Historie nedskrevet århundreder i forvejen
TROR du det er muligt at skrive en historisk beretning på forhånd? Nogle påstår det er umuligt, og de afviser spørgsmålet uden at undersøge det nærmere.
Men er det virkelig umuligt at forudsige begivenheder, blot fordi skeptiske mennesker afviser tanken? Det vil ikke være klogt uden videre at drage den slutning. Sandsynligvis har du i dit eget hjem et vidnesbyrd om at historiske begivenheder er blevet nedskrevet århundreder i forvejen. Hvordan det?
Du har sikkert et eksemplar af Bibelen, som millioner af mennesker verden over betragter som Guds inspirerede ord. (2 Tim. 3:16) Bibelen er fyldt med forudsigelser af begivenheder der fandt sted flere hundrede år efter at de var blevet forudsagt. Lad os betragte nogle eksempler.
’Tyrus skal være en tørreplads for net’
Et eksempel på bibelprofetiens forbavsende nøjagtighed har vi i forbindelse med den gamle fønikiske havneby Tyrus. Byen voksede og blev meget stor på andre folkeslags bekostning. I byen blev der fremstillet metal- og glasvarer samt purpurfarver, den var et centrum for karavanehandelen, og der foregik en stor udenrigshandel fra den. Dens købmænd og kræmmere pralede af at de var fyrster og adelige. (Es. 23:8) På et tidspunkt bestod der et venskabeligt forhold mellem Tyrus og Israel. Men venskabet holdt ikke, og med tiden allierede Tyrus sig med Israels fjender. På grund af Tyrus’ troløshed mod Israel inspirerede Gud sine profeter Esajas, Jeremias, Ezekiel og andre til at forudsige at en ødelæggelse ville ramme denne fønikiske havneby. For eksempel læser vi:
„Derfor, så siger den Herre [Jehova]: Se, jeg kommer over dig, Tyrus, og fører mange folk imod dig, som når havet rejser sine bølger. De skal ødelægge Tyrus’ mure og nedbryde tårnene. Jeg fejer muldet bort og gør Tyrus til nøgen klippe; en tørreplads for net skal det være ude i havet. . . . Se, nordenfra fører jeg mod Tyrus kong Nebukadrezar af Babel, kongernes konge, med heste, vogne og ryttere og en vældig hærskare. Jeg gør dig til nøgen klippe, en tørreplads for net skal du være. Aldrig mere skal du bygges, så sandt jeg, [Jehova], har talet, lyder det fra den Herre [Jehova].“ — Ez. 26:3-5, 7, 14.
Den verdslige historie beretter at Nebukadnezar indledte en belejring af Tyrus nogen tid efter at han i 607 f.v.t. havde ødelagt Jerusalem og templet for tilbedelsen af Jehova. Den jødiske historiker Josefus oplyser, på grundlag af fønikiske krøniker og andre tidligt nedskrevne historiske beretninger, at Nebukadnezars belejring af Tyrus varede tretten år. Bibelen lader forstå at Nebukadnezars hær tilføjede Tyrus betydelig skade. — Ez. 26:8-11.
Tyrus rejste sig igen efter det slag Babylon tilføjede byen. Men nogle hundrede år senere rykkede de græske hære under Alexander den Store frem mod Tyrus, som på dette tidspunkt lå på en ø knap en kilometer fra fastlandet. Da indbyggerne nægtede at kapitulere over for Alexander, blev han rasende og lod sine mænd kaste ruinerne af den by der havde ligget på fastlandet, i havet, og byggede således en dæmning ud til byen på øen. Der fandt et søslag sted, og Alexanders styrker sejrede. Efter en belejring på syv måneder indtog Alexanders mænd byen på øen. Da indbyggerne gjorde voldsom modstand, blev der sat ild på byen. Det var som en anden profet, Zakarias, havde forudsagt: „Det selv skal fortæres af ild.“ — Zak. 9:4.
