-
Verdensbegivenheder i Bibelens lysVagttårnet – 1972 | 15. september
-
-
De forkynder ganske vist i 207 lande og områder, men ofte under store vanskeligheder. I jerntæppelandene har deres bibelundervisningsarbejde længe været forbudt. Her i begyndelsen af året blev der udstedt forbud mod dem i Singapore. Ja, for øjeblikket er Jehovas vidner underlagt forbud af en eller anden art i over tredive lande. Og i andre lande kommer hadet og modstanden imod dem til udtryk på mange andre måder.
Hvad det alt sammen betyder
Jesus Kristus forklarede hvorfor sådanne ting ville overgå den nuværende tingenes ordning. Han sagde: „Således kan I også skønne, når I ser dette ske, at Guds rige er nær.“ Det er indlysende at det er vor tid han talte om. — Luk. 21:31.
Alle de vanskeligheder der i dag plager verden er dele af et stort tegn, tegnet på at den nuværende onde tingenes ordning befinder sig i sine sidste dage. Som forudsagt i Bibelen for længe siden er tiden nu inde til at Guds rige vil overtage det fulde herredømme over jorden. Det vil udslette alt og alle som ikke er i harmoni med Guds retfærdige veje. Hvordan er Deres forhold til Gud når dette sker? — Luk. 21:32-36; 2 Tim. 3:1-5.
-
-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1972 | 15. september
-
-
Spørgsmål fra læserne
● I Andet Timoteusbrev 3:6, 7 står der: „Til dem hører de [de mænd, NW], som sniger sig ind i hjemmene og får magt over kvindfolk [svage kvinder, NW], der er belæssede med synder og lader sig lede af mange slags begæringer og stadig vil lære uden nogen sinde at nå til erkendelse af sandheden.“ Hvem er de mænd og kvinder der omtales her? — U.S.A.
Verset før (2 Tim. 3:5) viser at disse fordærvede mænd hører til dem der „har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft“. De er som dem der af apostelen Paulus beskrives som „falske apostle, svigagtige arbejdere, der giver sig skin af at være Kristi apostle“, ’Satans tjenere der giver sig skin af at være retfærdigheds tjenere’. (2 Kor. 11:13-15) I det første århundrede var disse falske lærere en trussel mod Korintermenighedens kristne stilling, og det fik apostelen Paulus til at skrive: „Jeg er bange for, at som slangen bedrog Eva ved sin træskhed, skal også jeres sind fordærves og drages bort fra den oprigtige troskab mod Kristus. Hvis der nemlig kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, eller I får en anden ånd end den, I fik, eller et andet evangelium end det, I tog imod, så finder I jer kønt deri.“ — 2 Kor. 11:3, 4.
Sådanne mænd søgte ikke alene at føre kristne vild med falske lærdomme, men prøvede også at forlede dem til en umoralsk adfærd. Det var som disciplen Judas skrev: „Der har indsneget sig nogle mennesker, om hvem det allerede for længe siden er skrevet, at de skulle rammes af denne dom: de er ugudelige, folk, som misbruger vor Guds nåde til løsagtighed og fornægter vor eneste hersker og Herre, Jesus Kristus.“ — Jud. 4.
Andet Timoteusbrev 3:6 (NW) viser at de frafaldne mænd hovedsagelig retter deres opmærksomhed mod „svage kvinder“. Dette hentyder ikke til kvinder i almindelighed, der er ’svagere skabninger’ i forhold til mændene, som der siges i Første Petersbrev 3:7. Som det fremgår af sammenhængen hentyder det derimod til kvinder der er svage i åndelig eller moralsk henseende. De frafaldne kommer ikke åbenlyst og modigt frem med deres forkerte synspunkter, men „sniger sig ind i hjemmene“. De bejler til sådanne „svage kvinders“ gunst, og gennem dem søger de at øve indflydelse på resten af husstanden. Da disse „svage kvinder“ ikke er velfunderede i den kristne lære, bukker de let under for falske lærere der, måske med en charmerende optræden og smigrende tale, giver sig ud for at være retfærdigheds tjenere.
Der siges også at disse „svage kvinder“ er „belæssede med synder“, og at de „lader sig lede af mange slags begæringer“. Det betyder åbenbart at de ligger stærkt under for syndige tilbøjeligheder og ønsker. De hader ikke virkelig det onde og nærer ikke nogen ægte kærlighed til retfærdighed. Deres syndige tilbøjeligheder gør dem til et let bytte for falske lærere, og uden tvivl lader nogle af disse kvinder sig endog overtale til at begå kønslig umoralitet på det grundlag at Gud forstår menneskets svaghed og er meget barmhjertig og tilgivende.
Det er således let at se hvorfor disse „svage kvinder“ „stadig vil lære uden nogen sinde at nå til erkendelse af sandheden“. Da de ikke har det nødvendige ønske om at opnå fuld forståelse og værdsættelse af den kristne sandhed, forbedrer de aldrig deres åndelige stilling. De fortsætter måske med at lære, men de kommer aldrig til at forstå og værdsætte den kristne lære i sin helhed, sådan at de retter sig efter den. Da de lader sig påvirke af falske
-