eget legeme som han havde fået gennem den jødiske jomfru Maria og som Gud på mirakuløs måde havde tilvejebragt for ham.

8. Hvad skulle der ske med hans menneskelegeme og i hvilken hensigt?

⁸ Hvad skulle der ske med dette legeme? Ifølge Lukas 22:19 sagde Jesus: „Dette er [betyder, NW] mit legeme som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!“ Det betød at hans menneskelegeme skulle bringes som et uigenkaldeligt og ikke gentaget offer til bedste for dem og til bedste for alle de mennesker der ville tro på ham og tage imod hans offer. Hebræerne 10:10 beviser dette ved at sige: „I den [Guds vilje] er vi blevet helligede, ved at Jesu Kristi legeme én gang for alle er blevet ofret.“ Hans menneskelegeme var et offer Gud kunne modtage fordi det var fuldkomment, uden synd, hvilket symboliseredes ved brødet uden surdej, idet surdej er et bibelsk symbol på synd. (1 Kor. 5:8; Hebr. 7:26-28) Med sit eget legeme virkede Jesus som den der bærer synden for dem af den ufuldkomne, syndige menneskehed der ville tro på værdien af og kraften i hans offer. Peter påminder de kristne: „Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor, ’han som ikke gjorde synd, og i hvis mund der ikke blev fundet svig,’ . . . han, som selv bar vore synder på sit legeme op på korsets træ [pælen, NW], for at vi, afdøde fra vore synder, skal leve for retfærdigheden, han, ’ved hvis sår I fik lægedom’.“ — 1 Pet. 2:21-24.

9. Hvad skulle der ske med Jesu blod og hvorfor?

⁹ Denne enkle betydning af det usyrede brød støttes også af den betydning Jesus tillagde bægeret med vinen, „denne vintræets frugt“. Han gav dem den for at de skulle drikke af den og sagde: „Dette er [betyder, NW] mit blod, pagtsblodet, som udgydes for mange til syndernes forladelse.“ Vinen var altså et symbol på hans blod. Mens dette var i hans menneskelegemes blodkar virkede det til bevarelse af hans jordiske menneskeliv. Skaberen af Jesu legeme havde for lang tid siden sagt: „Kødets sjæl er i blodet, og jeg har selv hældt det på alteret for jer, for at skaffe soning for jeres sjæle, fordi det er blodet som skaffer soning på grund af sjælen i det.“ (3 Mos. 17:11, NW) Udgydelsen af Jesu blod ville betyde hans død som menneske. Det var menneskers synder der var tale om og det var derfor nødvendigt at et fuldkomment menneskeoffers blod blev stænket på Guds alter, „thi det er umuligt at blod af tyre og bukke kan borttage synder“. (Hebr. 10:4) Jesus vidste hvad han måtte gøre med sit blod, for han kendte Guds regel: „Der opnås ingen tilgivelse, uden at blod bliver udgydt.“ — Hebr. 9:22.

(Fortsættes)

Da Nilen ikke steg

● A. Rendle Short skriver i sin bog Modem Discovery and the Bible: „I Ægypten varer en hungersnød sjældent ret længe. Som bekendt er landbruget i dette land fuldstændig afhængigt af Nilens oversvømmelser. På øen Elefantine har man gjort et meget interessant fund, idet man har fremdraget en mindetavle der fortæller at Nilen ikke steg i syv år i træk. Det har ikke været muligt at tidsfæste denne tavle med sikkerhed, men Brugsch har tydet og offentliggjort en inskription der så vidt vi kan se passer på Josefs tid.“