabsmænd har udtalt sig om deres tro på Gud. Professor Zimmerman fra Harvard universitet, der tidligere var ateist, siger således: „Det hørte sig til at store videnskabsmænd . . . troede mindre og mindre på Gud efterhånden som deres egen storhed og betydning voksede . . . Det var moderne at gøre nar af religion fordi det var noget umodne forskere ikke forstod sig på.“ Nobelpristageren Victor Hess fra Fordham universitet har udtalt: „Kan en god videnskabsmand tro på Gud? Jeg mener svaret er ja . . . Jeg må tilstå at i alle de år hvor jeg har studeret fysik og geofysik har jeg ikke fundet et eneste tilfælde hvor videnskabens opdagelser var i modstrid med den religiøse tro.“
Grundlaget for troen
6. Hvordan kan tro defineres, og hvilken forsikring vedrørende troen gav Paulus os?
6 Skønt mange hævder at troen er grundlagt på følelser eller personlig filosofi udtalte den kendte lovkyndige fra fortiden, apostelen Paulus, dog: „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder skønt ikke sete.“ Paulus var tilhænger af logik og fornuft, hvilket fremgår af hans skrifter, og han var kommet til den slutning at man kunne påvise et grundlag for troen, nemlig virkeligheden. Hvis troen skal være en fast overbevisning må der findes et bevis for den; den må være grundlagt på logik og kundskab. Herom sagde Paulus: „Det, som kan erkendes om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. Thi hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger, så de er uden undskyldning.“ — Hebr. 11:1, NW; Rom. 1:19, 20.
7. Nævn andre grunde til at tro på Gud og på hans skabervirke.
7 Hvilke åbenbare beviser tænkte Paulus mon på? Salme 19:2 minder os herom: „Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk.“ Men er dette virkelig et bevis på Guds eksistens? Er det ikke alt sammen blot resultatet af en udvikling? Den bibelske beretning siger ligeud: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mos. 1:1) Kan dette bekræftes? New York Times har meddelt at oplysninger som er indsamlet fra en af de sidst opsendte satellitter tyder på at universet har haft sin begyndelse i et centralt udgangspunkt og at det fortsat udvider sig: „Nu har Explorer XI forsynet os med indirekte beviser der støtter teorien om at universet tog sin begyndelse med en stor eksplosion i urtiden for milliarder af år siden.“ Dette synes at stemme overens med beretningen i Første Mosebog om at Gud påbegyndte skaberværket. Denne tanke bekræftes også af A. R. Short i bogen Why Believe? (Hvorfor tro?) Han siger: „Som den fremragende astronom Sir J. Jeans engang skrev: ’Universet er som et ur der er ved at rinde ud, et ur som ingen, ifølge den viden man i øjeblikket sidder inde med, nogen sinde trækker op . . . Som på et eller andet tidspunkt i fortiden må være blevet trukket op på en eller anden for os ukendt måde. . . . Alt tyder med overvældende styrke på en bestemt begivenhed, eller en række begivenheder, hvor en skabelse har fundet sted, på et tidspunkt i en ikke alt for fjern fortid.’“ Den videnskabelige forskning i vor tid indgyder fremfor noget andet mennesker ærefrygt for Skaberens visdom. Som videnskabsmanden James Jeans udtalte i en kommentar til det system hvori grundstofferne kan opstilles efter deres progressive atomvægt: „Universet ser ud til at være udtænkt af en matematiker.“ Vi har derfor øget grund til at tro på Guds eksistens og på at den bibelske beretning er inspireret. — Rom. 11:33, 34.
8. Anfør grunde for at Bibelen er Guds inspirerede ord.
8 Hvorfor skulle Skaberen ikke have tilvejebragt en inspireret, skriftlig beretning om sit skaberværk og sine hensigter? Gud vidste at mennesket ville være i stand til at forstå en beretning om dets egen oprindelse og at nære tro på udtalelser om Skaberens hensigter. (Rom. 15:4) Adskillige bibelskribenter bekræfter beretningens pålidelighed, heriblandt apostelen Peter, der sagde: „Thi da vi kundgjorde jer vor Herres Jesu Kristi kraft og hans komme, var det ikke kløgtigt opdigtede fabler, vi fulgte, men vi havde selv været øjenvidner til hans guddomsherlighed.“ Hvad mente han hermed? Peter hentydede her til forklarelsen, da han sammen med de to brødre Jakob og Johannes så Jesus i et syn sammen med Moses og Elias. Det var ikke kun en drøm Peter havde, for der var tre vidner til synet, og alle de tilstedeværende har afgivet vidnesbyrd om og dokumenteret den usædvanlige begivenhed. Derfor sagde Peter: „Og nu står det profetiske ord så meget fastere for os; det gør I vel i at agte på.“ — 2 Pet. 1:16-19.
