Bibelens tidsregning peger på vor tid
JEHOVA GUD, den højeste i universet, gør alt til rette tid, på det tidspunkt hvor det gavner hans loyale tjenere mest. Men det er ikke givet at andre end han selv ved nøjagtig hvornår han griber ind.
Da Jesus Kristus var på jorden som menneske, udtalte han sig om den dag da Gud vil fuldbyrde sin hævn. Han sagde: „Den dag eller time kender ingen, ikke engang englene i Himmelen, ja ikke engang Sønnen, kun Faderen.“ (Mark. 13:32) Men vil det sige at Guds tjenere på jorden ikke har nogen som helst mulighed for at afgøre hvor på tidens strøm de lever?
Nej, det kan ikke være tilfældet, for Jehova er ikke en Gud der lader sit folk i mørke. Den inspirerede profet Amos udtalte: „Den Herre [Jehova] gør intet uden at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere, profeterne.“ (Amos 3:7) Ved utallige lejligheder har Gud på forhånd bekendtgjort det nøjagtige tidspunkt hvor bestemte begivenheder skulle finde sted. Abrahams efterkommere vidste at de ville blive udfriet efter fire hundrede års mishandling. (1 Mos. 5:13-16) Messias skulle fremstå niogtres åruger „fra den tid ordet om Jerusalems genrejsning og opbyggelse udgik“. (Dan. 9:25; jævnfør New World Translation.) I betragtning af at der findes sådanne profetier med udtrykkelige tidsangivelser, kunne det da tænkes at vor tid på lignende måde er afmærket?
En langtrækkende profeti som Jesus Kristus udtalte, antyder at det virkelig forholder sig sådan. Efter at have forudsagt ødelæggelsen af Jerusalem og dets tempel sagde Jesus Kristus: „Jerusalem skal nedtrædes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende. Og da skal de se ’Menneskesønnen komme i skyen’ med kraft og megen herlighed.“ — Luk. 21:24-27.
Engang efter hedningetidernes udløb skulle Jesus Kristus altså uventet åbenbares. Han ville da vise sin magt og herlighed i en vældig aktion imod alle modstandere af hans kongelige myndighed. Det forstår vi af den formaning han giver lidt længere fremme i profetien: „Våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen.“ — Luk. 21:36.
Har vi mulighed for at tidsfæste begyndelsen til den periode der slutter med at Jesus ødelægger alle fjendtlige elementer? Ja, andre steder i Bibelen er en hjælp hertil.
I apostelen Mattæus’ beretning ( kapitel 24) om Jesu profeti om Jerusalems ødelæggelse finder vi henvisninger til Daniels bog i Bibelen. Kan vi i denne bog finde oplysninger der fastslår længden på „hedningernes tider“? Ja, det kan vi.
En profetisk drøm
I det fjerde kapitel i Daniels bog fortælles der om en åbenbaring som kong Nebukadnezar af Babylon fik i en drøm fra Gud. Selve formålet med denne drøm og dens opfyldelse var at „de levende må sande, at den Højeste er Herre over menneskenes rige og kan give det, til hvem han vil, og ophøje den ringeste blandt menneskene til hersker over det!“ — Dan. 4:17.
Det der skete med Nebukadnezar som en opfyldelse af hans drøm, var tydeligvis en profeti som pegede frem til at Gud ville give herredømmet til „den ringeste blandt menneskene“. Vi ved at Gud til sin fastsatte tid udvalgte Jesus Kristus til at få et sådant herredømme. Jesus viste at han var „sagtmodig og ydmyg af hjertet“. Og de der nægtede at tro på ham, agtede ham ringe. — Matt. 11:29; Es. 53:3.
Men hvordan peger det der skete med Nebukadnezar, frem til den tid da „den ringeste blandt menneskene“, Jesus Kristus, skulle overtage herredømmet over menneskenes rige?
Syv profetiske tider
Ligesom Nebukadnezar i sin drøm så et træ blive fældet, sådan blev han selv fældet som verdenshersker i „syv tider“ eller syv år. Eftersom et profetisk år regnes for at bestå af tolv måneder på hver tredive dage, udgør de „syv tider“ eller år i alt 2520 dage.a I den periode var Nebukadnezar berøvet sin forstand og åd græs som et dyr. Ved slutningen af denne tidsperiode fik han sin forstand igen og blev genindsat på sin trone. Da var det som om træstubben i drømmen var begyndt at skyde grene, idet de kæder hvormed den havde været bundet var blevet fjernet. — Dan. 4:20-37.
Eftersom Nebukadnezar indtog stillingen som verdenshersker med Guds tilladelse, må dét at han blev berøvet denne stilling have været et symbol på noget som har at gøre med udøvelsen af guddommeligt herredømme. Det er den samme faktor der ligger i Jesu ord om at „Jerusalem“ skulle „nedtrædes“. Hvordan det? Jo, Jerusalem var engang hovedstaden for et teokratisk styre, den by hvorfra kongerne i Davids slægt herskede. Disse konger omtaltes som siddende på „[Jehovas] trone“. (1 Krøn. 29:23) Da Jerusalem blev ødelagt og kongen ført i landflygtighed i 607 f.v.t.b begyndte byen, der repræsenterede Guds suveræne styre, således at blive nedtrådt.
