De døde som får en opstandelse

„Hvad de dødes opstandelse angår, har I da ikke læst, hvad der er talt til jer af Gud, når han siger: ’Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?’ Han er ikke Gud for døde, men for levende.“ — Matt. 22:31, 32.

 1. Hvorfor vil mange måske blive overrasket når de kommer frem i opstandelsen?

MANGE mænd og kvinder i fortiden så frem til de dødes opstandelse. Utallige andre kendte intet til en opstandelse og nærede følgelig ingen forventning i den retning. De religioner de tilhørte lærte noget andet. Vil de nu til deres overraskelse blive bragt frem i en opstandelse når Guds rige hersker over jorden og Gud viser sin magt til at oprejse de døde?

 2, 3. (a) Hvilken af de gamle hellige bøger alene kan give svar på spørgsmålet om hvem der får en opstandelse, og hvordan fremgår dette af bogens indledende og afsluttende kapitler? (b) Hvordan lyder den sidste udtalelse om opstandelsen i denne bog?

² Kun én af de gamle hellige bøger kan give svar på dette spørgsmål. Det er den eneste bog der lærer at de døde skal opstå og at det vil ske under Guds rige når Guds elskede søn hersker som konge til velsignelse for hele menneskeheden. Denne usædvanlige bog er Bibelen, som selv i dag, nitten hundrede år efter sin fuldførelse, indtager førstepladsen blandt alle bøger på jorden, såvel religiøse som ikke-religiøse. I de første halvtreds kapitler peger Bibelen frem til en opstandelse af de døde. I de sidste toogtyve kapitler taler den om 1) Guds trofaste søns, Jesu Kristi, opstandelse, 2) hans trofaste disciples opstandelse, der kaldes „den første opstandelse“, og 3) en opstandelse af menneskeheden i almindelighed. (Se Åbenbaringen 1:17, 18, 5; 2:10; 20:4-6, 12-14.) Det sidste sted hvor opstandelsen omtales siger bibelskribenten:

³ „Og jeg så en stor, hvid trone og ham, som sad på den; for hans åsyn flyede jorden og himmelen, og der fandtes ikke nogen plads for dem. Og jeg så de døde, store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet; og endnu en bog blev åbnet: livets bog; og de døde blev dømt ud fra det, der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger. Og havet gav de døde tilbage, som var i det, og Døden og Dødsriget [Hades] gav de døde tilbage, som var i dem; og de blev dømt, hver efter sine gerninger. Og Døden og Dødsriget [Hades] blev kastet i ildsøen. Dette er den anden død: ildsøen.“ — Åb. 20:11-15.

 4. Hvilke mennesker var det Johannes så i sit syn, og hvad vil de senest da komme til at erkende?

⁴ Læg mærke til at skribenten, den kristne apostel Johannes, i det tolvte vers ikke siger noget om hvorvidt de opstandne er gode eller onde. Han siger ikke: ’Jeg så de døde, de gode og de onde,’ men han siger: „Jeg så de døde, store og små.“ Med andre ord, mennesker fra alle samfundslag. Hvad enten de er store eller små bliver de stillet til doms foran den trone hvorpå al skabningens dommer, den højeste og almægtige Gud, har taget sæde. Om ikke før, vil de da komme til at erkende det som Salme 83:18, 19 siger om denne højeste dommer, som er Gud: „Lad dem . . . kende, at du, hvis navn er [Jehova], er ene den Højeste over al jorden!“ De døde slipper altså ikke for at blive dømt af den højeste Gud, hvis navn er Jehova.