9. (a) Hvoraf fremgår det at Daniels bog er inspireret? (b) Hvordan er det muligt at forstå profetierne, og hvem kan forstå dem?
9 Var Bibelen guddommeligt inspireret, sådan som Peter sagde? Bibelskribenten Daniel indrømmede at han ikke forstod betydningen af de ting han nedskrev efter Guds anvisning. Han sagde: „Jeg hørte det, men fattede det ikke.“ Daniel fik imidlertid befaling til at sætte segl for skrifterne indtil endens tid, da de forstandige skulle forstå dem. (Dan. 12:8-10) Denne forståelse skulle, som Peter påpegede, ikke bero på nogen egenmægtig fortolkning af Skriften, for eftersom profetierne var inspireret og nedskrevet efter Guds anvisning, ville forståelsen og opfyldelsen af profetierne også komme efter Guds anvisning og under hans ånds vejledning. Det var visselig ikke forfatterens hensigt at tildække sit ord eller at skjule tanken, selv ikke for det mest ubetydelige menneske nu i tiden, når blot det nærede et oprigtigt ønske om at forstå det. — Matt. 11:25.
Profetien bekræfter troen
10. Nævn nogle opfyldte profetier der viser at Bibelen er inspireret.
10 En af de vægtigste grunde for troen på Bibelen som Guds inspirerede ord er den at Bibelens profetier er blevet opfyldt eller er ved at blive opfyldt. Eftersom Guds folk var kommet til at ’hade det gode og elske det onde’, advarede beretningen i Mika 3:2, 12: „For Eders skyld skal derfor Zion pløjes som en mark, Jerusalem blive til grushobe.“ Et hundrede år gik, og så blev Jerusalem ødelagt som forudsagt, ved Nebukadnezars hære. Kort før den tid havde Esajas forudsagt at det ikke ville lykkes den mægtige assyrerkonge Sankerib at indtage Jerusalem, og profetien viste sig at være sand. (Es. 37) Både Esajas og Jeremias forudsagde at jøderne ville vende tilbage fra fangenskabet i Babylon, selv om det dengang syntes umuligt. Esajas forudsagde endvidere at befrielsen ville komme ved Kyros, og Jeremias at det ville ske efter halvfjerds års fangenskab. (Es. 45:1; Jer. 25:11) I en anden stor profeti forudsagde Daniel det år da Jesus ville blive salvet med hellig ånd og det år da han ville lide døden. — Dan. 9:25-27.
11. Nævn nogle af de profetier der gik i opfyldelse på Jesus.
11 Bemærkelsesværdige profetier i De hebraiske Skrifter om Messias blev indtil de mindste enkeltheder opfyldt på Jesus. Husk at mange af disse profetier omfattede begivenheder som han ingen indflydelse havde på, for eksempel at han skulle fødes i Judas stamme, at han skulle fødes i Betlehem af en jomfru, at han skulle kaldes fra Ægypten, forrådes for tredive sølvpenge, at der skulle kastes lod om hans klædning, at han skulle begraves hos de rige, og utallige andre enkeltheder, hvoraf mange er nedtegnet i Esajas’ bog, kapitel 53.
