Bibelen og menneskets fortsatte beståen

„Paa Zions Bjerg og i Jerusalem skal der være en Rest, som Jehova har sagt; til de Levnede skal høre, hvem Jehova har kaldet.“ — Joel 3:5, Kalkar.

 1. Hvilken passende anerkendelse fik historiens berømteste bog da bogtrykkunsten opfandtes?

SÅ LANGT TILBAGE som i det ottende århundrede af vor tidsregning kendte kineserne til at trykke med udskårne træplader. Omkring midten af det femtende århundrede, kort tid før Amerikas opdagelse, fandt man i Europa på at trykke bøger med løse typer. Den første bog opfinderen fremstillede på sin bogtrykpresse var Bibelen, den berømteste af alle bøger i historien. Den første trykte bibel udkom i en oversættelse til datidens internationale sprog, latin. Dette var en passende anerkendelse af Bibelens store værdi og betydning.

 2. (a) På hvilket sprog blev det meste af Bibelen skrevet, og til hvem blev denne del af Bibelen først givet? (b) Hvem drog hurtigt fordel af bogtrykkunstens opfindelse? Hvad siges der her om Bibelens udbredelse?

² Den største del af Bibelen blev skrevet på patriarkerne Abrahams, Isaks og Jakobs tungemål, der kaldtes hebraisk, eftersom Abraham var hebræer. Den del af Bibelen som er skrevet på hebraisk, blev først givet til jøderne eller israelitterne. Aldrig så snart var bogtrykkunsten opfundet før disse greb opfindelsen og fremstillede eksemplarer af deres inspirerede hellige skrifter. I 1477 udkom 300 eksemplarer af dele af den hebraiske bibel, som med hebraiske bogstaver blev trykt på bogtrykpresser i Europa. Derpå udsendte et jødisk trykkeri i Europa i 1488 den første komplette hebraiske bibel med vokal- og accenttegn. Siden da er Bibelen, bestående af seksogtres bøger, udkommet i oplag hvis størrelse ingen anden bog i historien er kommet op på siden af, nemlig over to milliarder eksemplarer på mere end tusinde sprog. Igennem alle de århundreder Bibelen har eksisteret, har den vist sig at være en bog som fortjener at blive anerkendt, studeret og fulgt af alle mennesker.

 3. Hvorfor bringes Bibelen på bane i denne drøftelse, og hvilken udvikling harmonerer fuldstændig med den forudsagte forkyndelse af Bibelens budskab?

³ Men hvorfor bringe Bibelen på bane? Hvad har den at gøre med hvorvidt menneskene skal bestå? Mennesker som ikke er fortrolige med Bibelens indhold vil sandsynligvis stille et sådant spørgsmål. De mennesker som er godt inde i Bibelen må hertil svare, at Bibelen har en hel del at gøre med vor beståen i den truende fremtid som vi, dette slægtled, går i møde. I betragtning heraf er det helt på sin plads at Bibelen i vore dage er udkommet på så mange sprog og i større oplag end nogen anden bog, hvilket gør det muligt for mere end halvfems af hvert et hundrede mennesker at få adgang til at læse den. I Bibelen selv har den guddommelige forfatter udtrykkeligt erklæret at budskabet til vor tid skulle forkyndes over hele den beboede jord til oplysning for mennesker af alle nationer. Det er ikke nogen tilfældighed at Bibelens store udbredelse, på tryk og i mange oversættelser, harmonerer med denne guddommelige hensigt. Det vil tjene vore evige interesser, nu oprigtigt at betragte hvad Bibelen har at sige om menneskenes fortsatte beståen.

 4. Hvilket vigtigt spørgsmål er blevet tvunget frem i forgrunden nu i atombombens tidsalder, og hvordan blev dette omtalt ved et landsmøde om socialt arbejde?

