Bliv ikke fanget i havesygens snare
„Vogt jer for enhver form for havesyge, for selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ — LUKAS 12:15.
1. Hvorfor er Paulus’ advarsel mod havesyge aktuel?
VI lever i en verden hvor materiel velstand er blevet en gud for mange. Fra kommerciel side appelleres der uden ophør til folks ønske om at blive rige. Andres succes bedømmes efter hvor meget de tjener. Bibelens mange advarsler mod havesyge og den beslægtede egenskab begærlighed er derfor meget aktuelle. (Kolossenserne 3:5; 1 Timoteus 6:10) Ordet havesyge defineres i Ordbog over det danske Sprog som „stærk, hensynsløs begærlighed efter at komme i besiddelse af noget, skaffe sig ejendom“. At nære havesyge kan være lige så alvorlig en synd som utugt eller afgudsdyrkelse, for Paulus advarede: „I skal holde op med at omgås enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker eller udsuger, ja end ikke spise sammen med et sådant menneske.“ — 1 Korinter 5:11; Efeserne 5:3, 5.
2. Hvordan advarede Jesus og Jehova mod havesyge?
2 Jesus advarede sine disciple: „Vogt jer for enhver form for havesyge.“ (Lukas 12:15) Og Jehova lod et af de ti bud dreje sig om havesyge: „Du må ikke begære din næstes hus! Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget, der hører din næste til!“ — 2 Mosebog 20:17; Romerne 13:9.
Det gælder os alle
3. Hvordan blev Eva, og senere israelitterne, grebet af havesyge?
3 Vi må alle være på vagt over for begærlighed og havesyge. Det var havesyge der var årsag til at Eva syndede i Edens have: „Kvinden [så] at træet var godt at spise af og at det var noget øjnene længtes efter, ja, træet var indbydende at se på.“ (1 Mosebog 3:6, NW) Israelitterne viste ved en lejlighed under ørkenvandringen en frastødende begærlighed. Da Jehova tilvejebragte en overflod af vagtler som svar på deres beklagelser over at de kun havde manna at spise, teede de sig som frådsere og fik en hård straf. — 4 Mosebog 11:4-6, 31-33.
4. Hvilke andre historiske eksempler viser farerne ved havesyge?
4 Senere fik havesyge Akan til at stjæle guld, sølv og en kostbar klædning fra byttet efter Jerikos fald. (Josua 7:20, 21) Havesyge var også årsagen til at Gehazi, Elisas tjener, forsøgte at tjene på Na’amans mirakuløse helbredelse for spedalskhed. (2 Kongebog 5:20-27) Også kong Akab var havesyg. For at få fingre i en vingård der tilhørte hans nabo, Nabot, lod han sin hedenske hustru, Jesabel, arrangere hans død. (1 Kongebog 21:1-19) Judas Iskariot, der tilhørte Jesu nærmeste omgangskreds, udnyttede begærligt sin stilling til at stjæle fra pengekassen. Havesyge fik ham desuden til at forråde Jesus for 30 sølvstykker. — Mattæus 26:14-16; Johannes 12:6.
5. Hvad kan vi lære ved at overveje hvem der faldt i havesygens snare?
5 Alle disse begærlige mennesker fik deres straf. Men lagde du mærke til hvad det var for mennesker der faldt i havesygens snare? Eva var en fuldkommen kvinde der levede i Paradiset. Akan og israelitterne havde personligt været vidner til Jehovas mirakler. Akab var konge, og måske den rigeste mand i landet. Gehazi og Judas havde store tjenesteprivilegier og oplevede den velsignelse at have nært samvær med Jehovas udvalgte. Alligevel blev de alle havesyge. Vi kan altså alle falde i denne snare — uanset hvor rige vi er, hvor store tjenesteprivilegier vi har og hvilke erfaringer vi har gjort. Intet under at Jesus advarede: „Vogt jer for enhver form for havesyge“! — Lukas 12:15.
