Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Et solidt grundlag for tillid
    Vagttårnet – 1976 | 15. oktober
    • ikke i strid og skinsyge. Men ifør jer Herren Jesus Kristus, og læg ikke på forhånd planer for kødets lyster.“

      22. Skulle den omstændighed at vi ikke ved hvornår „dagen“ kommer, få os til at slække på vor årvågenhed?

      22 Det skulle altså være klart at den omstændighed at vi ikke ved hvornår „den store trængsel“ bryder løs eller hvornår Guds søns tusindårige styre begynder, ikke gør det mindre nødvendigt at være vågen nu i tiden. Tværtimod; det gør det endnu mere nødvendigt at vi forbliver vågne, er på vagt og holder os rede. Hvis vi kendte det nøjagtige tidspunkt kunne vi fristes til at slække på vor årvågenhed og tænke at vi, når tiden nærmede sig, ville begynde at gøre os rede. Men det at vi ikke kender tidspunktet kræver at vi holder os rede hele tiden. At det er det vi skal, fremgår i øvrigt af hele ånden i Bibelen, og i særdeleshed af Jesu formaning.

      23. Hvad siger Paulus vi skal stræbe efter at gøre mens vi afventer „dagen“?

      23 Det virker derfor som en stærk påmindelse til os når apostelen giver følgende råd: „Bliv derfor ved med at trøste hinanden og opbygge hinanden, sådan som I også gør.“ (1 Tess. 5:11) Vi vil benytte enhver lejlighed til at hjælpe, ikke alene vore brødre men også dem uden for menigheden, så de kan handle sådan at de bliver „i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske“. (Luk. 21:36) Alle forældre vil sætte et godt eksempel for deres børn, idet de bestræber sig for at holde sig vågne og værdsætte det åndelige, så børnene også forbliver vågne og agtpågivende sammen med dem.

      Lad os fortsætte med endnu større tillid

      24. Har tidsregningen nogen værdi når man skal fastslå hvor nær vi er ved verdens ende?

      24 Den tidsregning vi finder i Bibelen tjener naturligvis et formål. Den viser at vi befinder os ved udløbet af de første seks tusind år af menneskehedens historie. Selv om tidsregningen ikke røber hvornår Gud vil lade sin vredes domsdag begynde over denne onde tingenes ordning, føjer den endnu et argument til de mange andre vi allerede har for at føle os overbevist om at den resterende tid er meget kort. Tidsregningen underbygger disse argumenter, som danner grundlag for at vi kan nære en stærk tillid til Guds ord, tillid til at det er levende og magtfuldt og til at det vil lede os frem til en retfærdig ny orden.

      25. Hvilken indstilling vil præge os, eftersom vi har et solidt grundlag for at vise tillid?

      25 Lad os derfor — af kærlighed til Gud og hans søn, af kærlighed til sandhed og retfærdighed, ja af kærlighed til selve livet — forblive vågne, lad os vise at vi er åndeligt levende og virksomme, nu og hver eneste dag; så vil det lykkes os at undslippe alle disse ting som skal ske. Jehova Gud, sandhedens Gud, har givet os sit højtidelige løfte eller „ord“, og „ingen som grunder sin tro på ham vil blive skuffet“. (Rom. 10:11) Måtte han og hans søn rigt velsigne dig, og måtte du fortsat tjene trofast, både nu og i al fremtid.

  • Trofasthed — ikke martyrium
    Vagttårnet – 1976 | 15. oktober
    • Trofasthed — ikke martyrium

      ● Fra tid til anden kan man læse i avisen at et af Jehovas Vidner har nægtet blodtransfusion, til trods for at lægerne har sagt at vedkommendes liv er i fare. Nogle kunne måske få den tanke at de gør dette fordi de ønsker at være martyrer og opnå andres bifald.

      The American Journal of Surgery (116. årgang, juli 1968) skrev i denne forbindelse: „Jehovas Vidner som enkeltpersoner viser sig at være fornuftigere end de fleste tror. De lader sig ikke tvinge, for tvang er forkastelig i deres øjne. Men de har ikke noget ønske om at være helgener, og deres modstand mod blodtransfusion skyldes ikke noget ønske om at ofre sig selv.“

      Nej, vidnerne har ikke noget ønske om at være martyrer. De nægter konsekvent at modtage blodtransfusion fordi Bibelen siger at de kristne skal afholde sig fra blod; men de er villige til at underkaste sig andre former for lægebehandling. — Apg. 15:19, 20, 29.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del