⁴ Vi lever i atombombens tidsalder, hvor raketter kan føre sådanne bomber af sted over en strækning svarende til en tredjedel af jordens omkreds. Spørgsmålet om menneskets beståen i atomtidsalderen er blevet tvunget frem i forgrunden som følge af dets store aktualitet. Står vi mentalt rustede til at fortsætte vor eksistens? Det var et spørgsmål som blev rejst ved et landsmøde der blev holdt i Atlantic City i New Jersey den 8. juni 1960 til drøftelse af det sociale arbejde i De forenede Stater. En journalist fra New York Times var sendt til mødet, og hans referat kunne næste dag læses i avisen under følgende fede overskrift: „MENTALHYGIEJNIKERE ANSER MENNESKER FOR AT STÅ UFORBEREDTE TIL AT OVERLEVE ATOMTIDENS FARER“. Referatet beskæftigede sig med den tale som den tidligere leder af Verdenssundhedsorganisationen, dr. Brock Chisholm fra Victoria i Britisk Columbia, havde holdt. Denne havde under mødet udtalt at „ingen nogen sinde tidligere havde behøvet at bekymre sig om hvorvidt menneskeslægten ville bestå. Derfor befinder menneskene sig nu i en krise i lighed med den som opstod for livsformer der gik til grunde i forhistoriske tider [for eksempel dinosaurer]. Hidtil har mennesker kun bekymret sig om hvorvidt smågrupper, såsom familien, stammen, byen, staten, kunne fortsætte sin eksistens“. — New York Times for den 9. juni 1960.

 5. (a) Hvordan blev Bibelen indirekte udfordret? (b) Hvordan stiller Bibelen sig til overleveringer om en verdensomspændende katastrofe? Hvilken sådan katastrofe overlevede menneskeslægten, som berettet i Bibelen?

⁵ Hvor sandt dette end kan være, udfordrede denne mentalhygiejniker indirekte Bibelen med hensyn til menneskets fortsatte beståen. Hvorledes det? Ifølge referatet udtalte han at ’menneskets fortsatte beståen i atomtidsalderen er tvivlsom fordi der ikke foreligger nogen tradition for det’. Ikke desto mindre eksisterer der på vidt adspredte steder rundt om på jorden traditioner, overleveringer, om en katastrofe, i de fleste tilfælde en oversvømmelse, der ramte hele kloden og kun levnede nogle få mennesker som kunne føre menneskeslægten videre. Bibelen nøjes dog ikke med at gøre os bekendt med en tradition, en overlevering. Den indeholder den faktiske beretning om en katastrofe der ramte vor klode i historisk tid. Endvidere fortæller den hvordan menneskeslægten blev bevaret og kunne fortsætte sin eksistens til den dag i dag fordi nogle få mennesker kom igennem den med livet i behold. Bibelen hviler ikke på disse mange traditionelle overleveringer i forskellige folkeslag. Bibelens beretning henter kun bekræftelse for sin rigtighed i sådanne overleveringer. Bibelen har ikke lånt fra disse overleveringer der er gået i arv fra slægt til slægt siden de ældste tider. Bibelens beretning er heller ikke en tillempning af sådanne overleveringer, som for eksempel det babyloniske Gilgamesh-epos eller -sagn. Katastrofen som dengang gav anledning til ængstelse for hele menneskeslægtens eksistens var den klodeomspændende vandflod i det fireogtyvende århundrede før vor tidsregning. Menneskeslægten bestod fordi vor fælles stamfader Noa og hans hustru samt hans tre sønner og disses hustruer, otte sjæle i alt, kom levende igennem den. Fra Noa udspringer menneskeslægtens tre grene.

 6. I hvilken af Bibelens bøger kan man læse øjenvidners beretning om Vandfloden? Hvem påbegyndte og hvem afsluttede nedskrivningen af Bibelen?

⁶ I Bibelens første bog, også kaldet „Genesis“, kan vi læse den beretning som øjenvidnerne Noa og hans tre sønner har givet. Den hebraiske profet Moses optog deres beretninger i sit genesisskrift. (Se Første Mosebog 5:32 til 10:1) Første Mosebog er den første af den fuldstændige bibels seksogtres bøger. Alle disse bøger blev skrevet over et tidsrum på cirka 1610 år. Det var i året 1513 før vor tidsregning Moses begyndte at skrive på de seksogtres bøger, som fuldførtes af Jesu Kristi trofaste efterfølgere og afsluttedes i året 98 efter vor tidsregning.

 7, 8 (a) Hvilket nyere arkæologisk fund beviser at øjenvidneskildringen af Vandfloden anerkendtes af andre bibelskribenter? (b) Hvad siger tekstspalte 45 i Esajasrullen om Vandfloden, og hvorledes bekræfter Ezekiel at Vandfloden er en historisk kendsgerning?

