-
Den kommende ’store trængsel’ skildret forudVagttårnet – 1970 | 1. maj
-
-
30. (a) Hvor frygtelig var belejringen trods dens kortvarighed? (b) Hvad skete der fortsat med Jerusalem, og hvor længe skulle dette vare ved?
30 Selv om belejringen var kortvarig, var den rædselsfyldt nok, skønt det ikke var den største trængsel hvis lige aldrig havde været og aldrig senere ville komme. „Ødelæggelsens vederstyggelighed“ medførte virkelig en udslettelse, ifølge Guds egen beslutning. Den jødiske historiker Flavius Josefus beretter at 1.100.000 jøder mistede livet. Men noget „kød“ blandt jøderne blev frelst som følge af at denne ’store trængsels’ dage blev „afkortet“. Josefus oplyser at 97.000 overlevede og blev taget til fange og ført til Ægypten og andre romerske provinser.c Byen og templet blev fuldstændig udslettet, nøjagtig som Jesus havde forudsagt. Jerusalem blev altså fortsat, ganske bogstaveligt ’nedtrådt’ af hedningerne (ikke-jødiske folk), en nedtrædning der var begyndt da Jerusalem og Juda første gang blev lagt øde af babylonierne, i 607 f.v.t.d Men en dag ville disse hedningetider være til ende, nemlig 2520 år efter at de var begyndt i efteråret 607 f.v.t. Det vil sige at de ville ende i 1914 e.v.t. — Luk. 21:24.
-
-
Fred med Gud under den ’store trængsel’Vagttårnet – 1970 | 1. maj
-
-
Fred med Gud under den ’store trængsel’
1. (a) Blev Jesu profeti i Mattæus 24:4-22 opfyldt bogstaveligt på det jordiske Jerusalem? (b) Hvad viser om profetien får en yderligere opfyldelse?
JESU profeti som vi finder i Mattæus 24:4-22 fik en bemærkelsesværdig bogstavelig opfyldelse. Det skete i tiden mellem år 33, da profetien blev fremsat, og år 70, da den ’store trængsel’ for Jerusalem endte. En så „stor trængsel“ er ikke senere indtruffet for Jerusalem, heller ikke for det genopbyggede Jerusalem i korstogstiden, da katolikker kæmpede mod muhamedanere i det mellemste østen. Vil det da sige at denne del af Jesu profeti nu kun er historie, at den ikke vil få nogen aktualitet mere? Nej! Selve den måde hvorpå Jesus formulerede sin forudsigelse om den ’store trængsel’ peger frem til en trængsel der bliver langt større end Jerusalems belejring og ødelæggelse i år 70. Det hersker der ingen tvivl om!
2. (a) Hvad anfører bibelkommentatorer som grund til at det er vanskeligt at forstå opfyldelsen af Jesu profeti? (b) Hvad siger A. Plummer angående Lukas 21:22?
2 Fremtrædende bibelkommentatorer i kristenheden indrømmer at Jesu profeti undertiden er vanskelig at forstå og fortolke. Han fremsatte profetien som svar på et tredelt spørgsmål, nemlig om hvornår Jerusalems og templets ødelæggelse ville indtræffe og hvad tegnet på hans
-