12. Hvilke løfter for fremtiden indeholder Bibelen?
12 Da denne den største af alle profeter trådte frem på skuepladsen er det naturligt at forvente at han også ville udtale nøjagtige, langtrækkende profetier under guddommelig inspiration. I den kendte bøn fadervor sagde Jesus profetisk: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ Andre skriftsteder viser at det „rige“ der her er tale om er Guds regering, hans himmelske herredømme med Kristus som konge. Der skal ikke være nogen ende på dette riges herredømme eller på den fred som det vil indføre. (Matt. 6:9, 10; Es. 9:6, 7; Dan. 4:34) Denne regering, der står under Guds ledelse, vil sørge for at hans vilje sker på jorden til evig tid. De vidunderlige tilstande som dette styre vil indføre på jorden blev forudsagt af Esajas, Peter og Johannes i profetier der indbyrdes bekræfter hinanden. (Es. 66:22; 2 Pet. 3:13; Åb. 21:1, 3, 4) Disse bibelskribenter var i fuld overensstemmelse med hinanden da de beskrev den ordning under Riget som vi nu forventer snart at komme til at leve under. Jehovas ord åbner således selv for forståelsen af profetien, og vi kan nære tro på og have tillid til at det Jehova har udtalt også vil ske. (Es. 55:11) At nogle i dag ikke har tro, er ikke ensbetydende med at Guds hensigter ikke vil blive opfyldt og at hans nye jord ikke vil blive oprettet. — Rom. 3:4.
13, 14. (a) Hvordan bekræfter verdensforholdene rigtigheden af Mattæus 24:34? (b) Hvordan har mange reageret efter at de har set profetierne blive opfyldt?
13 De tilstande der hersker på jorden i dag er i sig selv et stærkt vidnesbyrd om en forestående forandring. Verdens ledende mænd taler til stadighed om muligheden af en verdenskatastrofe forårsaget af en krig, idet de dog siger at den måske ikke kommer hverken i år eller til næste år, men højst sandsynligt inden for denne generation. Man er foruroliget over den store befolkningstilvækst og muligheden for at befolkningens behov snart vil overstige fødevareforsyningerne. Hvis det radioaktive nedfald endvidere fortsætter og øges i de kommende måneder, hvilken fremtid vil da tegne sig for livet på denne planet? Disse spørgsmål får os til alvorligt at overveje Jesu ord i Mattæus 24:34: „Sandelig siger jeg Eder: denne slægt skal ikke forgå, før alt dette er sket.“ Nej, i stedet for at mennesket omdanner denne smukke klode som vi bor på til en radioaktiv ødemark, har Jehova advaret om at „de, der lægger jorden øde, selv skal ødelægges“. — Åb. 11:18.
14 Da Jesu bemærkelsesværdige profeti i Mattæus-evangeliet, kapitel 24, begyndte at få sin opfyldelse i 1914 med den første verdenskrigs udbrud, resulterede den tro som denne profetis nøjagtige opfyldelse indgød i menneskers hjerter rundt omkring i verden derfor i at de tog den gerning op som han havde forudsagt: „Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ — Matt. 24:14.
Hvordan man viser sin tro i gerninger
15. Hvilket bevis på tro har vi i dag?
15 Blandt Jehovas vidner finder man mennesker der er kommet fra alle religiøse samfund, racer og sociale lag, og de samarbejder enigt om at forkynde det vidunderlige håb om Guds rige. Det er et ’klart bevis på virkeligheden, skønt denne endnu ikke ses’. I hele verden er en voksende skare mennesker der har denne overbevisning nu i færd med at afgive bevis på deres tro gennem deres tjenestegerning, idet de lærer alle slags mennesker Guds ord at kende. (Sl. 110:3) Over for dem der siger at der altid vil være krig, splittelse og uenighed så længe der er mennesker på jorden, tjener den troens og fællesskabets enhed som man ser blandt Jehovas vidner som en stærk bekræftelse af den enhed og harmoni man vil finde under Jesu Kristi regering. — 2 Kor. 10:5; Joh. 13:35; 1 Kor. 1:10.
16. Hvad må troen efterfølges af hvis man skal opnå livet; og hvilken lignelse understreger dette?
16 Efter at have givet en detaljeret beskrivelse af det tegn der skulle afmærke de sidste dage for denne tingenes ordning, et tegn der omfattede mindst niogtyve punkter, forudsagde Jesus den virkning forkyndelsen ville få, nemlig at den ville forårsage en adskillelse af folk af alle nationer. De mennesker der ejede fårets sindelag ville blive stillet ved Kongens højre hånd, mens „bukkene“ skulle gå til venstre, en stilling der betegnede Guds mishag og forkastelse. Læg mærke til at „bukkene“ ikke blev fordømt på grund af deres modstand mod Rigets sendebud, heller ikke på grund af grov umoralitet eller fordi de manglede tro, men fordi de ikke handlede i overensstemmelse med den kundskab de havde. De anerkendte Jesus som Herre, idet de sagde: „Herre! når så vi dig sulten eller tørstig . . . uden at tjene dig?“ Han svarede: „Sandelig siger jeg Eder: hvad I ikke har gjort imod en af de mindste dér, har I heller ikke gjort imod mig.“ (Matt. 25:44, 45) Det spørgsmål opstår derfor nu: Tilskynder vor tro os til at tjene, og vil den føre til at vi får en begunstiget plads ved Guds højre hånd? Udfører vi det arbejde der er bestemt til at skulle udføres i dag, forkyndelsen af den gode nyhed om Riget? Eller er vor tro død, er vi uden drivkraft, som et legeme uden ånd? — Jak. 2:20, 26.