⁷ Øjenvidneskildringen af Vandfloden blev aldrig forkastet af Bibelens øvrige inspirerede nedskrivere. Dette støttes af et nyere arkæologisk fund, nemlig Dødehavsrullen med Esajas’ profetier, hvilken blev fremdraget i 1947. Dens alder er anslået til 2000 år eller lidt mere. Esajas skrev sine profetier i det ottende århundrede før vor tidsregning (omkring 715-732). Denne hebraiske profet, der skrev i Jehova Guds navn, bekræftede at Vandfloden i Noas dage er historisk korrekt.

⁸ Tekstspalte 45 i Esajasrullen forsikrer os om at menneskeslægtens eksistens aldrig mere skal trues af en vandflod der vil oversvømme hele jorden. I omtalte spalte i Dødehavsrullen læser vi følgende trøstende ord: „’Dette er mig ligesom Noas dage. Ganske som jeg har svoret at Noas vande ikke mere skal gå hen over jorden, således har jeg svoret at jeg hverken vil blive vred på dig eller skænde på dig. For bjergene kan rykkes og højene kan vakle, men min miskundhed vil aldrig rykkes fra dig, min fredspagt ej heller vakle,’ har Jehova, han som forbarmer sig over dig, sagt.“ (Es. 54:9, 10, NW) Tre gange nævner Ezekiel, der skrev et hundrede år senere end Esajas, Noas bevarelse og bekræfter således også at Vandfloden i Noas dage er en historisk kendsgerning. — Ez. 14:14, 18, 20.

 9. Hvis mirakuløse fødsel forudsagde Esajas, og hvordan profeterede denne at menneskeslægtens fortsatte eksistens atter ville blive et problem, i lighed med hvad der var tilfældet på Noas tid?

⁹ Profeten Esajas forudsagde at Messias eller den Salvede skulle fødes som et menneske på jorden, samt hvilke ting han ville komme ud for. Denne Messias lovede Jehova Gud at sende for at frelse menneskeslægten fra udslettelse. Esajas’ profetier opfyldtes på Jesus Kristus, der ved et mirakel fødtes på jorden af en jomfru. Også Jesus Kristus fastslog at Vandfloden havde været en realitet. Hvordan kunne han gøre det? Jo, i sin egenskab af Guds søn havde han i sin førmenneskelige tilværelse i himmelen kunnet iagttage den, og i en profeti om at hele menneskeslægtens fortsatte eksistens atter ville blive et problem, akkurat som på Noas tid, udtalte han: „Den dag og time kender ingen, ikke engang Himmelens engle, ja ikke engang Sønnen, kun Faderen alene. Thi ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme [eller nærværelse]. Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort — sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme.“ Disse ord er citeret fra den profeti i hvilken Jesus forudsiger det synlige tegn som skulle markere enden på nutidens tingenes ordning. — Matt. 24:38-39; se også Lukas 17:26, 27.

10. Hvordan gav Hebræerbrevets forfatter udtryk for troens betydning i forbindelse med menneskeslægtens fortsatte beståen?

¹⁰ Tro på den almægtige Gud er en vigtig faktor for menneskehedens fortsatte beståen. Det er hvad Hebræerbrevets forfatter giver udtryk for: „I tro byggede Noa gudfrygtigt, varslet af Gud om det, som endnu ikke var at se, en ark til frelse for sit hus; og ved den tro blev han en dom over verden og arving til tros-retfærdigheden.“ — Hebr. 11:7.

11. Hvordan viser Peter at menneskeslægten med nød og næppe undslap udslettelsen i Vandfloden?

¹¹ I sine to breve viser Simon Peter, der personligt ledsagede Jesus Kristus mens denne var på jorden, hvordan menneskeslægten med nød og næppe undslap udslettelsen i Vandfloden der omspændte jorden. I sit første brev skriver Peter: „. . . dengang Gud i sin langmodighed biede i Noas dage, medens arken blev bygget. I den blev nogle få, nemlig otte, sjæle frelst gennem vand.“ (1 Pet. 3:20) I sit andet brev skriver han følgende om Guds forunderlige indgriben: „Ej heller skånede han den gamle verden, men bevarede kun retfærdighedens forkynder Noa, tillige med syv andre, da han lod syndfloden komme over de ugudeliges verden.“ „Der . . .var himle til og en jord, som var fremstået af vand og gennem vand ved Guds ord, hvorved også den daværende verden blev oversvømmet af vand og gik til grunde.“ — 2 Pet. 2:5; 3:5, 6.

