Stræb efter flere tjenesteprivilegier
1. (a) Hvad understregede Jesus i lignelsen om pundene, og hvordan gjorde han det? (b) Hvem er det der har modtaget kongemagt, og hvilke interesser har han betroet sine tjenere?
NØDVENDIGHEDEN af at vi bærer frugt i vor Herres tjeneste understregede Jesus meget kraftigt med en lignelse. Han fortalte om en mand af fornem slægt der stod over for at skulle rejse til et fjernt land for at sikre sig kongemagt. Forinden kaldte han sine tjenere til sig og betroede hver af dem et pund idet han sagde at de skulle drive handel med pengene indtil han kom tilbage. „Da han kom tilbage igen, efter at han havde fået kongeværdigheden, skete det, at han lod de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad hver af dem havde tjent. Da trådte den første frem og sagde: ’Herre! dit pund har indvundet ti pund til.’ Han svarede ham’: ’Vel, du gode tjener! fordi du har været tro i det små, skal du have myndighed over ti byer.’ Derefter kom den anden og sagde: ’Herre! dit pund har indbragt fem pund.’ Til ham sagde han ligeledes: ’Du skal have fem byer under dig.’“ En tredje tjener kunne ikke fremvise nogen forøgelse, og selv om han ikke havde sat sit pund over styr, blev han alligevel dømt for at være utro, og det han havde blev taget fra ham. (Luk. 19:12-26) Kristus Jesus er den hvem Jehova har givet kongemagt, og han har betroet tjenestens privilegium, det vil sige det privilegium at være vidner for Riget, til alle sine efterfølgere, med ordene: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, idet I lærer dem at holde alt det som jeg har befalet jer.“ — Matt. 28:19, 20, NW.
2. Hvorfor er det vigtigt at hver enkelt kan fremvise en forøgelse?
2 Med denne lignelse viser Jesus os at vi ikke opnår godkendelse ved blot at bevare det vi har fået betroet, men ved at arbejde med det på en sådan måde at vi kan fremvise en forøgelse. Hvorfor nu det? Fordi det er tegn på at vi har den rette hjertetilstand. Som Jesus forklarede det i lignelsen om sædemanden: „Men sæden, som blev sået i god jord, det er ham, der hører ordet og forstår det, og som så bærer frugt, hundrede, tresindstyve eller tredive fold.“ (Matt. 13:23) Den der har den rigtige jordbund i sit hjerte er modtagelig for Guds ord og lydhør over for de instruktioner han får fra Guds organisation, og som følge heraf velsigner Gud ham og lader hans arbejde bære frugt.
3. Hvad må vi gøre hvis vi skal kunne fremvise en forøgelse?
3 For at vi kan bære frugt må vi gøre en virkelig indsats. Vi må søge at erhverve os større kundskab og dygtighed, vi må gøre fremskridt og villigt påtage os større ansvar i tjenesten for Gud. Hver eneste har brug for stadig at vokse i kundskab om Bibelens sandheder, at lægge flere af åndens frugter, de kristne egenskaber, for dagen i sit daglige liv og at udbrede den gode nyhed ved offentligt at bekende sin tro. (1 Tim. 2:3, 4, NW; Joh. 15:8; Rom. 10:10) På intet tidspunkt skulle vi blive selvtilfredse og slå os til ro med at vi har gjort alt hvad der er nødvendigt. Tværtimod bør vi kæmpe for at gøre vort yderste. „Vær årvågne, stå fast i troen, vær mandige, vær stærke! Lad alt hos jer ske i kærlighed!“ „Kæmp I for at komme igennem den snævre port; thi mange, siger jeg jer, skal søge at komme ind og ikke formå det.“ — 1 Kor. 16:13, 14; Luk. 13:24.
Fremgang i tjenesten på arbejdsmarken
4. Hvilket privilegium står åbent for dem der har opnået nogen kundskab fra Guds ord og anerkendt den, og hvordan bør de se på denne lejlighed til tjeneste?