Selv om Tyrus i århundredernes løb prøvede at komme på fode igen, faldt byen gentagne gange for fjendtlige hære, nøjagtig som Guds profet havde forudsagt. (Ez. 26:3) Og hvordan ser Tyrus, der var en af datidens store sømagter, ud i dag? Ruiner og en lille havneby, kaldet Sour (Sur), viser hvor Tyrus har ligget. Nina Jidejian siger i sin bog Tyre Through the Ages (1969): „Havnebyen er i dag blevet anløbsplads for fiskerbåde og et sted hvor man breder sine net ud,“ nøjagtig som profeteret af Ezekiel. — Ez. 26:5, 14.
Medo-Persien og Grækenland skulle efterfølge Babylon
I det sjette århundrede f.v.t., da Babylon havde magten som det dominerende verdensrige, fik profeten Daniel et forbløffende drømmesyn hvori han så to symbolske dyr. Det første var en vædder. „Den havde to store horn, det ene større end det andet, og det største skød op sidst.“ (Dan. 8:3) Hvad symboliserede denne vædder? En engel forklarede Daniel: „Den tvehornede vædder, du så, er kongerne af Medien og Persien.“ — Dan. 8:20.
Daniel fik her navnet på det verdensrige der skulle følge efter Babylon. I overensstemmelse med dette faldt Babylon for Medo-Persien. Mederne (det lille horn) var i begyndelsen stærkest, og derefter fik perserne overherredømmet (det største horn, der skød op sidst).
Hvad med det andet dyr i dette syn? Daniel fortæller at „en gedebuk kom fra vest farende hen over hele jorden, men uden at røre den; og bukken havde et anseligt horn i panden“. — Dan. 8:5.
Gedebukken kæmpede mod vædderen og overvandt den. (Dan. 8:6, 7) Så skete der noget usædvanligt. Daniel fortsætter: „Som den [gedebukken] var allermægtigst, brødes det store horn af, og i stedet voksede fire andre frem mod alle fire verdenshjørner.“ — Dan. 8:8.
Da Daniel spurgte en engel hvad denne del af det symbolske syn betød, fik han dette svar:
„Den lådne buk er kongen af Grækenland, og det store horn i dens pande er den første konge. At det brødes af, og at fire andre voksede frem i stedet, betyder, at fire riger skal fremstå af hans folk, dog uden hans kraft.“ — Dan. 8:21, 22.
Her bliver det forudsagt at Medo-Persien som verdensrige ville blive efterfulgt af Grækenland.
Hvad symboliserer gedebukkens „store horn“, der blev brudt af og i hvis sted fire andre horn voksede frem? Som det ses af engelens forklaring, repræsenterede det store horn verdensriget Grækenlands „første konge“. Det var Alexander den Store. Det er også interessant at Alexanders rige, efter hans død, med tiden blev delt mellem fire af hans generaler, „mod alle fire verdenshjørner“, som forudsagt. — Dan. 8:8.
Ifølge Josefus blev denne profeti forevist Alexander da han nærmede sig Jerusalem. Vi læser: „Da Daniels bog blev forevist ham, hvori han [Daniel] havde erklæret at en græker ville ødelægge persernes rige, troede han det var ham der blev peget på; og i sin glæde sendte han nu mængden bort, men dagen efter kaldte han dem sammen igen og sagde at de måtte ønske sig de gaver de ville.“ — Jødernes oldtidshistorie, bog XI, kapitel VIII, paragraf 5.
Med disse få detaljer i et profetisk syn giver Daniels bog i Bibelen os således en historisk beretning mere end 200 år i forvejen. Og den samme bog i Bibelen rækker endnu længere ud i fremtiden. Hvordan det?
Historie nedskrevet seks århundreder i forvejen
En enestående profeti i Daniels bog, kapitel 9, indeholder historiske oplysninger som er nedskrevet mere end seks hundrede år i forvejen. Denne forudsigelse nævner at „Messias, Lederen,“ ville fremstå niogtres åruger „fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem“ var udgået, og at Jerusalem og dets tempel kort derefter ville blive ødelagt. (Dan. 9:24-27, NW) Hvordan blev dette opfyldt?
