Verdensbegivenheder i Bibelens lys

MANGE velunderrettede mennesker foruroliges over at verdensforholdene bliver dårligere og dårligere. De undrer sig over at situationen stadig bliver værre trods de forsøg der gøres på at forbedre den. Hvad ligger der bag det alt sammen?

En krigens tidsalder

„Et halvt århundrede med strid — uro, krig, revolution, ødelæggelse og fordærv.“ „Den totale krigs århundrede.“ Sådan beskriver historikere vor tid. Blot siden 1945 er der blevet udkæmpet omkring femoghalvtreds krige.

Mange har endnu krigen mellem Indien og Pakistan i frisk erindring. I Mellemøsten ulmer det stadig ildevarslende. Mindre træfninger truer med når som helst at føre til en ny opblussen af fjendtlighederne dernede. Indokina er en blodig slagmark, og i april talte aviserne om en optrapning af bombetogterne over Vietnam.

For århundreder siden forudsagde Jesus Kristus at der ville komme en betydningsfuld tid hvor ’folk skulle rejse sig mod folk, og rige mod rige’. Svarer verdensskuepladsen i dag ikke til denne beskrivelse? — Matt. 24:7.

Mange truet af hungersnød

Underernæring ødelægger manges helbred og kræver et utal af dødsofre i en hel række lande. Man skulle tro at moderne maskiner, forbedrede landbrugsmetoder og hurtige forsendelsesmuligheder kunne have forhindret fødevaremangel for lang tid siden.

Alligevel blev det for bare et år siden meddelt at „der stadig findes sultlommer i dalene i Appalacherne [De forenede Stater] trods Nixon-administrationens løfte om at gøre ende på sult og underernæring, og efter at der i næsten ti år er ydet omfattende forbundshjælp til det ramte område“. — New York Times, 18. juni 1971.

I samme avis kunne man den 30. marts 1972 læse at Bangla Desh var truet af fødevaremangel. Kort forinden havde en voldsom naturkatastrofe ramt denne del af verden. Tusinder døde af sult.

Sammenlign dette med Jesu ord. Sammen med krige, sagde han, ville der i den tid han talte om „være hungersnød . . . både her og der“. — Matt. 24:7.

Jordskælv forskellige steder

Hvert år anrettes der ødelæggelser af jordskælv. De husker sikkert at Jugoslavien, Tyrkiet, Peru, Alaska og Californien er blevet ramt af voldsomme jordskælv i de senere år.

Den 9. april 1972 blev den sydlige del af Iran hjemsøgt af det alvorligste jordskælv i landet siden 1968. Uofficielle kilder anslog at der var op imod 4000 dødsofre. Utallige blev hjemløse.

Er alt dette noget man kunne vente? Ja, for da Jesus profeterede om vor tid, sagde han også: „Der skal være jordskælv både her og der.“ — Mark. 13:8; Matt. 24:7; Luk. 21:11.

Sygdomme og det moralske forfald kræver deres ofre

Krigene har medvirket til at sprede sygdomme. Desuden har krigenes voldshandlinger indirekte nedbrudt folks moral, og dette har ligeledes bidraget til at udbrede sygdomme. Forureningen af jorden, vandet, luften og føden underminerer også vort helbred. Dertil kommer det pres og den usikkerhed der gør sig gældende i vor tid. Det er som Jesus forudsagde: „Mennesker skal dåne af rædsel,“ idet deres hjerte bogstavelig talt svigter dem. (Luk. 21:26) Fra Amerika oplyses det at „dødeligheden på grund af hjerteanfald blandt unge mennesker fra 25 til 44 år er steget 14 procent . . . siden 1950“. — New York Times, 4. april 1972.

Det moralske forfald har medført en voldsom udbredelse af kønssygdommene. „De officielle tal for gonorré i Danmark er i dag 16.000 nye tilfælde årligt, et forbløffende tal i ikke-krigstid. Sandsynligheden taler for at tallet er mindst dobbelt så stort.“ (Politiken, 3. juli 1971) „Der er tale om en fordobling på de sidste fem år, og i 1970 havde én procent af samtlige københavnere gonorré.“ — Berlingske Tidende, 10. marts 1972.

Los Angeles Times oplyste den 16. marts 1972 at „antallet af kønssygdomstilfælde i Brasilien stadig stiger med udbredelsen af den seksuelle frihed og det voksende forbrug af p-piller“. Det oplystes at „i én storby i det nordøstlige Brasilien er antallet af anmeldte gonorré-tilfælde blandt kvinder næsten syv gange så stort som det var for en generation siden“.

Stofmisbruget er stadig et meget alvorligt moralsk problem. I Medical Tribune for 1. marts 1972 stod der at „et stigende antal børn og unge fra alle samfundslag i Nordamerika hvert år bukker under for ’lysten til et kemisk fremkaldt paradis [ved at tage stoffer]’“. I Danmark er politiet fremkommet med en statistik der røber at problemet også er hastigt voksende her i landet. Mens fem døde af stofmisbrug i 1969, var der ti i 1970 og fyrre i første halvdel af 1971.