Vil det sige at der ved slutningen af de symbolske „syv tider“ ville blive genoprettet et teokratisk styre i byen Jerusalem, med en efterkommer af kong David på tronen? Nej. Efter at Jerusalem var blevet ødelagt af babylonierne kom der aldrig mere til at herske en konge af Davids slægtslinje i Jerusalem. Kong Davids evige arving, Jesus Kristus, viste at hans rige i stedet ville være et himmelsk rige, idet han sagde: „Himmeriget er kommet nær.“ (Matt. 4:17) Han forventede ikke at komme til at herske fra det jordiske Jerusalem; han viste tværtimod at denne by ville ophøre med at være specielt godkendt af Jehova Gud. — Se Mattæus 23:37, 38.
Eftersom det forholdt sig sådan, skulle der ved udløbet af „hedningernes tider“ ske det at Jesus Kristus fik herredømme over menneskenes rige, ikke som konge på en jordisk trone i Jerusalem, men som himmelsk konge.
Hvornår skulle dette ske? Ved udløbet af de „syv tider“ på 2520 profetiske dage. De begyndte da Jerusalem blev ødelagt i 607 f.v.t. Da Jesus Kristus fremstod på jorden som den der engang skulle være konge, var der gået over seks hundrede år efter Jerusalems første ødelæggelse. De 2520 profetiske dage må derfor i virkeligheden strække sig over en periode på mange hundrede år. Bibelen giver os selv nøglen til deres nøjagtige længde, idet den siger: „et år for hver dag.“ (4 Mos. 14:34; Ez. 4:6) Det betyder at de 2520 profetiske dage udløb 2520 år efter Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. Hvornår er det?
Fra oktober 607 f.v.t. til oktober år 1 f.v.t. er der 606 hele år; fra oktober år 1 f.v.t. til oktober år 1 e.v.t. er der ét år; og fra oktober år 1 e.v.t. til oktober 1914 e.v.t. er der 1913 år. Når vi lægger disse tal sammen (606+1+1913) får vi 2520 år. De „syv tider“ endte altså i oktober 1914 e.v.t., og da var det at Jesus Kristus, usynligt for menneskers øjne, fik herredømme over menneskenes rige.
„De sidste dage“ begynder
Desuden gik verden i 1914 ind i „de sidste dage“, en tid med veer uden fortilfælde over nationerne før hele den ugudelige tingenes ordning lægges øde. Bibelen beskriver hvordan forholdene ville være, endog blandt dem der hævdede at være kristne:
„Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, opblæste, lystens venner snarere end Guds venner; de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft.“ — 2 Tim. 3:1-5.
Er det ikke netop hvad vi ser i dag? Historikere er i almindelighed enige om at 1914, det år den første verdenskrig udbrød, var et stort vendepunkt i historien. Professor D. F. Fleming ved Vanderbilt University har skrevet:
„Flere og flere historikere ser tilbage på den første verdenskrig som det store vendepunkt i vor tids historie, det katastrofale sammenbrud der banede vej for flere, måske det endelige.“
Det er sandt at forholdene fra 1914 og fremefter er blevet alvorligere overalt på jorden. Vi er et godt stykke inde i „de sidste dage“. Den tid da Kristus Jesus vil fjerne al ondskab er meget nær.
Gør du noget for at vise at du står på kongen Jesu Kristi side? Det er det Jehovas kristne vidner i mere end 200 lande og områder stræber efter at gøre. De vil med glæde drøfte Bibelen med dig — vederlagsfrit — så du kan lære hvad Gud kræver af dig for at du kan overleve „de sidste dage“ og opnå livet under hans retfærdige rige, ved Kristus.
[Fodnoter]
a Dette bekræftes andre steder i Bibelen. Åbenbaringen 11:2, 3 viser at en periode på „toogfyrre måneder“ er lig med „et tusinde to hundrede og tresindstyve dage“. Det vil sige at en måned er tredive dage (1260:42). Desuden viser Åbenbaringen 12:6, 14 at 1260 dage svarer til „én tid og to tider og en halv tid“ eller „1 Aar + 2 Aar + 1/2 Aar“. (Peter Schindler.) Altså må „syv tider“ (eller syv år) svare til 2×1260 dage, eller 2520 dage.
b At Jerusalems ødelæggelse virkelig fandt sted dette år, underbygges i Aid to Bible Understanding, s. 339, 348.
[Oversigt på side 291]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Syv profetiske tider
607 f.v.t.
606 år
1 f.v.t.
1 år
1 e.v.t.
1913 år
1914 e.v.t.
2520 ÅR
Afslutningen på denne ordning inden for én generations levetid