At blive frelst vil sige at blive udfriet fra den nedarvede synds og døds trældom. Dette fremgår af ovenfor citerede skriftsted, Johannes 3:16, samt af det efterfølgende vers i samme kapitel. Som skriftstedet påpeger, gjorde Kristi offer det muligt for mennesker der udøver tro at opnå evigt liv, og således blive frelst i stedet for at gå til grunde, hvad alle ville være gjort hvis der ikke var blevet betalt en løsesum. I Jo 3 vers 17 står der: „Thi Gud sendte ikke sin Søn, til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.“ Menneskeverdenen vil ikke forsvinde i døden, for ved Kristi offerdød er der skabt mulighed for at mennesker af alle slags som udøver tro kan blive frelst fra udslettelse. De får skænket det evige liv i Guds retfærdige nye orden, der nu er nær. Mange vil endog blive oprejst fra de døde. Dette ville aldrig kunne ske hvis ikke Kristus havde ofret sit liv som en genløsning.

Vi der lever i dag kan nærme os Gud og få tilgivelse for vore synder og glæde os over at stå i et rent forhold til Gud i kraft af Kristi offer. Hvis den tid kommer da døden nærmer sig, kan vi på grund af dette offer nære en fast tillid til at vi ikke for evigt skal hvile i døden men bringes tilbage til livet ved en opstandelse. Under Kristi tusindårsrige kan vi tillidsfuldt imødese en genrejsning til menneskelig fuldkommenhed, som Adam erfarede den; og vi kan se frem til at modtage det evige liv „som Gud, der ikke lyver, har forjættet fra evige tider“. (Tit. 1:2) Således bragte det fuldkomne menneske Jesu Kristi død liv til den døende menneskehed.

Spørgsmål fra læserne

● Hvordan kan det være at der i Lukas’ beretning om Herrens aftensmåltid nævnes to bægre, når der i beretningerne hos Mattæus, Markus og Paulus kun tales om ét bæger vin? — R. D., De forenede Stater.

Når man sammenholder forskellige bibelske beretninger om den samme hændelse eller begivenhed, er det godt at holde sig følgende for øje: Selv om en skribent kun nævner én person eller genstand, betyder det ikke nødvendigvis at der ikke kan have været flere. Vi ser således at Mattæus nævner to blinde og to dæmonbesatte der blev helbredt, mens både Markus og Lukas kun nævner én blind og én besat. (Matt. 8:28; 20:30; Mark. 5:2; 10:46, 47; Luk. 8:27; 18:35) Videre nævner Lukas at der var to engle ved Jesu grav, mens Mattæus og Markus kun nævner én. — Matt. 28:2-4; Mark. 16:5-7; Luk. 24:4, 5.

Det samme gælder spørgsmålet om det antal bægre der nævnes i beretningen i Lukas 22:17-20, der lyder således: „Og han fik rakt en kalk, takkede og sagde: ’Tag dette og del det imellem jer! Thi jeg siger jer, at fra nu af skal jeg aldrig mere drikke af vintræets frugt, førend Guds rige er kommet.’ Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: ’Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!’ Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet og sagde: ’Denne kalk er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer.’“

Det første bæger der nævnes her (vers 17) blev drukket i forbindelse med påskemåltidet, hvilket fremgår af vers 15. På Jesu tid drak man vin til påskemåltidet. The Jewish Encyclopedia (bind 9, side 552) og M’Clintock og Strongs Cyclopædia (bind 7, side 739) oplyser at i hvert fald fire bægre vin indgik i påskemåltidet. Den jødiske mishna siger meget bestemt: „Selv ikke den fattigste i Israel må spise medmindre han sætter sig til bords, og man må ikke give dem mindre end fire bægre vin at drikke.“ (Pesahim 10:1) Det bæger vin Lukas omtaler i vers 17 er derfor et af de bægre der blev budt rundt under påskemåltidet og som Jesus selv drak af med ordene: „Fra nu af skal jeg aldrig mere drikke af vintræets frugt, førend Guds rige er kommet.“ — Luk. 22:18.

Fra vers 19, der i New World Translation indleder et nyt afsnit, er det ikke mere påskemåltidet der tales om men indstiftelsen af Herrens aftensmåltid. Jesus brugte noget af det usyrede brød og et af de vinbægre der forefandtes på bordet. Bægeret der nævnes i vers 20 er det eneste som omtales af Mattæus (26:27) og Markus (14:23) samt af Paulus (1 Kor. 11:25). Herrens aftensmåltid var ikke en del af selve påskemåltidet, men noget nyt som Jesus indstiftede.

● Ifølge 2 Mosebog 12:37 talte israelitterne 600.000 mand foruden kvinder og børn da de forlod Ægypten. At der var 600.000 voksne mænd antyder at hele folket må have talt omkring to millioner. Hvordan kan det så være at der kun var 22.273 førstefødte af mandkøn, som det siges i 4 Mosebog 3:43? Vil det ikke give urimeligt store familier? — A. R., Panama.