12. Hvorfor er det, i betragtning af de vældige naturkræfter som udløstes, så bemærkelsesværdigt at menneskeslægten blev bevaret?

¹² Tænk engang, et lille bitte udsnit af menneskeslægten blev bevaret under denne forfærdende udløsning af naturkræfter under Guds kontrol! Selv i dag er den energiudfoldelse som foregår i en orkan et mysterium. „Ved siden af de kræfter som udløses i en orkan er de største brintbomber rene knaldperler. Det vil derfor være vanskeligt at bringe sådanne orkaner under kontrol,“ lød det i en New York Times-artikel om orkaner. (New York Times, den 4. oktober 1959) Hvad der får en sådan orkan til at opstå og hvordan den holdes i gang, er videnskaben ikke helt på det rene med. Men den almægtige Gud Jehova iværksatte Vandfloden og forårsagede at den dækkede hele kloden. Alle de atom- og brintbomber som nu ligger i de fire atommagters arsenaler vil kun kunne udløse en lille brøkdel af den dynamiske energi der udløstes i Vandfloden på Noas tid. I fyrretyve døgn faldt så meget vand fra himlene at det stod over hele jorden og nåede femten alen op over de højeste bjerge. (1 Mos. 7:19, 20) Mens alt dette foregik bevarede Gud imidlertid menneskeslægten samt dyre- og fuglelivet. Det er grunden til at vi lever i dag!

13. Hvorfor er der altså ingen grund til at betvivle at mennesket vil komme levende gennem atomtidsalderen?

¹³ Bibelens beretning fortæller os herom, og denne beretning hviler ikke på tradition men på øjenvidneskildringer, hvis sandfærdighed fastslås af flere bibelskribenter samt af selve Guds søn. Der er i sandhed ingen grund til at tvivle på at mennesket vil komme levende gennem atomtidsalderen, for det er der mere end traditioner som taler for.

Hvad vort slægtled står overfor

14, 15. (a) Hvilket håb giver begivenhederne omkring Vandfloden menneskeslægten i dag? (b) Hvordan kan vi være sikre på at vi ikke står over for en ny vandflod?

¹⁴ De begivenheder som udspandt sig omkring Vandfloden i Noas dage giver menneskeheden, hvis eksistens nu atter trues, håb om at livet vil fortsætte på jorden. Vandfloden dengang er ikke bare en begivenhed som hører fortiden til. Ifølge Jesu Kristi, Guds søns, profetiske ord skildrede situationen i Vandflodens dage den situation som vi oplever i dag. Vor verden eller tingenes ordning kan i virkeligheden regne sin beståen fra Vandflodens tid, dengang Gud tilintetgjorde den gamle, ugudelige verden som begyndte da menneskeheden faldt i synd. Vi står ikke over for en ny vandflod der vil sætte endog Himalaya-bjergene under vand. Det forsikres vi om af Jehova Gud, han som iværksatte Vandfloden i Noas dage. En yderligere garanti herfor har vi i regnbuen som vi af og til kan betragte i skyerne. Efter at Noa og hans familie var gået ud af arken højt oppe på Ararats bjerg, udtalte Gud følgende ord mens de var samlet om alteret de havde bygget:

¹⁵ „Min bue sætter jeg i skyen, og den skal være pagtstegn mellem mig og jorden! Når jeg trækker skyer sammen over jorden, og buen da viser sig i skyerne, vil jeg komme den pagt i hu, som består mellem mig og Eder og hvert levende væsen, det er alt kød, og vandet skal ikke mere blive til en vandflod, som ødelægger alt kød.“ — 1 Mos. 9:13-15.

16. (a) Hvordan modgår Guds ord videnskabsmænd og astronomer i spørgsmålet om jordens fortsatte beståen? (b) Hvilken verden befinder vi os i ifølge fremtrædende mænd i verden?

