Folkene ængstes

En dekan ved det amerikanske skolevæsen udtalte over for en forsamling af lærere at menneskeslægten i vor tid er „så godt som fortabt“. Han tilføjede: „Alt det der er sket siden 1914 er noget der ’simpelt hen ikke kunne ske’, og vi vil se meget mere af den slags.“¹⁹

Det der er sket siden de „sidste dage“ begyndte i 1914, er således netop det Jesus forudsagde: „På jorden skal folkene ængstes i rådvildhed . . . Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige.“ (Luk. 21:25, 26) Om denne frygt skrev journalisten David Lawrence: „I vor tid er frygten blevet den altdominerende følelse i tilværelsen.“²⁰

Det er ikke så mærkeligt, for foruden det stigende antal voldsforbrydelser, den voksende kriminalitet, sult, sygdom og umoralitet, er der også noget andet menneskene frygter. Ifølge New York Times skal De forenede Staters forsvarsminister have udtalt at „mere end 120 millioner amerikanere ville de i tilfælde af et sovjetisk raketangreb . . . Hvis det indbefattede bymæssig bebyggelse . . . ville antallet af døde være 149 millioner“.²¹

Vi kan ikke komme uden om det. Alle „fingeraftrykkets“ linjer viser afgjort at vi siden 1914, altså i lige ved treoghalvtreds år, har befundet os i de „sidste dage“. At man henleder opmærksomheden på det betyder ikke at man er en ulykkesprofet. Det er Gud selv der nu lader forkyndelsen af den nære afslutning på denne tingenes ordning og oprettelsen af Guds rige lyde overalt på jorden. Dermed opfyldes et andet af tegnene på de „sidste dage“, for Jesus sagde at dette budskab skulle „prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene“, og så skulle „enden komme“. — Matt. 24:14.

Lad dig derfor ikke bedrage af denne verdens propaganda der lover en lys fremtid for denne tingenes ordning. Gud lover at den vil blive tilintetgjort. Hvem vil du tro? Til evig gavn og lykke for dig selv bør du høre og lære hvad Gud kræver, og derpå handle i overensstemmelse med det, for „verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid“. — 1 Joh. 2:17.

Henvisninger

1. Life for den 13. marts 1964, side 45.

2. The World Book Encyclopedia, 1966, bind 20, side 377.

3. London Evening Star, citeret i New Orleans Times-Picayune for den 5. august 1960.

4. Cleveland West Parker for den 20. januar 1966, side 1.

5. U.S. News & World Report for den 13. september 1965, side 20.

6. The World Book Encyclopedia, 1966, bind 20, siderne 379, 380, 410.

7. Samme, siderne 410, 411.

8. U.S. News & World Report for den 1. august 1966, siderne 5, 46, 47.

9. Weekly Graphic, Filippinerne, for den 13. maj 1964.

10. Chosun Daily, Sydkorea, for den 14. april 1964.

11. Stockholm-avisen Becko-Journalen for den 14. maj 1964.

12. Look for den 24. september 1963.

13. U.S. News & World Report for den 1. november 1965, side 80.

14. Samme, for den 19. september 1966, side 43.

15. Science News Letter for den 18. maj 1963, side 309.

16. Look for den 14. juli 1964.

17. U.S. News & World Report for den 25. juli 1966, siderne 67, 69.

18. Intelligence Digest, september 1966, side 4.

19. St. Paul-avisen Dispatch for den 19. januar 1963, side 2.

20. U.S. News & World Report for den 11. oktober 1965, side 144.

21. New York Times for den 19. februar 1965, side 1.

’Jeg har min egen religion’

● Et af Jehovas vidner i Jaboticabal i Brasilien havde den glæde at møde en dame som viste stor interesse for den bibelprædiken han fremholdt ved hendes dør. Da forkynderen var færdig med sin prædiken sagde damen imidlertid: „Jeg kunne godt lide den forklaring De gav, men jeg er alligevel ikke interesseret da jeg har min egen religion, skønt jeg faktisk ikke kender navnet på den. Men jeg ved det er sandheden. Jeg har lært den at kende ved hjælp af nogle bøger jeg har.“ Forkynderen bad hende vise ham hvad det var for nogle bøger. Til hans store overraskelse og glæde var det bøgerne „Gud Maa Være Sanddru“ og Hvad Har Religion Betydet for Folkene? Forkynderen viste damen at de bøger var udgivet af Jehovas vidner. Han sørgede også for at der blev afholdt et regelmæssigt bibelstudium i hendes hjem. I løbet af ganske kort tid bad hun om at studiet måtte blive afholdt to gange om ugen i stedet for én. Damen har gjort gode fremskridt hvad kundskab angår, og hun tager allerede selv del i arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Riget for andre, idet hun gør brug af de publikationer som hjalp hende selv til at lære Guds sandhedsord.