Vågn op af søvne! Hvorfor? Hvordan?
DET syn der mødte brandmændene i Saint-Laurent-du-Pont da det lykkedes dem at åbne en af de låste nødudgange til den stedlige dansehal, fik to af dem til at besvime. I alt 145 lig, „uhyggeligt forvredne af smerte. De knyttede hænder var bogstavelig talt stegt på den låste dør“. Regeringens undersøgelser afslørede en så grov tilsidesættelse af brandvedtægterne at byens borgmester og andre embedsmænd blev suspenderet af den franske regering.
I protest mod disse suspensioner bad en deputeret fra området indtrængende i den franske nationalforsamling: „Lad de døde hvile i fred.“ Men France-soir, et førende fransk dagblad, svarede i en ledende forsideartikel: „Vi prøver ikke at forstyrre de døde. Vi ønsker kun at vække de levende.“ Der er ingen tvivl om at nogle havde sovet fra det ansvar at beskytte borgernes liv, og med hvilket tragisk resultat! — Time magazine, den 16. november 1970.
Ja, et menneske kan sove på mere end én måde, som også Bibelen viser. Den taler naturligvis om bogstavelig søvn. (Præd. 5:11; Jer. 31:26) Den taler også om døden som en søvn, for i døden mærker et menneske ikke hvad der foregår eller om fare truer, netop som i bogstavelig dyb søvn. — Joh. 11:11; 1 Tess. 4:14.
Men af særlig interesse for os på dette tidspunkt er det at Bibelen også henviser til „søvn“ på samme måde som France-Soir, i den forstand at være uopmærksom på farer eller ligegyldig med ansvar, ligesom visse embedsmænd i Saint-Laurent-du-Pont-området. Netop dette advarer apostelen Paulus mod i Romerbrevet 13:11-14: „Og det skal I gøre, fordi I ved, at tiden er inde: den time er allerede kommet, da I skal stå op af søvne; thi frelsen er os nærmere nu, end da vi blev troende. . . . Så lad os da aflægge mørkets gerninger og iføre os lysets våben; lad os vandre sømmeligt som ved dag, ikke i svir og drik, ikke i utugt og løsagtighed, ikke i kiv og misundelse.“
Så her tilskynder Paulus os alle til ikke at bedrage os selv. Hvis nogen stræber mod at nyde det der fører til løsagtighed, umoralitet — det være sig enten i tale, i underholdning eller ved sine handlinger — er han nødt til at vågne op. Han er nødt til at se den kendsgerning i øjnene at vi høster i overensstemmelse med det vi sår. (Gal. 6:7, 8) For en tid ser det måske ud til at han slipper godt fra sin løsagtighed. Men Gud sover ikke, og det er ham vi skal stå til regnskab. Viser vort liv at vi er vågne med hensyn til dette?
Fordi så mange er optaget af „utugt og løsagtighed . . . kiv og misundelse“, giver apostelen yderligere dette råd: „Så lad os da ikke sove som de andre, men lad os våge og være ædru [være ved vore sansers fulde brug, New World Translation].“ (1 Tess. 5:6) Mennesker der fortsætter med deres onde handlemåde kan afgjort ikke ’være ved deres sansers fulde brug’. Til sådanne befaler Paulus videre: „Bliv ædru, som ret er, og synd ikke.“ Sådan er det — den der fremturer i synd sover, moralsk set. — 1 Kor. 15:34.
Hvorfor er det især nu vigtigt at man holder sig vågen? På grund af den tid vi lever i. Når De læser nyhedsrapporter om krig, fødevaremangel og jordskælv, hvad betyder det så for Dem? Mange mennesker er ligegyldige. De bryder sig ganske vist ikke om tilstandene, men de foruroliger dem ikke. Ser De nogen særlig betydning i vore dages begivenheder? Bibelen forudsagde „de sidste dage“ for hele denne onde tingenes ordning, da menneskene ville blive ’egenkærlige, pengekære, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, lystens venner snarere end Guds venner, umådeholdne’. Kender De Deres bibel godt nok til at kunne sige om det der sker nu passer med disse profetier? Er De vågen for betydningen af vor tid? Jesus sammenlignede disse dage med Noas. Der tilbage i tiden gik utallige mennesker til grunde fordi de ikke var vågne for at de levede ved afslutningen af en ond tingenes ordning. Og netop angående disse dage advarede Jesus: „Pas på, vær årvågne!“ Vort liv afhænger af om vi er lysvågne. — Mattæus, kapitel 24; 2 Tim. 3:1-5; Mark. 13:33.
Hvad kan hjælpe os til at blive vågne for dette og til at forblive vågne? Giv agt på det gode råd Jesus gav: „Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer. Thi som en snare skal den komme over alle.“ For at holde sig fra svir og drukkenskab må man lære at udøve selvbeherskelse, og for at undgå at blive tynget af livets bekymringer må man lære at stole på Jehova og give agt på Jesu ord: „Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet [nødvendige] gives jer i tilgift.“ — Luk. 21:34, 35; Matt. 6:33.
En åndelig stimulans der hjælper en til at forblive vågen er et forstandigt og målbevidst studium af Bibelen — ikke kun rutinelæsning. Helt uundværlige er ligeledes de regelmæssige møder med medkristne. Kristne kommer sammen for at ’opflamme hverandre til kærlighed og gode gerninger’, og at blive tilskyndet til at gøre noget er som at blive vækket hvis man sover. — Jos. 1:8; Hebr. 10:24, 25.
Jesus rådede dem af hans disciple som lever i vore dage, til at våge og bede til enhver tid. (Luk. 21:36) I Getsemane have forbandt han ligeledes bøn med det at holde sig vågen, idet han sagde: „Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse!“ Ja bøn udtalt i alvor, i tro og i Jesu navn hjælper også kristne til at forblive vågne og være på vagt. — Matt. 26:41.
I disse farlige sidste dage for denne onde tingenes ordning er det bydende nødvendigt at man er vågen hvis man ikke vil være blandt de ofre der fanges af ilden i den kommende ’store trængsel’, en kæmpebrand der er langt mere fortærende end den i Saint-Laurent-du-Pont. Det er blandt andet for at hjælpe Dem til dette at nærværende blad udgives, og det er også derfor det hedder Vågn op!