Om de førstefødte læser vi: „Da navnene på dem fra en måned og opefter optaltes, udgjorde de førstefødte af mandkøn, alle de, som mønstredes, i alt 22.273.“ (4 Mos. 3:43) Rent umiddelbart synes der at være en uoverensstemmelse; hver familie bliver på halvfems personer hvis man regner en førstefødt til hver familie. Imidlertid vil det være fornuftigt at mene at der var lige så mange førstefødte af kvindekøn som af mandkøn. Så er vi nået ned til det halve, eller til omkring femogfyrre medlemmer i hver familie.

Endnu en ting: hvad med de førstefødte mænd der selv var fædre? Vi lægger mærke til at de 600.000 israelitter (levitterne var undtaget) omfattede dem „fra tyveårsalderen og opefter“. (4 Mosebog 1:18) Vi husker også at Farao, der sandsynligvis selv var en førstefødt, ikke blev dræbt da den tiende plage ramte Ægypten; derimod blev hans mindreårige søn dræbt. Der må have været mange flere førstefødte af mandkøn i Israel end de 22.273, men de kunne ikke regnes med ved den optælling der nævnes i 4 Mosebog 3:43, eftersom der her kun er tale om de mindreårige. Tallet omfatter ikke førstefødte fædre, bedstefædre og oldefædre. Da det er rimeligt at skønne at der levede tre generationer samtidig, skæres antallet af medlemmer i hver familie yderligere ned.

Man vil dog stadig synes at familier af den størrelse vi nu er nået frem til i vort regnestykke, er store; men lad os så huske at Jakob havde tretten børn med to hustruer og to medhustruer. Det henleder opmærksomheden på endnu en faktor: at både polygami og konkubinat forekom i Israel, og at kun faderens førstefødte, ikke moderens førstefødte, betragtedes som den førstefødte. I Jakobs familie havde hver hustru og hver medhustru sin førstefødte, men Jakob havde kun én førstefødt, nemlig Ruben. — 1 Mos. 49:3.

Hvorfra fik man de overskydende hustruer og medhustruer? For eksempel fortæller Bibelen os at Jakobs sønner Simeon og Levi, dengang de egenrådigt hævnede deres søster Dina, der var blevet krænket, dræbte alle mændene i byen Sikem men tog kvinder og børn til fange; disse kvinder tjente uden tvivl både som slavinder og som medhustruer. Desuden kan det have været i Israel som det er i adskillige lande i dag, at kvinderne var i overtal. Polygami sikrede det overskydende antal kvinder mulighed for at få ægtemand og familie. — 1 Mos. 34:29.

Man kan især forstå hvorfor israelitternes familier var så store når man tænker på at Jehova Gud havde udtalt sin velsignelse over dem. „Israelitterne var frugtbare og formerede sig, og de blev mange og overmåde talrige, så at landet blev fuldt af dem.“ „Halvfjerdsindstyve i tal drog dine fædre ned til Ægypten, og nu har [Jehova] din Gud gjort dig talrig som himmelens stjerner!“ (2 Mos. 1:7; 5 Mos. 10:22) Ved Jehovas velsignelse voksede israelitterne så stærkt i tal at Ægyptens konge blev foruroliget. Vi ser således at der ingen uoverensstemmelse er; der kan udmærket have været to millioner israelitter som anslået, og dog kun 22.273 førstefødte af mandkøn.

Sommerens sektionsstævner

Til gavn for Jehovas vidner og alle andre som er interesseret i Guds ord har Vagttårnets Selskab arrangeret en række stævner i juni, juli og august. Hvis ikke du allerede har gjort det, så planlæg nu at overvære et af disse vigtige stævner.

Der er lagt et meget værdifuldt fire-dages program for disse stævner, hvis tema er „Åndens frugter“. Programmet begynder torsdag eftermiddag og slutter søndag ved 18-tiden. Du må endelig sørge for at få hele programmet med, og gør hvad du kan for at hjælpe andre, først og fremmest din familie, til at overvære det.

25.-28. juni: Herning, Messehallerne

Kongresbureau: Baldersvej 44, Herning

16.-19. juli: Odense, Odense Stadion

Kongresbureau fra 23. juni: Provstegade 8, Odense

23.-26. juli: Slagelse, Slagelsehallen

Kongresbureau fra 30. juni: Vester Ringgade 31, Slagelse

30. juli – 2. august: København, Østerbro Stadion

Kongresbureau fra 7. juli: Blegdamsvej 26, København

6.-9. august: Rønne, Galløkken

Kongresbureau fra 21. juli: Kattesundet 3, Rønne