6. Hvad må vi gøre for at undgå at falde i havesygens snare?
6 Men hvordan kan vi vogte os for havesygen? Kun ved at udvise selvbeherskelse og ved hele tiden at ransage os selv. Havesyge har sit udspring i hjertet. Hvis vi skal undgå at falde i havesygens snare må vi altså til stadighed ransage vort hjerte for at sikre os at et eller andet udslag af havesyge ikke er ved at slå rod i det. Bibelen hjælper os til at gøre dette. Hvordan? Jo, i Bibelen finder vi nedskrevet hvad Jesus og hans disciple sagde om havesyge. Når vi læser deres ord, ledes tanken hen på nogle ransagende spørgsmål som vi bør stille os selv for at se hvor vi står i spørgsmålet om havesyge.
Vore motiver
7. Hvordan kan Jesu svar til ham der var optaget af at få sin arv, hjælpe os til at ransage os selv?
7 Jesu advarsel mod havesyge var en del af et svar på en anmodning fra en af hans tilhørere: „Lærer, sig til min broder at han skal skifte arven med mig.“ Jesus svarede: „Menneske, hvem har sat mig til dommer eller skifteforvalter over jer?“ (Lukas 12:13, 14) Derefter advarede han mod havesyge. Jesus ønskede ikke at blive indblandet i en strid om materielle ting, i betragtning af hvor betydningsfuld den åndelige opgave var som han var kommet til jorden for at udføre. (Johannes 18:37) Men denne samtale fremkalder nogle ransagende spørgsmål som vi kan stille os selv. Lad os sige at vi mente at have en vis ret til en eller anden omstridt ejendom eller formue, eller til en omstridt arv, uden at vi ligefrem havde brug for pengene. Hvor meget ville vi da sætte ind på at opnå det vi ønskede? I hvor høj grad ville vi lade kampen for det vi betragtede som vor ret, gå ud over tjenesten for Jehova eller forholdet til vore brødre? — Ordsprogene 20:21; 1 Korinter 6:7.
8. Hvordan kan vi undgå at blive som de skriftlærde Jesus omtalte i Lukas 20:46, 47?
8 Lad os nu se på noget Jesus sagde ved en anden lejlighed. Han advarede sine disciple: „Tag jer i agt for de skriftlærde . . . som opsluger enkernes huse.“ (Lukas 20:46, 47) Hvilket ondsindet udslag af havesyge! Kristne har naturligvis pligt til at vise omsorg for enker. (Jakob 1:27) Men lad os nu sige at du kendte en enke som havde fået udbetalt en betragtelig forsikringssum og at du på grund af en nødsituation havde brug for at få nogle penge i en fart. Ville du straks få den idé at henvende dig til enken i den faste overbevisning at hun ville være let at overtale eller med den tanke at hun burde hjælpe fordi ’hun har masser af penge’? Eller lad os antage at du allerede havde lånt nogle penge af hende, og nu havde svært ved at betale dem tilbage. Ville du da føle dig i din gode ret til at holde enken hen med snak, fordi hun ’sikkert ikke vil give problemer’, eller måske fordi du mener at hun ’faktisk ikke har brug for pengene’? Vi må passe på ikke at slække på principperne når vi har økonomiske problemer.
9. Hvordan kunne vi falde i den snare at ’beundre personligheder for egen fordels skyld’?
9 Judas beskrev en anden måde hvorpå vi kan blive fanget i havesygens snare. Han skrev om nogle der var trængt ind i den kristne menighed og som fordærvede den med deres løsagtige adfærd og havesyge, idet de ’fornægtede vor eneste Ejer og Herre, Jesus Kristus’. (Judas 4) Der siges desuden om dem at de ’beundrede personligheder for egen fordels skyld’. (Judas 16) Sådan ønsker vi naturligvis ikke at være. Men lad os overveje et eksempel: Foretrækker vi at være sammen med velhavende kristne, mens vi er tilbøjelige til at overse de mindre velstående i menigheden? Hvis det er tilfældet, kan det da skyldes at vi håber at opnå en eller anden fordel? (Jævnfør Apostelgerninger 20:33; Første Tessalonikerbrev 2:5.) Når vi viser gæstfrihed mod nogle der beklæder en ansvarspost i organisationen, gør vi det da af kærlighed eller fordi vi håber at få nogle privilegier til gengæld? Hvis det er tilfældet hører vi måske til dem der „beundrer personligheder for egen fordels skyld“.
