står dér. Men jeg interesserer mig især for hvad de gør i dag og hvordan det berører os. Er du ikke også interesseret i det? . . . Der siges noget meget interessant om dem her i Bibelen. Jeg vil gerne vise hvad det er jeg tænker på. (Åb. 5:9, 10)’ [Hvis der rejses spørgsmål om ordlyden, kan følgende oplysninger bruges: Til forskel fra den danske autoriserede oversættelse, der siger „på jorden“, siger NV „over jorden“. Samme gengivelse har J. L. V. Hansens katolske oversættelse (efter Vulgata) og Erikke Rosenørn-Lehns oversættelse (også efter Vulgata). Se side 170, under emnet „Himmel“, angående en begrundelse for gengivelsen af det græske.] (2) ’Hvordan vil livet her på jorden under en sådan regering blive? (Åb. 21:2-4)’

Eller man kunne sige (hvis man selv har været katolik): ’Jeg har selv i mange år deltaget i helgenfester og bedt til helgener. Men så læste jeg noget i Bibelen der fik mig til at tænke over hvad det var jeg gjorde. Lad mig vise dig hvad det var. (Se siderne 145, 146.)’

Helligdage

Definition: Dage hvor arbejdspladser og skoler sædvanligvis er lukkede til minde om en begivenhed. De fejres desuden ofte med private eller offentlige festligheder, der af deltagerne betragtes som enten religiøse eller hovedsagelig verdslige.

Er julen en bibelsk fest?

Tidspunktet

Bogen Højtider og fester oplyser: „Datoen for Jesu fødsel kendes ikke. Omkring år 336 blev datoen af kirkens mænd fastlagt til d. 25. december. Der anføres flere mulige begrundelser herfor. . . . En anden forklaring er den, at man i Rom på d. 25. dec. holdt festen for den ubesejrede sol.“ — 1980, Kristian Jensen, s. 32.

Ifølge Lukas 2:8-11 lå hyrderne ude på marken om natten da Jesus blev født. Bogen La vie quotidienne en Palestine au temps de Jésus siger: „Hjordene opholdt sig . . . om vinteren . . . i fårehusene, og alene denne omstændighed viser at den traditionelle dato for julen, om vinteren, kun har ringe mulighed for at være rigtig, eftersom evangeliet siger at hyrderne var ude på markerne.“ — Paris, 1961, Henri Daniel-Rops, s. 280.

The Encyclopedia Americana siger: „Grunden til at julen blev henlagt til den 25. december ligger i det dunkle, men det er den almindelige opfattelse at dagen blev valgt så den faldt sammen med hedenske festligheder i anledning af ’solens genfødsel’, der fandt sted ved vintersolhverv når dagene begynder at længes. . . . De romerske saturnalier (en fest viet Saturn, agerbrugets gud, og solens fornyede kraft) fandt også sted ved den tid, og man mener at nogle juleskikke har deres rod i denne gamle hedenske fest.“ — 1977, bd. 6, s. 666.

New Catholic Encyclopedia siger: „Datoen for Kristi fødsel kendes ikke. Evangelierne angiver hverken dagen eller måneden . . . Ifølge den hypotese H. Usener er fremkommet med . . . og som accepteres af de fleste lærde i dag, blev Kristi fødsel henlagt til datoen for vintersolhverv (25. december efter den julianske kalender, 6. januar efter den ægyptiske), fordi hedenske Mithra-dyrkere på denne dag da solen begyndte at vende tilbage til de nordlige himmelstrøg, fejrede dies natalis Solis Invicti (dagen for den ubesejrede sols fødsel). Den 25. december år 274 havde Aurelian proklameret solguden som imperiets øverste beskytter og viet et tempel til ham på Marsmarken. Julens oprindelse stammer fra en tid da soltilbedelsen var særlig fremtrædende i Rom.“ — 1967, bd. III, s. 656.

Vismænd ledet af en stjerne

Disse vismænd var i virkeligheden astrologer eller stjernetydere fra østen. (Matt. 2:1, 2, NV; DD) Astrologien nyder ganske vist stor popularitet i dag, men Bibelen forbyder den med stærke ord. (Se side 356, under emnet „Skæbne“.) Ville Gud lede mennesker hvis profession han fordømte, til den nyfødte Jesus?

Mattæus 2:1-16 viser at stjernen først ledte astrologerne til kong Herodes og derefter til Jesus, og at Herodes siden