4 Måske er du en af dem der igennem nogle måneder har studeret Bibelen sammen med et af Jehovas vidner. Uden tvivl er dine anstrengelser blevet rigt belønnet; du har fået et tilfredsstillende bibelsk svar på spørgsmål du i mange år har spekuleret på, og du har fået løsninger på mange personlige problemer; du har fået det sikre håb om liv i Guds nye verden, og det har fyldt dig med glæde. Efter at have sammenlignet begivenhederne i vor generation med Jesu store profeti om endens tid for den gamle verden ved du nu at vi lever på den tid og har gjort det siden 1914. Du har også i denne profeti lært at der er en tjeneste at udføre og at du kan få del i den, for Jesus sagde: „Denne gode nyhed om Riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så skal den absolutte ende komme.“ (Matt. 24:14; NW) I betragtning af at Guds ord opmuntrer alle til at skride frem til kristen modenhed, er tiden nu inde til at udvide sin tjeneste for Gud til også at omfatte dette storslåede arbejde. (Hebr. 5:12–6:1) Der er millioner af mennesker der endnu ikke ved det du har lært. Som Jesus sagde: „Høsten er stor, men arbejderne er få.“ (Matt. 9:37) Ønsker du at have en andel i det glædebringende høstarbejde sammen med den der mundtligt har undervist dig? Ønsker du at opnå flere tjenesteprivilegier og derved vise at den sandhed som Gud har givet dig, er trængt ind i et godt hjertes ’gode jord’, at du har forstået den og nu bærer frugt i hans tjeneste? — Gal. 6:6.
5. (a) Hvad bør enhver der er tilsluttet den nye verdens samfund have for øje med hensyn til sin tjeneste? (b) Nævn nogle af de tjenestegrene man lidt efter lidt kan deltage i.
5 Enhver der er tilsluttet den nye verdens samfund af Jehovas vidner, det gælder både den nyinteresserede og den erfarne forkynder, bør søge at opnå flere tjenesteprivilegier. Enhver der ønsker at gøre fremskridt bør have et mål at stræbe herimod i tjenesten — et mål der kan nås inden for et rimeligt tidsrum og som kan tjene som springbræt til yderligere fremskridt. Der er mange forskellige grene af tjenesten vi kan deltage i og vi bør lidt efter lidt stræbe efter at indlemme dem alle i det faste program for vor virksomhed. I alle menigheder er der rigelig plads for fremgang i denne retning; der er behov for personlig dygtiggørelse. Deltager du regelmæssigt i tjenesten fra hus til hus, sådan som Jesus og hans apostle gjorde? (Ap. G. 20:20; 1 Kor. 11:1) Har du været med i denne uge? I betragtning af at tiden nu er inde til at nyheden om Guds oprettede rige skal forkyndes, tager du da regelmæssigt del i udbredelsen af det blad der er viet til forkyndelsen af dette rige, Vagttårnet, og dets søsterblad Vågn op!? Der kan udrettes meget ved regelmæssigt at bringe disse blade til folk, og hver eneste forkynder har det privilegium at være med til det. Erkender du dette privilegium? Så er der det meget vigtige genbesøgs- og bibelstudiearbejde. Uden tvivl skyldes det dette arbejde at du har fået kundskab om sandheden, og dette skulle hjælpe dig til at forstå betydningen af regelmæssigt hver uge at deltage i denne gren af tjenesten og således hjælpe andre ind på livets vej. Udvid dit arbejde til at omfatte alle disse tjenestegrene. Hvis du allerede deltager regelmæssigt i dem, så tænk på hvordan du kan blive dygtigere, så du udretter mere i den tid du allerede har viet til tjenesten på arbejdsmarken. Efterhånden som du udvider din tjeneste, skulle du finde en anden i menigheden der har brug for hjælp til at gøre det samme og kærligt tilbyde at hjælpe og støtte denne. Når du så vokser og bærer frugt i tjenesten, og hjælper andre til at gøre det samme, vil du erfare den glæde der er belønningen for et produktivt arbejde. — Matt. 25:23.
6. (a) Hvordan hjælper den teokratiske skole os til at gøre fremskridt? (b) Hvordan bliver den flid hver enkelt elev gør sig en kilde til velsignelse for alle som overværer skolen?
