Kapitel 12
„De sidste dage“ og Riget
1. (a) Hvilke vigtige spørgsmål stiller vi nu? (b) Hvad siger Bibelen om „sidste dage“ [1.] for jorden, [2.] for dem der ødelægger den?
LEVER vi nu i „de sidste dage“? Hvad menes der med „de sidste dage“? Heldigvis kommer der ingen „sidste dage“ for jorden selv, for Bibelen forsikrer at ’jorden aldrig i evighed rokkes’. Som det var Jehovas oprindelige hensigt, vil menneskelivet og dyrelivet fortsætte her for bestandig. (Salme 104:5-24; 119:89, 90; 1 Mosebog 1:27, 28; 8:21, 22) Derimod er der nogle „sidste dage“ for de onde mennesker og nationer der ødelægger Guds jord. De der ødelægger jorden vil selv blive ødelagt når Guds rige kommer. — 2 Peter 3:3-7; Jakob 5:1-4; Åbenbaringen 11:15-18.
2. Hvilke „onde dage“ forudsagde Paulus?
2 Kan det tænkes at vi nu lever i disse „sidste dage“? Tag en hvilken som helst oversættelse af Bibelen og læs hvad apostelen Paulus blev inspireret af Gud til at forudsige vedrørende „de sidste dage“, i Andet Timoteusbrev, kapitel 3, versene 1 til 5. Og spørg så dig selv om det ikke netop er sådan verden ser ud i dag. Apostelen forudsiger her at der vil komme „onde dage“, og han fortsætter:
„Mennesker vil være selvoptagne, pengekære, store i munden, udfordrende, frække, respektløse over for de ældre, utaknemmelige, fremmede for det Hellige, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af alt godt, forrædere, overilede i deres handlinger, latterlige i deres selvfølelse, venner af livets behageligheder, derimod ikke af det, der behager Gud, og så har de et skær af frelsthed, men ikke frelsens kraft. De mennesker skal du holde dig fra.“ — Seidelin.
3. Hvorfor må Paulus have sigtet til „sidste dage“ af langt større konsekvens end „de sidste dage“ for den jødiske ordning?
3 Da apostelen skrev dette, sigtede han ikke til „de sidste dage“ for den jødiske tingenes ordning. Det kan han ikke have gjort, for han skrev disse ord omkring år 65, da der allerede var gået over 30 år af de daværende „sidste dage“ og der kun var fem år tilbage til Jerusalems ødelæggelse. Den frafaldne tilstand der beskrives, havde heller ikke udviklet sig endnu blandt de mennesker der bekendte sig til kristendommen. Forholdene i „de sidste dage“ dengang havde været slemme nok, men de ville blive langt overgået af forholdene i „de sidste dage“ for hele Satans verdensordning, hvor Jesus ville komme igen og oprette sit rige.
EN DOBBELT OPFYLDELSE
4. Hvad førte til at disciplene stillede spørgsmålet i Mattæus 24:3?
4 I sine lignelser havde Jesus talt om „en afslutning på en tingenes ordning“. (Mattæus 13:39, 40, 49) Dette havde ganske naturligt vakt hans disciples interesse, navnlig fordi det jævne folk allerede dengang var udsat for mange lidelser på grund af romernes hårde styre og de religiøse lederes hovmodige optræden. De håbede at Guds rige ville bringe udfrielse og lindring. Tre dage før Jesus blev slået ihjel henvendte fire af hans disciple sig derfor til ham mens han sad på Oliebjerget og så ud over Jerusalem, og de spurgte ham: „Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ — Mattæus 24:3; Markus 13:3, 4.
5. Hvilken dobbelt opfyldelse ville Jesu svar få?
5 Skønt Jesu disciple kun tænkte på den nærmeste fremtid, skulle Jesu svar ved denne lejlighed få en dobbelt opfyldelse: i første række på „de sidste dage“ for den jødiske ordning, og derefter, langt senere, på „de sidste dage“ for hele Satans verdensordning, der omfatter hele den beboede jord.
6, 7. (a) Hvordan blev Jesu ord i Mattæus 24:7-22 opfyldt i mindre målestok? (b) Hvad står stadig som et tavst minde om dette?