10. På hvilke måder kunne vi tjene på tilbedelsen af Jehova? Hvis eksempel følger vi hvis vi gør dette?
10 En lejlighed hvor et udslag af havesyge i høj grad vakte Jesu mishag, var da han „i templet fandt . . . dem der solgte okser, får og duer, og møntvekslerne som sad der“. Nidkærhed for Jehovas hus fik ham til at drive disse ud af templet og til at udbryde: „Hold op med at gøre min Faders hus til et varehus!“ (Johannes 2:13-17) Er vi lige så nidkære? Det ville være godt om vi spurgte os selv: Drøfter jeg forretningsanliggender i rigssalen? Prøver jeg at få mine trosfæller med i mine forretninger i forvisning om at det er svært for dem at sige nej fordi vi er åndelige brødre? Prøver jeg at udvide min kundekreds ved at udnytte de mange venner jeg har inden for organisationen? Vi bør bestemt ikke søge at skaffe os materiel vinding ved at udnytte forholdet til vore brødre.
11. Hvilke kristne principper hjælper os til at bevare den rette indstilling når vi som kristne har forretninger med hinanden?
11 Vil det sige at kristne overhovedet ikke må gøre forretninger med hinanden? Nej. Vi må blot huske at en samtale om forretninger har sin tid og sit sted, og at tilbedelsen af Gud har sin tid og sit sted. (Prædikeren 3:1) Når kristne har forretninger sammen bør de heller ikke glemme Bibelens principper. Og når en kristen indgår en forretningsaftale bør han ikke lede efter huller i loven for at slippe uden om sine moralske forpligtelser. (Mattæus 5:37) Han vil heller ikke blive hård og hævngerrig hvis en forretning mislykkes og han mister penge. Apostelen Paulus skrev til korinterne: „Nu er det jo i det hele taget et nederlag for jer at I har retssager med hinanden. Hvorfor lider I ikke hellere uret? Hvorfor lader I jer ikke hellere bedrage?“ (1 Korinter 6:7) Hvis dette blev aktuelt for dig, kunne du da, for menighedens skyld, vælge at lade dig bedrage fremfor at gå rettens vej?
12. Hvilke bibelske principper kan hjælpe forretningsmænd til at undgå havesygens snare?
12 Enhver kristen der beskæftiger sig med forretninger må være meget forsigtig. Mange af vor tids forretningsmetoder er hensynsløse, men det kan en kristen ikke tillade sig at være. Han må aldrig glemme at han er en discipel af Kristus. Han ønsker ikke at få ry for at være uærlig eller for at gøre brug af „smarte“ metoder. (Ordsprogene 20:14; jævnfør Esajas 33:15.) Og han bør aldrig glemme Jesu advarsel mod at gøre rigdom til en gud, eller Johannes’ advarsel mod „kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af“. (Mattæus 6:24; 1 Johannes 2:16) Kan du som kristen forretningsmand eller -kvinde modstå fristelsen til at appellere til andres havesyge for at øge salget? Kunne du finde på at spille på andres forfængelighed eller stolthed for at få mere gang i din forretning? Udfører du dit verdslige arbejde på en sådan måde at du ikke skammer dig over at nævne det i dine bønner til Jehova? — Mattæus 6:11; Filipperne 4:6, 7.
13, 14. (a) Hvilken balance må henholdsvis velhavende og mindre velhavende kristne bevare? (b) Hvordan kan bønnen i Ordsprogene 30:8 hjælpe os til at lære at have en afbalanceret holdning til velstand?
