sådant. Hav altid i tanke hvad Jesus sagde i sin bjergprædiken: „Saml jer ikke skatte på jorden, . . . men saml jer skatte i Himmelen, . . . Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.“ — Matt. 6:19-21.

Manglende omhu kan medføre at vort fysiske hjerte bliver svagt, og det samme gør sig gældende med vort symbolske hjerte, sædet for følelserne og motiverne. Det er grunden til at vi af og til må undersøge vort hjerte, efterprøve vore ønsker og motiver. Den kristne apostel Paulus understregede nødvendigheden af dette da han skrev: „Se til, brødre! at der aldrig i nogen af jer skal findes et ondt, vantro hjerte, så han falder fra den levende Gud.“ — Hebr. 3:12.

Hvorfor er det af stor vigtighed nu?

Jesus tilkendegav hvorfor det er absolut nødvendigt at vi der lever i dag undersøger vore hjerter: „Den dag kommer pludselig over jer. Thi som en snare skal den komme over alle dem, der bor på hele jordens flade.“ (Luk. 21:34, 35) Hvilken dag talte Jesus om? Den store dag da Gud fuldbyrder sin dom, hvilket vil betyde at alle som ignorerer Hans ord og nægter at leve i overensstemmelse med det vil blive fejet bort fra jordens flade. Ikke én med et ondt hjerte vil overleve!

Læg i denne forbindelse mærke til at den inspirerede apostel beskriver hvad et menneske med et ondt hjerte kan kendes på. Han siger at et sådant menneske har et „vantro hjerte, så han falder fra den levende Gud“. Et ondt eller slet hjerte er ikke blot et hjerte der dvæler ved umoralske ting; et hjerte må også siges at være slet hvis det er så tynget af spisen og drikken og af bekymringer over hvordan man skal tjene til livets ophold, at det lader Gud og Hans ord ude af betragtning. Det der kostede menneskene livet i den verdensomspændende vandflod i Noas

bogrullen stående ved Eufratflodens bred uden andre tilhørere end Jehova Gud selv. Det ville have været for farligt at oplæse den med babyloniere inden for hørevidde. Seraja ville dog kunne huske meget af det han havde læst og kunne således trøste de fangne israelitter med det håb som Jeremias’ profeti gav.

18. Hvordan var det Seraja gjorde med bogrullen et billede på Babylon den Stores fald?

¹⁸ Således vandt Jehovas kvinde sin sag, og hendes Ægtemand, universets højeste Dommer, var fuldkommen retfærdig i sin dom og dens eksekvering. Alle som elsker retfærdighed og som længes efter at se den falske religions verdensimperium draget til ansvar for den blodskyld det har pådraget sig, samt for dets fjendtlige indstilling til Jehova Gud og hans riges forkyndere, kan hente stor trøst i dette forbillede. At det virkelig er et profetisk billede fremgår af Åbenbaringen 18:20, 21: „’Fryd dig over hende, du Himmel, og I hellige og apostle og profeter! thi Gud har skaffet jer ret over hende.’ Og en vældig engel tog en sten af størrelse som en stor møllesten og kastede den i havet og sagde: ’Således skal Babylon, den store by, styrtes hovedkulds ned og aldrig findes mere.’“

19. (a) Hvorfor kan profetien i Åbenbaringens bog om Babylon ikke gælde det gamle Babylon? (b) Hvorfor er det nyttigt at vi fortsætter vort studium af Bibelens profetier om Babylon?

¹⁹ Det er klart at denne profeti ikke gjaldt det gamle Babylon i Mesopotamien, for denne by var allerede seks hundrede år før blevet nedstyrtet fra verdensmagtens stade, og når de ting som Åbenbaringens bog forudsagde, nåede frem til deres fuldstændige opfyldelse, ville Babylon for længst henligge i ruiner. Vi må altså forvente en større opfyldelse. Det vil derfor være gavnligt for os at fortsætte vort studium af de bibelske profetier om Babylon, for det vil hjælpe os til at se betydningen af verdensbegivenheder der udspilles for vore øjne i dette tyvende århundrede.