17. (a) Findes der noget grundlag for at tro på Vandflodsberetningen? (b) Hvorfor er den af interesse for os i dag?
17 Selve den omstændighed at over 968.000 mænd, kvinder og børn i hele verden vier deres tid og energi til forkyndelsen som Jehovas vidner, skulle medvirke til at styrke troen. Desuden viser den bibelske beretning at et lignende arbejde blev udført på Vandflodens tid. Noa tjente som en retfærdighedens forkynder, men folk ignorerede den advarsel Gud gav indtil det var for sent og Vandfloden kom og fejede dem alle bort. Husk at denne Vandflodsberetning ikke er et sagn; det er en inspireret bibelsk beretning, og den bekræftes af arkæologiske og geologiske fund. (Se The Deluge Story in Stone, af B. C. Nelson.) Som den tidligere leder af den geologiske afdeling ved Yale universitetet, B. Silliman, har sagt: „Om Vandfloden kan der kun herske én mening: geologien bekræfter til fulde den bibelske beretning om denne begivenhed.“ Jesus anerkendte Vandfloden som en historisk begivenhed og sagde profetisk: „Ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme.“ Vor tro bekræftes således fra mange sider. — Matt. 24:37.
18. Hvad bør vi ifølge Bibelen gøre for at opnå sikkerhed?
18 I dag må vi anerkende den større Noas, Kristi Jesu, ledelse før Harmagedons rensende storm fejer hen over denne gamle verdensordning for at bane vej for den nye, retfærdige verden. (Ap. G. 4:12) Hvis vi befandt os på et udsat sted og så et frygteligt uvejr nærme sig, ville vi søge ly på et sikkert sted. Når vi så havde fundet et sådant sted ville vi ikke hårdnakket nægte at søge ly dér hvis ikke vi kunne komme ind fra nord, øst eller vest, men kun fra syd, hvor den eneste indgang lå. Når vi derfor ser at Jehovas ord nøjagtigt har forudsagt vor tids begivenheder og peger på den eneste vej til frelse gennem Jesus, hvorfor så forkaste denne foranstaltning til frelse? Lad os ikke lukke øjnene for denne foranstaltning blot fordi vi er blevet opdraget i en religion der er fremherskende i den østlige, vestlige, nordlige eller sydlige del af verden, men lad os handle klogt og overveje beviserne og derefter afgøre hvad vi vil tro på. Jehova gør ikke forskel på nogen, men han opfordrer alle der lægger tro for dagen til at træde ind i vor tids „ark“, den nye tingenes ordning som Gud opbygger ved Jesus Kristus. — Joh. 10:9; Joel 3:5.
Liv gennem tro
19. Hvordan og hvorfor bør vi udøve tro?
19 Som det siges i Johannes 3:16: „For at enhver som udøver tro på ham ikke skal gå til grunde, men have evigt liv.“ (NW) Det er vigtigt at lægge mærke til at den her omtalte tro ikke kun er en passiv tro, men en tro der giver sig udslag i at man tager imod den tjenestegerning som Jesus gav sine disciple at udføre. Paulus forklarede dette punkt yderligere for filipperne, idet han henviste til „det offer og den offentlige tjeneste som troen har ført jer til“. (Fil. 2:17, NW) Denne offentlige tjeneste udføres nu af Jehovas vidner, som forkynder i 188 lande verden over. Betydningen af at alle deltager i forkyndelsen blev understreget i Paulus’ brev til romerne. Han kalder den for „det troens ord, som vi prædiker“. Han viser at hvis vi lægger vor tro for dagen ved at deltage i forkyndergerningen vil vi modtage livets belønning, for han siger: „Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.“ — Rom. 10:8-10.
