At blive frelst vil sige at blive udfriet fra den nedarvede synds og døds trældom. Dette fremgår af ovenfor citerede skriftsted, Johannes 3:16, samt af det efterfølgende vers i samme kapitel. Som skriftstedet påpeger, gjorde Kristi offer det muligt for mennesker der udøver tro at opnå evigt liv, og således blive frelst i stedet for at gå til grunde, hvad alle ville være gjort hvis der ikke var blevet betalt en løsesum. I Jo 3 vers 17 står der: „Thi Gud sendte ikke sin Søn, til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.“ Menneskeverdenen vil ikke forsvinde i døden, for ved Kristi offerdød er der skabt mulighed for at mennesker af alle slags som udøver tro kan blive frelst fra udslettelse. De får skænket det evige liv i Guds retfærdige nye orden, der nu er nær. Mange vil endog blive oprejst fra de døde. Dette ville aldrig kunne ske hvis ikke Kristus havde ofret sit liv som en genløsning.

Vi der lever i dag kan nærme os Gud og få tilgivelse for vore synder og glæde os over at stå i et rent forhold til Gud i kraft af Kristi offer. Hvis den tid kommer da døden nærmer sig, kan vi på grund af dette offer nære en fast tillid til at vi ikke for evigt skal hvile i døden men bringes tilbage til livet ved en opstandelse. Under Kristi tusindårsrige kan vi tillidsfuldt imødese en genrejsning til menneskelig fuldkommenhed, som Adam erfarede den; og vi kan se frem til at modtage det evige liv „som Gud, der ikke lyver, har forjættet fra evige tider“. (Tit. 1:2) Således bragte det fuldkomne menneske Jesu Kristi død liv til den døende menneskehed.

Spørgsmål fra læserne

● Hvordan kan det være at der i Lukas’ beretning om Herrens aftensmåltid nævnes to bægre, når der i beretningerne hos Mattæus, Markus og Paulus kun tales om ét bæger vin? — R. D., De forenede Stater.

Når man sammenholder forskellige bibelske beretninger om den samme hændelse eller begivenhed, er det godt at holde sig følgende for øje: Selv om en skribent kun nævner én person eller genstand, betyder det ikke nødvendigvis at der ikke kan have været flere. Vi ser således at Mattæus nævner to blinde og to dæmonbesatte der blev helbredt, mens både Markus og Lukas kun nævner én blind og én besat. (Matt. 8:28; 20:30; Mark. 5:2; 10:46, 47; Luk. 8:27; 18:35) Videre nævner Lukas at der var to engle ved Jesu grav, mens Mattæus og Markus kun nævner én. — Matt. 28:2-4; Mark. 16:5-7; Luk. 24:4, 5.

Det samme gælder spørgsmålet om det antal bægre der nævnes i beretningen i Lukas 22:17-20, der lyder således: „Og han fik rakt en kalk, takkede og sagde: ’Tag dette og del det imellem jer! Thi jeg siger jer, at fra nu af skal jeg aldrig mere drikke af vintræets frugt, førend Guds rige er kommet.’ Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: ’Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!’ Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet og sagde: ’Denne kalk er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer.’“

Det første bæger der nævnes her (vers 17) blev drukket i forbindelse med påskemåltidet, hvilket fremgår af vers 15. På Jesu tid drak man vin til påskemåltidet. The Jewish Encyclopedia (bind 9, side 552) og M’Clintock og Strongs Cyclopædia (bind 7, side 739) oplyser at i hvert fald fire bægre vin indgik i påskemåltidet. Den jødiske mishna siger meget bestemt: „Selv ikke den fattigste i Israel må spise medmindre han sætter sig til bords, og man må ikke give dem mindre end fire bægre vin at drikke.“ (Pesahim 10:1) Det bæger vin Lukas omtaler i vers 17 er derfor et af de bægre der blev budt rundt under påskemåltidet og som Jesus selv drak af med ordene: „Fra nu af skal jeg aldrig mere drikke af vintræets frugt, førend Guds rige er kommet.“ — Luk. 22:18.

Fra vers 19, der i New World Translation indleder et nyt afsnit, er det ikke mere påskemåltidet der tales om men indstiftelsen af Herrens