13 Paulus skrev til Timoteus: „De der er besluttede på at ville være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse.“ (1 Timoteus 6:9) Det er ikke nogen synd at være rig, men velstand medfører problemer og fristelser. (Mattæus 19:24-26) Den største fare ligger imidlertid i ’beslutningen om at ville være rig’. En ældste har for eksempel sagt: „Problemet opstår ofte når en mand ser på sin velhavende kristne broder og siger: ’Hvorfor er jeg ikke lige så rig?’“
14 Bibelen giver denne tilskyndelse: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden; for han [Jehova] har sagt: ’Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.’“ (Hebræerne 13:5) Hvis du er velhavende, betragter du da din rigdom som en gave, som noget du kan gøre brug af i tjenesten for Jehova? Jesus sagde ved en lejlighed til en rig ung mand der ønskede at følge ham, at han skulle give hele sin formue bort. Hvis Jesus havde sagt det til dig, hvad ville du da have valgt at gøre — at beholde din formue eller at følge Jesus? (Mattæus 19:20-23) Hvis du ikke er velhavende, kan du da affinde dig med din situation som den er? Kan du undgå at falde i havesygens snare? Er du villig til at stole på Jehovas løfte: „Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig“? — Se også Ordsprogene 30:8.
Vær rig hos Gud
15, 16. (a) Med hvilken illustration understregede Jesus sin advarsel mod havesyge? (b) Hvilken grundlæggende fejl begik manden i Jesu lignelse?
15 Efter at Jesus havde tilskyndet sine tilhørere til at vogte sig for „enhver form for havesyge“, fortalte han dem om en landmand hvis marker havde båret usædvanlig godt. Manden „begyndte at overveje ved sig selv, idet han sagde: ’Hvad skal jeg gøre nu da jeg ikke har noget sted at samle mine afgrøder?’ Så sagde han: ’Jeg vil gøre dette: Jeg vil rive mine forrådshuse ned og bygge nogle større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alle mine gode ting; og jeg vil sige til min sjæl: „Sjæl, du har mange gode ting liggende til mange år; gør dig det behageligt, spis, drik, vær glad.“’“ Selv samme nat døde manden imidlertid. Al den rigdom han havde samlet sig hjalp ham ikke spor. Jesus sluttede lignelsen med disse ord: „Således går det den der samler værdier til sig selv men ikke er rig hos Gud.“ — Lukas 12:16-21.
16 Havde manden begået nogen grov synd — havde han for eksempel udnyttet andre eller stjålet? Det fortæller lignelsen ikke. Men han tog fejl i noget. Han stolede på at han kunne opnå en tryg fremtid ved hjælp af sin formue, og glemte at det er langt vigtigere at være „rig hos Gud“. Det er netop fordi sande kristne gør deres forhold til Gud til det vigtigste i livet at de kan undgå at falde i havesygens snare og således ikke er en del af verden. — Johannes 17:16.
17. Hvilket syn har en afbalanceret kristen på problemerne ved at tjene til føden?
17 Jesus gav engang dette råd: „Vær . . . aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter.“ (Mattæus 6:31, 32) Vi har ganske vist alle de samme problemer som „nationerne“. De fleste af os må arbejde hårdt for at tjene til det nødvendige. (2 Tessaloniker 3:10-12) Men vi tillader ikke sådanne bekymringer at overskygge det at være „rig hos Gud“.
18. Hvordan kan tillid til Jehova hjælpe os til at undgå at falde i havesygens snare?
18 Al rigdom kommer fra Jehova. (Apostelgerninger 14:15, 17) Han har lovet at han vil sørge for sine tjenere. Jesus sagde: „Jeres himmelske Fader ved . . . at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Mattæus 6:32, 33; Salme 37:25) Tror du på dette løfte? Har du tillid til at Jehova vil holde det? Vil du stille dig tilfreds med det Jehova tilvejebringer? Hvis det er tilfældet, vil du kunne undgå at falde i havesygens snare. (Kolossenserne 3:5) Din tjeneste for Jehova og dit forhold til ham vil altid komme i første række, og din tro på ham vil komme til udtryk i hele din livsform.
Husker du?
■ Hvem kan blive ramt af havesyge?
■ Hvordan kan vi undgå at henfalde til havesyge?
■ Hvordan kan havesyge komme til udtryk?
■ Hvilke spørgsmål kan hjælpe os til at indse om vi har undgået havesyge?
■ Hvad kan i særlig grad beskytte os mod havesyge?
[Tekstcitat på side 19]
Når kristne har forretninger med hinanden bør de aldrig glemme Bibelens principper