Alt dette er sket fordi folk i almindelighed forkaster Guds love og moralnormer. Mange nærer ikke længere nogen kærlighed til Gud. Og det er nøjagtig hvad Jesus sagde der ville ske i denne periode af menneskets historie. „Fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste.“ — Matt. 24:12.

Religionen i tilbagegang

En at de ting der især kendetegner vor tid, er den tilbagegang som kirker og trossamfund har erfaret rundt om i verden. Der kommer stadig færre mennesker i kirkerne.

I The Oregon Journal for 4. marts 1972 var der en artikel om hvor mange der gik i søndagsskole. Mens fire amerikanske trossamfund kunne tale om en vis fremgang på dette felt, måtte ti berette om tilbagegang. „Men,“ oplyste avisen, „det står endnu værre til end det fremgår af disse tal, for fremgangen er på 3000 op til 85.000, og tilbagegangen på 11.000 op til 300.000.“

En katolsk præst ved navn John Duryea, der har været til et møde sammen med ’alle betydende folk’ i et katolsk ærkebispedømme i Amerika for at se hvad der kunne gøres for at forbedre kirkegangen, giver udtryk for hvor umuligt det er at modvirke tilbagegangen. „Der blev stillet nogle få forslag,“ sagde han. „Men senere indså jeg at det eneste vi havde gjort var at flytte om på møblerne på Titanic [der sank efter at have ramt et isbjerg i 1912].“ — Chronicle, San Francisco, 24. november 1971.

Kirkernes tilbagegang giver sig også udslag i at de mister en del af deres gunst i politiske kredse. Dette hænger i mange tilfælde sammen med at præster blander sig i politiske anliggender. For eksempel blev præsterne i Rhodesia for nogle måneder siden skarpt kritiseret af landets indenrigsminister, Mark Partridge. Han sagde beklagende: „Det er synd at [præsterne] i den senere tid åbenbart er blevet mere interesseret i politiske spørgsmål end i moralske. . . . Hvor det bekymrer mig at se så mange tilfælde af unødig og dårligt underrettet indblanding i politiske sager.“ — Rand Daily Mail, Sydafrika, 14. marts 1972.

Og cirka en måned tidligere oplyste London Times for 14. februar 1972 at præsidenten i republikken Zaïre åbenlyst havde anklaget katolske missionærer og præster for at være „samfundsundergravende agenter“. Han forbød præsterne i Kinshasa ærkebispedømme at bede for en kardinal der på grund af sin virksomhed havde pådraget sig regeringens misbilligelse.

Både i Brasilien og Argentina er man skredet ind mod krigeriske gejstlige. Og i De forenede Stater verserede der for nylig en retssag hvori katolske præster var tiltalt for statsfjendtlig virksomhed.

Hvad vil alt dette føre til? De politiske magter er åbenbart ved at blive mere fjendtligt indstillet til kirkerne. Til sidst vil de vende sig direkte imod verdensreligionen og udrydde den, sådan som Bibelen forudsiger i Åbenbaringen, kapitel 17.

Sande kristne hades af alle nationer

En anden del af Jesu profeti drejer sig om hans egne disciple, der ikke blander sig i politik. Denne del af profetien har også fået sin opfyldelse her i vor tid, blandt andet det vi læser i Mattæus 24:9: „I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld.“

Hvem er dette sket for? Hvilket samfund hades af alle folkeslag eller alle nationer fordi dets medlemmer holder fast ved de kristne principper og trofast forkynder den gode nyhed om Guds rige med Jesus Kristus som konge? Det gør Jehovas vidner.

De forkynder ganske vist i 207 lande og områder, men ofte under store vanskeligheder. I jerntæppelandene har deres bibelundervisningsarbejde længe været forbudt. Her i begyndelsen af året blev der udstedt forbud mod dem i Singapore. Ja, for øjeblikket er Jehovas vidner underlagt forbud af en eller anden art i over tredive lande. Og i andre lande kommer hadet og modstanden imod dem til udtryk på mange andre måder.

Hvad det alt sammen betyder

Jesus Kristus forklarede hvorfor sådanne ting ville overgå den nuværende tingenes ordning. Han sagde: „Således kan I også skønne, når I ser dette ske, at Guds rige er nær.“ Det er indlysende at det er vor tid han talte om. — Luk. 21:31.

Alle de vanskeligheder der i dag plager verden er dele af et stort tegn, tegnet på at den nuværende onde tingenes ordning befinder sig i sine sidste dage. Som forudsagt i Bibelen for længe siden er tiden nu inde til at Guds rige vil overtage det fulde herredømme over jorden. Det vil udslette alt og alle som ikke er i harmoni med Guds retfærdige veje. Hvordan er Deres forhold til Gud når dette sker? — Luk. 21:32-36; 2 Tim. 3:1-5.