6 Den formaning som Paulus gav Timoteus vedrørende tjenesten gælder os alle i dag. Han sagde: „Tænk på dette, lev i dette, så alle kan se, at du gør fremgang. Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning.“ (1 Tim. 4:15, 16) Det er netop hvad den teokratiske skole der er indført i alle Jehovas vidners menigheder giver os en udmærket lejlighed til, og alle der er tilsluttet menigheden gør vel i at benytte sig af denne foranstaltning. Følg Timoteus’ eksempel og lad alle se at du gør fremgang. Hold dig den vejledning du får i skolen for øje og gør en virkelig indsats for at gøre fremskridt, ikke alene i din næste opgave, men i din daglige tale og i dit regelmæssige arbejde i forkyndelsen. Sæt dig for at du ved hver eneste opgave vil kunne notere nogen fremgang med hensyn til beherskelse af stoffet og udviklingen af gode egenskaber som taler og lærer. Tilhørerne vil også få gavn af de fremskridt du gør. De fleste forkyndere er i besiddelse af en almindelig viden om det stof du skal behandle, men en særlig indsats fra din side for at udtrykke tankerne tydeligt og klart vil sætte dem i stand til at få et endnu bedre greb om det. Hvis du gør rede for et emne sådan som du ville gøre det over for en retsindig som du møder i tjenesten på arbejdsmarken, vil dine tilhørere af dit eksempel kunne lære hvordan de skal fremstille sagen, ræsonnere med folk og gøre den forståelig selv for en der kender meget lidt til Bibelen. Den varme og begejstring du lægger for dagen vil virke smittende på dine tilhørere og øge deres værdsættelse og forståelse af sandheden. Ja, det kan endog være at din velforberedte og oprigtige præsentation bliver det der får en nyinteresseret der er til stede for første gang, til at sætte så megen pris på mødet at han vender tilbage og fortsætter med at drikke af sandhedens livgivende vand. Din fremgang bliver således en kilde til velsignelse både for dig selv og for alle der lytter til dig.
Stræb efter større privilegier
7. Hvilke muligheder har de modne forkyndere for at yde en større indsats i menigheden i forbindelse med tjenesten på arbejdsmarken, og hvordan bør alle se på denne tjeneste?
7 Behovet for modne forkyndere der virkelig har gjort en indsats for at dygtiggøre sig og hvis fremgang er åbenbar for alle, som er rede og villige til at modtage et større ansvar, er stort. Har du tænkt på hvor mange forkyndere i din menighed der som følge af umodenhed kun bruger nogle få timer i tjenesten om måneden og som kun viser ringe tegn på at de bærer frugt? Sådanne forkyndere har brug for at blive hjulpet af modne forkyndere der er villige til at sætte sig ned og studere med dem, hjælpe dem med at forberede prædikener, undervise dem i hvordan de kan imødegå indvendinger og besvare spørgsmål de møder i arbejdet fra hus til hus, og som kan gå med dem på genbesøg og hjælpe dem med at oprette bibelstudier. De har brug for personlig undervisning og opmuntring. „Men vi, som er stærke, er skyldige at bære de svages skrøbeligheder og ikke gøre, hvad der er os selv til behag. Enhver af os skal gøre, hvad der behager hans næste og er til gavn og opbyggelse.“ (Rom. 15:1, 2) Vil du tage skridt til at udvide din tjeneste til også at omfatte dette tjenesteprivilegium?
8. Hvordan bør man se på de opgaver man får på tjenestemødet?
8 Efterhånden som du gør fremskridt får du måske det privilegium at forestå et punkt på menighedens tjenestemøde. Mange får regelmæssigt dette tilbud. Hvordan bør man nu se på denne opgave? Paulus svarer: „Den, som er forstander, skal være det med iver.“ (Rom. 12:8) Når du får dette privilegium — og det gælder også selv om det er noget der sker hver uge — bør du ikke udsætte din forberedelse til sidste minut hvor du i hast må samle nogle ideer sammen som du kan udfylde tiden med. Du har fået den opgave betroet at betjene Guds folks menighed med åndelig føde og vejledning fra hans bord, og dette bør man aldrig betragte som noget dagligdags. (Mal. 1:12) Studer omhyggeligt din opgave god tid i forvejen. Tænk på hvordan du kan behandle stoffet så det tager sigte på de forhold og omstændigheder der råder i din menighed. Du har ikke alene fået til opgave at fremholde visse oplysninger, men at gøre det på en sådan måde at alle vil forstå værdien af dem, huske dem og anvende dem. Hvor godt du har klaret din opgave vil kunne spores i forkyndernes resultater på arbejdsmarken og vil også få indflydelse på dem de forkynder for.