¹⁶ Men hvad er det så vi står overfor? Hvad er det som gør vor fortsatte beståen til et problem? Videnskabsmænd og astronomer har ganske vist spået at vor klode vil blive en livløs, udbrændt slagge, men det behøver vort slægtled ikke at frygte, for denne tænkte katastrofe på jorden vil efter deres mening ikke indtræffe førend om et par milliarder år. Sådanne videnskabsmænd og astronomer modsiges i øvrigt af Bibelen, der om jordens Skaber, Jehova Gud, erklærer: „Du fæsted jorden på dens grundvolde, aldrig i evighed rokkes den.“ (Sl. 104:5) „Slægt går, og slægt kommer, men jorden står til evig tid.“ (Præd. 1:4) Men statsmænd, militærpersoner og velinformerede mennesker fortæller os ustandselig hvad det er de har grund til at tro hele menneskeheden står ansigt til ansigt med. Skal vi tro dem, befinder vi os i en verden hvor det er alt for farligt at leve.

17. Hvad havde den amerikanske kongresberetning at sige om muligheden for en verdensødelæggelse?

¹⁷ I den amerikanske kongresberetning for den 13. juni 1960 står der på side A 5022: „Senator Kennedy . . . oplyste for nylig nogle tal som indebærer at vort våbenarsenal nu rummer en beholdning der vil svare til 1.250.000 bomber af den type som jævnede Hiroshima med jorden. Dette blev stort set bekræftet af Thomas E. Murray, tidligere medlem af atomenergikommissionen, da han udtalte at vi nu har flere våben end tilstrækkeligt til at ødelægge verden.“ Heri var ikke medregnet andre nationers atomvåben.

18. Hvad sagde en kendt amerikansk professor angående det amerikanske folks tvivl om hvorvidt det fortsat kunne bestå? Hvad mente han om oprustningen?

¹⁸ I en artikel med overskriften „Hele landets agt: Rossiterplanen — En opfordring til at hæve sig op over personlige interesser for at hjælpe ’hele menneskeslægten’“, som stod at læse i New York Times, for den 13. juni 1960, gav professor Clinton Rossiter udtryk for at det amerikanske folk var grebet af tvivl om „dets evne til at udvikle sig, måske endog om dets evne til fortsat at bestå“; desuden at det amerikanske folk, selv om det vil være muligt at afværge en krigskrise som vil være værre end selve krigen, „er midt inde i en fredskrise, der ingen fred rummer. Vi øser en utrolig mængde penge, midler, evner og kræfter ud til udvikling og fremstilling af våben som vi beder Gud forhindre at vi nogen sinde skal få brug for“.

19. Hvad sagde en kendt amerikansk fysiker om følgen af en ny storkrig, og hvilken ny ulykkesårsag nævnede han?

¹⁹ Den kendte amerikanske fysiker, dr. J. Robert Oppenheimer, talte den 16. juni 1960 i Berlin for en international forsamling ved kongressen for kulturel frihed. Han sagde blandt andet at alle mennesker nu bør vide at hvis der udbrød en ny storkrig „kan ingen af os regne med at der vil være så mange levende tilbage at de kan begrave vore døde“. Yderligere forklarede han: „I dette årti er atomarsenalernes destruktive og dødbringende kraft blevet mere end hundrede gange større — hvor meget over hundrede gange vil det være både utilladeligt og irrelevant at fortælle. I vore dage . . . har man til vreden føjet endnu en ulykkesårsag, nemlig tilfældigheden.“ — New York Times, den 17. juni 1960.

20. Hvad overskygger Amerikas præsidentvalg i 1960 ifølge en socialistisk New York-avis?

²⁰ På forsiden af den socialistiske avis Weekly People, som udkommer i New York, forkyndte en overskrift i fede bogstaver den 21. maj 1960: „MENNESKEHEDENS BESTÅEN OVERSKYGGER ÅRETS PRÆSIDENTVALG“.

