Hvilket valg vil De træffe?

VI MÅ alle træffe et valg. Vi kan vælge at sætte vor lid til at menneskers planer og politiske systemer vil afværge det der i dag er en meget sandsynlig risiko — et verdensomspændende selvmord. Vi kan se hen til dem og stole på at de vil gøre livet på jorden mere fredeligt og sikkert.

Eller vi kan vælge at sætte vor lid til at Jehova og hans riges styre vil tilvejebringe — ikke blot delvis fred med mange plagsomme og smertelige problemer der står uløst — men en total fred. Vi kan have tillid til hans ord og de vidnesbyrd det giver om at hans „dag“ er nær da han vil bringe orden i forholdene på jorden.

Hvilken kurs vil De vælge? Hvad tror De er mest realistisk? Hvad har vist sig at være mest pålideligt — politikeres og andre ledende mænds ord, løfter og forudsigelser, eller de ord, løfter og forudsigelser der nævnes i Bibelen?

Et eksempel for os

Folk i Jerusalem og Judæa stod over for en lignende situation i det første århundrede efter vor tidsregning. Det der skete dengang er et vigtigt eksempel som kan hjælpe os til at træffe den rette afgørelse i dag.

Kristus Jesus forudsagde med forbavsende nøjagtighed hvad der skulle ske med Jerusalem. Folk dér og i hele Judæa havde fulgt deres ledere, både de politiske og de religiøse, og havde nægtet at tro Jesu budskab om Guds rige. Kristus Jesus gav da sine disciple denne advarsel:

„Når I ser Jerusalem omringet af krigshære, så skal I vide, at dens ødelæggelse er nær. Da skal de, der er i Judæa, flygte op i bjergene; og de, der er inde i byen, skal drage ud af den; og de, der er på landet, skal ikke ty ind i den. Thi det er straffens dage, da alt det, som står skrevet, skal gå i opfyldelse.“ — Luk. 21:20-22.

I tre årtier efter Jesu død vedblev Jerusalem med at være en del af romerriget. Men så, i år 66 e.v.t., gjorde jøderne oprør mod det romerske åg. Rom sendte sine hære under Cestius Gallus mod Jerusalem, og byen syntes dømt til at falde. Men af uforklarlige grunde ’kaldte den romerske hærfører pludselig sine soldater tilbage, og brød på den mest meningsløse måde op og drog fra byen’, som den jødiske historieskriver Josefus beretter. (Josefus, Jødernes Krig mod Romerne, s. 167) De der troede på Jesu profeti flygtede nu fra byen. Men det store flertal blev der.

Tre år senere lå Jerusalem der stadig, på trods af at romerne havde vundet sejre overalt i landet. Da foråret i år 70 e.v.t. oprandt, og med det påskehøjtiden, drog tusinder af jøder fra nær og fjern ind i Jerusalem til festen — tilsyneladende i fred og sikkerhed. De havde tillid til at Gud var med dem mens de fejrede deres religiøse fest.

Nu marcherede romerske tropper under general Titus imidlertid mod byen, der var overfyldt af mennesker, omringede den hurtigt og belejrede den. Folk i byen var fanget i en fælde. Efter kun fem måneder — hvor hungersnød, pest og indbyrdes kampe krævede mange ofre inde i byen — faldt Jerusalem, og sværdet krævede nu endnu tusinder af ofre. Historikeren Josefus opgiver det samlede tab af menneskeliv til 1.100.000. Undergangen var pludselig kommet over dem.

Et sidestykke i vor tid

Hvad har det med os at gøre? Dette:

Jehova Gud siger: „Jeg, [Jehova], er ikke blevet en anden.“ (Mal. 3:6) Hans normer er de samme i dag som de var i det første århundrede. I dag følger kristenheden en kurs der svarer til det utro Jerusalems. Den har fornægtet Guds søns rige til fordel for denne verdens politiske riger. Kristenhedens religioner har gjort fælles sag med verdens ledere og sat deres lid til dem, ikke til Gud. Størstedelen af menneskeheden har fulgt dem i denne kurs.

Ser vi dette? Så må vi give agt på den advarsel Kristus Jesus gav efter at have beskrevet netop de tilstande vi nu ser på jorden. Han sagde:

„Vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer. Thi som en snare skal den komme over alle dem, der bor på hele jordens flade. Men våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen.“ — Luk. 21:34-36.