 5. Hvorfor anvendte Johannes, der var jøde, ikke ordet Sheol i Åbenbaringen 20:11-14?

⁵ Døden er dødstilstanden. Men hvorfra kommer de døde som Åbenbaringen 20:11-14 profeterer om? I vers 13 siges der: „Og havet gav de døde tilbage, som var i det, og Døden og Dødsriget [Hades] gav de døde tilbage, som var i dem.“ Vi ved alle sammen hvad havet er og at mange har fundet deres grav på havet. Men hvad er Hades? De fleste har ikke fået en nøjagtig, det vil sige en bibelsk, forklaring på det. Skønt apostelen Johannes var hebræer eller jøde af fødsel skrev han ordene i Åbenbaringens bog 20:11-14 på sin tids internationale sprog, fællesgræsk, og derfor brugte han det græske ord Hades. Men hvis han havde skrevet på hebraisk ville han have brugt det hebraiske ord Sheol. Vi ser da også at ni nyere hebraiske oversættelser af Åbenbaringens bog benytter ordet Sheol, og den syriske oversættelse, der brugtes i Det mellemste Østen, anvender det beslægtede ord Shiul.

 6. Hvad betyder Sheol og Hades i Bibelens skrifter, og hvad kan vi få klarhed over hvis vi finder ud af hvem der befinder sig dér?

⁶ Altså betyder Hades i Bibelens græske skrifter det samme som Sheol i Bibelens hebraiske skrifter. Hades og Sheol betyder menneskehedens fælles grav i jordens støv. Det kan her nævnes at den autoriserede engelske bibeloversættelse, King James-oversættelsen, gengiver det hebraiske ord Sheol 31 gange med „graven“. Hvis vi nu på grundlag af Bibelen finder frem til hvem der er i Sheol eller Hades kan vi også få kendskab til hvem der vil få en opstandelse derfra, udover de døde som havet giver tilbage.

De der er i Sheol (Hades)

 7, 8. (a) Hvordan anvendtes ordet Sheol i Det mellemste Østen i det attende århundrede f.v.t.? (b) Hvordan anvendtes ordet Sheol kort efter i Ægypten?

⁷ Mere end sytten hundrede år før vor tidsregnings begyndelse benyttede man i Det mellemste Østen ordet Sheol som betegnelse for den fælles grav for dem der døde på det tørre land; altså ikke for dem der døde på havet. I året 1750 f.v.t., da Josef blev bortført og solgt i Ægypten, fortalte hans brødre, som var skyld i hans bortførelse, at han var blevet slået ihjel. Hans fader Jakob (eller Israel) ville ikke lade sig trøste af sine andre børn men sagde: „I min sørgedragt vil jeg stige ned til min søn i Dødsriget [Sheol]!“ (1 Mos. 37:35) Da Jakobs ni ældste sønner toogtyve år senere ville tage hans yngste søn Benjamin med sig til Ægypten for at hente korn under hungersnøden ville Jakob først ikke tillade dette og sagde: „Min søn skal ikke rejse derned med Eder, thi hans broder er død, og han alene er tilbage; tilstøder der ham en ulykke på den rejse, I har for, så bringer I mine grå hår ned i Dødsriget [Sheol] med sorg!“ (1 Mos. 42:38) Senere gentog Jakobs fjerde søn Juda disse ord da der var fare for at Benjamin skulle blive tilbageholdt som træl i Ægypten. (1 Mos. 44:29) Juda sagde også:

⁸ „Så bliver det hans død, når han ser, at drengen ikke er med, og dine trælle vil bringe din træl vor faders grå hår i Dødsriget [Sheol] med sorg.“ — 1 Mos. 44:31. (Den græske Septuaginta gengiver Sheol med Hades.)

 9. Hvem sagde Jakob på sit dødsleje at han ville lægge sig til hvile hos?

⁹ På dette kritiske tidspunkt var det at Josef gav sig til kende for sine brødre. Han var i live og forestod nu alle Ægyptens kornlagre. En lykkelig genforening fandt nu sted mellem alle Jakobs sønner. Der blev sendt bud efter den aldrende Jakob og han blev bragt til Ægypten for at leve sine sidste år dér. Han blev et hundrede og syvogfyrre år gammel. Da døden nærmede sig kaldte han sin søn Josef, Ægyptens førsteminister, til sig og sagde: „Når jeg har lagt mig til hvile hos mine fædre, skal du føre mig fra Ægypten og jorde mig i deres grav!“ (1 Mos. 47:30) Det svor Josef at han ville gøre.

10. (a) Hvem skulle den døende Jakob samles med, ifølge hans egne ord til sine sønner? (b) Hvor gik Jakob hen da han døde og blev begravet, og hvem kom han til at hvile sammen med?