21. Hvad mente modtageren af Nobels fredspris for 1959 om udsigterne for verden i de næste ti år?

²¹ Modtageren af Nobels fredspris for 1959, lord Philip Noel-Baker, engelsk politiker og forfatter, udtalte i 1960: „Jeg finder det ret sandsynligt . . . at regeringerne ikke vil have afrustet inden for de næste ti år, at vi vil have oplevet en kernekrig. Vi, vore børn og børnebørn vil være døde, og vor verden vil kredse rundt som en livløs, radioaktiv og udbrændt klode i al evighed.“ — New York Times Magazine, den 14. august 1960.

22. Hvilken fordel har kemisk, bakteriologisk og radiologisk krigsførelse?

²² Nu taler man også om kemisk, bakteriologisk og radiologisk krigsførelse, og om denne har lederen af den amerikanske hærs orienteringskursus i brugen af kemiske, bakteriologiske og radiologiske våben ifølge et referat udtalt: „Jeg går begejstret ind for biologisk og kemisk krigsførelse. Jeg mener at det er det helt rigtige. Den er mere human end noget andet vi råder over.“ (New York Herald Tribune, den 29. august 1960) Den kemiske, biologiske og radiologiske krigsførelse har den fordel at den dræber fjenderne men efterlader deres materiel intakt.

23. Hvad sagde Amerikas daværende præsident ved De forenede Nationers femtende generalforsamling angående nødvendigheden af nedrustning?

²³ Ved De forenede Nationers historiske femtende generalforsamling, i New York udtalte den daværende præsident for De forenede Stater, general Eisenhower, den 22. september over for den største forsamling af statsmænd der nogen sinde har overværet et FN-møde: „Men rustningsindustrien må også kontrolleres her på jorden såfremt civilisationens fortsatte beståen skal sikres.“

24. Hvilke udsigter er der for denne verden efter disse ansete og informerede mænds mening, og hvilket udtryk, som anvendes i Pentagon-bygningen, støtter dette synspunkt?

²⁴ Dette er kun et udpluk af udtalelser som er fremsat af ansete og informerede mænd, hvis mening man ikke uden videre kan feje til side. Efter disses ord at dømme vil den bestående verdensordning gå under ved de midler verden selv har skabt. Typisk for den superrustede verdens udsigter er det udtryk som anvendes af folkene i Pentagon-bygningen i Arlington, Virginia, De forenede Staters militære hovedkvarter. Her taler man om „dommedagsvåben“.

25. Hvilket spørgsmål får vor harme os til at stille, og hvordan er nationerne kommet i direkte konflikt med menneskets skaber?

²⁵ Harmfyldte spørger vi: Har krigsophidsere, videnskabsmænd eller politiske herskere nogen ret til at bringe ødelæggelse over hele menneskeslægten eller blot til at bringe dens eksistens i fare og gøre dens fortsatte beståen til et problem? Man truer med genocidium i verdensformat, ødelæggelse af hele genus homo, menneskeslægten.a Selve det at alverdens nationer har rustet sig med midler som kan afstedkomme så fej en udåd, har ført nationerne ind i en direkte konflikt med menneskets Skaber, Jehova Gud. Hans hensigt er at menneskeslægten skal bebo jorden i fred og lykke til evig tid. „Du må ikke myrde,“ siger det sjette af de ti bud som blev givet gennem Moses. „Enhver, der hader sin broder, er en morder; og I ved, at ingen morder har evigt liv blivende i sig,“ siger dem kristne apostel Johannes, der tilbad Jehova Gud. — 2 Mos. 20:13, NW; 1 Joh. 3:15.

26. Hvem truer de hadefulde nationer med at udslette, hvilken dag er følgelig begyndt for den, og hvad kan de forvente?

²⁶ Hvis verdens hadefulde nationer begyndte at ødelægge menneskeslægten, ville de ikke alene bringe undergang over deres egne fædrelandselskende folk, men også over Jehovas trofaste tjenere, der ikke er af denne verden. De er derimod for Guds retfærdige nye verden. Jehova Gud vil imidlertid aldrig tillade at hans tjenere tilintetgøres af nationer som rejser sig imod hans vilje. (Sl. 145:20) Det er nationerne selv som har bragt sig i denne situation, og det skal de stå til ansvar for. Ikke over for De forenede Nationer eller Den mellemfolkelige Domstol, men over for Skaberen, Gud, „der dømmer hele jorden“. (1 Mos. 18:25) Dommens dag for nationerne er begyndt. Gud dømmer dem, og de må forvente at han vil eksekvere dommen.