9. Hvilke muligheder for tjeneste har vist sig efter at antallet af menigheder er vokset?
9 Produktivitet i tjenesten på arbejdsmarken har resulteret i en forbløffende vækst i antallet af menigheder, og dette giver yderligere muligheder for øget tjeneste. Tænk blot på følgende kendsgerninger: I de sidste to år er der oprettet 3130 nye menigheder af Jehovas vidner i hele verden. Det betyder at der i det samme tidsrum var brug for 3130 nye menighedstilsynsmænd og mere end 21.000 assisterende tjenere, foruden 160 zone- og sektionstjenere til at besøge dem med regelmæssige mellemrum. Men det er ikke alt. I næsten hver eneste menighed er der mulighed for at modne brødre kan øge deres privilegier ved at påtage sig en tjenerpost, idet mange af de nuværende tjenere beklæder både to og tre poster.
10. (a) Hvordan rækker man efter et tilsynsembede? (b) Hvorfor er det rigtigt at stræbe efter dette?
10 Paulus roser dem der har lyst til en sådan tjeneste idet han siger: „Hvis en mand rækker efter et tilsynsembede, attrår han en gerning af rette slags.“ (1 Tim. 3:1, NW) Det er ikke ære de søger; de har lyst til en gerning, en gerning af rette slags; de ønsker at gøre mere i Jehovas tjeneste og at være til større gavn for deres kristne brødre. Som vi allerede har set i lignelsen om pundene rækker man efter et tilsynsembede, det vil sige viser sig værdig til at få et større ansvar betroet, ved at være trofast og ved at kunne fremvise en forøgelse af det der allerede er blevet betroet i ens varetægt. Hvis man er flittig og dygtig i tjenesten fra hus til hus, går på genbesøg, leder bibelstudier der bliver til noget, er regelmæssig i alle grene af tjenesten, behandler hver opgave man får på menighedens møder på en sådan måde at den er til opbyggelse for andre, og man lægger frugterne af Guds ånd for dagen, viser man ved denne trofaste færd at man er kvalificeret til at blive brugt som tilsynsmand. De der er tilsynsmænd er det ikke fordi de har vundet en fremtrædende broders bevågenhed, men fordi de har vundet Guds godkendelse. Efter at de har vist at de er tro i det små, er de blevet velsignet af Gud med et større ansvar. (Sl. 75:6-8; Luk. 16:10) Lægger du den samme trofasthed for dagen i din varetagelse af de interesser du har fået betroet?
11. Hvad er det der tilskynder en til at tage pionertjenesten op, og hvilken ordning har muliggjort at mange har kunnet få en andel i denne tjeneste?
11 Tusinder af fremsynede forkyndere i den nye verdens samfund har erkendt at intet i denne gamle verden kan sammenlignes med tjenesten for Gud og derfor har de ordnet deres forhold således at de kan vie mere tid til det direkte forkyndelses- og undervisningsarbejde. De er blevet heltidsforkyndere. Titusinder flere har også øjnene åbne for øgede tjenesteprivilegier skønt de har forpligtelser der gør det umuligt for dem at være heltidsforkyndere. Ved omhyggelig planlægning er de blevet i stand til at købe den belejlige tid — to uger, en måned eller mere om året — så de kan være feriepionerer. Det er tjenesten for Jehova der har deres hjerte, og de er til stadighed vågne for muligheder der vil give dem en større andel i den. De bliver ved med at ransage og prøve sig selv for at se om de er i den sande tro, og de føler sig tilskyndet til at gøre en yderligere indsats for at skabe sig muligheder for at forøge deres tjeneste. — Ef. 5:15, 16, NW; 2 Kor. 13:5.