¹⁰ På sit dødsleje velsignede Jakob sine tolv sønner og sagde til dem: „Nu samles jeg til mit folk; jord mig da hos mine fædre i hulen på hetitten Efrons mark, i hulen på Makpelas mark over for Mamre i Kana’ans land, den mark, som Abraham købte af hetitten Efron til gravsted, hvor de jordede Abraham og hans hustru Sara, hvor de jordede Isak og hans hustru Rebekka, og hvor jeg jordede Lea.“ (1 Mos. 49:29-31, 33) Denne sidste anmodning blev opfyldt, og således kom Abrahams, Isaks og Jakobs jordiske rester til at hvile sammen i det samme gravsted, i hulen på Makpelas mark, der kom til at ligge i Judas stammeområde. (1 Mos. 50:12-14) Jakob gik således til sidst ned til sine forfædre, ikke til sin søn Josef, i Sheol.

11. (a) Hvor var Abraham dengang Jesus Kristus vandrede på jorden? (b) Hvoraf kan vi slutte at Jesu beretning i Lukas 16:22-26 er en lignelse?

¹¹ Vi har altså ved hjælp af Bibelen fået fastslået at Abraham, Isak og Jakob befinder sig i Sheol. Abraham befandt sig stadig dér mange hundrede år senere da en af hans efterkommere, Jesus Kristus, levede og fortalte en beretning om „en rig mand“ og „en fattig mand, der hed Lazarus“. Ud fra vort kendskab til hvad Bibelen lærer om Sheol eller Hades ved vi at det Jesus fortalte om denne rige mand og denne fattige mand må have været en lignelse. Jesus talte i billeder, og han brugte også Abraham som et billede. Læg til bekræftelse heraf mærke til måden hvorpå Jesus udtrykte sig i sin beretning. Vi læser i Lukas-evangeliet 16:22-26:

12. Hvad siges der om Abraham og Hades i denne lignelse?

¹² „Så skete det, at den fattige døde og blev båret af englene hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog sine øjne op i Dødsriget [græsk: Hades; hebraisk: Sheol; syrisk: Shiul], hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Da råbte han: ’Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge; for jeg pines her i denne lue.’ Men Abraham sagde: ’Mit barn, husk på, at du har fået dit gode, mens du levede, og Lazarus ligeså det onde; nu trøstes han her, men du pines. Tilmed er der lagt en dyb afgrund mellem os og jer, så at de, som vil gå herfra over til jer, ikke kan det, og heller ikke kan de komme derfra over til os.’“

13. Hvilke spørgsmål kunne man stille sig selv for at komme til klarhed over om Jesu ord skal opfattes bogstaveligt?

¹³ Vi kan nu spørge os selv: Mente Jesus virkelig at englene bar Lazarus’ døde legeme, der var fuldt af sår, til Makpelas hule over for byen Hebron og dér lagde den døde Lazarus i Abrahams skød og således fortrængte Abrahams hustru Sara? Da Abraham, Isak og Jakob jo befinder sig i Hades eller Sheol, mon Jesus da virkelig mente at der brænder en flammende ild i Hades eller Sheol, hvor den rige mand ifølge Jesu ord fandt sig selv efter at han var død og var blevet begravet? Kan det være tilfældet at den flammende ild i Hades eller Sheol piner nogle, men ikke andre? Kan de der befinder sig i Hades eller Sheol virkelig se hinanden og tale med hinanden over „en dyb afgrund“? Og mon der også er vand i Sheol eller Hades som man kan dyppe fingeren i?

14. (a) Mener man i dag at den „rige mand“ og „Lazarus“ er begravet på det sted hvor Abraham, Isak og Jakob ifølge traditionen er begravet? (b) Hvad lærer Bibelen ikke om Hades eller Sheol, i modsætning til det der siges om dette sted i Jesu lignelse?