27. Hvilken alvorlig illustration er der givet af en sådan kommende domseksekvering, og hvordan omtaler Peter hvad der er i vente?

²⁷ Altså, hvad denne uretfærdige verdens nationer står overfor er, at Gud eksekverer sin dom. Den straffedom som Jehova Gud i Noas dage lod ramme de ugudelige mennesker i datidens verden illustrerer hvad den nuværende voldsbetonede og ugudelige verden har i vente. Denne verden tog sin begyndelse efter at Vandfloden på Guds ord havde oversvømmet hele jorden. Apostelen Peter siger om den: „De nuværende himle og jorden er gemt ved det samme ord og forbeholdt ilden på den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes.“ — 2 Pet. 3:7.

28, 29. Hvorfor kan vi uden tøven sige at den kommende domseksekvering svarer til Vandfloden?

²⁸ Verdens menneskeregerede og suveræne nationer står derfor over for noget som vil svare til den store vandflod på Noas tid. Det kan vi erklære uden tøven, fordi det er hvad Jesus selv udtalte i sin profeti. Disciplen Lukas gengiver Jesu omtale af domseksekveringen således:

²⁹ „Som det gik til i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage: De spiste, drak, tog til ægte, blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken og syndfloden kom og ødelagde dem alle. . . . på samme måde skal det gå den dag, da Menneskesønnen åbenbares.“ — Luk. 17:26-30.

30. Hvorfor har vi al grund til at tro Jesu ord om dette, og hvordan understregede han at det vil blive den største trængsel mennesker har oplevet?

³⁰ Der er god grund til at tro dette vil ske, for når Jesus Kristus åbenbares som Guds domsudøvende embedsmand, der skal de levende og døde, vil han ikke glemme hvad han har udtalt. Desuden er Jesus Kristus en troværdig profet, for i profetien om denne verdensordnings sidste dage skildrede han verdensforholdene og begivenhederne siden 1914. Hvis han ikke havde gjort det, ville han ikke tillige have fortalt os hvordan vi kunne gøre os håb om at komme ud af de forvirrede og brogede verdensforhold. I den samme profeti gjorde han opmærksom på at dommens eksekvering ville medføre en trængsel uden sidestykke, og at menneskers eksistens ville blive vejet på vægtskålen: „Da skal der komme ’en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu’ og heller ikke senere skal komme. Og dersom de dage ikke blev afkortet, da blev intet menneske frelst; men for de [Guds] udvalgtes skyld skal disse dage afkortes.“ Derefter tilføjede han: „Sandelig siger jeg Eder: denne slægt skal ikke forgå, før alt dette er sket.“ — Matt. 24:21, 22, 34.

31. Hvorfor er det vor generation Jesus hentyder til?

³¹ De forudsagte begivenheder begyndte at indtræffe i året 1914. Det slægtled der har levet siden da, er den slægt Jesus havde i tanke. Begivenheder som vi har set ryste verden, har udgjort dele af „tegnet på [Jesu Kristi usynlige] komme og verdens ende“. (Matt. 24:3) Hvilke begivenheder? Den første verdenskrig, der ikke viste sig at være „den krig som skulle gøre ende på alle krige“; hungersnød og mangel på levnedsmidler; jordskælv; forfølgelse af Kristi sande og lydige efterfølgere; falske profeter inden for kristenheden; den foruroligende stigning i lovløsheden; sande kristnes flugt til det sted hvor deres fortsatte beståen sikres fordi de ser og forstår det forudsagte tegn på den kommende ødelæggelse; forkyndelsen af den gode nyhed „over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene“, trods forfølgelse, dårlige tider og sørgelige nyheder. (Matt. 24:7-28) Millioner af mennesker i vort slægtled er vel vidende om at disse ting er foregået siden 1914. Desuden står der at læse om dem i offentlige værker, hvor tvivlere kan få vished.

32. Hvorfor er det vort slægtled der står over for spørgsmålet om at bestå eller ikke?

³² Vi som lever nu er altså den slægt eller det slægtled som ikke skal forgå førend der er kommet „en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu, og heller ikke senere skal komme“. At bestå eller ikke bestå, det er blevet spørgsmålet for vort slægtled.

[Fodnote]