Dette råd kan redde vort liv. ’Jehovas dag’, den tid da han vil eksekvere sin dom, må komme uventet, eller med den inspirerede apostels ord, „som en tyv om natten“. Ganske vist er der mange mennesker i dag der kan se det stadige forfald i samfundets struktur, i hele dagliglivets opbygning. Mange ser de alvorlige kriser der truer på grund af den verdensomspændende forurening, befolkningstilvæksten og den stadig større kløft mellem de rige og de fattige nationer på jorden. Mange ser endog en betydelig tilbagegang inden for kirkerne. Og på trods af alle disse truende faktorer vil ’Jehovas dag’ ikke være ventet når den bryder løs på verdensskuepladsen. Forholdene vil stadig være sådan at folk der foretrækker denne verdens måde at gøre tingene på, kan tænke at „nu bliver det hele bedre“, ja, endog give udtryk for tillid til at der er en lysere fremtid i sigte. Som en opfyldelse af profetien må Guds indgriben, hans domsfuldbyrdelse, komme pludseligt over dem, som en snare.

Et sikkert sted

Hvor er man i sikkerhed? I hvert fald ikke inden for kristenhedens trossamfund. Og heller ikke inden for de andre verdensreligioner. De har fulgt en kurs der ligner kristenhedens, og udgør sammen med den den symbolske kvinde Babylon den Store. Som en symbolsk skøge har de ’redet’ på ryggen af de politiske magter, deriblandt deres organisation De forenede Nationer, der i Bibelen symboliseres ved et syvhovedet dyr med ti horn. Men Guds ord forudsiger at verdensimperiet af falsk religion pludselig vil blive styrtet. Det viser at de politiske magter, det symbolske dyr med de ti horn, vil „hade skøgen og gøre hende ensom og nøgen og æde hendes kød og opbrænde hende med ild“. — Åb. 17:16-18.

Af den grund lyder Guds opfordring: „Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu.“ (Åb. 18:4, 5) Ødelæggelsen af verdensimperiet af falsk religion vil ske hurtigt, som på „én time“. — Åb. 18:19, 21.

Er det nok at trække sig ud af sådanne dødsdømte religiøse systemer? Nej, for Guds profetiske ord viser at de dyrelignende politiske systemer derefter selv vil blive ødelagt i det der kaldes Guds krig, Harmagedonkrigen. (Åb. 16:14, 16; 19:11-21) Det eneste sted hvor der er sikkerhed er derfor på Guds riges side. Kun ved at tage et fast standpunkt dér kan man frigøre sig fra den store blodskyld som nationerne om kort tid vil blive krævet til regnskab for.

Ønsker De hjælp til ud fra Bibelen at lære hvordan man kan gøre dette? Skriv til udgiverne af bladet Vågn op! De vil med glæde lade en kvalificeret forkynder, et af Jehovas vidner, komme og besvare Deres bibelske spørgsmål, eller tilbyde Dem et regelmæssigt bibelstudium i Deres eget hjem. Det eneste det vil koste Dem er en vis indsats fra Deres side, og noget af Deres tid, for eksempel en time om ugen.

Lad Dem ikke bedrage

Vent ikke indtil Jehovas dom tager sin begyndelse over denne verden og kommer over den ligesom „veerne over den frugtsommelige“. Om dem der således venter med at handle siger apostelen: „De skal ingenlunde undslippe.“ — 1 Tess 5:3.

Lad ikke mennesker — hvad enten det er verdens statsmænd eller højtstående kirkefolk eller blot folk i nabolaget — lulle Dem ind i en sorgløs søvn med beroligende bemærkninger om at de har tillid til denne krigsførende verdens fremtid. Kristus Jesus og hans apostle advarer:

„Våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen.“ „Så lad os da ikke sove som de andre, men lad os våge og være ædru!“ — Luk. 21:36; 1 Tess. 5:6.

Den levende Gud er lysvågen over for det der foregår. Hans konge, Kristus Jesus, står parat med sine mægtige hære i himlene og er beredt til handling. ’Jehovas dag’ nærmer sig. Vis at De har tillid til ham ved at handle nu, og lad Dem ikke bedrage så De mister livet. Vælg nu det evige liv i varig fred i Guds nye orden!

[Illustration på side 20]

De der gav agt på Jesu advarsel flygtede fra Jerusalem og undgik således den pludselige ødelæggelse i år 70 e.v.t. Deres eksempel kan gavne os i dag