¹⁴ Mange religiøse mennesker hævder at Jesus ikke fortalte en lignelse men at han beskrev forholdene som de virkelig var. Men derved latterliggør man Jesus. Man fortolker hans ord i modstrid med hvad Bibelen ellers siger om Hades og Sheol. Tager man til Det mellemste Østen i dag og opsøger det sted hvor traditionen siger Abraham, Isak og Jakob ligger begravet i byen Hebron, under en muhamedansk moské, får man ikke at vide at her ligger den fattige mand Lazarus og den rige mand (den såkaldte Dives) begravet. Bibelen siger heller intet om at der i Hades eller Sheol findes et paradis for nogle af de døde og et brændende pinested for andre, men den siger at det i enhver henseende er et stilhedens og uvirksomhedens sted, at de døde ikke taler her, heller ikke for at takke og prise Gud, og at der hverken er virke eller tanke eller kundskab eller visdom i Hades eller Sheol. — Es. 38:18; Præd. 9:5, 10; Sl. 6:6.

15. Hvem fremstillede Abraham billedligt i lignelsen, og hvorfor var dette et passende billede?

¹⁵ Den ærlige bibellæser vil forstå at Jesus Kristus med sin beretning i Lukas 16:19-31 fortalte en lignelse. Man vil forstå at Jesus brugte Abraham som et billede på den himmelske Fader, Jehova Gud, som har givet sin jordiske ven Abraham løfte om at han vil velsigne alle jordens slægter gennem Abrahams sæd eller afkom. Ligesom Abraham på Guds befaling frembar sin søn Isak som et offer, således ofrede Jehova Gud sin søn Jesus Kristus, der er den virkelige Abrahams sæd som skal velsigne alle jordens folk. — 1 Mos. 22:1-18; Joh. 3:16.

16. Hvem er den rige mand og Lazarus et billede på, og hvad er denne forklaring baseret på?

¹⁶ Den „rige mand“ og den „fattige mand, der hed Lazarus“ skal derfor heller ikke opfattes bogstaveligt som to mænd; de repræsenterede simpelt hen to skarer mennesker. Den ene skare døde med hensyn til sin begunstigede stilling hos den større Abraham, Jehova Gud, og kom derefter i åndelig pine her på jorden. Den anden skare døde med hensyn til sin i religiøs henseende ugunstige stilling og kom ved englenes hjælp til at indtage en begunstiget plads hos den større Abraham, Jehova Gud, på grundlag af hans søns, Jesu Kristi, offer. Denne forståelse af Jesu profetiske lignelse er baseret på det der faktisk hændte de to store skarer som Abrahams kødelige efterkommere på Jesu tid i religiøs henseende var delt i.a

17. Hvad venter Abraham, Isak og Jakob nu på, og hvordan gav Abraham sin tro på dette til kende?

¹⁷ Abraham, Isak og Jakob venter i Sheol på opfyldelsen af Åbenbaringen 20:12-14 ved deres opstandelse fra de døde, når Sheol giver dem tilbage. Da Abraham i lydighed mod Guds befaling var villig til at ofre sin elskede søn Isak, viste han at han troede på de dødes opstandelse. Det fortæller Hebræerbrevets ellevte kapitel, versene 17-19: „I tro bragte Abraham Isak som offer, da han blev sat på prøve; ja, sin enbårne var han rede til at ofre, skønt han havde fået forjættelserne, og der var sagt til ham: ’Gennem Isak skal en slægt få navn efter dig;’ thi han regnede med, at Gud har magt til endog at vække fra de døde; og derfra fik han ham jo også forbilledligt tilbage.“

18. Hvad fremstilledes billedligt ved at Abraham fik Isak tilbage, og hvilken profeti i Salmernes bog opfyldtes hermed?

¹⁸ Da Abraham fik sin søn Isak levende tilbage fra alteret og en vædder blev skaffet til veje som han kunne ofre i stedet, viste det billedligt hvordan den større Abraham, Jehova Gud, ville få sin enbårne søn Jesus Kristus tilbage fra de døde ved en opstandelse, hvorved Salme 16:10 opfyldtes: „Thi Dødsriget [Sheol] giver du ikke min sjæl, lader ikke din hellige skue graven.“

19, 20. (a) Hvordan bekræfter Jesus at Abraham, Isak og Jakob vil opstå? (b) Hvad var det således Guds hensigt at gøre ifølge Jesu ord?

