holde ud. Efter at jeg havde bedt, følte jeg mig altid forsikret om at jeg ikke havde handlet forkert, men at den vej jeg fulgte var den rigtige. Jeg kan i sandhed sige at bønnen hjalp mig til at holde mig nær til Jehova, så nær at jeg somme tider følte jeg næsten kunne se ham. Mange gange huskede jeg forsikringen i Esajas 66:2 om at Gud „ser hen til den arme, til den, som har en sønderknust ånd“. Dette var altid en kilde til styrke og en stor trøst for mig.

På spørgsmålet om hun fandt de evindelige forhør hos embedsmændene og politiet vanskelige at bære, svarede Nancy Yuen:

I begyndelsen tog det lidt tid at vænne sig til det. Men efterhånden som jeg indstillede mig på situationen, var det ikke så slemt. Det var meget vigtigt at få det rette syn på tingene. Ganske tidligt under mit fangenskab genkaldte jeg mig Jesu ord i Lukas 21:14, 15: „Beslut derfor i jeres hjerter at I ikke i forvejen vil overveje hvordan I skal svare for jer, for jeg vil give jer en mund og en visdom som alle jeres modstandere tilsammen ikke vil kunne modstå eller modsige.“ Så jeg lærte aldrig at gøre mig bekymringer om forhørene. Jeg betragtede dem i stedet som lejligheder til at aflægge vidnesbyrd for embedsmændene. Jeg havde altid noget at fortælle dem om Jehova Gud og hans hensigt med menneskeheden, og det rigtige skriftsted kom altid til mig i rette øjeblik.

Når hun nu ser tilbage, hvad tænker hun så om sine 20 år i fangenskab? Hun svarer:

Det var al umagen værd, og jeg er taknemmelig mod min Gud, Jehova, for den lejlighed jeg har haft til at vise ham min kærlighed og hengivenhed. Som nævnt i Mattæus 13:45, 46, sammenlignede Jesus Riget med en rejsende købmand der søgte efter smukke perler. Da han fandt en af stor værdi, solgte han alt hvad han havde og købte den. Jeg måtte opgive alt hvad jeg havde, selv mine små børn, for at forblive loyal mod min Gud. Jehova har på ingen måde svigtet mig. Han har holdt mig oppe og sørget for min familie på sin egen vidunderlige måde.

På spørgsmålet om hun havde nogle gode råd til sine medkristne, svarede Nancy Yuen eftertænksomt:

Vær aldrig bekymret eller bange for de prøvelser som I måtte komme ud for. Vi må alle forvente prøvelser på den ene eller den anden måde. De gavner os. De tugter og lutrer os og viser hvilken slags kristne vi virkelig er. Prøvelser afslører for os hvor stærk vores tro egentlig er, og på hvilke områder den kan styrkes. Jeg føler mig meget stærkere i troen i dag som følge af mine prøvelser. Så frygt aldrig. Ved mange lejligheder hentede jeg stor trøst i Peters ord om ’at kaste al sin bekymring på Jehova, for han tager sig af os’. (1 Pet. 5:6, 7) Det samme kan I gøre.

Denne hengivne søsters eksempel på udholdenhed og loyalitet er både opmuntrende og trosstyrkende. I deres bønner til Jehova Gud har Jehovas vidner over hele verden i mere end to årtier husket på deres kære brødre og søstre i Kina. Nu har vi fra første hånd hørt hvordan Jehova kærligt har taget sig af dem og holdt dem oppe indtil nu.

Nancy Yuen besøgte Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Hongkong den 15. februar 1979; den 16. februar overværede hun sit første kristne møde i 22 år, og den 17. februar deltog hun igen sammen med brødrene i forkyndelsen af Guds rige fra hus til hus. Vi takker Jehova for sådanne nutidige eksempler på trofasthed, som opmuntrer alle sande kristne til at forblive loyale mod deres Gud, Jehova.

Hvem nedstammer fra Mizrajim?

En af Kams sønner hed Mizrajim. (1 Mos. 10:6) Det fremgår af Bibelen at han blev stamfader til fortidens ægyptere. Da kana’anæerne for eksempel så ægypterne holde en sørgefest i Goren-ha-atad, kaldte de stedet „Abel-Mizrajim“, der betyder „ægypternes sorg“. — 1 Mos. 50:7-11.