33, 34. Hvilke andre dele af profetien udelukkede at Jesus kunne bruge for stærke udtryk om Jerusalems og Judæas ødelæggelse?

³³ Jesus overdrev ikke her omfanget af Jerusalems og Judæas ødelæggelse. Han vidste på forhånd og forudsagde også at de hedningetider hvori det davidiske kongedømmes rettigheder skulle nedtrædes, ville fortsætte efter Jerusalems ødelæggelse. Han sammenlignede sin anden nærværelse med Noas dage, da den verdensomspændende vandflod udslettede alle mennesker undtagen Noas familie i arken, og han antydede dermed at der ville komme noget langt værre end Jerusalems ødelæggelse. Han talte om at „alle folkestammer på jorden“, ikke blot Israels tolv stammer, skulle jamre sig over det de så komme. (Matt. 24:30) Alt dette forudsagde han i denne ene og samme profeti om „tegnet“ på hans nærværelse og „afslutningen på tingenes ordning“.

³⁴ Ydermere talte Jesus i den åbenbaring han gav sin apostel Johannes seksogtyve år efter Jerusalems ødelæggelse om at „kongerne på hele jorderige“ ville blive samlet til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon, og han beskrev derefter den enorme nedslagtning der ville finde sted i denne Harmagedonkrig. (Åb. 16:13-16; 19:11-21) Dette udelukkede at Jesus kunne bruge for stærke udtryk.

35. Ud fra hvilket synspunkt talte Jesus åbenbart om Jerusalem?

³⁵ Det er derfor klart at Jesus her brugte Jerusalems ødelæggelse som et profetisk billede. Han talte ikke blot om hvad der skulle ske med Jerusalem rent bogstaveligt, men brugte det også som et forbillede, et forbillede på noget langt større. Han havde et større utro Jerusalem i tanke, et Jerusalem som også var dømt til undergang, og hans profeti drejede sig om dette større utro Jerusalems undergang og den verdenskatastrofe som dette ville danne indledningen til. Han profeterede om det modbilledlige Jerusalem og Judæa, nemlig kristenheden, som i dag ifølge statistikken omfatter henved en milliard mennesker i hele verden.

36. Med hvilken begrundelse kan man sige at kristenheden er det modbilledlige utro Jerusalem og Judæa?

³⁶ Kristenheden gør krav på at være det åndelige Israel som har indgået en ny pagt med Gud med Jesus Kristus som mellemmand. Den gør krav på at være det åndelige Zion eller Jerusalem, hvem Guds forjættelser tilhører eller gælder. Kristenhedens pave i Vatikanstaden æres som stedfortræderen for den himmelske Jesus Kristus, som er „løven af Judas stamme“. (Åb. 5:5) At kristenheden ville fremstå, tilkendegav Jesus med sin lignelse om hveden og rajgræsset, og i denne samme lignelse forudsagde han kristenhedens og dens rajgræslignende kristnes ødelæggelse, det modbilledlige utro Jerusalems og Judæas ødelæggelse. — Matt. 13:24-30, 36-43.

Veer over verden siden hedningetidernes udløb

37. Hvordan kan vi se at Jesu profeti strækker sig helt frem til vor tid, ja videre end indeværende år, og har forbindelse med kristenheden?

³⁷ Når vi betragter Jesu ord i Mattæus 24:21, 22 og Markus 13:19, 20 under denne synsvinkel, ser vi at hans profeti gælder helt frem til disse sidste dage for det modbilledlige utro Jerusalem og Judæa, kristenheden. Jesu profeti om det der skulle ske, strakte sig helt frem til året 1914 og på den anden side af 1914, ja strækker sig videre end indeværende år. Hvordan ved vi det? Fordi Jesus sagde: „Og Jerusalem skal nedtrædes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende,“ og derefter føjede flere ting til. (Luk. 21:24) Vi skal ikke her gentage bevisførelsen for at hedningernes tider, „nationernes fastsatte tider“, endte omkring den 1. oktober 1914. Historien bekræfter dette!