¹⁹ Abrahams, Isaks og Jakobs kommende opstandelse er sikker, og Jesu Kristi ord tjener som en yderligere bekræftelse. Saddukæerne, som var en religiøs sekt på Jesu tid, troede ikke på de dødes opstandelse. I et forsøg på at vise hvor urimelig tanken om en opstandelse var, stillede de Jesus et underfundigt spørgsmål angående en kvinde som havde været gift syv gange.

²⁰ For at vise at deres problem ikke frembød nogen vanskelighed for Gud i opstandelsen sagde Jesus til disse saddukæere: „I farer vild, fordi I hverken kender skrifterne eller Guds kraft. Thi i opstandelsen tager de ikke til ægte, ej heller bortgiftes de, men de er som engle i Himmelen. Men hvad de dødes opstandelse angår, har I da ikke læst, hvad der er talt til jer af Gud, når han siger: ’Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?’ Han er ikke Gud for døde, men for levende.“ (Matt. 22:29-32) Med andre ord, hvis disse tre patriarker skulle forblive døde for bestandig ville Gud ikke have sagt: „Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.“ Han ville have sagt: ’Jeg var Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.’ Men eftersom han kendte sin egen hensigt og vidste at disse tre trofaste mænd ved en opstandelse atter skulle komme til at høre til de „levende“ sagde Jehova: „Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.“ — Mark. 12:24-27.

21. I hvilken forstand var de tre patriarker „levende“ for Gud?

²¹ At Abraham, Isak og Jakob skulle komme til at leve igen i kraft af en opstandelse fra de døde stod så urokkelig fast at Gud omtalte dem over for Moses som om de allerede var levende. Ifølge Lukas 20:37, 38 sagde Jesus: „Men at de døde opstår, har også Moses givet til kende i stedet om tornebusken, når han kalder Herren [Jehova, NW] for Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Gud er ikke dødes, men levendes Gud; thi alle er de levende for ham.“ På det tidspunkt da Jehova Gud talte til Moses ved den brændende tornebusk i Arabiens ørken mente han ikke at Abraham, Isak og Jakob da var i live. Hvis de havde været det, ville det ikke være nødvendigt at oprejse dem fra Sheol eller Hades og Jehovas ord ville ikke have tjent som et bevis på at der ville komme en opstandelse af de døde. Kun fordi det var Guds hensigt at der skulle ske en opstandelse omtalte han de tre patriarker som om de allerede levede. Set i lyset af den kommende opstandelse er de alle „levende“ for Gud.

Hvad med forfædrene?

22. (a) Hvilke spørgsmål melder sig vedrørende Abrahams forfædre, og hvor finder vi svarene på dem? (b) Hvem skulle Abraham samles med i døden, og hvornår opfyldtes dette?

²² Nu melder spørgsmålet om Abrahams forfædre sig imidlertid. De har nu været døde i tusinder af år. Hvor befinder de sig? Vil de få en opstandelse? Hvordan får vi svar på disse spørgsmål? Ved hjælp af Guds skrevne ord! Ifølge Første Mosebog 15:15 sagde Jehova Gud til Abraham i det forjættede land: „Men du skal fare til dine fædre i fred og blive jordet i en god alderdom.“ Dette opfyldtes halvfems år senere, og herom læser vi: „Så udåndede han. Og Abraham døde i en god alderdom, gammel og mæt af dage, og samledes til sin slægt. Og hans sønner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas klippehule på hetitten Efrons, Zohars søns, mark over for Mamre, den mark, Abraham havde købt af hetitterne; dér jordedes Abraham og hans hustru Sara.“ — 1 Mos. 25:8-10.