12. Hvorfor rejser enkeltpersoner og familier ud for at tjene hvor behovet for Rigets forkyndere er stort?
12 Andre, både enkeltpersoner og familier, som i deres hjerter nærer et stærkt ønske om at tjene Gud, har rykket deres teltpæle op og er flyttet til nye steder, ja selv til fremmede lande hvor behovet for forkyndere er stort. Hvorfor har de gjort det? Det er ikke fordi de ikke har haft familieforpligtelser eller andre pligter at opfylde, eller fordi de har haft en overflod af penge som de ellers ikke vidste hvordan de skulle få brugt. Nej, det er mennesker der har en klar forståelse af hvad Guds vilje er i dag; de har tro på Gud og forstår at det vidnearbejde der nu udføres er det vigtigste arbejde man kan være optaget af i vor tid. Efter at have hørt hvilket behov der er for forkyndere disse steder, har de følt som apostelen Paulus og dennes rejseledsagere dengang Paulus i et syn havde set en makedonier der bønfaldt ham og sagde: „Kom over til Makedonien og hjælp os!“ „Da han havde set det syn,“ fortsætter beretningen, „forsøgte vi straks at komme over til Makedonien, fordi vi deraf sluttede, at Gud havde kaldt os til at forkynde evangeliet for dem.“ (Ap. G. 16:9, 10) De der i dag har efterkommet opfordringen føler ligeledes at det er Gud der har kaldet dem, at det er ham der har vist dem denne åbne dør til tjeneste for ham, og som Esajas svarer de: „Her er jeg, send mig!“ (Es. 6:8) De er blevet rigt belønnet for deres tro mens de har været optaget af at hjælpe dem der hungrer og tørster efter retfærdighed til at tjene den sande Gud sammen med dem.
13. Hvordan bør vi se på de muligheder vi i øjeblikket har for at udvide vor tjeneste, og hvordan bør vi se på de fremtidige?
13 Uanset hvor vi tjener i Jehovas organisation har vi mulighed for at gøre som de trofaste tjenere i Jesu lignelse: at fremvise en forøgelse af vort pund, det vil sige tjenesten for Riget, som vi har fået betroet. Når vi har en stærk tillid til Gud og nærer kærlighed til dem der viser at de er ret indstillet over for Skaberen, når vi holder os dagen for Jehovas ødelæggelse af den onde verden „nær i tanke“ og med forventning ser frem til den nye verden, tilskynder det os til at følge en trofast færd. (2 Pet. 3:11-13, NW) Vi ser ikke frem til den tid da vi bliver løst fra vor tjeneste. Vi ser ikke i Harmagedon det tidspunkt da vor tjeneste for Herren er forbi. Når en tjener trofast har udført et stykke arbejde, afskediger Gud ikke denne eller lader ham trække sig tilbage fra aktiv tjeneste. Vor glæde består i aktivt at tjene Jehova, og de der viser sig trofaste nu vil blive velsignet med endnu større muligheder for at tjene deres Skaber i den nye verden. Som vist af Jesus i lignelsen om talenterne siger Herren til den der trofast har administreret det der var ham betroet: „Vel, du gode og tro tjener, du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din herres glæde.“ — Matt. 25:23.
Sæt dig som mål at tjene i Guds nye verden
14, 15. Hvilke større udsigter til tjeneste har de salvede lemmer på Kristi legeme som viser sig trofaste nu?
14 Tænk blot på det storslåede arbejde der venter dem der giver bevis på deres tro nu! De der er blevet salvet med Guds ånd og som befæster deres kaldelse og udvælgelse vil få en tjeneste tildelt i det himmelske rige sammen med Kristus. Nye og herlige virkeområder vil åbne sig for dem, for „de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham“ som medlemmer af det nye Jerusalem, regeringsorganisationen der skal styre hele Guds univers. (Åb. 20:6) Følgende løfter gælder disse salvede der har tjent Gud af hele deres hjerte, som i hele deres færd har vist at de har søgt fred med Gud og med hans søn og med deres kristne brødre, og som har været standhaftige selv over for hård forfølgelse: „Lykkelige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Lykkelige er de fredsommelige, for de skal kaldes ’Guds sønner’. Lykkelige er de som er blevet forfulgt for retfærdighedens skyld, thi himmelriget hører dem til.“ — Matt. 5:8-10, NW.
