Verden har spillet fallit — hvad vil det ende med?

DET var om aftenen den 25. juli 1956. Det elegante, hvide motorskib Stockholm stod ud fra New York og satte kursen mod øst. Det var dets 103. overfart over Atlanten. Der var tåge omkring Nantucket Shoals, men dette var ganske normalt.

Fra den modsatte retning kom Italiens flotteste liner, Andrea Doria, og skar sig vej gennem tågen. Begge skibe var udstyret med radar, så ingen var overdrevent bekymrede. Faktisk lå de fleste af passagererne i deres senge. De vagthavende styrmænd var på deres post. Andrea Doria sejlede med en fart af omkring 22 knob. Pludselig tonede Stockholm frem gennem tågen. Den italienske kaptajn kommanderede „skarpt til bagbod!“ men med Andrea Dorias fart og vægt var det for sent.

Klokken 23.09 ramte Stockholm den italienske liner midtskibs. Kun nogle få styrmænd og matroser var klar over hvad der ville ske, og de kunne intet gøre for at forhindre kollisionen. Det hed sig at Andrea Doria ikke kunne synke, men elleve timer senere gik skibet til bunds.

Denne verdens moral befinder sig ligeledes på en kollisionskurs. Nogle få mennesker med gode principper har indset dette, og forsøger at gøre deres til at kursen lægges om. Men det er for lidt de kan stille op, og det er for sent. Verdens fordærv er en hindring for lederne — de finder at denne verdensordnings fremdrift og den retning den har taget, er uden for deres kontrol. Nogle kan slet ikke se at det moralske klima jorden over har forandret sig — andre kan se det, og fryder sig endda over det.

Hvilket håb har oprigtige mennesker for fremtiden, i betragtning af situationen? To eksempler fra fortiden besvarer vort spørgsmål.

Et forbillede

De to eksempler på samfund der manglede moralsk rygrad, er: Verden før vandfloden på Noas tid, og situationen i Sodoma og Gomorra. Lad os nu se hvad der skete med dem der levede dengang. Jesu Kristi ord ifølge Lukas 17:26-30 viser at disse eksempler har deres modstykke i vor tid. Som Guds domsfuldbyrder vil Jesus gøre regnskabet op med jorden. Vi læser:

„Som det gik i Noas dage, sådan vil det også være i Menneskesønnens dage: de spiste, de drak, mænd giftede sig, kvinder bortgiftedes, indtil den dag da Noa gik ind i arken og vandfloden kom og gjorde det af med dem alle. Ligeledes, som det gik i Lots dage: de spiste, de drak, de købte, de solgte, de plantede, de byggede. Men den dag da Lot gik ud af Sodoma regnede ild og svovl ned fra himmelen og gjorde det af med dem alle. På samme måde vil det være på den dag da Menneskesønnen åbenbares.“

I begge tilfælde fik de dagligdags aktiviteter, som for eksempel at spise, drikke, gifte sig og bygge, en uheldsvanger betydning fordi Guds advarsel blev ignoreret. Folk indså ikke betydningen af det der skete med deres moralske miljø. For dem at se gik alt som det plejede. Lad os se nærmere på de to fortilfælde.

„Noas dage“

I det 24. århundrede f.v.t. var jorden fuld af ondskab. Alle moralnormer blev tilsidesat. Vi læser i den historiske beretning i Første Mosebog 6:5: „Da så Jehova at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang.“ (NW) På hvilken måde var menneskene onde, og hvorfor?

Ondskaben gav sig til kende på to tydelige måder. For det første ved vold, og for det andet ved perverse seksuelle handlinger. Læg mærke til hvad der siges i Første Mosebog 6:4: „Nefilim var på jorden i de dage, og også siden, da gudssønnerne fortsatte med at gå ind til menneskedøtrene og de fødte dem sønner; det var de vældige krigere som levede i gamle dage, de navnkundige mænd.“ — NW.