23. Hvilken slægt samledes Abrahams med i døden, og hvad må derfor også gælde denne slægt?

²³ Således fór Abraham altså som Gud havde sagt til sine fædre i fred; han samledes til sin slægt. Hvem var Abrahams fædre, og hvem var hans slægt? Abrahams fader var Tara fra byen Ur i Kaldæa. I kapitel elleve i Første Mosebog kan vi finde Abrahams forfædre opført i ni generationer, begyndende med Noas søn Sem. Noa døde to år før Abraham blev født, mens Sem levede helt frem til femogtyve år før Abrahams død. Det var denne slægt Abraham samledes til, og det var disse fædre han fór til i fred da han døde. Hvad betyder så det? Dette: At hvis Abraham ved sin død gik til Sheol eller Hades, hvorhen Isak og Jakob også kom, da må Abrahams slægt eller forfædre tilbage til Noa også være i Sheol eller Hades, hvor de ligeledes venter på de dødes opstandelse under Guds rige ved Kristus.

24. Hvem samledes Abrahams søn Ismael med i døden, og hvor skete det?

²⁴ Isaks halvbroder Ismael var den søn Abraham fik med sin ægyptiske medhustru Hagar. Ismael levede i et hundrede og syvogtredive år; „så udåndede han; han døde og samledes til sin slægt,“ som Første Mosebog 25:17 fortæller. Til hans slægt hørte hans fader Abraham, som Isak og Ismael havde begravet halvfems år tidligere. Ismael kom således også til Sheol eller Hades, den døde menneskeheds fælles grav i jordens støv.

25. Hvem samledes Moses’ broder Aron med i døden, og hvornår skete det?

²⁵ Guds skrevne ord nævner andre som ved døden samledes til deres slægt. Ikke mere end et hundrede og femten år efter at patriarken Jakob var død i Ægypten fødtes hans tipoldebarn Aron og tre år derefter Arons broder, som blev profeten Moses. Da Aron var et hundrede og treogtyve år gammel sagde Gud: „Aron skal nu samles til sin slægt, thi han skal ikke komme ind i det land, jeg vil give israelitterne.“ Guds ypperstepræst døde derfor på bjerget Hor øst for det forjættede land. (4 Mos. 20:23-29) Senere samme år sagde Jehova til profeten Moses: „Også du [skal] samles til din slægt ligesom din broder Aron.“ — 4 Mos. 27:13.

26. Hvor befandt Moses sig da han samledes til sin slægt, og hvor befinder han sig nu?

²⁶ Før dette havde Jehova Gud ladet Moses skaffe israelitterne hævn over deres fjender midjanitterne. (4 Mos. 31:1, 2) På den dag da Moses skulle dø, det var i året 1473 f.v.t., befalede Jehova ham at stige op på Nebobjerget og se ud over det forjættede land, hvorefter han skulle samles til sin slægt. (5 Mos. 32:48-52) Moses adlød denne befaling, og beretningen som blev nedskrevet efter hans død lyder: „Og Moses, [Jehovas] tjener, døde der i Moabs land, som [Jehova] havde sagt. Og han begravede ham i dalen i Moab lige over for Bet-Peor. Indtil denne dag har intet menneske kendt hans grav.“ (5 Mos. 34:5, 6) Men uanset hvor Moses’ grav var, gik han til Sheol eller Hades. Derfra kan Gud udfri ham og ligeledes Aron gennem en opstandelse ved kongen Jesus Kristus.

27. Hvem samledes Josua og hans samtidige med i døden, og hvad steg de dengang ned til?

²⁷ Hvem efterfulgte Moses som Guds udvalgte folks synlige dommer? Det gjorde Josua, Nuns søn. Han førte det udvalgte folk over Jordanfloden ind i det forjættede land. Han forblev trofast mod Gud lige til sin død. Om Josua og andre af hans samtidige beretter Dommerbogen 2:8-10: „Josua, Nuns søn, [Jehovas] tjener, døde, 110 år gammel; og de jordede ham på hans arvelod i Timnat-Heres i Efraims bjerge norden for bjerget Ga’asj. Men også hele hin slægt samledes til sine fædre, og efter dem kom en anden slægt.“ Det at alle disse samledes til deres fædre betød at de alle steg ned i Sheol, Hades.

28. (a) Hvem lagde kong David sig til hvile hos da han døde? (b) Hvor sagde apostelen Peter at David befandt sig på pinsedagen i året 33?

