bør vi være besluttede på fortsat at forkynde den gode nyhed om Riget, indtil arbejdet er fuldført. Når der kommer modstand vil vi ikke miste modet. Vi husker at Jesus ikke alene begyndte men også fuldførte den gerning Jehova havde givet ham at gøre. (Joh. 17:4) Han forberedte os på at vi ville blive genstand for verdens had. Måtte vi altid ligne ham, og ligne apostlene og de andre kristne i det første århundrede, idet vi i fuld tillid og tro søger Jehovas hjælp til at fuldføre hans vilje med os. Måtte vor enige bøn altid være: „Og nu Jehova, . . . lad dine trælle fortsat tale dit ord med al frimodighed.“ — Apg. 4:29.

Nyheder på nært hold

„Natten sænkede sig i 1914“

● Det økonomiske ugeblad The Economist, der udkommer i London, fremsatte i udgaven for 4. august 1979 nogle iagttagelser i forbindelse med de begivenheder der havde rystet verden 65 år tidligere. „De begivenheder der blev sat i gang den 4. august 1914 — for to tredjedele århundrede, to generationer og et helt fantasispring siden — ødelagde en moralsk og politisk orden, sprængte en international magtbalance, gjorde ende på Europas rolle som stedet hvor verdens begivenheder fandt sted, og dræbte mange millioner mennesker. . . . i 1914 mistede verden en sammenhæng som det aldrig siden er lykkedes den at genvinde.“

I sin beskrivelse af perioden efter 1914 skriver The Economist at „det har været en tid med usædvanlig vold og uro, både på tværs af grænserne og inden for dem. . . . Denne karakterejendommelighed ved de sidste seks-syv årtier står som en klar modsætning til perioden umiddelbart forud for den“, en periode som i artiklen kaldes „den ’skønne epoke’ efter hvilken natten sænkede sig i 1914“.

Endnu en gang vurderer ansete iagttagere altså den første verdenskrig og de begivenheder der begyndte i 1914 som et vigtigt vendepunkt i historien. Men det er endnu mere bemærkelsesværdigt at bibellæsere allerede i 1876, på grundlag af århundredgamle profetier, sagde at den periode som Jesus kaldte „hedningernes tider“ ville ende i 1914, og at det ville medføre skræmmende konsekvenser for menneskene. — Luk. 21:24, da. aut.

Begavede spædbørn

● En neurolog og børnelæge ved Chicagos universitet har muligvis fundet forklaringen på at små børn lærer så hurtigt og uden besvær tilegner sig nye sprog. Ved hjælp af et elektronmikroskop har dr. Peter Huttenlocher fundet ud af at børn mellem et og to år har omkring 50 procent flere synapser, det vil sige celleforbindelser i den forreste del af hjernebarken („tænkeområdet“) end voksne. Efter at være nået et højdepunkt ved to-årsalderen daler synapsetætheden støt indtil 16-årsalderen, og fra da af er den stort set den samme til alderdommen er nået. Ifølge dr. Huttenlochers redegørelse forklarer dette måske hvorfor børnehjerner er mere „plastiske“ og lettere forvinder skader.

Forældrene kunne uden tvivl i højere grad udnytte denne gudgivne indlæringsevne hos børnene mens disse er helt små. For eksempel siger professor Archil Alkhazishvili ved Videnskabernes Akademi i Georgien (U.S.S.R.) at børn kan lære at læse fra de er spæde; professoren nævner at hans egne to døtre begyndte at læse da de var to år, og da de var syv havde de „slugt“ mange af klassikerne. I sine kommentarer i tidsskriftet Sputnik (russernes Det Bedste) siger han at forældrene burde „hænge billeder med bogstaver, ord og sætninger op på væggen“. Disse vækker børnenes opmærksomhed, og forældrene kan fra tid til anden læse højt hvad der står. „Barnet husker det uvilkårligt,“ skriver Sputnik og forsikrer at „en sådan indirekte undervisning er langt mere effektiv end den direkte“.