15 Gennem sit inspirerede ord har Jehova ladet dem få kendskab til nogle af de vidunderlige fremtidsudsigter de har. Blandt andet taler apostelen Paulus herom, idet han siger: „Jeg nævner jer bestandig i mine bønner, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens Fader, må give jer visdoms og åbenbarings ånd i den nøjagtige kundskab om ham, idet jeres hjertes øjne er blevet oplyst, så I forstår hvilket håb han kaldte jer til, hvad de herlige rigdomme er som han holder i arv til de hellige, og hvor overvældende stor hans magt er mod os troende. Det er med den vældige styrkes indgriben, hvormed han virkede i Kristus da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i de himmelske egne, højt over enhver regering og myndighed og magt og ethvert herredømme og hvert navn der nævnes kan, ikke blot i denne tingenes ordning, men også i den kommende. Alt lagde han under hans fødder og gjorde ham til hoved over alle ting for menigheden, der er hans legeme, hans fylde som fylder alt, i alle.“ (Ef. 1:16-23, NW) Deres håb om denne vidunderlige tjeneste i himmelen er for dem et „sjælens anker“ der sætter dem i stand til trofast at holde ud i den tjeneste Gud har givet dem nu og til at gribe det håb der er stillet dem i udsigt. — Hebr. 6:19.
16, 17. Hvilke tjenesteprivilegier åbner sig for dem der velsignes med liv på jorden under Riget?
16 Desuden er der en stor skare som nu tjener side om side med Kongens salvede brødre og over hvem Guds ånd og velsignelse også hviler. Til dem siger Kristus: „Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt.“ (Matt. 25:34) De ser frem til en tjeneste her på jorden under Riget, og det er i sandhed vidunderlige fremtidsudsigter de har!
17 De som nu i tiden trofast udfører deres tjeneste som tilsynsmænd i den nye verdens samfund vil uden tvivl fortsat kunne glæde sig ved at tjene som fyrster efter Harmagedon. Der vil være et stort arbejde at udføre, og det vil ske på en ordnet måde. (Es. 32:1, 2; 1 Kor. 14:33) Når Gud i sin Harmagedonkrig har eksekveret dommen over de onde vil Kongens jordiske undersåtter have et vældigt oprydningsarbejde, der vil overskygge alt hvad denne klode hidtil har set, foran sig. Utallige døde skal begraves. (Ez. 39:11-16) Der skal bygges huse, og hele jorden skal omdannes til et paradis. Til den tid vil der ikke være plads for uregelmæssige arbejdere, eller for dem der kun gør det de mener er nødvendigt eller som søger at slippe med så lidt som muligt. Det er dem der elsker Gud af hele deres hjerte, af hele deres styrke og af hele deres livskraft der da vil være levende og som vil få en andel i denne tjeneste; det er dem der viser sig tro i deres arbejde nu, og de vil blive velsignet med endnu mere arbejde til den tid. Efterhånden som der sættes børn i verden af dem der har overlevet Harmagedon, og når de som er i Guds hukommelse oprejses fra de døde, vil der blive et stort undervisningsarbejde at udføre. (Åb. 20:12) Den dygtighed man nu erhverver sig i at undervise vil der stadig være brug for til den tid når nyankomne skal hjælpes til at få nøjagtig kundskab om og forståelse af Guds vilje. Under det himmelske riges styre, vil jorden blive forvandlet til en smuk paradisisk have og lydige mennesker vil blive ført frem til fuldkommenhed. Alle som da bor på jorden vil af hele deres hjerte tilbede Gud.
18. Hvordan bør vi betragte den tjeneste Gud giver os nu og i fremtiden?
18 Dette er Guds vilje, og det er dette alle kristne beder om når de siger: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Matt. 6:9, 10) Med inderlig længsel efter den tid tjener de nu Gud i håb om at de må få en andel i det arbejde som Jehova har i beredskab til dem til den tid og i al evighed! For dem er tjenesten for Gud ikke nogen tung byrde; de betragter ikke udsigten til at få et større ansvar betroet som noget ubehageligt. De finder den største glæde og tilfredshed ved at gøre Guds vilje, og det er med stor forventning og iver de søger at få en større andel heri nu.