Et dekret om at genrejse og genopbygge Jerusalem blev udstedt af perserkongen Artaxerxes den Langhåndede i hans tyvende regeringsår. Dekretet trådte i kraft om efteråret dette år, 455 f.v.t. Tæller vi niogtres åruger (hver „uge“ på syv år) eller 483 år frem fra 455 f.v.t., kommer vi til år 29 e.v.t. Ifølge den bibelske beretning var det netop i det år Jesus fra Nazaret fremstillede sig som Messias ved sin dåb i Jordanfloden. — Luk. 3:21-23; 4:16-21.
Den samme forudsigelse siger at Messias ville blive ’bortryddet’, og at han skulle få „slagtoffer og afgrødeoffer“ til at ophøre „i midten af“ den halvfjerdsindstyvende åruge. (Dan. 9:26, 27, NW) I nøje overensstemmelse hermed døde Jesus som et offer på den jødiske påskedag i foråret 33 e.v.t., hvorved han satte de jødiske ofringer ud af kraft. Dette var nøjagtig midt i den sidste åruge, eller tre og et halvt år efter at han havde begyndt sin messianske løbebane ved dåben. — Matt. 26:2; Joh. 13:1, 2.
Med hensyn til Jerusalems ødelæggelse siger profetien følgende om den generations levetid i hvilken Messias skulle fremstå og bortryddes i døden: „Og byen og det hellige sted skal en kommende fyrstes folk ødelægge. Og enden på det skal komme med oversvømmelsen. Og indtil enden skal der være krig; ødelæggelse er fast besluttet.“ (Dan. 9:26, NW) Fem dage før sin død gav Jesus yderligere oplysninger om dette, som vi læser:
„Og da han kom nærmere [Jerusalem], betragtede han byen og græd over den idet han sagde: ’Hvis du, ja du, på denne dag havde været klar over hvad der fører til fred — men nu er det skjult for dine øjne. For dage skal komme over dig da dine fjender vil lægge en skanse af spidse pæle omkring dig og omringe dig og trænge dig hårdt fra alle sider, og de vil jævne dig og dine børn i dig med jorden, og de vil ikke efterlade en sten oven på en sten i dig, fordi du ikke gav agt på den tid da du blev inspiceret.’“ — Luk. 19:41-44.
Om den forudsagte „skanse af spidse pæle“ fortæller Josefus at den romerske hærfører Titus under den jødiske opstand gik stærkt ind for at man byggede en mur omkring Jerusalem. Hans soldater ryddede området for træer og rejste på blot tre dage et pæleværk omkring byen på næsten otte kilometer. I den efterfølgende katastrofe omkom 1.100.000 af Jerusalems „børn“. Kun tre tårne og en del af vestmuren blev stående, hvilket vidner om den grundighed hvormed forudsigelserne af byens ødelæggelse blev opfyldt. Josefus skriver: „Resten af fæstningsværkerne omkring byen blev så fuldstændig jævnet med jorden at ingen der besøger stedet vil tro det engang har været beboet.“
Jerusalems ødelæggelse fandt sted i år 70 e.v.t., cirka 605 år efter at Daniel havde skrevet sin bog (cirka 536 f.v.t.). Hvor er det trosstyrkende at betragte opfyldelsen af detaljerede profetier i Bibelen som blev skrevet århundreder i forvejen! Men Bibelens forudsigelser handler ikke kun om den fjerne fortid. Mange får en bemærkelsesværdig opfyldelse i dag, og de viser hvordan også du kan få del i en lys og lykkelig fremtid. Den næste artikel vil handle om nogle af disse profetier.
[Diagram på side 439]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
„Halvfjerds uger“
455 f.v.t.
Artaxerxes’ 20. år
69 åruger (=483 år)
29 e.v.t.
Jesus salves
33 e.v.t. (foråret)
70. „uge“
Jesus „bortryddes“
36 e.v.t.
70 e.v.t.
Jerusalem ødelægges