6 Med ordene i Mattæus 24, versene 7 til 22, beskrev Jesus en række begivenheder som nogle af disciplene ville komme til at opleve i mindre målestok i løbet af de efterfølgende 37 år, frem til år 70. De jøder der levede samtidig med Jesus kunne se frem til en urolig periode med krige, fødevaremangel, jordskælv, falske messias’er og had mod de kristne. Til trods for dette ville „denne gode nyhed om riget“ blive forkyndt blandt „al skabningen“ til et vidnesbyrd. Til sidst trængte „afskyeligheden“, den hedenske romerske hær, som forudsagt ind på ’det hellige sted’, ind til selve tempelområdet i Jerusalem. Efter en kort pause, hvor Jesu disciple var i stand til at adlyde Jesu profetiske befaling og flygte i sikkerhed i bjergene, kom romerne igen under hærføreren Titus. De jævnede Jerusalem og dens indbyggere med jorden og ødelagde dens tempel så der ikke blev sten på sten tilbage. — Se også Lukas 19:43, 44; Kolossenserne 1:23.
7 Som en opfyldelse af Jesu ’tegn’ blev jøderne hjemsøgt af alle disse vanskeligheder, der nåede deres højdepunkt med Jerusalems ødelæggelse i år 70. Over en million jøder gik til grunde sammen med byen, og de overlevende blev ført bort som fanger. Titus’ triumfbue står i Rom den dag i dag som et tavst minde om opfyldelsen af Jesu profeti. Men blev Jesu ’tegn’ udelukkende nedskrevet og bevaret i skriftlig form som en advarsel til mennesker der levede i det første århundrede? Er beretningen nu blot ’død historie’? Svaret må være nej.
EN VERDENSOMFATTENDE OPFYLDELSE
8. (a) Hvordan bør den mindre opfyldelse af Jesu ord virke på os i dag? (b) Hvad er de daværende begivenheder et profetisk mønster for?
8 Den mindre opfyldelse af Jesu ord i „de sidste dage“ for den jødiske tingenes ordning skulle styrke vor tillid til de guddommelige profetier. Disse begivenheder i det første århundrede er imidlertid også et tydeligt profetisk mønster for hvad der vil ske i langt større målestok med hele Satans verdensordning. Det må de nødvendigvis være, for eksekveringen af Guds dom over Jerusalem i år 70 var ikke den største trængsel indtil da, og heller ikke den største der nogen sinde ville komme. Jesu ord i Mattæus 24:21, 22 venter stadig på deres endelige opfyldelse:
„For der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen. Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.“
9. Hvordan ved vi at Jesu ord viser hen til en regnskabets dag for hele verden?
9 Fortsættelsen af Jesu profeti, fra Mattæus 24:23 til 25:46, vidner også om at „afslutningen på tingenes ordning“ gælder hele jorden. Når „Menneskesønnen“ som Guds regerende konge ved højdepunktet af den forudsagte trængselsperiode eksekverer dommen over Satans verden, vil „alle jordens stammer slå sig selv af sorg“, det vil sige alle de mennesker der afviser Jesu kongedømme. Det er ikke en dom over en enkelt nation og dens hovedstad, men en regnskabets dag for hele verden. — Mattæus 24:30.
10. (a) Hvordan vil det ifølge Jesu profeti gå dem der følger deres eget hoved i modsætning til dem der ’søger Guds rige først’? (b) Hvorfor må dette være verdensomspændende?
10 Endnu et vidnesbyrd om at dommen er verdensomfattende, er at Jesu profeti derefter sammenligner „afslutningen på tingenes ordning,“ med perioden umiddelbart før vandfloden på Noas tid:
„For ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være. For som de var i de dage før vandfloden, de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“
Ligesom vandfloden dengang udslettede en hel verden af gudløse mennesker, sådan vil Messias’ „nærværelse“ nå sit højdepunkt i en trængsel der befrier hele jorden for dem der ignorerer Guds rige og følger deres eget hoved. Lykkeligvis er der mange som ’søger Guds rige og hans retfærdighed først’, og som af den grund vil overleve og opnå evigt liv på en paradisisk jord. Hører du til dem? — Mattæus 6:33; 24:37-39; 25:31-46.
11. Hvilke andre profetier viser at alle nationer er impliceret og at der vil være nogle som overlever?
11 Utallige bibelprofetier viser at den kommende ’store trængsel’ vil berøre alle nationer eller folkeslag på jorden. (Salme 2:2-9; Esajas 34:1, 2; Jeremias 25:31-33; Ezekiel 38:23; Joel 3:17-21; Mika 5:15, NW; Habakkuk 3:1, 12, 13) Men der vil være nogle som overlever! — Esajas 26:20, 21; Daniel 12:1; Joel 3:4, 5.