38, 39. (a) Siden hvilket år er begyndelsen af Jesu profeti blevet opfyldt, og især opfyldt på kristenheden? (b) Hvad betød denne „veernes begyndelse“ for kristenheden?

³⁸ Siden mærkeåret 1914 har kristenheden sammen med den øvrige del af menneskehedens verden erfaret opfyldelsen af de ord som Jesus nævnte i begyndelsen af sin profeti, nemlig: „Folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige. Og store jordskælv skal der være, og pest og hungersnød både her og der, og der skal ske forfærdelige ting og store tegn fra Himmelen.“ — Luk. 21:10, 11.

³⁹ Parallelstedet hertil hos Mattæus lyder således: „Thi folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der. Men alt det er kun veernes begyndelse.“ (Matt. 24:7, 8) Da folk rejste sig mod folk og rige mod rige i 1914-1918, tilhørte fireogtyve af de otteogtyve implicerede nationer kristenheden, det modbilledlige utro Jerusalem og Judæa. Det var derfor uundgåeligt at den første verdenskrig, efterfulgt som den blev af hungersnød, pest og jordskælv, især for kristenheden kom til at betyde „veernes begyndelse“. Disse „veer“, der var lige så alvorlige som veerne for en kvinde der skal til at føde, betød ikke at kristenheden stod i begreb med at sætte en ny kristen tingenes orden i verden, en verden som var omvendt til kristendommen, men det betød at den nærmede sig sin pinefulde død. Men sande kristne nærmede sig deres udfrielse!

Hvordan vi ved at enden er nær

 1. Hvad profeterede Jesus om „forfærdelige ting og store tegn fra Himmelen“, lige efter at han havde fortalt at Jerusalem skulle nedtrædes af nationerne til deres fastsatte tider udløb?

LÆG mærke til at der i Lukas’ beretning om Jesu profeti blev forudsagt at der skulle ske „forfærdelige ting og store tegn fra Himmelen“. (Luk. 21:11) Efter at Lukas har beskrevet Jerusalems ødelæggelse og hvordan det skulle nedtrædes af de hedenske nationer indtil deres „fastsatte tider“ var udløbet, hedder det videre i beretningen: „Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene ængstes i rådvildhed over havets og brændingens brusen. Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige; thi himlenes kræfter skal rystes. Og da skal de se ’Menneskesønnen komme i skyen’ med kraft og megen herlighed.“ — Luk. 21:25-27.

 2, 3. I hvor høj grad har opfindelsen af flyvemaskinen rystet „himlenes kræfter“?

² Har alle disse forudsagte begivenheder ikke allerede fået deres opfyldelse, om ikke helt og fuldt, så dog for en stor del? Er „himlenes kræfter“ ikke blevet rystet på en sådan måde at solen, månen og stjernerne er blevet påvirket deraf?

³ Indtil dette tyvende århundrede har himmelen været fuglenes og de vingede skabningers domæne, når man ser bort fra nogle drager og balloner som mennesker har sendt op. For over tretten tusind år siden, på den femte skabelsesdag, skabte Gud havdyrene og de vingede skabninger der skulle „flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen“. (1 Mos. 1:20-23) Men efter at det den 17. december 1903 var lykkedes at bringe en flyvemaskine på vingerne, begyndte mennesket for alvor at invadere de flyvende skabningers domæne og at begive sig uden for deres område, ud i det ydre rum. Siden da er flyvemaskinen stadig blevet forbedret, og under den første verdenskrig brugte man den for at kunne skyde og bombe fra luften. Så fra da af har det ikke blot været regn, sne og hagl der er kommet ned fra himmelen. Med flyvningens udvikling, der medførte at flyvemaskinen blev brugt både som et kampmiddel i krig og som et transportmiddel i fredstid, måtte menneskets naturlige omgivelser nødvendigvis blive rystet, blive forrykket og forstyrret.