Ordet „nefilim“ betyder „omhuggere“, eller „dem der får andre til at falde“. Nefilim var voldsmænd. På en voldelig måde fik de andre til at falde. Der var uden tvivl mange der fulgte deres voldelige eksempel eller sluttede sig sammen med dem for at plyndre de svage. Nefilim var det bastardafkom der blev resultatet af seksuelt samkvem mellem oprørske, materialiserede engle der engang havde været ’gudssønner’, og jordiske kvinder. Sådanne seksuelle handlinger mellem engle og mennesker var unaturlige, perverse. (Yderligere oplysninger findes i Første Petersbrev 3:19, 20; Judas 6, 7.)

Hvad førte dette moralske sammenbrud til? „Da sagde Jehova: ’Jeg vil feje menneskene som jeg har skabt, bort fra jordens flade, både mennesker og husdyr og myldrende smådyr og himmelens flyvende skabninger, for jeg fortryder at jeg har frembragt dem.’ Men Noa fandt yndest i Jehovas øjne.“ (1 Mosebog 6:7, 8, NW) Jehova gjorde op med den moralsk degenererede ordning ved hjælp af den største naturkatastrofe i hele menneskehedens historie op til den tid. Noa og hans nærmeste familie var de eneste mennesker der overlevede denne vandflod.

Hvorfor fandt Noa og hans familie yndest i Jehovas øjne? „Noa var en retfærdig, ustraffelig mand blandt sine samtidige,“ læser vi i Første Mosebog 6:9. Hvordan kunne han være det? „Noa vandrede med Gud,“ siges der i slutningen af det samme vers. Noa var modig og skilte sig ud fra sine umoralske samtidige ved at lade Jehovas moralprincipper sætte grænserne for den vej han og hans familie ville følge. Han nægtede at lade sig forme af verden og tage del i dens fordærvede adfærd.

„Lots dage“

Det andet eksempel indtraf over 400 år senere. Byerne Sodoma og Gomorra, som nogle mener befinder sig på bunden af den sydlige ende af Det døde Hav, fremturede i en livsform der var en hån mod Guds moralnormer. „Skriget over Sodoma og Gomorra er stort, og deres synd er såre svar,“ læser vi i Første Mosebog 18:20.

Hvad var det der gjorde disse to byers indbyggere så dadelværdige i Guds øjne? De havde spillet fallit i moralsk henseende. Fordærvede seksuelle handlinger dominerede deres livsform. „Både gamle og unge . . . råbte til Lot: ’Hvor er de mænd, der kom til dig i nat? Kom herud med dem, for at vi kan stille vor lyst på dem [voldtage dem, The Living Bible].’“ (1 Mosebog 19:4, 5) Dette „vi“ indbefattede både unge og ældre.

Da Jehova lod sin dom ramme denne moralsk forurenede ordning, var der kun tre mennesker der blev skånet for ødelæggelsen ved ild — nemlig Lot og hans to døtre. Hvorfor netop de? Fordi Lot var en retfærdig mand som var „stærkt plaget af lovbrydernes skamløse adfærd“ og som ikke ville efterligne deres fordærvede livsform. — 2 Peter 2:7, 8.

Vore dage

Der er intet tilbage på denne verdens moralske konto; verden vil snart gå fuldstændig til bunds. Den har ingen mulighed for at hæve sine moralnormer. ’Denne umoralske verdens hersker’, Satan Djævelen, har låst de fleste mennesker fast i hans eget dårlige adfærdsmønster. (Johannes 12:31) De kan sammenlignes med passagerer på et skib der befinder sig på en kollisionskurs. Deres ledere prøver ligesom kaptajnen på et skib at undgå en katastrofe, men står magtesløse. Denne verdens fremdrift under Satans herredømme gør en katastrofe uundgåelig.

Men de der har kærlighed til retfærdighed ligesom Noa og Lot, kan danne sig et anderledes, gudfrygtigt adfærdsmønster ved at følge Bibelens moralnormer. Når Jehova og hans søn Jesus Kristus snart gør denne umoralske verdensordnings regnskab op, vil de retfærdiges konto vise et tilgodehavende. Gud vil da give dem mulighed for at opnå et evigt liv i en retfærdig verden. Vil du være at finde blandt dem som Bibelen kalder „de retfærdige“? — Salme 37:27-29; 2 Peter 2:9.

[Illustrationer på side 11]

Noas dage

Lots dage

Vore dage