KONGENS NÆRVÆRELSE I HIMMELSK HERLIGHED
12. (a) Hvorfor er det nødvendigt med et ’tegn’ på Jesu nærværelse? (b) Hvorfor behøver han ikke igen at vise sig i et legeme af kød og blod?
12 I den store profeti om „tegnet“ på Jesu nærværelse står der at „når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone“. (Mattæus 25:31) Eftersom hans kongelige herlighed er så strålende at den ville skade det menneskelige øje, må han forblive usynlig for os. (Jævnfør Anden Mosebog 33:17-20; Hebræerbrevet 12:2.) Det er grunden til at der kræves et ’tegn’ på hans nærværelse. Ved hans andet komme er det ikke nødvendigt at han igen giver afkald på sit liv i himmelen og viser sig på jorden i et kødeligt legeme for at tjene som et syndoffer. Han har allerede bragt sit menneskeliv som et offer „én gang for alle“, og derfor kommer han „anden gang . . . skilt fra synd“ som en usynlig, himmelsk konge. — Hebræerne 7:26, 27; 9:27, 28; 10:8-10; 1 Peter 3:18.
13. Hvad viser Lukas 19:11-27 angående tidspunktet for Jesu genkomst og nationernes indstilling til ham?
13 Den sidste aften Jesus var sammen med sine nære disciple sagde han til dem: „Jeg går min vej for at berede jer en plads. Og når jeg er gået min vej og har beredt jer en plads, kommer jeg igen og tager jer til mig.“ (Johannes 14:2, 3) I overensstemmelse med dette beskrives han i lignelsen i Lukas 19:11-27 som „en mand af fornem herkomst [der] rejste til et fjernt land for at sikre sig kongemagt og så vende tilbage“. Dette ville tage temmelig lang tid. „Men hans landsmænd hadede ham og sendte en delegation efter ham for at sige: ’Vi ønsker ikke at denne mand skal være konge over os.’“ På samme måde findes der i dag mange som gør krav på at være kristne, men som forkaster ’kongernes Konge’ og hellere vil bevare deres egne ufuldkomne jordiske regeringer. (Åbenbaringen 19:16) Ligesom det gik i Jesu lignelse, vil de blive straffet strengt.
„EN BEGYNDELSE TIL VEER“
14. Hvad taler for at 1914 er året for Kristi genkomst, trods protester om det modsatte?
14 Hvornår begynder denne mægtige konge, som er uønsket af nationerne, at regere over jorden? Alle vidnesbyrd peger på at han begyndte i 1914. Men her vil nogle protestere og sige: ’Det år indledte da ikke Kristi fredsrige, men tværtimod en periode med store vanskeligheder for menneskeheden!’ Ja, lige netop. For ifølge bibelprofetien ville jordens nationer ’blive vrede’ når vor Herre Jehova og hans Messias overtog verdensherredømmet. (Åbenbaringen 11:15, 18) Og Jehova ville udsende sin medregent med befalingen: „Hersk midt iblandt dine fjender!“ (Salme 110:1, 2) Disse fjender tilintetgøres imidlertid ikke med det samme.
15. Hvordan beskrives Rigets fødsel meget passende i Åbenbaringen, kapitel 12?
15 I Åbenbaringen, kapitel 12, beskrives et betagende syn hvori apostelen Johannes så en symbolsk skildring af Guds Messiasriges fødsel. Ligesom et menneskebarn fødes Riget af Guds „kvinde“ — hans himmelske organisation af åndeskabninger. Og det bliver „bortrykket til Gud og til hans trone“, for det kan udelukkende fungere i kraft af Jehova og hans suverænitet. — Åbenbaringen 12:1-5.
16, 17. (a) Hvad er årsagen til veerne på jorden siden 1914? (b) Hvordan beskriver Jesu ord i Mattæus-evangeliet og Lukas-evangeliet begyndelsen til disse veer?
16 Dernæst udbryder der krig i himmelen! Den regerende konge og hans engle kæmper mod Satan og dennes dæmonhorder og slynger dem ud af Jehovas himmel, ned til jordens nærhed. Derfor råbes der: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ (Åbenbaringen 12:7-12) I løbet af denne forholdsvis korte tidsperiode indsamler Kongen retsindige mennesker for at de kan blive frelst, og udsender samtidig en kraftig advarsel om den forestående eksekvering af dommen over Satans verdensordning. — Mattæus 24:31-41; 25:31-33.