²⁸ Århundreder senere blev David fra Betlehem konge over Israels tolv stammer. Han var den første jødiske konge der herskede fra Jerusalem. I flere af sine salmer taler David om en udfrielse fra Sheol eller Hades. (Sl. 16:10; 18:5; 30:4; 86:13) Han oplevede at se sin vise søn Salomon indsat på tronen i Jerusalem som sin efterfølger. „Så lagde David sig til hvile hos sine fædre og blev jordet i Davidsbyen.“ (1 Kong. 2:10; Ap. G. 13:36) Han sluttede sig til sine forfædre i Sheol eller Hades. Længe efter, nemlig på pinsedagen (Schawuot) i år 33, befandt David sig stadig i Sheol eller Hades. På denne dag fortalte den kristne apostel Peter at Salme Seksten (der var digtet af David) var blevet opfyldt på Jesus Kristus, Davids lovede sæd. Peter sagde da om David: „Da han nu var en profet . . . forudså han, at Kristus skulle opstå, og talte derom og sagde, at hverken skulle han lades tilbage i Dødsriget [Hades], ej heller, skulle hans kød se forrådnelse. Denne, Jesus, har Gud ladet opstå; derom er vi alle vidner. . . . Thi David er ikke faret op til Himlene.“ (Ap. G. 2:1-34) Ifølge Peters ord hører Davids opstandelse endnu fremtiden til.

29, 30. (a) Hvem skulle kong Josias samles til ifølge profetinden Huldas ord, og hvordan opfyldtes dette? (b) Blev alle kongerne forud for Josias begravet på det samme sted?

²⁹ En af Davids trofaste efterfølgere på tronen i Jerusalem var Josias, der levede i det syvende århundrede før vor tidsregning. Ved at få folket til atter at følge Jehova Guds lov gjorde Josias hvad han kunne for at afværge den ulykke der ville ramme folket. Da han gennem profetinden Hulda spurgte hvad fremtiden ville bringe fik han følgende løfte af Gud: „Jeg vil lade dig samles til dine fædre, og du skal samles til dem i fred i din grav, uden at dine øjne får al den ulykke at se, som jeg vil bringe over dette sted.“ — 2 Kong. 22:20.

³⁰ Josias døde efter at være blevet såret i kamp ved Megiddo. Han døde altså ikke under den frygtelige ulykke der skulle ramme Jerusalem. Da Josias var blevet dødeligt såret bragte hans folk ham bort fra vognen, satte ham på hans anden vogn og førte ham til Jerusalem, hvor han døde. „De jordede ham i hans fædres grave, og hele Juda og Jerusalem sørgede over Josias.“ (2 Krøn. 35:22-24) Ikke alle kongerne i Juda forud for Josias blev begravet på det samme sted i Jerusalem, i „Israels kongegrave“. — 2 Krøn. 28:27; 21:20; 24:25; 32:33; 16:14.

31, 32. (a) Betød det at alle disse mennesker i fortiden „samledes til deres slægt“ at de alle blev lagt i den samme grav? (b) Hvorfra vil de alle komme frem, og hvordan vil det ske?

³¹ Når det om alle disse konger og patriarker siges at de samledes til deres slægt eller fór til deres fædre eller lagde sig til hvile hos deres forfædre, betyder det ikke at de alle sammen blev begravet i det samme gravsted. Da patriarken Abraham døde og „samledes til sin slægt“, blev han ikke lagt i den samme grav som hans fader Tara, eftersom denne var død i Karan i den mesopotamiske dal, og han blev heller ikke lagt i den samme grav som Noa og Sem.

³² Da ypperstepræsten Aron døde på bjerget Hor og hans broder Moses døde på Nebobjerget og de samledes til deres slægt blev de heller ikke begravet sammen med deres forfædre Abraham, Isak og Jakob i Makpelas hule i nærheden af Hebron i det forjættede land. Dog samledes de alle i Sheol eller Hades. De ligger alle døde i det ene Sheol eller Hades, og derfra vil de døde, som Åbenbaringen 20:13 fortæller, komme frem i en opstandelse.

[Fodnote]