20. Ved hjælp af hvad opfylder Jehova sit folks åndelige behov i dag?
20 Vor tro vil endvidere føre os til den konklusion at for at dette verdensomspændende forkyndelsesarbejde kan udføres systematisk og med orden, må Jehova have en jordisk organisation der gør hans vilje, ligesom han havde det i den første kristne organisations dage. Og som Jesus forud påpegede ville den „tro og kloge tjeners“ skare, Jehovas salvede vidner, være til stede og sørge for at den nødvendige åndelige føde blev uddelt til Jehovas tjenere. (Matt. 24:45) Mens mennesker i store dele af verden fyldes med ateistiske tros-forgiftende teorier, kan vi være sikre på at Jehovas organisation vil give hans folk den åndelige føde det har brug for og som kan bevare mennesker åndeligt stærke. For at opfylde dette behov trykkes bladet Vagttårnet nu i et oplag på 4.000.000 eksemplarer på 64 sprog.
21. Hvad indbefatter det at gøre ’Faderens vilje’?
21 Hvem bringer denne åndelige føde til folk? Hvis du er en af dem der har lært at det eneste Gud kræver er at man går i kirke og sidder og lytter til en prædiken, at man er en ordets hører, men ikke dets gører, da betænk de ord af Jesus der findes i Mattæus 7:21: „Ikke enhver, der siger til mig: ’Herre, Herre!’ skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje.“ I dag er det Guds vilje at Jehovas folk gør disciple af folk af alle nationer, idet de underviser og døber dem; og dette vil sige aktiv tjeneste, ikke en passiv pseudo-kristendom. Når du studerer Guds ord og således bygger din tro på kundskab, følg da det bibelske råd om at komme sammen med dem der tror på Guds ord og tal derefter af hjertets overflod om de ting du har lært og er kommet til at tro på. Da vil du begynde at erfare de glæder og velsignelser der følger med udøvelsen af den sande tro inden for Jehovas organisation. — Hebr. 10:25; Jak. 1:22.
22. Hvorfor ejer nogle ikke tro? Hvad bør derfor være vort ønske?
22 Husk at du, når du beder om at få forståelse, må bede i tro. De der til stadighed bliver grebet af tvivl og er ubeslutsomme vil aldrig modtage den rige velsignelse der bliver dem til del der sætter deres lid til Jehova. (Jak. 1:5-8; Rom. 10:17) I Andet Tessalonikerbrev 3:2, 3 siger Paulus tydeligt: „Troen er ikke alles. Men trofast er Herren; han vil styrke jer.“ I stedet for at følge spotterne der gør nar af Jehovas hensigter, hav da ærefrygt for Jehova og nær et oprigtigt ønske om at gøre hans vilje og at tjene ham af hele dit hjerte. Bed i dine bønner til Jehova om det samme som disciplene bad Jesus om. De sagde: „Giv os mere tro!“ — Luk. 17:5.
23. Hvad kan troen udrette?
23 Selv om man kun har lidt tro, og selv om den i begyndelsen ikke er særlig stærk, vil den alligevel kunne udrette store ting, hvilket Jesus understregede med en meget magtfuld sammenligning. Han sagde: „Hvis I havde tro som et sennepsfrø, så kunne I sige til dette morbærtræ: ’Ryk dig op med rode og plant dig i havet,’ og det skulle adlyde jer.“ Jesus var dengang ved Guds ånds kraft og ved udøvelse af tro i stand til mirakuløst at helbrede syge og uddrive onde ånder. Vi kan i dag modtage en endnu større velsignelse i form af åndelig helbredelse, hvilket vil betyde livet for os i Guds nye verden. Men tro er påkrævet. — Luk. 17:6, 19.
24. Hvilken forsikring gav Jesus os til støtte for vor tro?
24 Farisæerne spurgte Jesus hvornår Guds rige ville komme, og han svarede dem: „Guds rige kommer ikke således, at man udvortes kan iagttage det.“ Det vil være for sent at vente med at tro til vi ser Riget. Tro er en nødvendighed nu for at vi kan udføre forkyndelsesarbejdet. Jesus gav os imidlertid følgende forsikring: „Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette er sket. Himmelen og jorden skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå.“ Ligesom vi nærer tillid til at himmelen og jorden vil bestå, således kan vi have tillid til at Guds ord vil bestå og at de vidunderlige løfter om fremtidigt liv under hans retfærdige styre vil blive opfyldt. — Luk. 17:20; Matt. 24:34, 35.