17 I dag ser vi opfyldelsen af Jesu ’tegn’, der beskrives i detaljer i Mattæus, kapitlerne 24 og 25, Markus, kapitel 13, og Lukas, kapitel 21. Læg mærke til at Jesus her taler om „en begyndelse til veer“, idet han siger:
„Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige; og der skal være store jordskælv, og det ene sted efter det andet tilfælde af pest og hungersnød; og der vil komme frygtelige ting og fra himmelen store tegn.“ (Mattæus 24:3, 7, 8; Lukas 21:10, 11)
Har menneskeheden været hjemsøgt af sådanne „veer“ fra 1914 og fremefter?
18. Hvordan er krigene blevet fra og med 1914?
18 Det var i 1914 at Den store Krig (senere kaldet „den første verdenskrig“) begyndte, og med den kom der pest og hungersnød. Historikere og skribenter har haft svært ved at beskrive de rædsler der fyldte slagmarkerne i dette blodbad, hvor millioner mistede livet i skyttegravene. I bogen Eye Deep in Hell citeres Paul Nash for denne beskrivelse af slagmarken i Europa: „Ingen pen eller tegning formår at gengive dette sceneri — hvordan det ser ud her hvor kampene foregår dag og nat, måned efter måned. Kun den onde selv kan være mester for denne krig, og intetsteds ses noget glimt af Guds hånd. . . . Granaterne falder uafbrudt . . . idet de spreder død, lemlæstelse og vanvid, falder de uophørligt i den grav slagmarken er, en kæmpemæssig grav, og kaster de stakkels døde deri. Det er ubeskriveligt, gudløst, håbløst.“
19. Hvad siger statistikkerne om en stigning i antallet af jordskælv siden 1914?
19 En anden del af „tegnet“ er „jordskælv,“. Har antallet af jordskælv været stigende siden 1914? Det kunne lyde utroligt. Men statistikkerne er endnu mere utrolige. Geo Malagoli siger i det italienske blad Il Piccolo: „I en periode på 1059 år (fra 856 til 1914) anfører pålidelige kilder kun 24 større jordskælv.“ Af hans tal fremgår det at der i denne periode gennemsnitlig døde 1800 mennesker om året som følge af jordskælv, hvorimod der siden 1915 har været 43 større jordskælv som har dræbt gennemsnitlig 25.300 om året.
„FRA HIMMELEN STORE TEGN“
20, 21. (a) Hvilke „frygtelige ting“ har vist sig siden 1914? (b) Hvordan ser vi i dag en opfyldelse af Lukas 21:25, 26? (c) Hvilke ’store tegn fra himmelen’ bliver vi stadig mere opmærksomme på?
20 Jesus profeterede også: „Og der vil komme frygtelige ting og fra himmelen store tegn.“ (Lukas 21:11) Spærreilden under den første verdenskrig var betegnende for noget nyt — den totale krig. Luftskibene og, endnu vigtigere, flyvemaskinerne, indledte nu for første gang krigsførelse i luften. Ganske vist var alt dette kun en begyndelse, men det ville efterhånden føre til den situation Jesus videre beskriver i sin profeti:
„Og der vil være tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind på grund af havets larmen og dets oprør, mens mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord; for himlenes kræfter skal rystes.“ — Lukas 21:25, 26.
21 Menneskets såkaldte erobring af verdensrummet har rettet opmærksomheden mod ’solen, månen og stjernerne’, og der er uhyggelige varsler om at stormagterne har i sinde en dag at benytte satellitter til oprettelse af militære støttepunkter. Men allerede nu har de den tekniske viden til at kunne lade langdistanceraketter regne ned fra himmelen over ethvert mål de måtte udse sig. Stormagterne har opbygget et atomvåbenlager der er tilstrækkeligt til at udslette menneskeheden mange gange, og det anslås at der ved næste århundredskifte er omkring 35 lande som vil være udrustet med disse masseødelæggelsesvåben.
22. (a) Hvordan har det bogstavelige ’hav’ antaget en ny karakter siden 1914? (b) Hvordan advarer velunderrettede mennesker om det der truer vor jord?
22 ’Havet’, der fik en helt ny karakter med indledningen af ubådskrigen i den første verdenskrig, hvilket i øvrigt blev årsag til at De forenede Stater gik med i krigen, er i dag blevet endnu mere afskrækkende. Undervandsbåde med atomvåben ligger kampklar i havene, og ingen by på jorden er uden for skudvidde. New York Times citerede den 30. august 1980 en ekspert fra USAs udenrigsministerium, Marshall D. Shulman, for en udtalelse om at muligheden for en atomkrig „snarere vil øges end mindskes“. Den 2. marts 1980 bragte New York Times en helsides annonce, indrykket af over 600 akademikere, hvori der stod: „Selv en ’begrænset, atomkrig vil medføre død, lemlæstelse og sygdom i et omfang som er uden fortilfælde i menneskenes historie.“ De tilføjede at „et altomfattende angreb og modangreb kunne afsluttes på en time og udslette næsten alt liv på den nordlige halvkugle“. I 1981 sagde USAs ambassadør i Moskva: „Så vidt jeg kan se, er verden nu farligere end nogen sinde før i historien.“ Trods dette fortsætter man med at ofre større og større summer på masseødelæggelsesvåben.
23. Hvilket stadium i historien er menneskeheden åbenbart ved at nå, som en opfyldelse af Jesu profeti?
23 Det lader til at menneskeheden er ved at nå det stadium som nobelpristageren Harold C. Urey forudsagde for nogle år siden: „Vi kommer til at spise i frygt, sove i frygt, leve i frygt og dø i frygt.“ Det er tydeligt at der er „angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind . . ., mens mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord“.
24. Hvem kender den eneste udvej, og hvorfor bør vi indtrængende bede om Rigets komme?
24 Vi kan være lykkelige for at den suveræne Herre Jehova, der skabte jorden for at den skulle tjene hans gode hensigt, kender en udvej og vil skabe denne udvej ved hjælp af sin søns rige. Men før vi undersøger denne udvej nærmere, vil vi fortsætte vor gennemgang af Jesu profeti og se hvordan hans ord om verdenskrig, hungersnød og pest har en bemærkelsesværdig parallel i en af Åbenbaringens profetier. Husk at Guds rige ved Messias er løsningen — det rige hvis komme vi ivrigt beder om!
[Ramme på side 115]
HVAD SKRIBENTER HAR SAGT OM 1914
Selv efter den anden verdenskrig viser mange tilbage til 1914 som det store vendepunkt i nutidens historie:
„Det er i virkeligheden snarere året 1914 end Hiroshima der markerer vendepunktet i vor tid.“ — René Albrecht-Carrié, „The Scientific Monthly“, juli 1951
„Lige siden 1914 har enhver der er opmærksom på udviklingen i verden, været dybt foruroliget over det der synes at være en af skæbnen forudbestemt march mod stadig større katastrofer. Mange alvorligt tænkende mennesker har fået en følelse af at der ikke kan gøres noget for at hindre at man styrter ud i ødelæggelsen. De har indtryk af at menneskeslægten bliver drevet af sted af vrede guder — ligesom helten i en græsk tragedie — uden længere at være herre over sin skæbne.“ — Bertrand Russell, New York „Times Magazine“, 27. september 1953
„Den moderne tidsalder . . . begyndte i 1914, og ingen ved hvornår eller hvordan den vil ende . . . Den kunne ende med masseødelæggelse.“ — Lederartikel i „The Seattle Times“, 1. januar 1959
„I 1914 kom verden, sådan som vi kendte og accepterede den, til en afslutning.“ — James Cameron, „1914“, udgivet i 1959
„Den første verdenskrig var en af de store omvæltninger i historien.“ — Barbara Tuchman, „The Guns of August“, 1962
„Tanker og billeder går gennem mit sind, . . . tanker fra før 1914, da der herskede virkelig fred, ro og tryghed på vor jord — en tid da vi ikke kendte til frygt. . . . Tryghed og ro har været forsvundet siden 1914.“ — Den tyske statsmand Konrad Adenauer, 1965
„Hele verden gik faktisk amok i den første verdenskrig, og vi ved stadig ikke hvorfor. . . . Utopia var i sigte. Der var fred og fremgang. Og så gik det hele amok. Vi har været skindøde lige siden.“ — Dr. Walker Percy, „American Medical News“, 21. november 1977
„I 1914 mistede verden en sammenhæng som det aldrig siden er lykkedes den at genvinde. Det har været en tid med usædvanlig vold og uro, både på tværs af grænserne og inden for dem.“ — „The Economist“, London, 4. august 1979
„Civilisationen blev i 1914 angrebet af en grufuld og måske dødelig sygdom.“ — Frank Peters, „Post-Dispatch“, St. Louis, 27. januar 1980
„Alt blev blot bedre og bedre. Det var i den verden jeg blev født. . . . En morgen i 1914 endte det hele pludseligt og uventet.“ — Den britiske statsmand Harold Macmillan, New York „Times“, 23. november 1980